– Her forleden stod den igen på aborrefiskeri, fortæller Mads Davidsen. – Jens Nordmark og jeg havde aftalt, at vi ville være ved søen omkring solopgang, så derfor ringede vækkeuret klokken 03.30. Vi kørte mod søen, og da vi kom til søen, mødte vi en sø, som var fuldstændig blik stille, på trods af det er en temmelig stor sø.
– Vi fik båden i vandet og sejlede med vores første spot. Allerede i andet kast fisk jeg en god fisk på et godt stykke over kiloet og cirka 47-48 cm på min Savage Gear Craft Shad, så nu var vi da i gang, og de næste par timer fik vi begge fint med fisk i blandede størrelser med en del over kiloet. Fiskeriet døde dog desværre ud, så vi besluttede os for at sejle videre til vores andet spot for dagen, og her var fiskeriet noget helt andet i forhold til det første, som var på åbent vand.
– Det andet spot var omkring en halvstor grødebanke, og fiskene opholde sig inde i grøden, så vi fik rigget om til et Savage Gear Tungstens EWG NED Head i Matt Black, så vi kunne fiske inde i grøden, og det var måden at knække koden til fiskeriet på dette sted. Da vi klokken 11,00 sejlede mod land, havde vi haft 39 aborrer i nettet, hvor de 30 var over kiloet, og Jens fik ny PR i vægt med en flot aborre på 1,295 kg. Et stort tillykke til ham.

Mads Davidsen med en af sine flotte aborrer.