– For to år siden var jeg på min første sjællandske bækørred tur, fortæller Axel Bjørn Pedersen. – Her formåede jeg at lande en grov bækørred på hele 54 cm. Nu var længslen efter en sjællandsk bækørred igen for alvor dukket op.

– Jeg aftalte derfor med en af mine gode kammerater at tage afsted og udforske et par nye vandløb. Hen af aftenen luskede vi rundt langs et meget lille vandløb i håbet om at overliste en af de pænere fisk, der efter sigende skulle holde til i åen. Jeg lister mig meget forsigtig ned mellem to træer og placerer et opstrømskast i den dybe rende. Inden jeg overhovedet når at fuldføre en enkelt omdrejning på hjulet, mærker jeg et meget massivt hug. Dog blev den ikke hængende. Jeg går nu få meter længere op af åen og placerer endnu et kast igennem renden og lige nede foran bliver min lille Mepps spinner i str. 2 indhaleret.

– Den lille 5 fods stang flekser helt i bund og fisken er meget svær at styre i den kun 50 cm brede å. Fisken borer sig ind i brinken. Til sidst ender den sikkert i nettet, og en gudesmuk Sjællandsk bækørred på den anden side af 40 cm bliver løftet op til et hurtigt billede, hvorefter den ryger retur igen.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This