Mød Danmarks Sportsfiskerforbund til Nordic Outdoor Show 2022

– Til den første udgave af Nordic Outdoor Show 2022 den 25. til den 27. marts bliver det med Danmarks Sportsfiskerforbund som tæt samarbejdspartner. Forbundet vil kunne mærkes til relevante workshops, paneldebatter og aktiviteter, hvor vi vil bidrage med indsigt og faglighed fra sportsfiskerbranchen – nu og i fremtiden, siger Lars Rasmussen Direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Messe C og teamet bag Nordic Outdoor Show ser med glæde frem til at byde Danmarks Sportsfiskerforbund velkommen. Med en bred faglighed og et særligt stærkt indblik i branchen, er de en stor gevinst for vores publikum udtaler projektleder Henrik V. Hove-Nielsen.  – Vi er spændte på det fremtidige samarbejde og glæder os til at løfte sløret for mange spændende aktiviteter. Forbundet, der repræsenterer 121 sportsfiskerforeninger og 18.800 medlemmer, bringer vigtig viden til næste års messe, og de ser det også som en unik mulighed for at hilse på både nuværende og kommende medlemmer på Nordic Outdoor Show 2022. Særligt håber vi at kunne præsentere workshops, aktiviteter og paneldebatter, der tager udgangspunkt i alt fra bæredygtigt fiskeri til en rig natur og fremtidens lystfiskeri. Dansk Sportsfiskerforbund tilslutter sig et felt på lige fod med vigtige samarbejdspartnere som Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub, slutter han.

Nordic Outdoor Show er Danmarks nye og visionære outdoormesse, hvor jægere, lystfiskere og naturmennesket samles ”under et tag” til tre fantastiske messedage. Vi glæder os til at kunne præsentere mere i den nærmeste fremtid.  

Nordic Outdoor Show afholdes i MESSE C, Fredericia den 25. – 27. Marts 2022.  

 

Tradera

 

Når Nordic Outdoor Show blæder op for den store fiske, jagt og outdoormesse i slutningen af marts 2022 - bliver det med Danmarks Sportsfiskerforbund som samarbejdspartner.

Når Nordic Outdoor Show blænder op for den store fiske-, jagt- og outdoormesse i slutningen af marts 2022 – bliver det med Danmarks Sportsfiskerforbund som samarbejdspartner.

drømmerejse iFish Travel

HOLD FISKEN FAST MED EN FILETERINGSKAM

Når du fileterer din fisk, er det ikke altid lige let at holde den glatte og slimede fisk ordentlig fast, hvilket let kan føre til grumme snitsår, hvis ikke man har fuldstændig styr på den ekstremt skarpe kniv. Denne problemstilling er der dog råd for ved at købe en fileteringskam fra FTM. Kammen har gribetænder af metal og et håndtag af plast, der er lavet på en måde, så den er super let at holde med et fast greb samtidig med, at man presser ned på fisken. Kammen, der er 20 x 7 cm er let at have med og koster kun 25 kroner hos Harald Nyborg.

Læs mere om den geniale fileteringskam her.

Du kan se hvor let den er at bruge her.

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

WESTIN: NY ADD ON SPINNERBAIT PROPELLER

Spinnerbaits kan være utrolig effektive til gedder, så hvorfor ikke lave et koncept, hvor man kan nyde godt af dette til en række forskellige agn? Det er netop, hvad Westin har gjort med deres nye Add-It Spinnerbait Propeller. 

Spinnerbait forsatsen har to specialfremstillede halvbløde propeller, der giver en helt speciel lokkende turbulens under vandet, som kan være svær at modstå for selv den sløveste gedde. Spinnerbladene roterer nemlig modsat, hvilket ikke blot giver den vildeste bevægelse i vandet – det gør også, at spinnerbaitet går mere stabilt. Med et simpelt vrid ind i en skruelås kan den placeres foran din favoritagn, og forvandle den til noget, som din lokale storgedde næppe har set før.

Om vinteren kan den fiskes super langsomt, men agnen er også virkelig effektiv til hurtigt fiskeri over grøden om sommeren. Konstruktionen gør, at den agn, som du hægter bagved, vil bevæge sig helt naturligt – uanset hastighed.

Prisen er 99 kroner for to ens, og de fås i tre farver – crystal, fluoro orange og chatreuse. Læs mere her.

 

drømmerejse iFish Travel

EFTER MALLER I SPANIEN

– Så er vi halvvejs på vores Malletour 2021, og vi har fire fiskedage tilbage, fortæller Carsten Faber, der til daglig arbejder i Hvidovre Sport. – Vi er nede for at gense vores venner på Casa Rio Carp and Catfish Fishing Lodge, der ligger ved den nordøstspanske flod Ebro. – Det er de flinkeste mennesker, man kan forstille sig, og de vil gøre alt for at få gæsterne til at føle sig tilpas.

– Fiskeriet er dog svært lige nu, men vi har været heldige at få et par maller på død agn og et par fine karper. Maude aka Christian Klæbel fik en voldsom karpe på 21 kilo, som du kan se nedenfor, der er ny PR til ham. Jeg selv var så heldig at nappe en malle på 166 cm, og den var også ny PR her. Vi fisker videre de næste fire dage og satser på flere flexede klinger, slutter han.

Har du selv været ude for at fange noget eksotisk hører vi meget gerne fra dig. Send din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

Christian Klæbel med sin flotte 21 kilos karpe fra Ebro. Øverst Carsten med sin flotte malle.

Christian Klæbel med sin flotte 21 kilos karpe fra Ebro. Øverst Carsten med sin flotte malle.

drømmerejse iFish Travel

EN GO´ KARPESTART – OG SÅ LIGE ET PAR MISSERE

Nogle gange kan det være rigtig svært at forudsige hvilket takel, der er det optimale valg ved et givent vand, i en bestemt situation under særlige forhold. Bevares – der er selvfølgelig nogle tommelfingerregler for anvendelsen af både krogtakler og overordnede takelkonstruktioner til bestemte agn og fiskesituationer, men der er ofte langt fra lærebøgerne til virkeligheden. Den oplevelse havde jeg i hvert fald her den anden dag, hvor jeg i et stykke tid har haft rigtig gode resultater med spinnerrigs med str. 4 kroge fisket med både neutralt afbalancerede og dobbelt synkende snowmans med 18 mm boilies – præsenteret på standard semifikserede safty-rigged bolt-takler på bunden.

– Jeg var taget ud til en ny plads i en helt ny sø, hvor jeg fiskede på 2-3 meters dybde over et plateau tæt på land med mange siv. Allerede fem minutter efter, at jeg havde kastet ud, hylede min bidmelder for fulde gardiner, og det var en fantastisk følelse at gøre modhug på en kørende baitrunner og mærke et massivt tværstop fra en fisk, der lagde hele vægten bag og startede ud med et vildt udløb: YESSS. Fisken kæmpede virkelig aggressivt, og da jeg efter et stykke tid kunne se en flot skælkarpe i overfladen, var jeg ikke overrasket. Efter et par småudløb inde foran gled den omsider i nettet, og splitsekundet efter kunne jeg afkroge en smuk 10,8 kilos skælkarpe, der efter et par fotos hurtigt røg retur. Nå det bliver vildt tænkte jeg, men kom så i tanke om, at man – hvis man vild undgå nemesis – aldrig skal ekstrapolere…

– Det blev hurtigt mørkt, som det har for vane – især på denne årstid. Et par timer inde i mørket fik jeg endnu et screaming run, men pludselig røg den af… damn! Og sådan blev det faktisk ved yderligere tre gange, så da jeg havde mit sidste run klokken tre om natten, havde jeg fået fem hug og bommet de fire, hvilket mildest talt må betragtes som en elendig statistik. Til alt held tror jeg hovedparten af de missede hug var mindre fisk i 5-7 kilo klassen, men alligevel. Nå – men sådan er det bare: Hvad der virker i den ene sø, fungerer ikke nødvendigvis i den anden. Dels fordi fiskene kan være forskellige i munden, men også fordi de kan været sporet ind på forskellige fødeemner på bestemte tidspunkter, hvilket kan have indflydelse på den måde, som de tager agnen på – og dermed hvilken type af takel, der kroger bedst. Mens du læser dette er jeg ved vandet igen – og gør endnu et forsøg med en helt anden rig-type – så må vi se, hvordan det går…

Fiskende huggede på snowmans af CFC Spicy Squid og Hot Amanda Hookbaits fisket over set spreadbaited område med CFC Spicy Squid og hampepellets.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

ACLIMA: VARM NÅR EFTERÅRET VISER TÆNDER

Temperaturerne er nu stødt faldende, så det er ved at være tid til at tjekke op på den varme beklædning til den kommende tid. I Fisk & Fris grejnyheder, har vi taget et kig på den nye Aclima Men’s Doublewool Jacket, der kombinerer Aclimas mest tekniske og alsidige inderlag i et imponerende funktionelt mellemlag. Indersiden i WoolNet sørger for at skabe en masse små luftlommer, der effektivt kan binde varm luft. Den luftige inderside giver i øvrigt bedre fugtregulering og kortere tørretid. Ydersiden af WarmWool giver al merinouldens sædvanlige varme og komfort.

Aclima Men’s Doublewool Jacket er komfortabel og helt genial til krævende fiskeri og friluftliv i koldt vejr. Aclima WoolNet består af 80 % merinould, 20 % nylon og er 120 g/m2. Aclima WarmWool er 100 % merinould i 200 g/m2. Set hos Friluftsland til 1899 kroner.

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

FELT-TEST: KINETIC ADMIRAL FLYDERING

Kinetic Fishing producerer kvalitetsflyderinge til ethvert behov – lige fra små lette og simple flyderinge – til store komfortable flydere med årer og god plads til alt dit grej. En af dem, der er virkelig oplagt til at dække et bredt spektrum af fiskeformer er Kinetid Admiral, som med en meget højt niveau af komfort, stabilitet og sikkerhed øger din rækkevidde betragteligt – hvad enten du er til kystnært fiskeri efter havørred og torsk eller til søens rovfisk.

Admiralen – et langtidsholdbart bekendskab

Fisk & Fri har testet Admiralen, der har været på markedet et par år, gennem et stykke tid – og lad os med det samme sige at, der er tale om et virkelig interessant bekendtskab, som ikke hører til i kategorien for døgnfluer. Vi har blandt andet testet admiralen på en seks dages flyderingstur efter maller, hvor den virkelig fik nogle seriøse bank. Dels fordi der blev foretaget isætninger og optagninger på meget vanskelige stræk med masser af bevoksning, sejle skrænter og sten, dels fordi der blev sejlet meget lange stræk med årer – og dels fordi fiskeriet en stor del af tiden foregik direkte oven i sunkne træer, hvorimod flyderingens bund ofte skrabende mod ret skarpe grenstumper – uden at gå i stykker.

Og Admiralen levede op til sit navn ved at styre sikkert i havn. Flyderingen er ekstremt stabil, selv når man læner sig godt ud over siden med presset udefter, og den er på trods af sin størrelse let at manøvrere. Årerne virker perfekt og klarer alt fra delikat og lydløs finmanøvrering til brutal tonsersejlads, hvor der bare skal tilbagelægges nogle kilometer hurtigst muligt. Eksempelvis var der meget lidt ømme arme efter seks kilometers manuelt speed dørg med en stor shad fisket fireball-style på et 100 grams hoved. En tung montage at trække efter et 140 grams flåd fra en flydering. Men ikke fra Admiralen.

Upåklagelig sikkerhed og funktionalitet i flyderingen

Årerne er lette af af- og påmontere – og skruen til montagen er monteret, så den ikke kan blive væk i en lille fastsiddende snor, hvorpå gevindet er monteret – selvfølgelig så snoren ikke twister under påskruning. Efter endt sejlads kan årernes håndtag af plastic let af afmonteres, så den hule åre kan tømmes for vand – og åregaflerne er som antydet så solidt monteret, at de klare speedroning med bravour. Frontstangen, der øger flyderingens stabilitet sidder urokkeligt fast under det praktiske fiskeri – samtidig med, at den er let at af- og påmontere i det gummigreb, som fastholder den.

Admiralen leveres med to armlænslommer, der let af- og påmonteres i hver ende med en karabin. Og på undersiden findes to velcro bånd, så de sidder godt fast under det praktiske fiskeri. Det tredelte sæde kan adskilles fra selve skroget og ligger dobbelt, så man sidder højt, godt og mere tørt over vandet. Selvom der er fire adskildte luftkamre i pontonerne for øget sikkerhed, giver selve sædets konstruktion også en ekstra sikkerhed, da man, hvis man kommer i havsnød, vil have et seriøst opdrætselement alene i sædet. Hvis ikke man er for stor af statur, vil man nærmest kunne ligge og padle i luftmadras-style fra den.

Alt i alt en virkelig fed flydering, som klart kan anbefales et nærmere bekendtskab – uanset hvilken form for fiskeri du dyrker.

Testet af Jens Bursell

Se flyderingen og dens mange fine features her i denne video:

 

 

Specifikationer:

  • Fremstillet af solidt, kraftigt PVC
  • Quick-release afstivnings frontstang
  • 2 x 2 + 1 luftkamre
  • 2 store sidelommer til armlænene
  • 45 x 45 cm der kan justeres i ryggen
  • 10 D-rings til montage af fittings og bæresystem
  • Let at bære som rygsæk med tilhørende skuderremme
  • 2 x 120 cm årer, der let kan deles samt af- og påmonteres
  • Bæreevne op til 140 kilo
  • 172 x 102 centimeter
  • Vægt 16 kilo
  • Leveres med letbetjent fodpumpe

 

Læs mere om flyderingen på Kinetic Fishings hjemmeside her.

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

TAG PÅ FLADFISKETUR I EFTERÅRSFERIEN MED SPORT DRES

Den københavnske grejbutik Sport Dres arrangerer igen i år fladfisketure i efterårsferien med et af Sundets bedste skibe –  M/S Sværd fra Helsingør Havn.

Turene afholdes følgende dage fra Kulturværftet:

Torsdag d. 21. oktober kl. 8-15   Pris 375,-

Fredag  d.  22. oktober kl. 8-15   Pris 375,-

Lørdag d.  23. oktober kl. 7-12    Pris 300,-

– Der fiskes typisk med fladfiskeforfang, der har perler, propeller, fluoroslange osv, lyder det fra arrangøren. – Pirkenes vægte er fra 60 til 150 gram afhængigt af strøm- og vindforhold. Stangen skal typisk være 7-8’, og den skal helst kunne klare kastevægte op til mellem 50 og 100 gram. Men – fiskeriet stiller ikke de helt stor krav, så det meste kan faktisk bruges.

– Mødetiden er senest 15 minutter før afgang. Hvis du vil købe børsteorm hos os, så kan du bestille dem ved tilmelding og så tager vi dem med på båden om morgenen. Så ring herind eller kig forbi og tilmeld dig. Der er bindende tilmelding i butikken eller på 38 88 46 48, slutter udmeldingen fra Sport Dres.

Læs mere om fladfisketurene i efterårsferien med Sport Dres her.

 

 

drømmerejse iFish Travel

RENT VAND PÅ FISKETUREN

På de fleste fisketure og rejser har man brug for en vanddunk, men hvorfor ikke vælge en dunk, der også kan rense vandet, hvorved du på ture til ferskvand kan spare vægten af vand i dunken. Vandfilter- og flaske i ét kan derfor i mange tilfælde en smart løsning.

Det indbyggede filter renser dit drikkevand og fjerner vandbårne virusser, samt kemikalier, pesticider, tungmetaller, mikroplast og andre uvelkomne partikler. Drik fra vandløb, vandhanen på hotelværelset og ferskvandssøer uden bekymring!

Grayl Geopress Purifier Bottle er en smart drikkeflaske på 710 ml., der sørger for rent drikkevand på ferier, fisketure og backpacker-eventyr. Et innovativt og let-anvendeligt pressesystem leverer frisk drikkevand på blot 8 sekunder fra selv de mest tvivlsomme kilder.

Grayl Geopress består af:

  1. en slidstærk yderflaske
  2. en klar og gennemsigtig inderflaske
  3. et udskifteligt rensefilter, der er integreret med inderflasken
  4. selve skruelåget, der drikkes af

Rent drikkevand på 8 sekunder: Hele 710 ml. beskidt drikkevand kan filtreres til rent drikkevand på blot 8 sekunder. Det sker ved, at yderflasken adskilles fra inderflasken, og den fyldes med vand fra kilden. Herefter placeres inderflasken (med låg og rensefilter skruet på) ned i yderflasken – og der presses nedad! Det er denne proces, der skubber det beskidte vand op igennem filteret. I rensefilteret fjernes virus og partikler ved hjælp af molekylære magneter og aktivt kulstof. Kulstoffet er også med til at modarbejde dårlig smag og lugt fra vandet.

Grayl har også tilføjet et par fede detaljer, som fx pressepuder på skruelåget, der gør det lettere at presse flasken ned, og et lille håndtag, der bruges til at hægte flasken på en taske med en karabin. Desuden, er der tilføjet en slidstærk friktionsbelægning i udsatte zoner, som f.eks. på yderflaskens omslag og under flasken. Selve flasken er hårdfør og er blevet testet til at kunne modstå fald på 3 meter, mens flasken var fyldt vand. Filterets levetid er testet til 350 cyklusser (dvs. 250 liter), hvorefter det anbefales at skifte det ud.

En smart og praktisk rejse- og turmakker, der kan komme én til gode på alskens forskellige eventyr. Vægten er blot 450 gram.

Detaljer:

  • Kapacitet: 710 ml.
  • Højde: 26,5 cm.
  • Diameter: 8,6 cm.
  • Udskifteligt rensefilter
  • Inderflaske, yderflaske og skruelåg
  • Håndtag til karabiner
  • Fjerner: vandbårne patogener (99.99% af virus, 99.9999% af baktierer, 99.99% of protosoriske cyster), inkl. Rotavirus, Hepatitis A, Norovirus, Giardiasis, Cryptosporidium, E. Coli, Cholera, Salmonella, Dysentery, m.fl., og partikler (kemikalier, tungmetaller, mikroplast, pesticider)
  • Forbedrer lugt og smag ved beskidt drikkevand

Set hos Friluftsland til 799 kroner.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel