sep 20, 2021 | Nyheder, Sponsornyt
Raymarine, der er kendt for deres kompromisløse marineelektronik, har netop indgået et samarbejde med Tue Blaxekjær, der er kendt for sine mange spændende fiskeartikler i Fisk & Fri gennem årene.
– Vi er meget glade for at kunne offentliggøre, at Tue Blaxekjær er blevet ny ambassadør for Raymarine Danmark, lyder det fra Raymarine Danmark. – Tue, der kommer fra Østsjælland, er småbådsfisker og har gennem de sidste fire år skrevet flere artikler og anmeldelser af vores marineelektronik. Tue har Køge Bugt og Øresund som sit hjemvand, hvor han primært fisker efter havørred, torsk, makrel, sild og fladfisk.
– Jeg har valgt at sejle og fiske med marineelektronik fra Raymarine, fordi kvalitet, brugervenlighed og spændende muligheder i forhold til mit fiskeri, spiller en stor rolle for mig som småbådsfisker, siger han. – Som lystfisker er jeg virkelig afhængig af at kunne se, hvad der foregår under vandet, og det får jeg rigtig gode muligheder for med Raymarines Axiom multifunktionsdisplays, også uden jeg skal betale en formue for ekstremt dyre transducere. Med Raymarines RV-100 transducer er jeg til mit fiskeri dækket 100% ind. Derudover betyder det meget for, mig, at Raymarines produkter kan forbindes i netværk, så jeg kan dele transducer, søkort, radar osv. på tværs af alle mine skærme.
– Derudover synes jeg, at Raymarines Light House 3 styresystem er super brugervenligt, samtidig med, at jeg har gode muligheder for at bestemme, hvilke ting der skal vises på de forskellige skærme og applikationer. Specielt på ekkolodsdelen er det nemt og hurtigt at indstille sendestyrke, intensitet og overfladefilter, så ekkolodsbilledet bliver vist lige som jeg gerne vil have det. Sidst men ikke mindst betyder kvalitet rigtig meget for mig, og der er i min optik ingen tvivl om, at alle produkter fra Raymarine er bygget til et langt liv på havet, slutter han.
sep 15, 2021 | Nyheder, Sponsornyt
– Elsker du at tage billeder af dine lystfisker-eventyr? – Hvis ja, så har du nu mulighed for at vinde en række lækre præmier i Nordic Outdoor Shows lystfisker-foto-konkurrence. Sådan lyder fra arrangørerne af den kommende store event d. 25-27 marts 2022, hvor du kan møde alle de andre danske lystfiskere.
Deltag i fotokonkurrencen på Facebook ved at uploade dit billede i kommentarfeltet opslaget her. Du må selvfølgelig gerne fortælle historien om billedet, hvor det er taget, og hvorfor du har valgt at deltage med dette billede. Men det er ikke et must. Du må også gerne smide meree end et billede i puljen. Her i september vil det være muligt vinde 1×4 partout billetter til Nordic Outdoor Show + madbilletter. Alle vinderbilleder deltager i konkurrencen om hovedpræmien bl.a. fra Garmin. Sidste chance for at deltage i denne måneds konkurrence er den 31/9 2021. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på messens instagram og på facebook.
Få mere info her.
– Når du deltager skal du vide, at vi løbende laver opsamlinger på Instagram, gallerier på Facebook og i stories, hvor man kan se alle de billeder, der deltager, fortsætter arrangørerne. Der vil være en nyt tema hver måned og hver måned bliver der fundet en ny vinder, så frem mod messen den 25. – 27. marts er der rig mulighed for at vinde billetter til arrangementet.
Hovedpræmien
–De bedste billeder fra hver måned samles i et vinder-felt og på messen finder vi det allerbedste billede, som vinder hovedpræmien i konkurrencen, som er lækre præmier fra bl.a. fra Garmin og andre spændende leverandører, som vi løbende præsenterer.
Det med småt:
– Nordic Outdoor Show og MESSE C, Fredericia forbeholder sig retten til at bruge billeder der deltager i konkurrencen på sociale medier, på messen og fremadrettet i markedsføringsøjemed, pointeres det. – Navn på fotografen nævnes hver gang billedet bruges af Nordic Outdoor Show og MESSE C, Fredericia.
sep 15, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Der er næppe nogen, som ikke kender den klassiske dagtursrygsæk Kånken fra Fjällräven. Men – der kommer løbende nye varianter over det bogstavligt talt uopslidelige tema – og en af dem er Fjällräven Tree Kånken. Den lille lækre nye rygsæk af slidstærkt og vandafvisende Lycocell, har samme format som sin ikoniske forgænger samt også frontload og stiklommer på siden, men mangler den lille frontlomme. I stedet er den forsynet med en daisychain til fastspænding af diverse løse genstande. Materialet er lidt kraftigere end den originale Kånken, og bunden af daysichain´en er lavet så lang, at den kan bruges til fastspænding af fx liggeunderlag under rygsækken – samt bruges som en generel kompressionsstrop, hvis det er nødvendigt.
Rygsækken, der rummer 16 liter, vejer blot 410 gram. På grund af dens minimalistiske design og bæresystem egner den sig ikke blot til småture, men er også helt perfekt til at samle grejsmåting, når man skal på tur med den store 90 liters rygsæk – eksempelvis på karpe- eller størfiskeri med en eller flere overnatninger. Til dette formål passer Kånken Tree helt perfekt som “insert” ned i den store rygsæk på en måde, så man også kan have en masse andre ting – samt har alt grejet samlet, når man så tager det ud af den store rygsæk.
Set hos Friluftsland til 969 kroner.
sep 14, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Når Nordic Outdoor Show i weekenden den 25.-27. marts 2022 slår dørene op, for det første og største event af sin slags i Danmark, bliver det med fokus på hele outdoorsegmentet. – Lystfiskerne er, målt på antal aktive personer, ubetinget det største segment i outdoorbranchen, hvorfor det er helt naturligt for os, her i Messe C Fredericia at have udvidet fokus på netop dette område, siger Henrik Vestergaard Hove-Nielsen, der er projektleder for arrangementet:
– Vi vil samle hele lystfiskerbranchen og skabe rammerne for at både importører, grossister, producenter, detailhandlere og ikke mindst brancheorganisationerne får et sted, hvor de fremadrettet kan mødes. Her bliver der mere end rigelig plads til at præsentere det nyeste gear, debattere aktuelle emner, opleve sjove aktiviteter samt møde dem, du ellers kun møder på tv, internettet og i magasinerne.
– Som publikum får du en helhedsoplevelse, hvor alle grene af lystfiskeriet bliver repræsenteret. På Nordic Outdoor Show vil du opleve både indendørs og udendørs aktiviteter, der på alle måder vil kunne inspirere dig til din næste store fiskeoplevelse derude ved vandene. Der vil være et kæmpe indendørs bassin på 15×25 meter og 1 meter i dybden, som vil blive det perfekte vindue til at se og prøve den nyeste stang, det bedste hjul eller hvilke agn du skal bruge næste gang, du er på vandet. De udendørs vandbaner vil også blive omdrejningspunktet for demonstration og afprøvning af fluekast og udstyr.
– Med mere end 30.000 kvadratmeter under tag og flere hektar udendørs areal har vi her i Messe C rammerne til at skabe noget stort og unikt, og vi skal garantere dig for, at det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, at besøge Nordic Outdoor Show. Under Corona`en er outdoor livet eksploderet og alle bruger på den ene eller anden måde, naturen. Derfor bliver temaet i 2022 ”plads til alle” – og der vil være debatpaneler og foredrag, så alle får mulighed for at byde ind med deres forslag til, hvordan vi får plads til os alle i naturen.
– Du vil kunne opleve Gordon P Henriksen og Nikolaj Juel, kendt fra både tv og bøger, udfolde sig gastronomisk over bål og grill og samtidigt høre dem fortælle om, hvordan du får det bedste ud af din fangst. Ud over dette vil der være en lang række underholdende og lærerige foredrag med blandt andet Jens Bursell fra Fisk & Fri samt en række andre kendte lystfiskere fra hele landet. Der vil blive noget for enhver smag, og du vil kunne smage på alt fra fiskedeller til vodka med fiskesmag. På en af vores mange restauranter eller i streetfood området vil du kunne få en kulinarisk oplevelse, så du ikke behøver gå sulten eller tørstig hjem fra Nordic Outdoor Show.
– Bliv løbende opdateret på vores facebook, instagram og hjemmeside om de mange aktiviteter samt oplevelser du kan få på Nordic Outdoor Show. Her kan du også se hvilke udstillere du kan møde, så du kan forberede dine indkøb hjemmefra.
Vi glæder os til at se dig på Nordic Outdoor Show 2022.
sep 8, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Hos Kinetic Fishing er der mange spændende nyheder her i 2021. En af dem er Bunnie Sea Pintail, som minder om en mindre ål, hvilket enhver rovfisk i havet ser som et helt uimodståeligt bytte. Her er tale om et virkeligt flot – og lidt atypisk design, der – vigtigst af alt, er hamrende effektivt.
Softbaitet arbejder livligt og pulserende ved selv de mindste nøk med stangspidsen, og den strømlinede profil får jiggen til at søge hurtigt mod bunden i droppet. Du kan kastefiske eller trolle denne havjig, og begge dele har vist sig ganske udbytterigt. Den ret kraftige krog giver dig muligheden for også at bruge den til målrettet fiskeri efter store helleflynder, sej og torsk i vores nabolande.
Bunnie Sea Pintail er blyfri med det flotte dual action jighoved fremstillet i zink. Selve kroppen er blød og bevægelig, men samtidig utrolig hårdfør så den kan modstå angreb efter angreb fra sultne rovfisk. Agnen fås i størrelserne 70 og 120 gram samt i fem skarpe farver.
Prisen ligger fra 79.95, og du kan læse mere om Kinetic Bunnie Sea Pintail her.

Kinetic Bunnie Sea Pintail er et supereffektivt softbait til alle havets rovfisk.
sep 7, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Abu Garcia har netop løftet sløret for, at de til 2022-sæsonen vil introducere en række nye og gennemtænkte produkter, som er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten.
Produkterne lanceres samlet under navnet SÖLV, og vil ifølge Abu Garcia omfatte både 2- og 3-delte spinnestænger, kystagn i specielt udvalgte farver og modeller samt en række af tilbehørsprodukter, som eks. kystnet, huer/caps, æsker, m.m. Alt sammen tilpasset og udvalgt til skandinavisk kystfiskeri. Du kan se sortimentet her – og vil i den kommende tid gå i dybden med nogle af produkterne på fiskogfri.dk under “Grejnyt”.
Produkterne vil ifølge planen blive lanceret løbende hen over 2022-sæsonen, men allerede nu kan man få et ”sneakpeak” i Seatrout Smash sæson 2, som kan ses fra i aften den 7. september 2021, kl. 20.00 på Youtube og på www.justfishing.dk
For yderligere info om SÖLV kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com

aug 30, 2021 | Nyheder, Sponsornyt
I den kommende weekend d. 3. til d. 5. september afholdes Copenhagen Boat Show i Ishøj Havn. Her kan du finde et væld af udstillere fra bådbranchen – blandt andet Raymarine Danmark på stand 01. Her står Bjarne og Erik fra Raymarine klar med deres store demobil, hvor du bl.a. har mulighed for at se og prøve Raymarines Element og Axiom multifunktions kortplottere samt ekkoloder i forskellige størrelser og modeller.
Derudover er der i demobilen et stort udvalg af Raymarines forskellige instrument og multifunktionsdisplays som fx i40, i60 og i70s. Så står du og mangler en ny kortplotter, et nyt vindinstrument eller er du blot nysgerrig på hvad Raymarine har af løsninger til sejl- og motorbåden, så er deres stand på den flydende bådudstilling helt sikkert et besøg værd.
Vel mødt på Copenhagen Boatshow 2021
aug 28, 2021 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden aften oprandt dagen, hvor jeg skulle til at fiske på en fodring, jeg havde kørt et par dage med Spicy Squid boilies. Jeg var egentlig småsyg, med ondt i halsen, nysen og løbende snot, men jeg besluttede mig for, at jeg nok ville blive hverken mere eller mindre syg af at tage en enkelt overnatning ved søen. Det er jo stadig ret varmt. Især var det lokkende, at der lige var kommet et markant skift i vejret i retning af mere skumle forhold, hvilket plejer at betyde, at karperne er på finneren.
– Og ganske rigtigt. Allerede klokken et signalerede en vedvarende hyletone fra min bidmelder, at der var et seriøst run på den ene af mine tre stænger. Jeg sov i mine neoprenwaders, hvilket måske var knapt så komfortabelt, men det betød til gengæld, at jeg lynhurtigt kunne komme ud i vandet og være over stangen samt sætte krogen helt perfekt. Karpen kvitterede med et tungt udløb på 10-15 meter, hvorefter den tog flugten ud til venstre, så jeg måtte lægge et massivt pres på den for at sikre mig, at den ikke satte sig i nogle træer. Efter lidt tid havde jeg karpen på 10-15 meter line og kunne nyde fighten i det blikstille måneskin. Efter et par mindre udløb gled karpen, der havde taget en snowman af CFC Spicy Squid og en synkende Hot Amanda Hookbait, over netrammen. Spejlkarpen, der var ekstremt bred, dyb og højrygget – vejede 17,4 kilo.
Vi ses derude – Jens Bursell
aug 23, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Westin, der efterhånden har temmelig mange velfangende kystagn i deres store sortiment, er netop kommet med en helt ny kystagn – Westin Moby, der naturligvis også kan bruge til andre arter som fx aborre, putørred, åhavørred og laks.
Den lille naturtro imitation af en byttefisk har en kompakt krop, der gør, at den kaster virkelig godt selv i ret hård vind. Formen – kombineret med den perfekt afbalancerede vægtfordeling, giver en forførende langsomt rullende side-to-side bevægelse, og på spin-stoppet forbliver den vandret, mens den vrikker lokkende ned gennem vandsøjlen med små diskrete bellyflash.
Wobleren, der er fremstillet af ABS-plast og zink, har en stærk gennemgående wire og er forsynet med en ultra skarp samt stærk trekrog, som er monteret i to springringe.
Westin Moby findes i 16, 18 og 24 gram og koster 59 kroner
Læs mere om Westin Moby her.
Westin har i øvrigt fået Salty Inline i to nye størrelser på 8 og 14 gram, som du kan se her.

Med de to nye størrelser af Salty Inline er der nu fem varianter og vælge imellem. Der er 10 forskellige farver.