nov 25, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg havde aftalt med Jens Nordmark, at vi skulle ud efter gedder søndag, fortæller Mads Davidsen. – Vi vidste dog godt, at der ville være risiko for is på vandet, men vi stod alligevel meget tidligt op og kørte mod søen, der var vores plan A. Her var der dog desværre is på vandet, og kun et lille område var frit, så det fik da også et lille forsøg, men intet ville bide. Nu stod den på plan B, men vi havde dog lige 45 minutters kørsel derhen. Vi havde kun fisket stedet to gange før for cirka fire år siden, så vi var lidt på bar bund med stedet.
– Da vi var fremme gav vi os i kast med søen, og Jens fik også ret hurtigt to fisk, så det var helt perfekt. Da vi havde fisket et stykke længere hen ad søens bred, skiftede jeg til en Savage Gear Deviator Tail, og i første kast helt ude i kastet sagde det BANG, idet en ganske fornuftig fisk huggede vanvittig hårdt. Snart fik vi den i nettet, og uden at veje den ville vi skyde den til ca 7,5 kg. Det var bare helt i vinkel, og nu var det ikke en 0 tur for mit vedkommende. Blot 20 minutter efter var det lige før det gentog sig, da en fisk i nogenlunde samme størrelse bed på. Det kan godt være, at vi var lidt på udebane, men det lykkedes dog alligevel at fange et par gode fisk, slutter Mads, som du kan følge på Instagram her.

Mads Davidsen med den ene af sine to flotte gedder taget på Savage gears Deviator Tail.
nov 25, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Danskeren Mathias Jensen flyttede til Sverige, da han skulle til at studere på Forshaga Akademins sportsfisker gymnasie i 2014 – og da det sluttede, var han så vild med at bo i Sverige, at han blev der. En af de fiskearter, han går en del efter, er knuder – eller ferskvandskvabber, der i nabolandet kan opnå en virkelig god størrelse.
– Sidste år fik jeg fisk helt op til fire kilo i det hul, hvor jeg normalt fisker i Klaraälven, så jeg havde virkelig ikke regnet med at fange en større knude, fortæller han. – Her den anden aften blev jeg derfor helt chokeret, da jeg efter en god knudefight kiggede ned i nettet, hvor der lå en stor knude, der var næsten lige så rund som en fodbold. Knuden, der var 5020 gram og 87 centimeter lang var 46,5 centimeter rundt om maven. Fisken huggede ved bundfiskeri fra land med et glidetakel monteret med bom og en lille løje fisket på en enkeltkrog, slutter Mathias, der lige nu læser biologi på Karlstad Universitet samt arbejder i grejbutik og for den svenske lystfiskerorganisation Sportsfiskarna.
Læs mere om Forshaga Akademin her. Uddannelsesstedet har to typer af fiskelinjer – et treårigt gymnasie som Mathias gik på – og en to-årig professionshøjskole. Du kan se en video om sidstnævnte – Forshaga Akademins Yrkeshögskola på Fisk & Fris Youtube her.
Knuden findes også i en række danske vandsystemer – fx Susåen, Mølleåen og Gudenåen.
nov 24, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Trods kulden, så er der stadig gang i fjordene, og i mellem de små blanke, gemmer der sig de sidste farvede fisk samt blanke fjordspringere, fortæller Kasper Weidick-Iversen fra Team Sportex. – Fiskeriet i faldende vandtemperaturer er oftest ikke det nemmeste. Fiskene bliver forsigtige i takt med, at deres metabolisme sænkes.
– Valget af fødeemner ændres oftest til mindre tanglopper eller lus. Men det betyder ikke, at de bliver umulige. Lokal kendskab og til tider held kan betyde, at man kan finde de områder, hvor havørrederne ofte er aktive. Det er tit de steder, hvor vandet lige er en grad eller to varmere. Dette gjorde sig også gældende den anden dag, hvor jeg var taget i fjorden.
– Vinden var endnu ikke taget til, og vandet lå fladt hen. Efter at have fisket en lille strækning, kunne jeg spotte de første fisk ringe i overfladen. Efter flere mindre fisk, spottede jeg en bedre ring. Med et præcist kast blev bombadaen slynget ud med en lille flue hængende bag ved. Linen strammede hurtigt op, og krogen blev sat. Efter lidt tid kunne jeg lande en smuk blank fjordfisk med løse skæl. Dette er efterhånden blevet mit gode trick, som jeg bruger til forsigtige fisk. Små svævefluer i neutrale farver, der langsomt svæver for næsen af fisk, er stort set umuligt for dem at modstå.
– Stangen jeg bruger er en Sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9 fod på 6-31g. Som hovedline bruger jeg Climax Mach 12 i 0,13 mm, og forfanget er bundet af Climax Max Fluorocarbon i 0,45 mm og 0,28 mm.
nov 22, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Her i dag fandt jeg et lille hul langs sivene i åen, hvor aborrerne samlede sig denne dag, fortæller David Johnsen fra Team Westin. – Jeg fangede den ene fisk efter den anden, men pludselig fik jeg et hug, som ikke føltes helt som de andre. Noget andet havde nu taget min Ned Worm. Den var tungere, og begyndte at tage et udløb nedstrøms. Jeg lagde pres på fisken, og kort efter dukkede denne vrede havørredhan op i overfladen.
– Han havde nogle utrolige farver og var trukket i åen for at gyde, så jeg ville ikke forstyrre ham for meget, men tog mig alligevel tid til at tage dette hurtige billede, før jeg sendte ham på vej tilbage op ad åen igen.
nov 22, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Lystfiskeren betaler 214 kr. én gang om året for at indløse det statslige fisketegn. Eller mindre, hvis man køber et dags- eller ugetegn. De fleste tænker nok ikke videre over, hvad pengene går til. Det statslige fisketegn lever med andre ord et stille liv – selvom det omfatter cirka 200.000 lystfiskere og derfor millioner af kroner. Sådan lyder det fra Lystfisker Danmark der er sat i søen for at implementere den nationale strategi for lystfiskeri:
– Det skal der nu laves om på. I 2025 gennemføres en kampagne omkring det danske fisketegn under temaet ”Hemmeligheden bag…” Kampagnen vil vise hemmeligheden bag gode fangst- og fiskehistorier og samtidig give konkret viden om fisketegnet, og hvilke tiltag som finansieres af midler fra fisketegnet. Den gennemføres af Bureauet &Co, som har vundet opgaven efter udbud.
– Vi er først og fremmest stolte over at have vundet udbuddet om en så vigtig opgave, siger Christoffer Reimer Petri, kampagneansvarlig. – Danmark har et unikt lystfiskeri, ikke mindst takket være de mange tusinde danskere, som med deres fisketegn bidrager til både miljøet og fællesskabet. Det skal vi skabe opmærksomhed omkring, så endnu flere har lyst til at være med. Kampagnen har et humoristisk greb, som forhåbentlig både kan bringe smilet frem og pirre til lystfiskernes evige nysgerrighed for at opsnappe hemmelige tips & tricks. Og så siger vi ikke mere for nu!
Kampagnen forventes lanceret i april 2025 og med fokus på sociale medier og fiskegrejs-butikker over hele landet. Kampagnen vil også blive gennemført i en tysk variant målrettet de mange tyske lystfiskere som besøger Danmark.
Den har et budget på 450.000 kr. og er finansieret af Lystfisker Danmark.
– Det har længe været et ønske for brancheforeningen at få skabt opmærksomhed omkring fisketegnet for på den måde at nå ud til de personer som – måske uden at vide det – fisker uden at have fisketegn. Jeg er tilfreds med, at der er blevet lyttet til det, og ser frem at kampagnen vil give en profilering af de muligheder samt det ansvar og forpligtelser man har, når man fisker som lystfisker i Danmark, siger Peter Lyngby, formand, Dansk Lystfiskeri.
– Lystfiskertegnet er ét af de værktøjer vi har i Danmark for at skabe godt lystfiskeri. Derfor er det vigtigt at lystfiskerne ved, hvordan pengene bliver brugt. Samtidig kan vi få formidlet det vigtige budskab, at fisketegnet er meget mere end et gebyr; det er et fællesskab omkring fisk og vandnatur, siger Lars Rasmussen, direktør, Danmarks Sportsfiskerforbund.
nov 20, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Den kommende mørke juletid er topsæson for både at give og læse bøger – så hvad kan være mere oplagt end et super godt bogtilbud for at glæde dig selv eller dine nærmeste med en masse ny fiskeinspiration og opdateret viden. Hvis du køber alle Jens Bursell & Co´s sidste tre bøger som en samlet pakke, for du dem til blot 499 kroner, svarende til knapt 67 Euro. Eftersom den nyeste bog – “Havørred – refleksioner på kysten” ikke er på tilbud, får du i praksis bøgerne Geddefeber og Friliftsliv uhørt billigt.
Normalprisen for de enkelte bøger er hhv 379, 249 og 249 kroner. Du sparer 378 kroner. Køb bogtilbuddet i releaserigshop her, hvor du også kan købe alt i takeldele, forfangsmaterialer og det absolut bedste kroge fra Owner.
Alle bøgerne er signeret af Jens Bursell
nov 19, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Hele kulturen omkring store messer har ændret sig en del over det sidste årti, og det har også betydet ændringer for det traditionelle Boatshow, der hvert andet år gennem lang tid har løbet af stablen i Fredericia. – Vi tilpasser os markedet i 2025 og introducerer et nyt koncept, der omfavner hele det maritime miljø og den maritime branche, lyder det fra arrangørerne. – Messen hedder derfor nu Maritime Dage.
– Maritime Dage samler sejlerbranchen over to weekender, hvor fokus ændres fra de helt store både til udstyr, trailerbåde, klimaforandringer, fællesskaber, sejlerdrømme, vidensdeling og aktiviteter for både familier og entusiaster. Messen er skabt med respekt for den maritime branche inden for lystbådssejlads og livet ved og på vand. Vi glæder os derfor til at se dig til Maritime Dage i Fredericia den 21. – 23. februar & februar – 2. marts 2025.
– Afsæt 2 minutter og deltag i en kort spørgeundersøgelse, der hjælper os med at styrke den maritime oplevelse for både udstillere og besøgende. Ved at tage dig tid til at svare på spørgeskemaet, bidrager du til at skabe en endnu mere relevant og inspirerende maritim messe.
På forhånd tak for din tid og dit engagement – vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Maritime Dage 2025 her.
Deltag i spørgeundersøgelsen her og spar 30 % på billetten her.
nov 17, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– For 7 uger siden brækkede jeg mit håndled og håndrodsknoglen, fortæller David Johnsen fra Team Westin. – Dette har betydet, at mit fiskeri de seneste syv uger har været ikke eksisterende. Det har været meget frusterende, da især aborrefiskeriet er på sit højeste i disse måneder, og netop det fiskeri er noget, jeg holder meget af.
– Jeg har fortsat gips på og burde nok holde mig fra fiskeriet lidt endnu. Men jeg blev simpelthen nød til at komme ud og give det et forsøg! Og heldigvis skulle der ikke mange kast til, før denne 40cm+ aborre indhalerede min 7,5 centimeters Stanley The Stickleback, som jeg havde monteret på et klassisk 7 grams jighoved.
– Fisken fik naturligvis sin frihed igen efter et par billeder, ligesom alle de andre aborre, jeg fanger. Dette tog lige toppen af min fiskefeber. Nu ser jeg blot frem til at få gipsen af og starte på genoptræning, så jeg igen kan komme i gang med fiskeriet for alvor!
Læs om aborrefiskeri med gummiorm i denne artikel af Jörgen Larsson.
nov 15, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
– Amerikanske Berkley har, som du har set tidligere på fiskogfri.dk, lanceret fire nye effektive varianter af agn til det omfattende sortiment af PowerBait-softbaits målrettet moderne Put & Take-fiskeri. Den sidste af varianterne er de nye Power Pillar, der med en lidt tungere hale har et yderst lokkende bevægelsesmønster ved alle hastigheder, hvilket gør den ideel til diverse ”shaking”-teknikker.
– Ligesom de øvrige softbaits i PowerBait Power-serien, er Power Pillar forsynet med en kombination af den unikke PowerBait-duftformel samt en markant duft af hvidløg, som begge har vist at have en super god lokkeevne på søernes ørreder. De markante ribber på kroppen giver en ekstra stor overflade, som maksimerer spredningen af duftstoffer og dermed øger chancerne for hug betragteligt.
Power Pillar fås i hhv. 40 og 55 mm samt otte forskellige farvekombinationer. De passer perfekt til alle populære softbait-rigs og er specielt velegnet til ørredfiskeri i søer.
Få mere information om de mange spændende softbait-varianter lige her.
Vejl. pris: 59,- kr./glas
For yderligere forhandler- og produktinfo kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com