DAIWA OPEN 2026: FLOTTE MAKRELLER FRA ROSKILDE FJORD

– Min dreng Asger på 8 år havde længe haft et stort ønske om at komme ud med båd og fange makreller, fortæller Kristoffer Gad:

– Jeg havde hørt, at Roskilde Fjord til tider leverer et fantastisk makrelfiskeri, så vi bookede en tur med en lokal lystfisker lørdag aften, og vejret var perfekt. Vi sejlede ud til Oddesten Hullet, hvor vi fiskede med løsline og flåd med smelt som agn. Der gik ikke lang tid, før makrellerne havde fundet vores agn, så knægten kunne fighte og lande en del flotte makreller. Allerede nu var turen reddet, og både far samt søn var glade.

– Det var i det hele taget en fantastisk aften på vandet, og da vi ikke troede, at turen ikke kunne blive meget bedre, gik knægtens flåd pludselig under, og stangen flexede helt i bund. Jeg kunne godt se, at det her var en anden størrelse makrel end de andre, som han havde fået på krogen. Efter en lang hård fight med flere udløb, fik knægten endelig makrellen op i båden og den var stor. Jeg har i hvert fald ikke fanget makreller i den størrelse før. Den flotte fiske vejede 1015 gram, og knægten var ikke til at skyde igennem. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi er på fjorden efter makreller, slutter han.

Se hvordan du fisker makreller i Roskilde Fjord i denne video på Fisk & Fris YouTube.

Beretningen er naturligvis med i Daiwa Open 2026, hvor hver måneds vinder får en 4.000 kr+ Morethan AGS Coast Commander stang sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Som alle andre fangstrapporter deltager Kristoffer og Asger også i vores fiskedrømmerejselodtrækning om en 33.000 kroners GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

DAIWA OPEN 2026: EN KÆMPESKRUBBE FRA ØRESUND

Jesper Larsen har være et smut på Øresund i småbåd, og det var en rigtig vellykket tur:

– Muremesteren . alias Jens Madsen – havde forleden budt op til dans på Øresund, for hans Warrior skulle lige luftes lidt, fortæller han. – Vi sejlede fra Helsingør Nordhavn og havde både chum samt masser af diverse agn med. Det var dog kun gigantiske stimer af hestemakrel og hvillinger, som vi fangede en hel del af, men desværre vanskeliggjorde det makrelfiskeriet. Vi sadlede derfor om og gik på fladfiskejagt i den nu tiltagende vind og strøm.

– Metoden var glide-lodder og 1,5 meter slæb med tandem-takler med to kroge og lange sildestrimler. Det skulle vise sig at være en god plan, for skipper landede hurtig en flot pighvarre. Mens den blev beundret fik jeg også hug, og der var vægt bag… – Nettet…nettet….råbte jeg, og op kom kort efter en flot skrubbe på hele 1025 gram, som du kan se til venstre. Jeg fik kort efter også en “lille” pighvarre. Dette bekræftede, at en Plan B altid er god at havde i baghånden, slutter han.

De fine fisk deltager både i Daiwa Open 2026, hvor vinderen hver måned får en 4.000 kr+ Daiwa Morethan AGS Coast Commander stang – samt vores fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel. Præmien her er en GT-fisketur for to til en værdi af 33.000 kroner.

Se hvordan Jesper Larsen fisker makrel i denne video på Fisk & Fris Youtube.

 

Tradera

Hvidovre Sport

KLAR TIL GEDDESÆSONEN?

Når efteråret små småt begynder at vise tænder, er det snart ved at være den bedste tid for et underholdende, givtigt og bæredygtigt geddefiskeri, hvor man igen kan genudsætte fiskene i så køligt vand, at dødeligheden er lav.

Uanset om du er til spin-, mede- eller fluefiskeri efter gedderne finder du på fiskogfri.dk et væld af gode, inspirerende og dybdegående artikler og videoer om netop din favoritform for geddefiskeri. Under vores nye menupunkt ”arter” er der et separat afsnit for geddefiskeri, hvor du finder alle artiklerne inddelt i:

Spinnefiskeri efter gedder

Fiskeri med agnfisk efter gedder

Fluefiskeri efter gedder

Trolling efter gedder

Det fulde overblik over geddefiskeriet med alt fra biologi, fiskesæsoner, taktik, strategi og metoder finder du i Jens Bursells bog Geddefeber, som kan købes her (REKLAME).

 

Tradera

Hvidovre Sport

STICKLEBACK: DEN PERFEKTE HUNDESTEJLE FRA WESTIN

Westins omfattende sortiment af fede kystagn, er netoo blevet suppleret med en virkelig spændende lille blink – nemlig Stickleback, der som antydet imiterer en lille hundestejle til noget nær perfektion.

– Blinket er fremstillet ved, at en ægte hundestejle er 3D-scannet for at genskabe hver eneste detalje af dens naturlige profil. Resultatet er et blink, der ligner den ægte fisk 100 % – helt ned til de mindste skæl og konturer. Stickleback-blinket er designet til at efterligne en såret byttefisk, og dets uregelmæssige gang i vandet skaber glimt og vibrationer, der fremprovokerer aggressive hug – især fra kystørreder, men også aborrer og andre rovfisk i fersk- og brakvand. Selv under spinstop fortsætter blinket med at rotere og simulerer dermed de sidste spjæt fra en fisk i nød. Blinket er fremstillet af zink af høj kvalitet, hvilket sikrer stor holdbarhed, og med sine naturlige farver samt livagtige finish er det skabt til at udløse instinktive reaktioner hos selv de mest forsigtige rovfisk. Tilpas din teknik til forholdene, og lad Stickleback klare resten. Og så kaster Stickleback, der fås i en 10 og 14 grams version, helt suverænt i forhold til sin lille størrelse.

Læs mere om Stickleback fra Westin her.

Læs alle vores artikler om kystspin efter havørred her.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

WOBLER – RELASETAKLER TIL ÅFISKERI EFTER ØRRED

Wobler fiskeriet i åen kan være ensbetydende med en del mistede fisk – især når det drejer sig om dagfiskeri, hvor ørrederne ofte hugger mere forsigtigt. Her får du opskriften på en meget simpel metode, der giver bedre krogning, et mere sikkert kroghold – og dermed flere fisk.

 

AF JENS BURSELL

 

MORGENSOLEN er så småt ved at bryde igennem og har allerede brændt størsteparten af den tunge, mættede dis af, da jeg maser mig igennem et tæt krat for at komme ned til åen. Efter tyve minutters fiskeri kommer jeg til et klassisk ørredspot; en dyb indsnævring efterfulgt af roligt vand med skygge og overhængende grene. Vandet er gin klart, og i det bløde morgenlys kan jeg se hver en sten på bunden. Da jeg har betragtet pladsen lidt gennem mine polbriller, ser jeg pludselig noget interessant. Under grødedusken nedstrøms indsnævringen, kan jeg ane kanten af en god halefinne vaje i strømmen.

 

Release teknikken giver mulighedfor at fiske store kroge på små woblere eller omvendt – uden at det påvirker hverken gang eller krogning negativt – tværtimod. Det er sjældent muligt, hvis dine kroge er monteret normalt på selve wobleren. Jens Bursell med en 3,1 kilos vild bækørred, der huggede på en Rapala Team Esko, glidende release-takel og en str. 3/0 Owner S-61 enkeltkrog.

Release teknikken giver mulighed for at fiske store kroge på små woblere eller omvendt – uden at det påvirker hverken gang eller krogning negativt – tværtimod. Det er sjældent muligt, hvis dine kroge er monteret normalt på selve wobleren. Jens Bursell med en 3,1 kilos vild bækørred, der huggede på en Rapala Team Esko, glidende release-takel og en str. 3/0 Owner S-61 enkeltkrog.

 

Geddefeber

 

Det vildeste bækørredhug på wobleren

 Pulsen stiger og med lidt fantasi tager det ikke mange sekunder at udregne størrelsen, da jeg cirka en halv meter opstrøms ser hjørnet af en vidt udspilet brystfinne. Med et blødt underhåndskast kaster jeg wobleren opstrøms gennem den snævre passage, og blot tre omdrejninger senere passerer den grødbusken. Vandet rejser sig, og et splitsekund efter pløjer en massiv kølvandsbølge nedstrøms efter wobleren. Blot få meter inden jeg løfter den fri af vandet, snapper ørreden med en forsigtig og afmålt arrogance efter bagenden af den lille provokerende fiskeimitation.

Vandet eksploderer så dønningerne skvulper højlydt, idet fisken ryster voldsomt med hovedet. Jeg når lige akkurat at se, at krogen sidder yderligt på indersiden af overkæben, idet linen bliver slap, og wobleren suser til vejrs med et smæld.  – Det er sidste gang – nogensinde – at jeg sætter en normalt monteret wobler for enden af linen, tænker jeg, mens jeg med pulsen bankende helt ud i øreflipperne forsøger at hive trekrogene ned fra en overhængende gren uden at skræmme fisken. Og jeg mener det faktisk. At jeg overhovedet har en normalt monteret wobler for enden af linen skyldes, at jeg systematisk er ved at gennemgå alle woblerne i min grej box for at checke, at de modificerede versioner går lige så godt som originalerne. Og det gør de.

Gennem et længere stykke tid har jeg eksperimenteret med at nedskalere release-taklet, som du kunne læse om i Fisk & Fri nr. 2 2009, for at drage nytte af taklets mange fordele, når der fiskes med mindre woblere i åen. Men i modsætning til det faste release-takel beskrevet i nævnte artikel, har jeg udskiftet den glidende woblers faste forankringpunkt med et gummiflådstop, for at optimere fleksibilitet, præsentation og krogning. Og – fordi der enten fiskes ned – strøms eller opstrøms, hvor wobleren konstant er i bevægelse – vil enten strømpres, indspinningsfart – eller kombinationen af disse to, sikre, at krogtaklet presses op i vandet lige under wobleren – også selv om taklet ikke er hæftet i woblerens bagerste øje.

Bækørredspin i klart vand

Det fantastiske ved bækørredfiskeri i små klare åer er, at man ofte ser fisken hugge, hvilket – udover at det er ekstremt spændende – også betyder en unik mulighed for at reflektere over, hvad det egentlig er, der går galt, når man bommer en fisk. Kan du se, hvordan fisken hugger – samt hvor krogen sidder i de tilfælde, hvor du er uheldig af miste den. Ja så giver det dig også muligheden for at ændre på sin fisketeknik – og gøre noget ved sagerne. I modsætning til åhavørred, så er bækørreden af og til så grådig, at man kan være heldig at få den til at hugge flere gange i træk – især hvis man lige venter lidt og skifter til en anden farve eller type af kunstagn.

Præcis denne mulighed for at iagttage hugget – og effekten af ændringer, har givet mig mange lærerige oplevelser. En af dem er, at jeg mister markant færre fisk, når fisken hugger i op- eller tværstrøms retning. Her får krogen ofte et godt greb i tungen eller kæbevinklen. Omvendt, så mistes en højere procentdel af kontakterne, når fisken forfølger agnen nedstrøms og hugger, uden efterfølgende at dreje op- eller tværstrøms. Årsagen er, at fiskene ofte kun får fat i den bagerste krog, som af naturlige årsager ofte kun prikkes overfladisk i den yderste del af over eller underkæben.

Og den er så hård, at det kan være meget vanskeligt at sætte krogen ordentligt i den med en normal spinnestang. I en situation som denne, er det efter min mening derfor en klar fordel, at den bagerste krog fisker fx 3-5 centimeter bag agen, så den lettere kan få et solidt kroghold i tungen, hvor den har meget lettere ved at sætte sig ordentligt fast. Dette er super simpelt, hvis du monterer din wobler på et glidende release-takel. Her skubber du nemlig blot gummistoppet op ad linen, så krogene forskydes bagud. Og netop fordi krogtaklet hænger løst og bevæger sig uafhængigt af selve wobleren, så sikrer tyngdekraften, at krogen helt automatisk vil falde ned på tungen, hvor den lettere får fat end i den hårde forkæbe.

 

Når fisken hugger frigøres forfangetfra woblerskeen, så den kan glide frit op ad linen, hvorved brækstangs-effekten fjernes. Her er det en Prey 69 monteret på et tokrogs fluorocarbon takel, der har lokket en sky bækørred til hug.

Når fisken hugger frigøres forfanget fra woblerskeen, så den kan glide frit op ad linen, hvorved brækstangs-effekten fjernes. Her er det en Prey 69 monteret på et tokrogs fluorocarbon takel, der har lokket en sky bækørred til hug.

glidende relasetakel til wobler i åen

release-takel til woblerfiskeri i åen efter ørred

 

Friluftsland

 

Endnu en bækørred hugger wobleren hårdt

Som sagt – så gjort. Kort efter har jeg monteret den samme wobler på et glidende relasetakel, og proceduren repeteres. Fisken følger efter agnen og hugger på præcis samme måde. Men denne gang får krogen fat inde på tungen og sidder helt perfekt – ligegyldigt hvor meget fisken ryster med hovedet. Efter en gevaldig gang plaskeri i overfladen stiller fisken sig tungt ved bunden, under brinken lige under stangtoppen. Den dunker tungt med hovedet, mens linen kører lodret ned i vandet.

Min lette spinnestang står spændt til bristepunktet, for at den ikke skal grave sig ind i de mange rødder. Dette er en klassisk situation, hvor brækstangseffekt på en normalt monteret wobler kan betyde, at der kommer så hårdt pres på krogen, at den bliver revet ud. Men på release-taklet er der ingen brækstangseffekt. Krogen sidder fortsat perfekt og et par minutter senere glider fisken sikkert i nettet – en rødprikket skønhed på knapt to kilo.

Fuld af fornyet energi fortsætter jeg fiskeriet og et par hundrede meter længere opstrøms, er der atter bud efter wobleren. Også denne gang ser jeg tydeligt hugget; fisken hugger på tværs af strømmen og kæberne får hårdt fat om den forreste/midterste del af wobleren. Fisken er lidt mindre end den forrige og kort efter er også denne fisk sikkert i nettet. Taklet har virket helt efter hensigten: den efterhængte krog kroger perfekt – selv i de få tilfælde, hvor krogen reelt set ikke befinder sig inde i munden i selve hug-øjeblikket. Når kæberne klapper sammen om wobleren og fastlåser agnen – samtidig med at der med stangen lægges pres på taklet, bevæger krogen sig nemlig lynhurtigt fremefter og kroger fisken i ydersiden af kæben. Og – når der lægges pres på taklet, bevæger krogen sig nemlig lynhurtigt fremefter og kroger fisken i ydersiden af kæben – selv hvis wobleren er fastlåst i kæben, fordi krogene kan bevæge sig fremefter, selvom agnen er fastlåst.

Alle woblere kan fiskes på et glidende-release takel. Her er det Prey 89og 69, Rapala Shad Rap, Team Esko, Countdown og Original samt Ugly Duckling i aktion ved Skjern Å. Ved montering på nylonline bør endekrogen som her bindes med en Rapala knude for optimal krogning.

Alle woblere kan fiskes på et glidende-release takel. Her er det Prey 89 og 69, Rapala Shad Rap, Team Esko, Countdown og Original samt Ugly Duckling i aktion ved Skjern Å. Ved montering på nylonline bør
endekrogen som her bindes med en Rapala knude for optimal krogning.

Fordele ved at fiske release-takel på wobleren til åfiskeri

Når wobleren er fastlåst i kæberne, vil tyngdekraften få krogen til at falde ned på den relativt bløde tunge, hvor den lettere trænger ind. _ Hvis fisken prøver at spytte wobleren ud betyder den glidende, løsthængslede montering at det bliver sværere at spytte krogtaklet ud – også kaldet antieject effekt (se Fisk & Fri nr. 2 2009). Fordi krogene arbejder uafhængigt af wobleren har man langt større fleksibilitet i krogvalget – uden, at det påvirker woblerens gang. Eftersom wobleren glider på hovedlinen, er hængslet i et punkt – og frigøres fra krogtaklet under fighten, elimineres risikoen for mistede kroghold på grund af brækstangseffekt. Det at krogene kan bindes direkte i hovedlinen giver færre svage punkter i form af springringe, bærende blinklåse mm. Manglende brækstangseffekt kombineret med, at krognene ikke sidder fast på agnen giver mindre krogsår og gør det lettere at afkroge fisken, så den kan genudsættes i god stand. Du kan hurtigt skifte mellem forskellige woblere og taklet justeres let til en ny wobler størrelse ved at skyde gummistoppet op eller ned ad linen.

Releasetakel til woblerfiskeri i åen

Det glidende releasetakel til åfiskeri med mindre woblere er uhyre simpelt at lave. Alt hvad du behøver – ud over krogene – er et flådstop og en lille blinklås. Hvis der er tale om fiskeri i små og relativt langsomt flydende åer anvender jeg bløde flådstop som fx Zebco’s silicone stops, for at give maksimal mulighed for at bevæge krogene selvom wobleren evt. er fastlåst i kæben på fisken. I større åer med stærkere strøm, der kræver længere kast vil strømpres eller acceleration i kastet gøre at Zebco’s silicone stops glider lidt for let. I en sådan situation er det bedre at bruge nogle lidt mere stramt siddende gummistops – som fx Drennan Float Stops. Jo mindre øjet/ringen i blinklåsen er, desto mindre gummistop kan du bruge.

Vælger du at fiske gennemgående nylonline eller fluorocarbon forfang, er den letteste og mest elegante løsning at benytte en lille snaplock af samme type som anvendes til fx geddefluefiskeri – fx Fas-snap. Fisker du derimod med fletline er det bedre at anvende en lille, kort blinklås med en løsthængslet ring i den ene ende – fx Rapala Kugleleje – svirvel med X-lock hægte i str. 0. Årsagen er, at den bløde fletline kan have en svag tendens til at hægte op på den V-formede åbning på snap-lock’en, hvilket ikke sker med en normal blinklås, der til gengæld er en anelse større.

 

Friluftsland

 

release wobleri åen

Hvidovre Sport

W10 SPIN 2ND: WESTINS TOP-KYSTSTANG I NY UDGAVE

De fleste kystfiskere kender Westins W10 Spin – eller har drømt om at eje en… Nu er den legendariske kystkastekanon kommet i en ny og om muligt endnu sprødere udgave:

W10 Spin 2ND er designet til dedikerede havørredfiskere, der kræver større rækkevidde og kontrol, end almindelige spinnestænger kan præstere. Serien er udstyret med en højtydende, slank klinge, der forener hurtig respons, balance, styrke og lav vægt. Det giver dig mulighed for at kaste længere og samtidig bevare præcis kontrol over agnen, hvilket kan være to afgørende faktorer for et succesfuldt havørredfiskeri. W10 Spin er konstrueret med X5-kulfiberteknologi og 4-aksial vævet kulfiberforstærkning. Klingen er baseret på Torayca T1100G+M46X+‘Nanoalloy 55Ton’-materiale med den nyeste nanoresin-teknologi, hvilket sikrer enestående følsomhed, styrke og holdbarhed. Hver stang er fremstillet under streng kvalitetskontrol og individuelt styrketestet. Med komponenter som Fuji TCH hjulholder af kulfiberforstærket plast med skridsikker overflade, Fuji Titanium Torzite-løberinge og et let, specialdesignet kulfiberhåndtag, der sikrer komfort under alle forhold, giver W10 Spin dig en klar fordel ved vandet. Kombiner stangen med et hjul i størrelse 3000–4000 for at opnå optimal balance og ydeevne.

Blandt de øvrige features kan nævnes håndtag i G-Hyper Neo-kulfiber og kork, omløber med specialdesignet 360°-skruegevind i højstyrke-aluminium, spigot-samling forstærket med 4-aksialt vævet kulfiber og 1K-kulfiber samt et Seaguide DHOOK krogholderøje i rustfrit stål

W10 Spin 2nd fås i to todelte udgaver på hhv 9,2 fod og 5-25 grams kastevægt og 10,2 fod med 8-34 grams kastevægt. Stængerne leveres i et rundt cordura-rør med betræk i PU-læder (3K-kulfiber-look) samt stangpose i PU-læder (3K-kulfiber-look) med fløjlsfor. Der er et unikt serienummer på hver stang. Prisen ligger fra 6.999 – 7.449 kroner for de to størrelser.

 

Friluftsland

 

Westin W10 Spin 2ND

                                                                                                                                                                             Westin W10 Spin 2ND

Westin W10 Spin 2ND

                                                                                                                                                                       Westin W10 Spin 2ND

Hvidovre Sport

MILLE LAC: PÅ MUSKIEFISKERI I USA

USA byder på et hæsblæsende fiskeri efter store, stærke og skarptandede muskies. Følg med Fredrik Stjärnkvist til Minnesota på en gang hardcore spinnefiskeri, der vil kunne få pulsen op hos selv de mest hærdede jerkbaitfanatikere.

 

AF FREDERIK STJÄRNKVIST

 

JASON når akkurat at tage en enkelt omdrejning på hjulet, inden en stor muskie angriber hans gigantiske softbait Super Mag Bull Dawg. Med et kraftfuldt modhug driver han trekrogene ind i den behårde kæft, og et øjeblik efter basker den kraftfulde fisk vildt med hovedet i overfladen, så vi har perfekt udsyn til det imponerende tandsæt. Sekunder efter svømmer den direkte mod bunden, hvor han presser den vildt hårdt. Forundret over dens brutale råstyrke, står jeg lige bag ved og er klar med nettet.

 

Store softbaits på 250-400 gram er topeffektive agn til både store ogsmå muskies. Agnen pumpes ind ved at trække den en meter eller to med stangen, hvorefter man spoler line ind, mens stangen føres tilbage.

Store softbaits på 250-400 gram er topeffektive agn til både store og små muskies. Agnen pumpes ind ved at trække den en meter eller to med stangen, hvorefter man spoler line ind, mens stangen føres tilbage.

 

Tradera

 

Efter muskie på Mille Lacs

Fisken er umulig at presse op, og et øjeblik er vi i tvivl om, hvorvidt den har sat sig i bunden. Jason øger presset, men det hjælper intet. Først da han spænder stangen til bristepunkt og håber på at line og krog holder, lykkes det ham endelig at få lidt line ind på hjulet. Men pludselig bevæger linen sig mod overfladen, hvor den enorme fisk blot 30 sekunder senere viser sin massive bredside i bølgerne. Med et jævnt og konstant pres lykkes det Jason at presse fisken helt ind til båden – og over kanten på det store net. Men så bryder helvede løs. I kaskader af vand pisker den muskuløse muskie vandet til skum, men til alt held ligger den sikkert i bunden af nettet… Et par minutter senere kan han stolt posere med en fantastisk stormuskie på 132 centimeter.

Det er blot førstedagen på vores muskie tur – og vi har allerede fået en af de eftertragtede 50 tommer fisk. Fantastisk! Dette er vores anden tur til USA efter muskies – »The fish of 10.000 casts«. Sidste år i september lykkedes det på trods af kulde og svært fiskeri at lande 13 fisk med den største på 51 tommer og 17-18 kilo. Fiskevandet var den gigantiske sø Mille Lacs umiddelbart nord for Minneapolis.

Denne gang er vi seks deltagere på årets muskieeventyr – tre fra Sverige og tre fra Finland. Og vandet – det er en ny sø i det vestlige Minnesota, hvor der ved testfiskeri er landet fisk helt op til imponerende 26,5 kilo. Jeg vil vove den påstand, at vi alle er dygtige sportsfiskere med stor erfaring i spinnefiskeri efter grove gedder. Men dette her er noget helt andet. Muskiefiskeri er ekstremt svært, og det er ikke noget, man lige lærer sig på et par dage. Når først muskien viser interesse for agnen og måske følger med ind til båden – så gælder det om at gøre al ting på den helt rigtige måde. Men det er ikke altid helt let, hvis man er oppe at køre, og adrenalinen pumper rundt i kroppen på en.

På tur med erfarne muskieguides

Derfor er det en stor fordel at fiske med erfarne muskie guides, og vi har været så heldige at få fat i tre af de aller dygtigste: Jason Hamernick, Brad Hoppe og Luke Ronnestrand. I 2007 satte Jason verdensrekord med intet mindre end 37 fisk over 50 tommer i sin båd. Og året før var det næsten det samme; 36 fisk over 50 tommer… 

Stefan Trumstedt – alias Trumman – og Magnus Wallen fisker sammen med Luke i hans store rangerbåd. Allerede i tredie kasmister Magnus en 50 tommers muskie fem meter fra båden. Men til alt held får han sin første muskie på Figure 8 blot fem kast senere.

 

1) Muskiefiskeri kræver sin mand – og det rette grej.Både stang, hjul og line udsættes for massive bank – både under kast, indspinning og fight. 2) Det bedste og mest skånsomme er at afkroge fisken i nettet, mens den stadig er i vandet. Denne muskie er fanget på et pullbait – en type af agn, der skærer sig ned under indspinningen og stiger ved spinstop – præcis som en flydende wobler.

1) Muskiefiskeri kræver sin mand – og det rette grej. Både stang, hjul og line udsættes for massive bank – både under kast, indspinning og fight. 2) Det bedste og mest skånsomme er at afkroge fisken i nettet, mens den stadig er i vandet. Denne muskie er fanget på et pullbait – en type af agn, der skærer sig ned under indspinningen og stiger ved spinstop – præcis som en flydende wobler.

Udløs muskiehugget med figure 8

Figure 8 er en legendarisk muskie manøvre, der går ud på at tirre en følger til hug ved at køre agnen rundt i 8-taller helt inde ved bådsiden – indtil den til sidst bliver så arrig, at den kaster sig over agnen. Hugget virker ekstremt voldsomt på den korte line, men udrustning og krogfæste holder til den hårde belastning. Efter en solid gang vandplaskeri ved bådsiden kan han lande sin første muskie – en smuk 43 tommers fisk, der vejer i omegnen af de ti kilo. Det kan man roligt kalde en kanonstart!

Man tror altid, at man er klar til muskiens hårde hug og voldsomme energi, men virkeligheden er en helt anden. Følelsen af stangen, der nærmest bliver flået ud af hånden på én er simpelthen ubeskrivelig. En muskie hugger som en barracuda og kæmper som en bidsk rottweiler. Jeg har altid været kritisk og stillet spørgsmålstegn ved amerikanernes ekstremt kraftige udrustning. Behøver man fx virkelig 80-100 lbs liner, ekstremt stive stænger og kæmpestore trekroge? Svaret er ja. Efter at have oplevet muskiefiskeriet på nært hold, så forstår jeg hvorfor…

I modsætning til vores egne gedder, så er en muskie sjældent bange for båden. Ofte følger den med og bliver ved med at opholde sig i nærheden. Det er lige præcis derfor, at Figure 8 er så effektiv. Når tafsen næsten rører ved topøjet, stikker man stangspidsen ned i vandet og afslutter indspinningen med at køre agnen rundt i et 8-tal, som meget ofte er det, der udløser det brutale hug. Når man hører det første gang, trækker man måske lidt på smilebåndet, men når man ser hvor effektivt det er i praksis – så tvivlerman aldrigmere…

 

Friluftsland

 

Stor agn til store muskies

 Sådan lyder mottoet også i USA, når det gælder grove muskies. Det er midten af oktober, og vinteren nærmer sig med stormskridt. Nætterne er kolde og vejret om dagen veksler mellem sommervarme og bindende kolde efterårsvinde.

Det er nu, at muskien skal spise sig en pukkel til inden vinteren, og chancen for en rigtig grådig storfisk er maksimal.  Om sommeren og i starten af efteråret er det især magnumspinnere med dobbeltblad, der fungerer bedst, men nu er det især store softbaits på 250-500 gram, som giver flest fisk i båden. Det er et fiskeri, der kræver slidstærke multihjul, stive 8-9 fods stænger og en veltrænet krop. Efter blot tre timers fiskeri værker alle mine muskler, og det bliver bare værre og værre og værre. Til sidst må jeg ty til smertestillende piller…

De første tre dage fisker jeg med Rami Eloranta och Jason – en international konstellation som fungerer rigtig godt mod alle odds. Ud over Jasons 52’er har vi ikke flere direkte kontakter den første dag – men i stedet omkring 10 følgere, der ikke rigtig kan beslutte sig for at tage agnen.

På andendagen slår Rami til med en 49 tommers muskie taget på figure 8. Da han på blot 30 centimeter line kroger den massive fisk, har jeg meget svært ved at tro på, at det nogensinde skal gå godt med at lande vilddyret, der pisker vandet i stumper og stykker med sin brutale kraft. Til at starte med er Rami lige ved at falde i vandet af bar foreskrækkelse, men efter lidt tid får han styr på situationen, så Jason kan lande den flotte fisk. Fisken vejer 14 kilo, hvilket er ny »finsk rekord« for muskie. Rami er slet ikke til at skyde igennem.

 

For at minimere skaderne påfisken, måler man kun længden i stedet for at veje fisken. Efter et par hurtige billeder genudsættes fisken forsigtigt.

For at minimere skaderne på fisken, måler man kun længden i stedet for at veje fisken. Efter et par hurtige billeder genudsættes fisken forsigtigt.

Kampen for en store muskie

Den tredje båd med vores to finske kammerater, kommer hjem uden fisk også på andendagen, så her er humøret sunket en anelse. Matias mugger lidt. – First and last time muskie fishing, vrisser han, da vi i det tiltagende mørke trailer bådene. Jeg selv bliver ved med at kæmpe. Jeg har misset et hug og kan notere mig for den niende dag i min to år gamle muskie karriere uden fisk… Det her er ikke et fiskeri for utålmodige typer – det kræver hardcore ukuelighed og engagement.

Magnus Wallen får sine tredie muskie på 37 tommer og guiden Luke afslutter dagen med at lande en velproportioneret 50’er i skumringen På trediedagen er jeg toptændt. Nu vil jeg simpelthen fange en muskie – og det lykkes da også med en mindre fisk på 5-6 kilo – sandsynligvis søens mindste muskie. Men det er lige meget – jeg har fået min første muskie, og er overlykkelig. Endelig er forbandelsen brudt. Ud over min fisk fanger Magnus endnu en muskie og Brad får en hårdtkæmpende 49 tommer, som har gennemgnasket hans enorme softbait til ukendelighed.

Vi har nu fisket tre dage og fanget 17 fisk, hvoraf de to har været over de magiske 50 tommer. Nu er det kun tre mand, der venter på at fange deres første muskie.

Muskiefiskeri i hårdt og koldt vejr

Vejret har ændret sig radikalt. I stedet for varme vinde med solskin, så blæser det nu hårdt og koldt. Og det er noget, som kan lokke de store fisk frem. Ved hjælp af plotter og ekkolod manøvrerer Brad rutineret langs seksmeter kurven, hvor fiskene normalt holder til på denne årstid. Kan man oven i købet spotte vandplanter på loddet, så er det bare et spørgsmål om tid, inden man får kontakt. Muskien opholder sig pelagisk over vandplanterne i modsætning til gedderne, der typisk opholder sig i skjul af vegetationen.

I dag fisker jeg sammen med Matias og Brad, og vi fokuserer vores fiskeri i den vestlige del af søen. Om eftermiddagen får Matias et »slæk-hug« af den mest ekstreme slags. Fisken pisker ind imod båden, mens han spinner ind som en vanvittig for at forsøge at få stram line. Men først i det andet modhug får han kontakt og kroger fisken.

Stangen flekser totalt sammen, da fisken lægger vægt i, stiger til overfladen og rusker med sin solide kæft vidt åben i bølgerne. – Spin ind og hold kontakten, råber Brad, der gør klar med nettet. Efter en kort, men hård fight slutter netmaskerne sig om den flotte fisk. At en stiv muskiestang kan bukke så meget – det er simpelthen for vildt! Pragtfisken er 51 tommer og anslås til 16-17 kilo. En fantastisk fisk – og igen en ny »finsk rekord«. Mathias, som forbandede dette fiskeri for blot to dage siden, er nu i den syvende muskiehimmel, og er allerede godt i gang med at booke en tur til efteråret næste år. – Det her er det mest spændende, jeg nogensinde har prøvet, proklamerer han, og slutter dagen af med at bomme et hug fra endnu en storfisk. Grænsen mellem succes og fiasko er hårfin og afgrundsdyb.

 

1) Store magnumspinnere meddobbelt blad er et af de allerbedste agn til store muskies. Agnen har især sin force, når vandet er varmt og uklart sommer – tidligt efterår. 2) Det er let at se, at muskien er tæt beslægtet med vores skandinaviske gedde, men bliver noget større. Maksimalvægten ligger helt oppe omkring de 30 kilo. Denne her vejer dog noget mere...

1) Store magnumspinnere med dobbelt blad er et af de allerbedste agn til store muskies. Agnen har især sin force, når vandet er varmt og uklart sommer – tidligt efterår. 2) Det er let at se, at muskien er tæt beslægtet med vores
skandinaviske gedde, men bliver noget større. Maksimalvægten ligger helt oppe omkring de 30 kilo. Denne her vejer dog noget mere…

Trumman får en stor muskie

På den sidste dag er det endelig Trummans tur til at føle muskiernes råstyrke på sin egen krop. På en hvid/chatreuse Mag Bull Dawg lykkes det ham at fange to flotte muskies på hhv 42 og 43 tommer, der begge kæmper som vanvittige, indtil de endelig lander i nettet.

Da vi fotograferer og genudsætter Stefans anden fisk, er der blot en time tilbage af årets muskietur. Dette er den trettende fiskedag i løbet af vores to ture – og først nu er det lykkedes ham at lande en muskie. Det siger lidt om fiskeriet, at så dygtig en jerkbaitekspert, kan være så lang tid om at få succes… I alt fangede vi 21 muskies på fem dages fiskeri, hvoraf tre var over 50 tommer. Da vi tager hjem mættet af indtryk, overtager et andet team med en dansk og to svenske geddefiskere. Og de rammer helt rigtigt med timingen. På 14 dages fiskeri lykkes det dem at fange ni muskies over 50 tommer, med den største på 52,5 tommer eller 133 centimeter.

Drømmefisken, der bliver fanget af svenske Tommy Edvardsson, bliver anslået til 22-23 kilo. Ja – du har gættet helt rigtigt – vi skal også afsted her til efteråret. Har man først fået muskiefeber, er der ingen anden kur end at fortsætte fiskeriet.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009

 

Tradera
Hvidovre Sport

DAIWA OPEN 2026: FINE ØRREDER FRA HOVE

– Var en tur i Hove Fiskepark forleden, fortæller Alfred Weinholt.

– Jeg startede med at gå en tur og spotfiske lidt, men efter noget tid så jeg en guldørred, som jeg gik efter… da en sølvørred kom og snuppede blinket og svømmede afsted. Efter en kort fight fik jeg den roligt nettet og op på land. Den vejede knap og nap 1,2kg og var 52cm, hvilket var fint, da det var en ny art for mig.

– Så gik jeg rundt i et par timer, og smed tre, fire ørreder, indtil en af de gode pladser blev ledige. Jeg gik derover, og så kom Jan, der arbejder ude i Hove, og satte sig med ude på Bro 1. Vi fik snakket lidt, da han fik et hug, som han dog ikke krogede. Derefter rullede jeg lidt ind, og så blev den tung på bombardaen, så jeg løftede stangen og den var på. Den fightede, dykkede og vendte i overfladen, indtil Jan fik nettet den… De var en mega fin og smuk regnbueørred på bombarda og gummiorm i overfladen. Ørreden her vejede 3,7kg og var 70cm – en solid basse fra en aktiv stime ca tyve meter fra broen. Alt i alt en tur med rigtig godt fiskeri, og det bliver bedre hver gang jeg kommer. Glæder mig til næste gang

.Fisken deltager både i Daiwa Open og vores fiskedrømmerejselodtrækning.

 

Tradera

 

Alfred med sin første sølvørred. Øverst ser du ham med sin flotte regnbue fra Hove Fiskepark.

Alfred med sin første sølvørred. Øverst ser du ham med sin flotte regnbue fra Hove Fiskepark.

Hvidovre Sport

W4 SW: NYE LÆKRE FASTSPOLEHJUL TIL SPINNEFISKERI FRA WESTIN

Westin har netop lanceret to nye serier af fastspolehjul til kyst- og saltvandsfiskeri – en mindre udgave Westin W4 C‑SW som er oplagt til kystfiskeriet og det lette havfiskeri – samt de noget kraftigere Westin W4 W-SW der er bygget til at kunne deale med blandt andet tropisk fiskeri efter store, stærke og hårdtfightende hurtigsvømmere.

Westin W4 C‑SW er som nævnt især designet med henblik på vores hjemlige skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Det er konstrueret med et super stift K‑Alloy-hus, der sikrer maksimal vridningsstabilitet under belastning, hvilket giver en jævn geardrift og holdbarhed i korrosive miljøer. Et forseglet 5+1 lejesystem i rustfrit stål sikrer en lækker jævn indspinning samtidig med, at det beskytter mod saltvand. Den forseglede Carbon Matrix-bremse giver jævnt og pålideligt bremsetryk i hele sit område plus sikrer langvarig ydeevne under barske forhold. W4 C‑SW har endvidere dobbeltanodiseret aluminiumspole for maksimal korrosionsbestandighed, der er optimeret til brug med tynde fletliner, samt et aluminiumshåndtag, der er fræset i et stykke med en komfortabel TPE-knop, som leverer en solid kraftoverførsel og godt greb.

Hjulet kan naturligvis bruges til alle former for spinnefiskeri – lige fra krævende kystfiskeri i brak- og saltvand til hardcore spin efter rovfisk i fersk- og brakvand. Priserne for hjulene, der fås i tre størrelser fra 3000-5000. ligger fra 1.699 – 1.899 kroner i vejledende udsalgspris.

Læs mere om Westin W4 C‑SW på Westins hjemmeside her.

Læs mere om Westin W4 W‑SW på Westins hjemmeside her.

 

Friluftsland

 

De noget kraftigere Westin W4 W-SW der er bygget til at kunne deale med blandt andet tropisk fiskeri efter store, stærke og hårdtfightende hurtigsvømmere.Øverst Westin W4 C‑SW er især er designet med henblik på vores hjemlige skandinaviske kystfiskeri efter havørred.

De noget kraftigere Westin W4 W-SW (W = warm water) er bygget til at kunne deale med blandt andet tropisk fiskeri efter store, stærke og hårdtfightende hurtigsvømmere. Øverst Westin W4 C‑SW, der især er designet med henblik på vores hjemlige skandinaviske kystfiskeri efter havørred.

Hvidovre Sport