Kinetic Fishing producerer kvalitetsflyderinge til ethvert behov – lige fra små lette og simple flyderinge – til store komfortable flydere med årer og god plads til alt dit grej. En af dem, der er virkelig oplagt til at dække et bredt spektrum af fiskeformer er Kinetid Admiral, som med en meget højt niveau af komfort, stabilitet og sikkerhed øger din rækkevidde betragteligt – hvad enten du er til kystnært fiskeri efter havørred og torsk eller til søens rovfisk.

Admiralen – et langtidsholdbart bekendskab

Fisk & Fri har testet Admiralen, der har været på markedet et par år, gennem et stykke tid – og lad os med det samme sige at, der er tale om et virkelig interessant bekendtskab, som ikke hører til i kategorien for døgnfluer. Vi har blandt andet testet admiralen på en seks dages flyderingstur efter maller, hvor den virkelig fik nogle seriøse bank. Dels fordi der blev foretaget isætninger og optagninger på meget vanskelige stræk med masser af bevoksning, sejle skrænter og sten, dels fordi der blev sejlet meget lange stræk med årer – og dels fordi fiskeriet en stor del af tiden foregik direkte oven i sunkne træer, hvorimod flyderingens bund ofte skrabende mod ret skarpe grenstumper – uden at gå i stykker.

Og Admiralen levede op til sit navn ved at styre sikkert i havn. Flyderingen er ekstremt stabil, selv når man læner sig godt ud over siden med presset udefter, og den er på trods af sin størrelse let at manøvrere. Årerne virker perfekt og klarer alt fra delikat og lydløs finmanøvrering til brutal tonsersejlads, hvor der bare skal tilbagelægges nogle kilometer hurtigst muligt. Eksempelvis var der meget lidt ømme arme efter seks kilometers manuelt speed dørg med en stor shad fisket fireball-style på et 100 grams hoved. En tung montage at trække efter et 140 grams flåd fra en flydering. Men ikke fra Admiralen.

Upåklagelig sikkerhed og funktionalitet i flyderingen

Årerne er lette af af- og påmontere – og skruen til montagen er monteret, så den ikke kan blive væk i en lille fastsiddende snor, hvorpå gevindet er monteret – selvfølgelig så snoren ikke twister under påskruning. Efter endt sejlads kan årernes håndtag af plastic let af afmonteres, så den hule åre kan tømmes for vand – og åregaflerne er som antydet så solidt monteret, at de klare speedroning med bravour. Frontstangen, der øger flyderingens stabilitet sidder urokkeligt fast under det praktiske fiskeri – samtidig med, at den er let at af- og påmontere i det gummigreb, som fastholder den.

Admiralen leveres med to armlænslommer, der let af- og påmonteres i hver ende med en karabin. Og på undersiden findes to velcro bånd, så de sidder godt fast under det praktiske fiskeri. Det tredelte sæde kan adskilles fra selve skroget og ligger dobbelt, så man sidder højt, godt og mere tørt over vandet. Selvom der er fire adskildte luftkamre i pontonerne for øget sikkerhed, giver selve sædets konstruktion også en ekstra sikkerhed, da man, hvis man kommer i havsnød, vil have et seriøst opdrætselement alene i sædet. Hvis ikke man er for stor af statur, vil man nærmest kunne ligge og padle i luftmadras-style fra den.

Alt i alt en virkelig fed flydering, som klart kan anbefales et nærmere bekendtskab – uanset hvilken form for fiskeri du dyrker.

Testet af Jens Bursell

Se flyderingen og dens mange fine features her i denne video:

 

 

Specifikationer:

  • Fremstillet af solidt, kraftigt PVC
  • Quick-release afstivnings frontstang
  • 2 x 2 + 1 luftkamre
  • 2 store sidelommer til armlænene
  • 45 x 45 cm der kan justeres i ryggen
  • 10 D-rings til montage af fittings og bæresystem
  • Let at bære som rygsæk med tilhørende skuderremme
  • 2 x 120 cm årer, der let kan deles samt af- og påmonteres
  • Bæreevne op til 140 kilo
  • 172 x 102 centimeter
  • Vægt 16 kilo
  • Leveres med letbetjent fodpumpe

 

Læs mere om flyderingen på Kinetic Fishings hjemmeside her.

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This