Malou fanger flot PR på skælkarpe

– Jeg var taget ud med min datter Malou efter en af de større fisk i den lokale sø, for hun havde pt kun fanget karper op til 10 kg, fortæller Nikolaj Kiikonen Baarsch. – Vi fandt et hyggeligt hjørne af søen og fik sat stængerne. Efter kun 30 minutter var der bud efter os, og efter 15 minutters intens fight med både gummiben og ryste ture, fik min datter kæmpet fisken ind til netkanten, så hun kunne ånde lettet op. Hun havde vist lidt ondt i armene, men vi var begge to over lykkelige – og fik vi vejet samt taget billeder af den flotte skælkarpe på 14,7 kg. Hun hoppede selv i søen og fik den sluppet fri igen. Billederne taler for sig selv. Den bette skid var over lykkelig – og det var faren vist også.

Husk at give redaktionen et praj, hvis du fanger en god fisk. Du kan skrive til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

Meget smukkere fås de ikke

– For to år siden var jeg på min første sjællandske bækørred tur, fortæller Axel Bjørn Pedersen. – Her formåede jeg at lande en grov bækørred på hele 54 cm. Nu var længslen efter en sjællandsk bækørred igen for alvor dukket op.

– Jeg aftalte derfor med en af mine gode kammerater at tage afsted og udforske et par nye vandløb. Hen af aftenen luskede vi rundt langs et meget lille vandløb i håbet om at overliste en af de pænere fisk, der efter sigende skulle holde til i åen. Jeg lister mig meget forsigtig ned mellem to træer og placerer et opstrømskast i den dybe rende. Inden jeg overhovedet når at fuldføre en enkelt omdrejning på hjulet, mærker jeg et meget massivt hug. Dog blev den ikke hængende. Jeg går nu få meter længere op af åen og placerer endnu et kast igennem renden og lige nede foran bliver min lille Mepps spinner i str. 2 indhaleret.

– Den lille 5 fods stang flekser helt i bund og fisken er meget svær at styre i den kun 50 cm brede å. Fisken borer sig ind i brinken. Til sidst ender den sikkert i nettet, og en gudesmuk Sjællandsk bækørred på den anden side af 40 cm bliver løftet op til et hurtigt billede, hvorefter den ryger retur igen.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

Alle gode gange tre

– Jeg har været ude for lidt tid siden og prøve en ny sø for tredje gang, fortæller Jens Sylvester. – Jeg havde aldrig fanget noget derude, men det havde min ven en gang. Mig og min ven tog derfor en tur på cirka 38 timer, og det må man sige gik meget godt. Jeg startede ud med at fiske med en pink pop-up og en fodring bestående halve krill bolies samt majs og 2mm pellets.

– Efter 30 minutter kunne jeg se bobler og støvskyer henne ved min pop up, og så kom runnet, jeg har ventet på, men desværre mistede jeg denne fisk. 20 minutter efter skriftede jeg til en 12 mm ananas pop-up. Fem minutter efter kom der run, og jeg kunne lande en flot skæller på 4 kilo. Snart efter landede jeg også min første spejler nogle sinde og samt en ny PR i karpe på 6 kilo. Herefter blev det mørkt, og så startede min bidmelder igen, hvorefter en spejler på 5 kilo kom i nettet. Fiskene blev fanget i en nordsjællandsk sø.

Har du også været ude ved vandene med succes vil vi meget gerne høre fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

Så har Fyrholm og Sværd det fulde sommerprogram klar til dig

Der er efterhånden ved at komme godt gang i turbådsfiskeriet igen, så Spar Lystfiskeri har netop lagt et større program for de to populære samt velfangende både – Fyrholm og Sværd. Her får du programmet for juni og juli, hvor du kan glæde dig en nogle dejlige sommerture – forhåbentlig i godt vejr:

Makrel/chumture med Fyrholm fra København og Sværd fra Helsingør på følgende datoer:

Fyrholm:  1, 5, 9, 15, 18 og 21 juli

Sværd. 28. juni + 4, 5 og juli

Alle chumture er kl. 8-14, og prisen er 400,- pr. person.

Artsture med Fyrholm:

  1. juli og 1. august sejles der artsture med Fyrholm kl. 7-16, inkl. morgenmad og frokost samt præmier. Pris 750,-

Øvrige ture:

  1. juni kl. 7-14 sommerbuletur med Fyrholm
  2. juni kl. 7-14 sommerbuletur med Fyrholm
  3. juni kl. 8-15 fladfisketur med Fyrholm
  4. juli kl. 8-15 blandet tur, torsk, makrel mm. med Fyrholm
  5. juli kl. 8-15 blandet tur, torsk, makrel mm. med Fyrholm
  6. juli kl. 8-15 blandet tur, torsk, makrel mm. med Sværd

For booking og yderligere info:

Tlf.: 40307544 og 26184759

sparlystfiskeri.dk

drømmerejse iFish Travel

Pighvar-missionen fuldført

– Målet blev sat i starten af 2020, fortæller Benjamin Møller. – Jeg ville fange en stor pighvar fra kysten! – Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget: Cornakrisen og gav mulighed for at få udlevet drømmen om en stor pighvar fra kysten. Vi fik bestilt et sommerhus og begyndte at studere, hvordan folk ellers har fisket på vestkysten efter pighvar. Diverse rigs blev bundet og adskillige blink samt pirke blev fundet frem. Hertil et par spinnestænger med kastevægt op til 80 gram plus diverse hjul mm.

– Vi så også en del youtube klip, som blev studeret grundigt. Luftfoto mm blev der kigget på – og så var det ellers afsted til kysten. De første dages fiskeri blev i høj grad brugt til at kigge på vandet, og se hvordan vandet samt strømmen arbejder med blink og pirke mm. Min kammerat David fik hurtigt fanget sig en pighvar på cirka 5 cm, som skånsomt røg retur.

– På anden dagen blev vi enige om at starte kl. 04.00 – hvilket var lige lovlig tidligt på morgenen – GAB. Vi kom ved til vandet og kunne se, at det var lidt grumset – ØV. Men fiskes – det skulle der. Allerede i tredje kast var der fisk, og en fin skrubbe kom med op. Da solen stod op over klitterne, gik det stærkt, for her fik vi nemlig fem pighvar hver – David, min søn Markus og jeg.

– Det var en god start, men desværre var der ingen af dem, der var store nok til at beholde. Klokken 9 tog vi tilbage for at spise morgenmad og kigge lidt mere på kort osv. David gik en lang tur på stranden og kiggede på vandet, Vi drøftede, hvor vi skulle tage chancen og fandt frem til nogle sandbanker, hvor vandet og fiskene kunne trække frem og tilbage. Vi kunne affiske hele området uden problemer.

– Derefter vi spiste frokost og drog afsted med smil på læben, for nu skulle det være …. Efter tre kast fik jeg bid – BUM. Den stod helt stille i starten, men efter en fin fight kom en pighvar op på cirka et kilo op. Og i kastet efter – BUM. Så sad den sgu fast, men da jeg viste, at der er ren sandbund, kunne der kun være tale om en fin pighvar, og efter en god hård fight, kom den helt ind til land, hvor den igen sugede sig fast til bunden… Her måtte vi hjælpe den lidt fri igen, for at få den på land – og sikke en fisk! Den flotte pighvar var helt sikkert en køretur på 320 km tværs over hele landet værd. Herefter fiskede vi videre og fik fire pighvar mere, som alle blev genudsat. Vores sats var en kæmpe succes og vil helt sikkert blive gentaget, slutter Benjamin.

Har du selv haft succes med pighvarfiskeriet, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

Fin laks fra Mørrum til Jesper Fohrmann

Der er, som du har kunnet se her på fiskogfri.dk, en fin opgang af fisk i Mörrumsåen i disse dage. Mange af fiskene, der viser sig, er stærke fisk, som den Jesper viser på fotoet her fra igår. – Det var en yderst stærk og kompakt fisk, der tog fluen, fortæller Jesper. – Umiddelbart efter hugget sprang fisken fri af vandet og fortsatte ned af elven i et hurtigt udløb, der netop kendetegner mange af de hårdtfightende fisk, som svømmer op i Mörrum. Jeg har fanget flere laks i havet dette forår sammen med min fiskekammerat Hotho Vestergaard, men de er intet er at sammenligne med den sport og fight man kan opleve med fluestang i Mörrum. Lad os håbe på, at den gode opgang af fisk i åen fortsætter. Fisken huggede en Soldier Palmer flue # 6 fra Fishmadman, som er en variant over den klassiske rejeflue tilpasset skandinaviske forhold. Fluen er velbeskrevet i fiskelitteratur så langt tilbage som Izak Waltons berømte bog The Complet Angler fra 1653. Laksen, der var 80 cm og 7 kilo, huggede i Pool 32, slutter han.

Har du selv været ude at fiske, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.djk eller telefon 30 70 02 36. 

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

Succes med rejen – igen

– Man skulle lige prøve om man kunne gøre det igen med at få en over 5 kilo fra Limfjorden, så jeg stod op af sengen kl. 02 i søndags, fortæller Thor Fredsgaard Strange Jensen. – Herefter gik turen ned til havnen for at finde rejer til dagens fiskeri. Jeg landede på pladsen klokken 03:30 og fik hurtigt et par stykker på 35-40 cm, men der var gode fisk oppe og vende, og som sidst prøvede jeg lige at smide rejen ind på det lave vand.

– Her kom trykbølgen, som jeg ventede på. Jeg lavede et kort spin-stop, og mit modhug faldt, da linen blev stram. Jeg kunne straks mærke, at det var en god fisk, som væltede rundt inde på det lave vand. Den tog nogle gode udløb, og 10 minutter senere kunne jeg nette en fin ørred på omkring 70 cm, som blev vejet i mit net med indbygget vægt til 5 kilo lige ud. Den store havørred blev nænsomt sat ud igen efter et par billeder. Jeg fik i alt 14 havørreder den dag, slutter han.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

En super flot skæller

– I en spændende jysk sø, der skulle holde karper, fandt jeg interessen i at prøve lykken, uden med sikkerhed at vide, hvad søen indeholdte, fortæller Flemming Rottenberg. – Allerede da jeg kom til søen, kunne jeg se, at der var karper, som møffede rundt ved egen bred og afslørede sig selv med bobler samt mudderskyer.

– Jeg valgte et set up med Korda Dark Matter Hybrid Lead Clip Leader og en Kurv Shank Micro Barbed size 4 krog. Som foder valgte jeg Mainlines Banoffee Boilies 16-20 mm, og som krogagn brugte jeg en Banoffee 18 mm Balanced Wafters. Dette viste sig at være et være et rigtig godt valg, hvilket gav flere runs. Jeg afsluttede min morgentur med denne flotte danske skælkarpe. 

Har du selv været ude med medestængerne, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

PLACERING AF DANSK LYSTFISKERCENTER FASTLAGT

Et markant flertal af Byrådet har på et byrådsmøde netop besluttet, at det nationale kyst- og lystfiskercenter skal placeres i DLG-siloen på Assens Havn og/eller på de omkringliggende arealer. 24 politikere stemte for denne placering, mens fem stemte blankt.

Det kommende Center er en vigtigt brik i Assens bys transformation til en betydningsfuld kultur- og oplevelses by, som det er beskrevet i udviklingsplanen ’Fremtidens Assens’. For at understøtte den nationale strategi for lystfiskeri og for at understrege Assens Kommunes ambition og position som en attraktiv vækst- turisme- og bosætningskommune, har det været afgørende for Byrådet, at Centeret placeres på en af de attraktive grunde i Assens by.

Borgmester Søren Steen Andersen siger: ”Jeg er meget tilfreds med, at det er et tydeligt flertal i Byrådet, der står bag beslutningen om at placere det kommende Center i eller omkring DLG-siloen. Placeringen af Centeret har enorm betydning for den positive udvikling og transformation af Assens by, som jeg oplever sker dag for dag i øjeblikket. Jeg ser derfor frem til få det statsstøttede Center ført ud i livet samt ikke mindst at udvikle Centret og området sammen med private investorer, fonde, foreninger, borgere og frivillige. Vi vil gerne være lystfiskeriets hovedstad og et sted, der giver inspiration til fremtidens grønne outdoor-turisme.”

Også Dan Gørtz, udvalgsformand for Miljø, Teknik og Plan, hilser placeringen af det nye kyst- og lystfiskercenter velkommen: ”Med denne placering, sætter vi fart på udviklingen af det nye boligområde ved havnen, ligesom at vi får mulighed for at skabe en spændende dynamik og god sammenhæng mellem boligerne, Centeret og det øvrige byrum til gavn for byens borgere, gæster og turister.”

Stor betydning for turismen

Ud over lystfiskere, forventes det kommende Center også at kunne tiltrække andre typer af gæster og besøgende i form af outdoor-turister, kulturbrugere, børnefamilier m.fl.

”Ambitionen er at skabe et Center, der i høj grad appellerer til forskellige typer af besøgende. Centeret bliver en vigtig del af indsatsen for at tiltrække flere turister og besøgende til byen og kommunen som helhed. Når man har aflagt Centeret et besøg, vil det være oplagt også at aflægge byen eller omegnen et besøg. Dét skal vi naturligvis udnytte i forhold til at fremme oplevelsesøkonomien, siger Finn Brunse, udvalgsformand for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur.

Han ser sammen med det øvrige Byråd nu frem til, at der med dagens beslutning om placeringen kan udarbejdes et samlet prospekt for kyst- og lystfiskercenteret, herunder en undersøgelse af mulighederne for, hvorvidt Centeret skal placeres i selve siloen eller i arealerne ved siden af.

Arbejdet med prospektet startes op nu og bliver efterfølgende forelagt fonde med henblik på at sondere deres interesse for et samarbejde. Centerets størrelse, udformning og økonomi afhænger således af mulighederne for at indgå et samarbejde med en eller flere fonde samt andre investorer.

Hvad kan besøgende opleve i Centeret?

Ideudviklingen er i fuld gang. Der er valgt to formidlingsspor: ’Lystfiskeriets magi’ og ’De ukendte danske vandlandskaber’. Der bliver indendørs udstillinger og aktiviteter i Centeret, ligesom der sigtes mod et udendørs aktivitetsområde.

 

drømmerejse iFish Travel