– Her i weekenden var jeg på geddetur med min far ved et lille vand, hvor vi så frem til et fint fiskeri efter nok primært mange mindre gedder, fortæller Marc Skovby. – Men – efter et par timers fiskeri, hvor vi kun havde fået nogle få fisk, stod det klart, at dagen ikke ville komme til at byde på champagnefiskeri.

– Vi traf derfor et har hurtige beslutninger og ændrede vores planer – nemlig at køre en masse kilometer og i stedet håbe på at fange en enkelt større. Plan A fejlede, men det gjorde Plan B heldigvis ikke, for efter nogle få kast ved den nye sø, fik jeg et forsigtigt nap på min flue, hvorefter et par langsomme og dybe hovedryst afslørede fiskens størrelse med det samme.

– Gedden tog godt ved i den anden ende, og jeg måtte adskillige gange presse fisken hårdt for, at den ikke skulle gå i sivene, men til sidst kunne vi lande den flotte og velkonditionerede 100cm+ fisk, som du ser på billedet. Det var præcis det, vi havde håbet på med vores Plan B. Det var dog ikke den eneste Plan B fisk, men det må du høre om en anden gang…

– Gedden blev fanget på en Beast Fleye bundet på Futurefly bucktail and @rupertharveyflies Beast Cheat Cones, som ikke blot gør mønsteret lettere at binde, men også får fluen til at holde bedre til sliddet fra skarpe geddetænder. Ahrex´s XO774 #4/0 er med sit brede gab samt lette og stærke wire helt perfekt til at give en god landingsrate på denne ret fyldige flue, slutter Marc der har Skjern River Guiding.

Se hvordan du fisker med flue efter gedder i denne video med Morten Valeur og Lars Bentsen.

 

Hvidovre Sport 2025

    Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This