Socialdemokratiet ønsker ny akvakulturstrategi

Socialdemokratiet har valgt at trække sig fra den stemmeaftale med regeringen, som har til hensigt at bane vejen for nye, store havbrug. Partiet ønsker i stedet en ny strategi, der i højere grad fokuserer på udviklingen af mere miljøvenligt fiskeopdræt på land. Et vigtigt kursskifte, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.

Regeringen ønsker at udvide havbrugssektoren i Danmark, blandt andet ved at etablere nye havbrug i Kattegat og udvide produktionen i de eksisterende havbrug. Helt konkret er der planer om 8 nye store havbrug i Kattegat med en øget produktion på 16.000 ton fisk årligt.

Men havbrugenes udledning af næringsstoffer er en stor belastning for de indre danske farvande, der i forvejen lider af algeopblomstring og iltsvind. Dertil kommer udledning af medicin og hjælpestoffer samt risiko for infektion med lakselus, der også kan true de vilde fiskebestande.

Det får nu Socialdemokratiet til at trække sig fra den stemmeaftale partiet indgik med regering i forbindelse med vedtagelsen af L111, en lovændring der skulle bane vejen for nye store havbrug.

– Vi mener, at en kommende strategi for akvakulturen i højere grad skal fremme produktionen på land. Vi er klar til at drøfte konkrete tiltag i samarbejde med akvakultursektoren sådan, at vi kan sikre sektoren bedre udviklingsmuligheder, mens vi samtidig sikrer, at anlæggene bliver endnu mere bæredygtige. Det betyder, at vi i Socialdemokratiet nu trækker støtten til aftalen om nye og større havbrug for at sende et klart signal om, at vi ikke mener, der er råderum til at udvikle de kystnære havbrug, siger Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen til det nye nummer af Sportsfiskeren Indblik.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Vigtig kursskifte
I Danmarks Sportsfiskerforbund, der i årevis har kæmpet for, at al fiskeopdræt både i ferskvand og i saltvand skal foregå på land i recirkulerede anlæg, vækker Socialdemokratiets kursskifte begejstring.

– Det er meget positivt, at Socialdemokratiet nu trækker støtten til aftalen om, at der skal etableres flere nye havbrug i åbne bure i de danske kyst- og havområder. Det danske vandmiljø er generelt i en dårlig tilstand, så vi har i dag en begrænset mængde kvælstof og fosfor, der kan afsættes til akvakultur. Det skal vi udnytte mest effektivt, og i den sammenhæng er landbaserede, recirkulerede anlæg absolut de mest miljø- og omkostningseffektive. Derfor er udvikling af den type anlæg den eneste fornuftige vej at gå, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Det rummer samtidig udover store natur- og miljømæssige fordele et stort potentiale for en teknologiudvikling, der kan blive et nyt erhvervs- og eksporteventyr for danske teknologi- og udstyrsproducenter, siger Verner W. Hansen.

Rod i havbrugssektoren
Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem længere tid afsløret, at flere havbrug ikke overholder gældende miljølovgivning og blandt andet har produceret mange flere fisk end tilladt eller produceret fisk i bure helt uden miljøgodkendelse. Det har blandt andet ført til, at miljøog fødevareministeren efter pres fra Socialdemokratiet, har igangsat en kulegravning af hele havbrugssektoren.

– Den seneste tids afsløringer af rod i havbrugssektoren har bestyrket os i, at det ikke er tiden til nye og større havbrug. I Socialdemokratiet tager vi konsekvensen af afsløringerne. Derfor kan vi ikke længere bakke op om aftalen om udvidelser i havbrugssektoren, siger Christian Rabjerg Madsen.
Socialdemokratiet ønsker samtidig, at et styrket tilsyn bør være et centralt element i en ny akvakulturstrategi.

– Tilsynet med de eksisterende havbrug skal styrkes. Det står klart for mig i kølvandet på de mange dårlige sager. Det element skal selvfølgelig også være en del af en kommende strategi for akvakultursektoren. For selvfølgelig skal der være et effektivt tilsyn, siger Christian Rabjerg Madsen.

drømmerejse iFish Travel

Torsketur med Fyrholm og Hvidovre Sport

Onsdag den 6. marts mellem kl. 8.00 og 15.00 lægger er det gode skib Fyrholm dæksplanker til endnu en tur efter Øresunds store torsk.
Tag gerne grej med til både bule og drivfiskeri, så er chancerne store for at alle får fisk med hjem. Turprisen er kr. 400,- pr. person, og der sejles ud fra Helsingør, og Hvidovre Sport har booket hele båden, så der er god plads til alle.
Som noget ekstra trækkes der lod om et ABU Guldhjul til kr. 5.000,- mellem alle deltagerne i Hvidovre Sports vintertorsketure.
Er man interesseret i morgenmad, står den serveret i kabyssen en ½ time før afgang, og den kan forudbestilles til kr. 60,- pr. person.
Man kan læse mere om turen på Hvidovre Sports hjemmeside, eller tilmelde sig på tlf. 36751315
drømmerejse iFish Travel

Knap 31.000 besøgte Boat Show 2019

Søndag aften klokken 17.00 blev der sat punktum for årets Fredericia Boat Show, som i alt sluttede med 30.880 besøgende over de syv udstillingsdage.

– Det har været nogle rigtig positive og travle dage. Mange af de besøgende er stadig helt høje efter den fantastiske sommer i 2018, og de kan næsten ikke vente med at komme på vandet. Tilbagemeldingerne fra udstillerne er da også, at stemningen og lysten til at handle har været i top, siger messechef Lars Søndergaard.

Blandt udstillerne var Carver Yachts Scandinavia, som nyligt har fået det skandinaviske agentur på de italienske Sessa Marine motorbåde.
Carver var blandt de nye udstiller på Boat Show, og det blev en flot debut, fortæller indehaver Niels Stielund.
– Helt konkret fik vi underskrevet en handel til 4,2 millioner kroner på en 42 fods Sessa med flybridge til en kunde i Aarhus. Den er allerede sat i produktion og leveres ultimo juli i Aarhus, oplyser Niels Stielund.

Den udstillede båd var en imponerende Sessa C 38 til omkring tre millioner kroner – en Skandinavienspremiere, som der også var stor interesse om.
– Det har været ret vildt. Flere er kommet i to omgange, og vi er langt i processen med flere købere. Jeg er overbevist om, at vi indgår mindst to handler, vurderer Niels Stielund, som betegner Fredericia Boat Show som Skandinaviens bedste bådudstilling.

ShipShape A/S sælger bådudstyr og har også bådsalg, og virksomheden fra Rungsted Havn har haft et rigtig godt Boat Show, fortæller indehaver Martin Rasmussen:
– Vi er altid tilfredse med at deltage på Boat Show, og vi har også haft et godt salg. På bådsiden har vi fået mange gode kontakter på vores udstillede Dufour-både, så er vi meget positive. Vi oplever, at folk i år generelt er tættere på at sige ”Nu skal vi altså have skiftet båden” end for to år siden, siger Martin Rasmussen.
Hos Marine Proshop havde man nytænkt indretningen af standen efter et ”Ikea-koncept”. Fra indgangen til ”Bådens Verden”, som området hed, og frem til kasserne var der en større ”labyrint” fyldt med bådudstyr, marineelektronik og gode tilbud, og man kunne også møde en række af Marine Proshop-kædens leverandører. Ifølge kædechef Michael Møller har de besøgende taget rigtig godt imod konceptet, som også har løftet omsætningen betydeligt, oplyser han.

drømmerejse iFish Travel

RELEASEFLY CONNECTOR: SUPERTILBUD TIL KYSTFISKERNE

Køb et månedsabonnement på Fisk & Fri – og få Jens Bursells nye Releasefly Connector monteret på en Pattegris fra Unique Flies + en Owner trekrog og Xstream forfang med solidring. Der skal blot tilsættes lidt vand.

Den 1. marts er der premiere på salg af Jens Bursells nye Releasefly Connector system, der kan forøge din landingsrate til kystørred i spektret 80-100 % samt skade fiskene markant mindre. Som ny månedsabonnent får du et færdigt rigget system, som du bare skal binde for enden af dit flue- eller bombardaforfang – og så ellers fiske løs. Se videoen om hvordan man gør på www.bursell.dk/releasefly-connector

Systemet, som du kan læse mere om i marts udgaven af Fisk & Fri, er utroligt enkelt at bruge – og når først din Releasefly Connector er monteret, hvilket tager maksimalt 10 sekunder, er det ikke sværere at bruge end de normale teknikker.

Fluerne vi har valgt til dit takel er Pattegrisen fra Unique Flies, som er kendt for deres kompromisløse kystfluer i velgennemtestede mønstre, der har stået tidens test. Vi har Pattegrisene i forskellige farver – og her vil det være først til mølle princippet.

Releasefly Connectoren er monteret med Owner ST 36 BC X str. 14, som er præcis den krog, der har givet Jens Bursell og hans testfiskere skyhøje landingsrater på kystfluer gennem det sidste årti. Forfanget, der er håndbundet af Jens Bursell – består udover trekrogen af Xstream fluorocarbon i 0,27 mm og en Micro Solidring.

Du kan få systemet demonstreret – samt købe alt hvad du skal bruge – på Fisk & Fris stand på Flyfestival 2019 i Kolding, hvor Jens Bursell binder takler og modificerer fluer. Du er også velkommen til at komme med dine egne fluer og få demonstreret, hvordan man kan modificere dem med Releasefly Connectors på få sekunder. På standen kan du også møde Jimmy Haug Andersen og Erik Tveskov – der binder fluer, så fluestikket gløder.

MÅNEDSABONNEMENT: KR. 59,50

RELEASEFLY CONNECTOR SYSTEM: KR. 60,-
Samlet pris kr. 119,50
DIN PRIS KUN KR. 59,50

drømmerejse iFish Travel

Boat Show 2019 kom godt fra start

Med knap 15.000 besøgende den første weekend, er Boat Show 2019 i Fredericia kommet rigtig godt fra land.
Med en ekstra messedag i den kommende uge, der starter torsdag den 28. februar til søndag den 3. marts, er der stor mulighed for at overgå sidste udstillings besøgstal i 2017, hvor der var mere end 31.000 besøgende.
Mange af udstillerne fortæller om en væsentlig større købelyst, og der blev hældt flere både og motorer hen over disken allerede på de første messedage.
Og der er ingen tvivl om, at det forårsagtige vejr, også har været stærkt medvirkende til den store købelyst.
Så har du mulighed for det, skulle du møde op i Fredericia, hvor man i udstillingshal C, har samlet en stor række udstillere der henvender sig specifikt til os lystfiskere.
Her kan du møde folk fra branchen som præsenterer deres kendte brands inden for fiskeriet.
Endvidere er der flere spændende foredrag som henvender sig til landets mange lystfiskere.
Blandt andet småbådsfiskeri for begyndere med en af landets dygtigste trollingfiskere Per Sjøstrøm fra Bornholm, torsdag den 28/2 kl. 16.00, fredag den 1./3 kl. 14.00 og lørdag den 2/3 kl. 11.00.
Desuden holder Ask Futtrup foredrag om tunens tilbagekomst til danske farvande fredag den 1/3 kl. 16.00, og Kim Finne fortæller om livet som lakse guide på Bornholm også fredag den 1/3 kl. 13.30.
Jo der er rigtig meget at komme efter, både som bådinteresseret og som lystfisker.
drømmerejse iFish Travel

Fiskeringens Forårs Grejauktion

Onsdag den 6 marts 2019 kl. 1900 afholder Fiskeringen grejauktion i Nærum Fiskeklubs lokaler under Skovly Skolen, Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte.
Alle er velkomne til at indlevere, også ikke-medlemmer af Fiskeringen.

Du kan indlevere dine effekter til Kris i Sport Dres, Frederikssundsvej 50, 2400 København NV, i perioden fra mandag den 11. februar til onsdag den 27. februar 2019 – begge dage inklusive. Du har mulighed for at sætte en mindstepris.

Vi ønsker kun velfungerende og ordentligt grej, så sortér venligst i sagerne, inden du indleverer dem. Auktionsudvalget forbeholder sig af samme årsag retten til at lade ting udgå inden auktionen.

Auktionslisten vil ligge klar på Fiskeringens Facebookside fra mandag den 4. marts 2019 og der er eftersyn af de udbudte emner på selve auktionsdagen fra kl. 1815.
Der vil være en provision på 15% af salget til Fiskeringen, som sælger betaler.

Auktionen er åben for alle og der er gratis adgang. Der kan købes øl og vand.
Der kan kun betales med kontanter eller via Mobilepay til nummer: 62966.

Har du behov for yderlige info så skriv til: kris@fiskeringen.dk

drømmerejse iFish Travel

OUTDOOR MESSE I AALBORG

I weekenden fredag den 8.- lørdag den 9. -og søndag den 10. februar er det tid for den store messe for naturbrugere, jægere og lystfiskere i Aalborg Kongres & Kultur Center.
De mere end 100 udstillere disker op med et stort og varieret program, og fra vores egen verden kan vi nævne workshops i fluebinding, kursus i en-og tohånds kast med fluestang både fredag, lørdag og søndag, og skulle man have lyst til at blive UV-jæger er det også muligt at få sit første dyk på messen, så man kan komme i gang med denne fascinerende naturoplevelse.
Men gå ind på Outdoor 2019 og læs meget mere om messen, der holder åbent fredag fra kl. 12-17, lørdag fra kl. 10-17 og søndag fra 10-17.
Billetter ved indgangen koster kr. 100,-, men bestiller du online skal du kun betale kr. 80,-
drømmerejse iFish Travel

Mercury Marine fylder 80 år

Den 22. januar 1939 startede Mercury produktionen af bådmotorer, og er i dag et velrenommeret varemærke, med 7.000 ansatte på verdensplan.
Der er løbet meget vand i havet siden Mercury stifteren Carl Kiekhaefer købte en konkursramt motorfabrik, og startede op med at producere de populære bådmotorer.
Mercury er gennem tiden blevet kendt for innovation og udvikling, og alene i 2018, blev der introduceret 19 nye 4-takt påhængsmotorer, der dækker hele området fra 175 – 300 HK i både V6 og V8 model.
Mercury er en del af Brunswick Coporation som har har hovedkvarter i Illinois i USA og omsætter for mere end 4,500 milliarder dollars om året. De har de sidste 10 år investeret mere end 1 mia. dollars i forskning og udvikling af miljømæssige motorer.
Firmaet Jørgensen & Dahl i Greve repræsenterer Mercury i Danmark, og du kan møde dem på den store indendørs bådmesse i Boat Show 2019 i Fredericia i hal A, hvor de også udstiller så kendte varemærker inden for sejlads som Mercury, Mariner, Mercruiser, Motorguide, Bayliner, Ouicksilver, Lindner og Variant.
drømmerejse iFish Travel

SPORTFISKEMESSE I JÖNKÖBING

I Danmark er det desværre aldrig lykkedes at stable en sportfiskemesse på benene, til stor irritation for mange danske lystfiskere.
Så har man mod på det, så fyld vognen med nogle fiskekammerater og kør til Elmia i Jönköbing i det sydlige Sverige i weekenden den 29. til den 31. marts.
Jönköbing ligger 335 kilometer fra København, men i bunden af den store sø Vättärn, en pæn lang tur, men man kan jo slå to fluer med et smæk, og pakke laksegrejet med ned. Der kan fanges laks, gedder og rødding fra land, hvis man da ikke vælger at tage sin båd med.
Ud over de mange udstillere med alt inden for grej, både og beklædning, kan man lørdag og søndag mellem kl. 12.00 til 12.50 møde den verdensberømte lystfisker Jakub Vágner på magasinet Fiskejournalens stand, hvor han fortæller om nogle af sine mange spændende fiskeeventyr. Jakub arbejder for National Geographic Channel og Discovery Channel og har også bidraget flittigt i Fisk & Fri.
Det er en god ide at booke billet til dette arrangement, men ellers er billetpriserne for indgangen 200 svenske kroner for en voksen.
drømmerejse iFish Travel