KARPEBONANZA I SPANSKE EBRO

Den nordøstspanske flod Ebro er normalt bedst kendt for sine store maller, men der er også et eminent karpefiskeri. Vi har lige modtaget følgende dugfriske rapport fra en af vores trofaste læsere – Rasmus Jensen:

– Stangen begynder langsomt at bukke sammen, mens bidmelderen skriger på hjælp. Det er uden tvivl en god fisk, der har samlet rigget op i Ebros langsomt strømmende brune vand, og da jeg løfter stangen op, er det tydeligt, at der er en del vægt for enden af linen. Karpen er på ingen måder en sprinter i det 9 grader kolde vand, den er bare svær at flytte, og får naturligvis også hjælp af flodens vandføring.

Jeg har de sidste par dage fisket næsten locked up langs en række træer ude midt i floden – et fiskeri, der har resulteret i en del mistede fisk, og jeg frygter naturligvis at denne drømmefisk kan gå samme vej! Men – jeg får langsomt vundet 5-8 meter line, og efter lidt tid er fisken langsomt kommet på behørig afstand af de sunkne træer.

Jeg vælger at løsne bremsen markant, da jeg er overbevist om, at jeg hurtigt kan stoppe fisken, hvis det skulle det blive aktuelt – og desuden har jeg dårlige erfaringer med at fighte fisk alt for hårdt på fletline ude midt i floden.

Inden under land begynder den store fisk at vågne op og tager flere udløb op til 10-20 meter, hvilket naturligvis får mit hjerte til at sidde helt oppe i halsen. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvor stor fisken da sigtbarheden i floden er lig nul, men efter 5-8 minutters fight begynder de lige og momentfaste udløb at blive cirkulære og S-formede istedet. Min fiskemakker Pontus Ingvarson står klar med nettet, og da fisken kommer nærmere, ser jeg en kæmpe orange hale stikke ud af vandet og hører Pontus give besked om, at jeg skal lægge pres på fisken så hovedet kommer op! Jeg kan på ingen måder li’ denne fase af fighten, men det er heldigt for mig, at fisken er kroget dybt i undermunden, så landingen forløber pladmæssigt !! Jeg løber febrilsk ud i vandet op løfter op i nettet, hvor en gudesmuk 21,4 kilos skælkarpe befinder sig – turen til Spanien er reddet!

På mine 10 dage sammen med min svenske guide Pontus Ingvarsson fra Ebro Monsterhunt landede vi ialt 34 karper. Gennemsnittet på de 10 største var 19,1 kg med 3 over de magiske 20 kg.

drømmerejse iFish Travel

Danske Mallefiskere: Nu kan du melde dig ind

Landsforeningen Danske Mallefiskere, der arbejder for at få genindført mallen til Danmark, er nu en realitet: Meld dig ind og bak op om re-introduktionen af Europas største rovfisk. – Der er allerede over 2500 medlemmer fra Sjælland og Fyn i foreningen – og vi venter blot på, at også du melder dig ind for at støtte vores arbejde, siger foreningens formand Martin Blond-Sørensen fra Sorø.

Mallen er på grund af Fisk & Fris arbejde med sagen nu anerkendt som hjemmehørende dansk art – og eftersom Danmark har ratificeret både Rio Konventionen og de 20 Aichi Biodiversitetsmål, har vi helt konkret en forpligtigelse til at genetablere bestandene, der har været naturligt udbredt på Sjælland, Fyn og i Østjylland.

Foreningen vil i løbet af det nye år tage hul på arbejdet med fondsansøgninger til det første store pilotprojekt – nemlig at få besat Sorø Søerne på Sjælland med de maller, der genetisk kommer tættest på de oprindelige danske fisk. Dette vil sandsynligvis blive svenske vildmaller, der med årene – samt rigeligt med føde i form af fx skaller og brasen – vil kunne blive op til cirka 3 meter lange. Herefter er planen at udbrede arten til resten af artens naturlige udbredelsesområde i Danmark.

Re-introduktionen af maller til Danmark er et af de mest væsentlige skridt frem mod en naturlig balance mellem fred- og rovfisk i vores ferske vande i generationer – og der er brug for din hjælp, så meld dig ind nu. – Årskontingentet er 5 kroner for individuelle medlemmer. For foreninger koster det 100 kroner for foreninger med 1-99 medlemmer og 175 kroner for foreninger med 100 medlemmer eller derover, slutter Martin Blond-Sørensen

Du kan melde dig ind i Danske Mallefiskere ved at betale dit kontingent via mobilepay 63983 – hvormed du yder dit bidrag til arbejdet for en højre biodiversitet og en re-introduktionen af Danmarks største rovfisk i vore vande.

drømmerejse iFish Travel

Nyt afsnit af FISKEguiden: Sikkerhed til søs

Det nyeste afsnit af FISKEguiden som netop er udkommet handler ikke om en bestemt fisketeknik eller fiskeart. Nej det handler om noget meget mere alvorligt: Nemlig hvordan du sikrer dig at du kommer sikkert hjem fra fisketuren.

I gennemsnit drukner der ca. 15 om året i forbindelse med fritidssejlads. Gruppen med Fritidsfiskere/lystfiskere udgør ca. en tredjedel af dette, og derfor sætter FISKEguiden nu fokus på dette emne.

Gordon er taget ud at fiske på Tissø sammen med Sune Abelgren Nielsen fra Søsportens Sikkerhedsråd og sammen gennemgår de fem sejlråd og giver en masse gode tips om sund fornuft, udstyr og sikkerhed. Du får også en grundig instruks i hvordan du tjekker din oppustelige redningsvest og foretager det nødvendige servicetjek.

– I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi meget glade for at kunne være med til at præsentere dette afsnit af FISKEguiden, siger Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Rigtigt mange af vores medlemmer samt øvrige danske lystfiskere færdes på og ved havet, søerne og åerne – og det er der absolut en risiko forbundet med. Det er derfor afgørende, at vi får sat mere fokus på sikkerhed til søs og giver livsvigtige råd videre. Vi håber, at rigtigt mange vil tage sig tid til at se dette afsnit af FISKEguiden

Gordon P. Henriksen forklarer, at der er en sand fornøjelse at få feedback fra de mange seere som skriver og fortæller hvordan FISKEguiden har øget deres interesse for fiskeriet og succesen på deres fisketure. Men chancen for at give viden videre eller ændre en vane der potentielt kunne gøre forskel på liv eller død er alligevel noget ganske særligt og derfor er fotografen Niels Vestergaard og jeg særligt stolt af dette afsnit. Programmet er måske ikke helt så underholdende som det plejer at være, men jeg tror og håber vi vil få en masse seere alligevel, som synes emnet er vigtigt, slutter Gordon.

Du kan se det nye afsnit øverst på siden og finde flere afsnit af FISKEguiden på Danmarks Sportsfiskerforbunds youtubekanal eller på www.fiskeguiden.info

drømmerejse iFish Travel

Fluefiskeri: Få succes om vinteren

Når du står på kysten, med fluestangen en bidende kold vinterdag i januar, er der ikke noget der kan varme, som en sveddryppende fight med en af kongerigets blanke overspringere. Michael Zinn, aka Dr. Zinn, er en af de fluefiskere, der virkeligt har succes med det iskolde fiskeri. Læs med her, og få hans bedste tips til de kølige flueørreder.

Af Ask Futtrup

Det er midt i november. Fisk & Fri har sat den dygtige fluefisker Micael Zinn i stævne på den lokale kro, til en snak om vinterens fiskeri efter kystens blanke sølv. Michael, der er 42 år, har igennem meget af sit liv travet de sjællandske kyster tynde i jagten på det ultimative adrenalinrush: Fighten med en stor blank overspringer – på fluestangen.

Igennem de senere år, har Michael taget et nyt våben i brug, nemlig flyderingen: – Spinnefiskerne har altid haft en fordel i og med, at de kan nå de fisk vi som fluefiskere kun kan betragte misundeligt fra land, fortæller Michael og fortsætter: Flyderingen i sig selv udgør i sig selv ikke en fordel om vinteren, men jeg forlader aldrig carporten uden. For jeg har, med den i bagerummet, muligheden for, at fiske meget mere vand af.

Fint nok, tænker du nu, kære læser, men skulle jeg ikke lære noget om vinterfiskeri? Jo selvfølgelig skal du det, så lad os dykke ned i det, og lade Dr. Zinn fortælle.

LÆS HELE HISTORIEN I DECEMBERUDGAVEN AF FISK & FRI!

drømmerejse iFish Travel

DØDENS GAB: IRLAND – HAJERNES LEGEPLADS

Grundlaget for vores mission blev skabt, da Bram introducerede mig til Luke Ashton ved en bådmesse. Luke er en anderkendt skipper fra Carrigaholt, og han fanger ofte forskellige haj-arter. En samtale afslørede hurtigt potentialet for hajfiskeriet ved Irlands kyst: Blåhaj, gråhaj, småplettet rødhaj, pighaj, sildehaj og seksgællet haj er groft sagt de haj-arter der kan fanges, og de to sidstnævnte er endda i deres helt egen liga. Derfor blev der naturligvis hurtigt lagt en plan. Hvor mange haj-arter kan man fange på seks dage? Få svaret i denne historie.

Efter mange telefonsamtaler og e-mails, er dagen endelig kommet,hvor vi skal mødes med Rudy, Ruud og Hans – en lille gruppe af Luke’s stamkunder. Turen fra lufthavnen går fint, selvom det ikke ligefrem føles naturligt, at styre udlejningsbilen frem til Carrigaholt, i den “forkerte” side af vejen. Vel fremme mødes vi af Mary, Luke’s hustru, der har sørget for en vidunderlig Bed & Breakfast til vores trætte kroppe, efter de lange dage på havet.

Efter en god nats søvn i står vi op til en herlig irsk morgenmad, der hurtigt fortæres så vi kan komme ned til havnen, hvor båden, Clare Dragon, venter på os. Hun er en 37 fods skønhed, med agterdæk som en balsal, og hele 600 hestekræfter under dørken. Meget har ændret sig siden jeg sidst besøgte den grønne ø for 15 år siden. Dengang var alle bådende i havnen for længst over sidste salgsdato. Så selvom Irland blev ramt hårdt af finanskrisen, ser det altså ud til, at tingene begynder at gå bedre.

 

LÆS HELE HISTORIEN I DECEMBERUDGAVEN AF FISK & FRI!

drømmerejse iFish Travel

Havørred: Med Jack Schultz i stripperklubben

Den fynske accent klinger stærkt og begejstret ud i stuerne fra web-tv og sociale medier. Den glade fynbo, med hang til havørredfiskeri og hvide strippere, er blevet allemandseje. Fisk & Fri mødte ham på kysten til en snak om fiskeri, strippere og ydmyghed overfor vores fælles hobby: Fiskeriet.

Af Tobias Hjortkjær Schultz

En efterårsdag i 1991 går en knægt langs Odense Å med sin fiskestang. Jack Schultz er 13 år gammel, og han går ved åen næsten hver dag. Han higer – som enhver ørredfisker – efter hugget og fighten. Men ligegyldigt, hvor mange gange han kaster, kan han ikke få de satans ørreder til at tage spinneren.

Det irriterer ham, for han ved, at der er fisk. Han møder nemlig tit en voksen mand ved åen, og han kan fange fisk. Jack har set ham hive adskillige smukke ørreder op. De har hilst flygtigt på hinanden. En dag tager Jack sig sammen. Han går hen til den voksne mand og spørger, hvad han gør forkert. Samtalen kommer langsomt i gang. Kent Andersen, som manden hedder, er ikke meget talende, men han kan godt lide drengen, der ydmygt og interesseret spørger ham til råds.

LÆS HELE HISTORIEN I DECEMBERUDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel

Kamchatka : Float Fiskeri Med Fluestangen

Nordøst for de Japanske Øer ligger Kamchatka Halvøen. Med det Skotske Hav på den vestlige side, og Berings Havet på den østlige. Vi har været på vej fra København over 11 tidszoner for, at lande i hovedbyen Petropavlodsk. Vi er i Rusland, og efter en nat i Moskva med en tur på den Røde Plads, er vi klar til afgang med den store MI 8 helikopter, der skal klare vores sidste rejse til Opala River på det sydøstlige Kamchatka.

Af Peter Norsker

På Kamchatka er fiskepresset betydeligt lavere end i Alaska, da man ikke på samme måde har en “industri”, der lever af at flyve fiskere ud, fra eksempelvis Lake hood i Anchorage.

Der bor ca. 400.000 menesker på Kamchatka Halvøen, hvoraf størstedelen bor i “hovedstaden” Petropavlovsk. Bare 50 kilometer udenfor byen, bliver asfalten til grusvej og herfra kommer man ikke videre, med mindre man benytter 4-hjulstrækkere, special køretøjer eller helikoptere.

Opala River har opgang af alle de 5 kendte stillehavs laksearter: Pink, Keta, Coho, Sockeye og King Salmon. Foruden laksene, er Opala berømt for sine store vilde Regnbuer som når størrelser op til 6 kg. Hertil er der masser af Dolly Varden (indenlandsk ørred), havgående Char og Sibirisk Char. Vi er her i september for at kombinere fiskeri efter stationære Regnbuer og nystegne Sølvlaks.

LÆS HELE HISTORIEN I DECEMBERUDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel

PREDATORFISKERI: Dørg dig til flere gedder

For Morten Bak er dørgefiskeri den mest effektive metode til, at overliste søernes grumme gedder. I denne artikel løfter han sløret for sin tilgang til dørgefiskeriet og giver dig både et dybere indblik, nye indspark og forhåbentligt mod på, at gå i krig med dette fantastiske fiskeri.

Af Morten Bak

Groft sagt er der fire elementer som ’trigger’ en gedde til at hugge: Sult, bevægelse, lugt og provokation. Den sidstnævnte er oftest den primære når du fisker med kunstagn til trods for, at der til stadighed kommer flere og flere kunstagn på markedet, med relativt naturtro bevægelsesmønstre. Kunstagn har fordelen af, at man affisker et vand med en markant højere hastighed, end det er tilfældet med naturlige agn, hvorfor man på en fiskedag dækker et større område. Derudover slipper man med kunstagn for al besværet med, at skaffe agn og opbevare dem.

Så hvorfor overhovedet fiske med naturlig agn, når der findes så mange effektive alternativer? Fordi du med naturlig agn fisker med den ægte vare. Derfor vil agnen, når den er levende, reagere naturligt på geddens tilstedeværelse. Den vil lugte og bevæge sig på måder, som gedden er ’programmeret’ til at reagere på. Ligeledes vil byttet, når gedden har hugget på agnen, føles rigtigt i munden på gedden, hvorfor en gedde der hugger på en naturlig agn også er mindre tilbøjelig til, at ’spytte’ agnen ud igen.

LÆS HELE HISTORIEN I DECEMBERUDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel

PÅSKETRÆFFET: DANMARKS ÆLDSTE TROLLING-KONKURRENCE

Gennem 27 år er ihærdige trollingfiskere troppet op på Bornholm i påskeugen, for at deltage i Danmarks ældste trolling konkurrence: Påsketræffet. Men hvordan kom det til. Få historien her, og en en god håndfuld tips til fiskeriet, hvis du selv skulle finde på, at deltage.

Af Ask Futtrup

“Sannes Familiecamping”. Den klingende bornholmske røst i den anden ende af røret tilhører Allan, der har været med fra påsketræffets begyndelse tilbage i begyndelsen af 90’erne. Et træf der tog form, da Jesper fra SportDres i Rønne kontaktede ham for en uforpligtende snak om, hvordan man kunne trække lystfiskere til Bornholm.

Det var nærmest før nogen vidste hvad en downrigger var, men Jesper havde god kontakt med en af tidens helt store koryfæer, Flemming Madsen, og tilbød ham, at komme på besøg på Bornholm, hvor han kunne bo gratis på campingpladsen. Han skulle bare betale for strømmen.

Madsen fangede laks, på denne første test-tur, så næste år inviterede han alle gutterne over til en uges uofficielt trollingtræf på Bornholm. Og da Jørgen Wolner og Lars Terkildsen i 1991 fangede den første danske trollinglaks over 10 kilo, og Sten Petersen det efterfølgende år landede en bandit på 10.4 kilo, var succesen i hus, og træffet en realitet. Et træf, som Sannes Familiecamping siden har ført videre som den tradition vi nu kender som påsketræffet, der hvert år tiltrækker op imod 100 både fra nær og fjern.

LÆS HELE HISTORIEN I DECEMBERUDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel