RAYMARINE AXIOM 2XL – NY GENERATION AF GLASS BRIDGE KORTPLOTTERE

PRESSEMEDDELSE: Raymarine har netop lanceret en ny high-end plotter – Axiom2 XL, der er en  avanceret serie af Glass Bridge kortplottere til større både og integrerede løsninger ved styrepulten. Axiom 2 XL, som er den største og mest kraftfulde navigationsskærm i den prisvindende Axiom familie, tilbyder fremragende ydelse og den elegante enkelhed ved Raymarines LightHouse-operativsystem.

Axiom 2 XL porteføljen fås i størrelserne 16, 19, 22 og 24 tommer. Hvert display har Raymarines eksklusive, nanocoatede HydroToughTM-skærmteknologi, der er vand- og olievisende for at få en pålidelig betjening af touchskærmen under de mest udfordrende forhold. De nye skærme er designet omkring en ny 6-core processor, der tilbyder responsiv ydeevne og en 30 % stigning i navigationssøkortets hastighed og gengivelse. For kunder, der ønsker at skabe en Glass Bridge løsning ved styrepladsen, tilbyder Axiom 2 XL omfattende netværks- og videomuligheder, herunder NMEA2000 og tre strømførende ethernet-porte til integration af flere Axiomskærme, videokameraer, radar og sonarmoduler. Disse højtydende kortplotterskærme har også udvidede multimediefunktioner, herunder analog lydudgang, HDMI-indgang/-udgang og touchskærm til gennemføring, til integration af PC applikationer om bord, motorgrænseflader og løsninger med digital omskiftning.

– Vores anden generations Axiom XL-serie er et mesterværk inden for design og teknik, siger Grégoire Outters, General Manager, Raymarine. – Præcisionsbaseret kant-til-kant glaskonstruktion, den smukke, lysstærke skærm og den dramatiske øgning af processorens kraft gør Axiom 2 XL til det smarte valg for system integratorer og bådebyggere.

Axiom 2 XL familien er nu på markedet gennem Raymarines globale netværk af forhandlere af marineelektronik. Prisen på Axiom 2 XL starter ved 52,076 kroner.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

MASSIV JUBILÆUMSGEDDE FRA LAND

– En alt for tidlig morgen står jeg med min Sportex Black Arrow G-3 Musky spinnestang i hænderne med en stakkels lille paddletail skudt afsted, fortæller Daniel Stormly fra Team Sportex. – Jeg står på bredden ved et spot i en stor sø, hvor jeg normalt fisker fra båd. De perioder på året, hvor fiskene har det fint med at stå på lavt vand, har jeg fundet et bedre storgeddefiskeri fra land i waders end jeg oplever fra båd. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det er på grund af fiskepres – og fordi så mange både ligger og banker vandet igennem med motorer, der vibrerer, ekkolodder der knaser, samt jeg ved ikke hvor mange stænger med paravaner, liner og lures.

– Efter at have hoppet i vandet og prøvet på egen krop at lytte med hovedet under, imens det hele sejlede forbi, blev jeg chokeret over, hvor meget det egentlig larmer. Det lyder nærmest som et cirkus, der sejler forbi med alle de forskellige lyde. Jeg er overbevist om, at denne larm gør, at man misser så mange chancer på de fisk, man virkelig vil have. I år har jeg derfor fulgt teorien til dørs, og resultaterne har været tydelige på spinnedagene til fods de rigtige steder langs vores største søer.

– Denne dag skete der intet den første time, på trods af, at jeg vidste, at jeg var det rigtige sted. Jeg fik et pludseligt forsigtigt nap og satte krogene, hvilket resulterede i et fuldblods run! Fighten varede maksimalt halvandet minuts tid, men på fuld smæk. Jeg kunne mærke fisken var tung, men hovedet så ikke overdrevet stort ud, da det viste sig. Men det hele gav mening, da min korteste plusser nogensinde gled over netrammen. Hvilken ubeskrivelig fisk. Gedden var fuldstændig jomfruelig og et godt stykke over plussermærket – på trods af hendes kun 108 cm. Hvilken sommerform, hvilken fight, og hvilken fisk at lande som min danske plusser nr 100. Og ikke nok med det – endnu en gang i år en 10+ som dagens første landede fisk! Jeg kan nærmest ikke selv tro det. Gedden vejede 10,9 kilo.

– For ti år siden havde jeg aldrig troet, at disse tal var mulige for mig, sådan som fiskepresset er stødt stigende overalt, men tiden, der er lagt i det som min højeste livsprioritering – kombineret med en række andre ting – har gjort mine drømme til virkelighed. Jeg føler stadig, at jeg kun lige er startet på trods af, at det er 30 år siden jeg første gang havde en geddestang i hånden, slutter Daniel.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

FJORDØRRED: TÅLMODIGHED TIL MORGENGRYET BETALTE SIG

– Sommeren for alvor er kommet til Danmark, og med de højere vandtemperaturer, bliver de mørke timer uhyre spændende, skriver Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Med næsten igen vind natten mellem fredag og lørdag, besluttede jeg mig således for at prøve årets første nattetur. Turen gik til fjorden, og allerede i solnedgangen fik jeg de første par fine fjordfisk på wobler, men herefter blev fiskeriet svært. Omkring klokken 1 var der kommet nogle større fisk ind på pladsen, men fiskene var tæt på umulige og ville kun bule i overfladen.

– Der viste sig hurtigt et mønster, og de enkelte fisk indtog et område, som de ivrigt forsvarede mod andre fisk. Særligt én fisk så ud til at have en god størrelse. Denne fisk blev forsøgt gentagne gange i løbet af natten, uden andet held end en enkelt stor bule. Jeg måtte se mig slået og hoppede i soveposen.

– Med det første lys listede jeg mig direkte ned til pladsen med den store fisk, og kunne efter tre minutters stilhed bekræfte, at den stadig stod på sin plads. To kast var alt, hvad der skulle til, før fisken skød ud og tog wobleren 10 meter fra mig. Min stang fleksede i bund, og fisken fløj ud af det flade vand. Kampen var kort og kontant – og den brugte alle beskidte tricks. Til sidst kunne jeg dog lande både den og de to kilo søsalat, som den havde fået samlet på linen. Fisken blev taget på en Sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9′ 6-31g med Climax MiG8 braid og Climax Max Fluorocarbon 0,45, slutter han.

 

Tradera

 

Fisken blev taget på en Sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9' 6-31g med Climax MiG8 braid og Climax Max Fluorocarbon 0,45

Fisken blev taget på en Sportex Tiboron RS-3 Seatrout 9′ 6-31g med Climax MiG8 braid og Climax Max Fluorocarbon 0,45

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2023: FAR & SØN TUR TIL WORLD CARP LAKE

– Jeg havde igen i år bestilt en fisketur igennem SpecimenTours til World Carp Lake i Italien, fortæller Jesper Nielsen. – Men denne gang skulle min søn Jonathan med, da han godt kunne tænke sig at prøve kræfter med de hårdt kæmpende italienske karper. Og kræfter – det fik han brug for! Især da han fik denne fisk (ovenfor), som skulle vise sig at blive en ny PR!

– Efter 15-20 minutters tungt tovtrækkeri og flere hidsige udløb ned til bunden på de 10 meter, gav fisken sig endelig til kende. En stor, flot skælkarpe kom op til overfladen, og kampen var ovre. Fisken vejede 16,7kg, så glæden var stor hos far og søn, da vi så, at junior havde slået sin gamle PR. Turen gav mange fine fisk – blandt andet den fine spejlkarpe du ser nedenfor, slutter han.

Fisken deltager i Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse meget mere om her.

 

Hvidovre Sport

 

Jonathan Nielsen med en af turens smukke spejlkarper-

Jonathan Nielsen med en af de smukke spejlkarper fra World Carpe Lake.

 

Kinetic Fiskecup 2023

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE STRIBER PÅ SOFTBAIT

– Her forleden stod den igen på aborrefiskeri, fortæller Mads Davidsen. – Jens Nordmark og jeg havde aftalt, at vi ville være ved søen omkring solopgang, så derfor ringede vækkeuret klokken 03.30. Vi kørte mod søen, og da vi kom til søen, mødte vi en sø, som var fuldstændig blik stille, på trods af det er en temmelig stor sø.

– Vi fik båden i vandet og sejlede med vores første spot. Allerede i andet kast fisk jeg en god fisk på et godt stykke over kiloet og cirka 47-48 cm på min Savage Gear Craft Shad, så nu var vi da i gang, og de næste par timer fik vi begge fint med fisk i blandede størrelser med en del over kiloet. Fiskeriet døde dog desværre ud, så vi besluttede os for at sejle videre til vores andet spot for dagen, og her var fiskeriet noget helt andet i forhold til det første, som var på åbent vand.

– Det andet spot var omkring en halvstor grødebanke, og fiskene opholde sig inde i grøden, så vi fik rigget om til et Savage Gear Tungstens EWG NED Head i Matt Black, så vi kunne fiske inde i grøden, og det var måden at knække koden til fiskeriet på dette sted. Da vi klokken 11,00 sejlede mod land, havde vi haft 39 aborrer i nettet, hvor de 30 var over kiloet, og Jens fik ny PR i vægt med en flot aborre på 1,295 kg. Et stort tillykke til ham.

 

Geddefeber

 

Mads Davidsen med en af sine flotte aborrer.

Mads Davidsen med en af sine flotte aborrer.

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE KARPER FRA ROSKILDE FISKELAND

– Det gode vejr skal udnyttes til fulde mener Niels Alex Larsen, der har været en tur ved Roskilde Fiskeland. – Jeg fiskede hen over tre dage, og fik 10 karper på land som alle var spejlere, fortæller han. – De lå fra 10 kg og toppede ved 16,4 kg, men en af fiskene var især mit target, og det var denne skønhed af en radkarpe – eller lineær spejlkarpe – på 12,6 kg, der som alle andre faldt for min 12mm ID pop up, fisket på et spinner/ronnie rig, hen over et tæppe af partikler og VNX boilies, slutter han.

– Husk, at der er afkrogningsmåtter, fangstnet og vejeslynger tilstede på alle swims i Roskilde Fiskeland, lyder det fra forpagterne – Spar Lystfiskeri. – Man skal endvidere benytte det rensekar med Virkon S, der er sat ved skurvognen til liner/leadcore og andet, der bør renses, inden fiskeriet påbegyndes og afsluttes. Et god idé er, at det endegrej du bruger i RFL enten bortsmides eller genbruges kun til RFL. Husk altid at overholde alle regler i RFL og fisk som altid med omtanke.

Du kan booke fiskeri i Roskilde Fiskeland her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

NY TABLET-BRÆNDER FRA ESBIT HOS FRILUFTSLAND

Hvis du skal vægtminimere og ønsker at have en brænder med til varm mad eller drikke på fisketuren – er en klassisk tabletbrænder et rigtig godt valg. Seneste skud på stammen fra Esbit, der igennem mange år har været førende inden for denne type af brændere – er modellen Esbit Cookset for Solid Fuel på 585 ml. Den er enkel at bruge og hurtigt klar til brug. Du skal blot placere brændstofterningen i forbrændingskammeret, tænde den og sætte gryden på. Efter et par minutter er vandet klar til din kaffe eller en lille suppe. Den ukomplicerede håndtering gør kogesættet ideelt til brug på kortere fisketure og jagt. 

  • Isoleret foldbart håndtag
  • Grydelåg med isoleret greb
  • Krog på undersiden af låget
  • Volumen: 585 ml
  • Brændestander med hævet stativ
  • Mål: 68 x 111 mm

Brænderen, der kun vejer 223 gram er set til 299 kroner hos Friluftsland.

 

 

 

Esbit Cookset for Solid Fuel på 585 ml Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

285 CM GIGANT-MALLE FRA PO – NY UOFFICIEL VERDENSREKORD

Mallen blev for mange år siden indført til den norditalienske flod Po, og siden er bestanden vokset støt. I dag huser floden nogle af de allerstørste maller i Europa.

En af dem, der har fisket målrettet efter store maller i floden gennem mange år er Madcats prostaffer Alessandro Biancardi, der i dag sender chockbølger gennem malleverdenen med fangsten af en enorm malle på hele 285 cm – 4 cm over den uofficielle rekord fra april 2023. I 23 år har han jagtet denne fisk – og i dag blev drømmen en realitet.

– Jeg var alene på floden, og vandet var begyndt at falde, så jeg besluttede mig for at prøve lykken med spinnestangen og en lille Cannibal Shad fra Savage Gear monteret på et 40 grams jighoved med en str. 12/0 krog. Jeg nærmede mig stille det første hotspot, og efter nogle få kast fik jeg et massivt hug. Fisken stod helt stille et par sekunden, inden en yderst vanskelig fight i hård strøm mellem en del sunkne snags begyndte.

– Først 40 minutter senere kom den enorme malle til overfladen første gang – og skulle jeg have været i tvivl om, hvorvidt det var en monster fisk, så var jeg det i hvert fald ikke mere… Adrenalinen pumpede ud i mine årer, og jeg var nærmest i panik for ikke at miste fisken, der uden tvivl var den største malle jeg nogensinde havde set. Jeg forsøget at håndlande den 2-3 gange uden held – så jeg besluttede at gå i land og kane den ind, hvilket efter et par forsøg lykkedes. Jeg bandt straks kæmpemallen med et stringertov, så den kunne komme sig, men glemte samtidig at fortøjre båden i den stærke strøm – hvilket kostede mig en svømmetur…

– Jeg var egentlig ret nysgerrig på at kende vægten, men ønskede ikke at stresse denne unikke fisk unødigt, så jeg lod den derfor svømme videre efter et par fotos og en præcis afmåling, der blev bevidnet af min kammerat Marco samt gutterne fra den lokale mallecamp – Wals Camp Am Po.

Grejet var følgende:

Stang: MADCAT #XTAAZ Spin 2.70m

Hjul: Savage Gear #SGS8 8000

Line: MADCAT prototype braid

Agn: Savage Gear #Cannibal 15cm

Jig head: MADCAT (12/0) 40g

 

Geddefeber

 

 

Alessandro Biancardi fra team madcat med sin enorme 285 cm malle fra Po i Italien.

Alessandro Biancardi fra Team Madcat med sin enorme 285 cm malle fra Po i Italien.

 

 

Alessandro Biancardi fra team madcat med sin enorme 285 cm malle fra Po i Italien.

 

Den enorme 285 cm malle lod sige overliste af denne cannibal Shad på et 40 grams jighoved.

Den enorme 285 cm malle lod sige overliste af denne cannibal Shad på et 40 grams jighoved.

 

 

drømmerejse iFish Travel

DEN GRÅDIGE – GENSYN MED EN GAMMEL KENDING

– Vi har haft et meget koldt forår, men varmen er kommet, og mange steder har karperne allerede været på leg, fortæller Thomas Holm fra CFC Bait. – Og hvis ikke, så er det helt sikkert lige op over.

– For øjeblikket er vegetationen vokset godt ud over søen, og grøden begynder at stå højt. Grøde kan være træls, og det har både fordele og ulemper, når det kommer til fiskeriet. En af de klare fordele er, at det giver mulighed for nemt at spotte, hvor fiskene spiser. Det er som om, grøden fungerer som et indbydende skilt, der viser vejen til hvor karperne har deres spisekammer. Heldigvis er det netop disse forhold, der gør sig gældende ved det ene vand, hvor jeg fisker, og på denne tur havde jeg adgang til en båd, hvilket gjorde det relativt nemt for mig at udforske og opdage nogle af de skjulte åbninger og passager, der var i grøden. Vandet er krystalklart, og det var som at træde ind i en hemmelig verden, som ellers kun karperne har adgang til.

– Med omhu og præcision fodrede jeg hver plads med en 200-300 grams blanding af Scoopex Banana og Spicy Squid og placerede et hinged stiff rig monteret med en af Spicy Squid pop-up og et Spicy Squid fake corn fra CFC Bait på toppen. Pladserne er omgivet af grødebælter, der næsten går helt til overfladen, så derfor fiskede jeg med teknikken “locked up”, hvor bremsen er helt stram, og hvor det eneste, der giver sig, er fiskestangen, der er placeret i raketposition. Bunden er spændt fast til jorden med kraftige pløkker, så stængerne ikke bliver flådet i vandet.

– Klokken 3:30 om natten blev jeg revet ud af min søvn ved lyden fra en skrigende Delkim. Min stang var helt bukket over, og det ellers spændte hjul rullede line af med få klik, der blev til flere og flere. Da jeg fik stangen i hånden, var jeg ikke i tvivl om, hvilken fisk der var for enden af min line! Jeg var ret sikker på, at det var en spejlkarpe, vi kalder “Den Grådige”, da der blev leveret fuld power i over 10 minutter, lige til den lå i nettet! Og min fornemmelse var rigtig! Det var Den Grådige, og den vejede imponerende 20,97 kilo samt bar tydeligt præg af at have kæmpet mange kampe gennem årene.

– Om morgenen kom en af mine gode venner med morgenmad og hjalp med billeder, inden den igen fik friheden.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel