– Min dreng Asger på 8 år havde længe haft et stort ønske om at komme ud med båd og fange makreller, fortæller Kristoffer Gad:

– Jeg havde hørt, at Roskilde Fjord til tider leverer et fantastisk makrelfiskeri, så vi bookede en tur med en lokal lystfisker lørdag aften, og vejret var perfekt. Vi sejlede ud til Oddesten Hullet, hvor vi fiskede med løsline og flåd med smelt som agn. Der gik ikke lang tid, før makrellerne havde fundet vores agn, så knægten kunne fighte og lande en del flotte makreller. Allerede nu var turen reddet, og både far samt søn var glade.

– Det var i det hele taget en fantastisk aften på vandet, og da vi ikke troede, at turen ikke kunne blive meget bedre, gik knægtens flåd pludselig under, og stangen flexede helt i bund. Jeg kunne godt se, at det her var en anden størrelse makrel end de andre, som han havde fået på krogen. Efter en lang hård fight med flere udløb, fik knægten endelig makrellen op i båden og den var stor. Jeg har i hvert fald ikke fanget makreller i den størrelse før. Den flotte fiske vejede 1015 gram, og knægten var ikke til at skyde igennem. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi er på fjorden efter makreller, slutter han.

Se hvordan du fisker makreller i Roskilde Fjord i denne video på Fisk & Fris YouTube.

Beretningen er naturligvis med i Daiwa Open 2026, hvor hver måneds vinder får en 4.000 kr+ Morethan AGS Coast Commander stang sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Som alle andre fangstrapporter deltager Kristoffer og Asger også i vores fiskedrømmerejselodtrækning om en 33.000 kroners GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

 

Friluftsland

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This