De fleste kystfiskere kender Westins W10 Spin – eller har drømt om at eje en… Nu er den legendariske kystkastekanon kommet i en ny og om muligt endnu sprødere udgave:
W10 Spin 2ND er designet til dedikerede havørredfiskere, der kræver større rækkevidde og kontrol, end almindelige spinnestænger kan præstere. Serien er udstyret med en højtydende, slank klinge, der forener hurtig respons, balance, styrke og lav vægt. Det giver dig mulighed for at kaste længere og samtidig bevare præcis kontrol over agnen, hvilket kan være to afgørende faktorer for et succesfuldt havørredfiskeri. W10 Spin er konstrueret med X5-kulfiberteknologi og 4-aksial vævet kulfiberforstærkning. Klingen er baseret på Torayca T1100G+M46X+‘Nanoalloy 55Ton’-materiale med den nyeste nanoresin-teknologi, hvilket sikrer enestående følsomhed, styrke og holdbarhed. Hver stang er fremstillet under streng kvalitetskontrol og individuelt styrketestet. Med komponenter som Fuji TCH hjulholder af kulfiberforstærket plast med skridsikker overflade, Fuji Titanium Torzite-løberinge og et let, specialdesignet kulfiberhåndtag, der sikrer komfort under alle forhold, giver W10 Spin dig en klar fordel ved vandet. Kombiner stangen med et hjul i størrelse 3000–4000 for at opnå optimal balance og ydeevne.
Blandt de øvrige features kan nævnes håndtag i G-Hyper Neo-kulfiber og kork, omløber med specialdesignet 360°-skruegevind i højstyrke-aluminium, spigot-samling forstærket med 4-aksialt vævet kulfiber og 1K-kulfiber samt et Seaguide DHOOK krogholderøje i rustfrit stål
W10 Spin 2nd fås i to todelte udgaver på hhv 9,2 fod og 5-25 grams kastevægt og 10,2 fod med 8-34 grams kastevægt. Stængerne leveres i et rundt cordura-rør med betræk i PU-læder (3K-kulfiber-look) samt stangpose i PU-læder (3K-kulfiber-look) med fløjlsfor. Der er et unikt serienummer på hver stang. Prisen ligger fra 6.999 – 7.449 kroner for de to størrelser.

Westin W10 Spin 2ND

Westin W10 Spin 2ND










