TORSK: Match the hatch på Øresund 

Årets første tur med lystfiskerforeningen Det Rustne Blink er som så meget andet blevet skubbet foran os gennem januar og februar, men da kutterne begyndte at sejle igen, så tog vi os sammen og fik booket en torsketur med det gode skib Fyrholm. Sådan lyder det fra Johan Flyvbjerg. – Vi stævnede ud fra Svanemølleværket søndag morgen og satte kursen mod Taarbæk Rev. Der var fisk på første plads, og meldingen var hurtigt, at flere af fiskene var fyldt med børsteorm. 

– Vi forsøgte at tilpasse endegrejet til denne situation, men fladfiskeforfang med gummiorme blev lidt for bakset at stå med på kastesiden, så de fleste skiftede om til slanke blink og jigs i 40-60 grams klassen, hvilket gav fint med fisk hele båden rundt. Da vi kom ud på 9-10 meters dybde fik jeg dagens første fisk på 2,5 kg, og da den kom op gylpede den en halvfordærvet krabbe op.   

– Efter en times fiskeri skulle der ske noget nyt. Med tanke på krabben fra tidligere monterede jeg en lille flødekaramel/olivengrøn-farvet Westin Crecraw UV craw på et rødt 60 grams jighoved og kastede ud. Jiggen gik til bunds, jeg strammede op og pludselig var der tung fisk i den anden ende. Efter nogle minutters fight kom fisken på dæk. Den var 73 cm lang og vejede 3,5 kg. samt var den største på kutteren den dag. Da jeg fjernede UV craw’en fra fiskens mund sad der halvvejs nede i halsen en stor rød krabbe – samt hook, line, and sinker!

 

Friluftsland

 

Et rødt jighoved med en CreCraw for enden er ren guf for krabbeædende torsk.

Et rødt jighoved med en CreCraw for enden er ren guf for krabbeædende torsk.

 

drømmerejse iFish Travel

GROV GEDDEMADAMME NAPPER SKALLE

– Turen var gået til Gudenåen i håbet om stor madamme, fortæller Nikolai Hviid på 13 år. – Vi ankom til det første spot, men der skete ikke meget, så vi valgte og skifte plads over middag, hvilket ikke var en dum idé. Taklerne var kastet ude til nogle områder, der så gode ud.

– Efter en times fiskeri, begyndt regnen for alvor, men lige som regnen var værst, lød bidmelderen. Jeg løb hurtigt ud til den og gav et tilslag, og efter en god fight kom den i nettet. Der fandt jeg ud af, at den slet ikke var så lille. Vi skød den hurtigt til 10 kilo, men efter en tur på vægten, viste det sig, at den vejede12,2 kilo, så det var en ny personlig rekord. Efter nogle hurtige billeder og en tur på måtten, blev den nænsomt sat ud igen.

 

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: AMOK I BØRSTEORM

– Jeg har lige været en hurtig formiddagstur på Langeland for at prøve nyt grej af, fortæller Jim Müller. – H-Sømmet er nemlig kommet i nye farver, og det skulle da lige prøves. Jeg valgte en farve, som vist nok er en hundestejle-imitation, men jeg kalder den altså børsteormen. Og lige netop det viste sig at være et godt valg! Efter 10 minutters fiskeri, sagde det småkage, da en tromletyk hanfisk bankede på min gennemløber. Havørreden huggede på blot 25 cm meter vand tre meter fra stangspidsen, så det var nok lidt heldigt, at den blev på, for jeg var ikke lige helt vågen, da den huggede!

– Men vågen – det blev jeg i hvertfald! Havørreden tog straks et par lange udløb, men efter 4-5 minutter kom den i nettet! Det var en let farvet han i fin kondi på 63 cm og 2,9kg. Da jeg kom hjem, fik jeg lidt af et chok, da jeg rensede fisken. Her viste det sig, hvorfor den valgte at banke på H-Sømmet i netop børsteormsfarven. Den var proppet med 2-300 gram orm! Det en vigtig info og få, da man kan optimere sit farve valg efter netop dette. Børsteormene er nu for alvor kommet! Knæk og bræk.

– Du kan læse mere om fiskeri med børsteorms imitationer i bl.a. denne artikel på fiskogfri.dk

 

Hvidovre Sport

 

Havørrederne går amok i børsteorm lige nu.

Havørrederne går amok i børsteorm lige nu.

drømmerejse iFish Travel

SØLVTØJ PÅ VESTSJÆLLAND

– Oskar og jeg fiskede hele dagen på yderkysten, fortæller Jonas Kærlin. – Vi nåede at fiske omkring seks pladser på de 10 timer, vi fiskede. Der var en del spredte stimer rundt omkring, men der var tale om meget forsigtige havørreder, der huggede let eller bare fulgte efter. Dog var der fisk indimellem, som huggede helt kontant på gennemløberne. Vi fiskede begge med helt rå blink, og de to fisk, som du ser på disse fotos var helt fyldt med tanglopper og et par tobiser i maven. Knæk og bræk.

Husk, at alle blanke havørreder taget på Westin endegrej kan deltage i den store Westin Kyst Cup 2021, hvor der er super fede præmier i form af fede kyststænger og agn.

drømmerejse iFish Travel

WESTIN KYST CUP 2021: HAVØRREDSUCCES PÅ VESTSJÆLLAND

Niclas Johan Bech har gjort det godt på de vestsjællandske kyster de sidste par uger med tre 60 cm + fisk, som han alle tilmelder Westin Kyst Cup 2021: Blankfiskene var på 66 og 61 centimeter taget på Westin Salty i farverne Diamond Thief og Pattegrisen. Og så var der lige den seneste fisk, som han fangede i går.

– Normalt dyrker jeg ikke kystfiskeri i weekenden, da min forfængelighed ikke er til det, men da DMI-appen en tidlig lørdag morgen bød op til dans med mit personlige absolut foretrukne vejrforhold, nemlig regn og 8 sekundmeter fra sydøst, begyndte lyden fra det svundne af en lystfisker-drøm at spille på øverste, fortæller Niclas Johan Bech. – Og lyden kom fra en imaginær overspringer i udløb med en tikkende bremse i duet.

– Næsby strand på Vestsjælland var stedet, hvor slaget skulle stå. Efter en times fiskeri i stille vand, med hurtig indspinning og to undermålere i hånden, skiftede jeg setup og taktik. Jeg gik fra Savage Gears Sandeel pencil på 19g over til Westin Salty i farven Pattegrisen på 18g fra Westin og gik 100 meter længere ned af kysten til en plads med markant højere bølgegang og en stærk sidevind.

– For blot et år siden var marsvinets tilstedeværelse på fiskepladsen uønsket, men den er nu efterhånden blevet en kærkommen bejler- særligt i de kolde vandtemperaturer, hvor den ofte skubber fiskende tættere ind på kysten. Og netop dét, skulle blive dagens scenarie. I første kast huggede noget på min wobler helt inde under land. I første omgang var jeg i tvivl om fiskens størrelse, og troede reelt, at jeg havde kroget en fisk på målet. Forholdene gjorde det svært at bedømme. 10-15 sekunder inde i fighten kom udløbet så. Og det var et udløb, hvis længde og kraft, jeg nok aldrig glemmer. Spørgsmålet var nu: Havde jeg kroget marsvinet ligesom de to tyskere i Korsør Havn i sommers? Eller stod min bremse bare for løst? Jeg var målløs, og da fisken omsider stoppede og indgik i dialog – gik en stor, tyk, blank overspringer på 65 cm fri af vandet. En kærkommen forårsbebuder, der heldigvis landede sikker i land.

Niclas´s fisk indtager helt suverænt første, anden og tredjepladsen i Westins Kyst Cup, så der skal lyde et stort tillykke fra redaktionen. Har du selv fanget en blank havørred på kysten, så tøv ikke med at tilmelde dig konkurrencen, som du kan læse mere om her. Der er super fede præminer med de lækreste kyststænger og agn fra Westin til de tre største fisk.

Stillingen i Westin Kyst Cup 2021 er pt som følger:

1 plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm

2 plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm

3 plads: Niclas Johan Bech – havørred på 61 cm

 

Geddefeber

 

 

Niclas Johan Bech med sin 65 cm havørred taget på Westin Salty i farven Pattegris.

Niclas Johan Bech med sin 65 cm havørred taget på Westin Salty i farven Pattegris. Ovenfor ser du hans 66 cm havørred, der pt fører Westin Kyst Cup 2021 taget på samme agn i farven Diamond Thief.

 

Denne fine 61 cm havørred indtager 3 pladsen i Westin Kyst Cup 2021. Fisken er 61 cm.

Denne fine 61 cm havørred indtager 3 pladsen i Westin Kyst Cup 2021. Fisken er 61 cm.

 

drømmerejse iFish Travel

SOLIDT SØLVTØJ PÅ DEN LOKALE

– Jeg fik lige et par timers udgang af fruen her i går, og derfor måtte det blive noget lokalt vand turen skulle gå til, fortæller Gergø Adorjan-Seger. – Da jeg ankom til pladsen, var jeg lige ved at køre hjem igen, for regnen og blæsten tog virkelig til. Men så tænkte jeg, at nu skal jeg bare nyde en time eller to herude, så jeg hoppede i waders og begav mig mod kysten.

– Jeg fiskede en halv time uden at mærke eller se noget, men lige pludselig mærkede jeg noget. Jeg troede først, at det var bunden, men så så jeg en ordentlig hvirvel efter mit blink. Det måtte være en god fisk, tænkte jeg, så jeg blev lidt sur på mig selv, fordi jeg var ukoncentreret. Den skal have nogle flere kast, tænkte jeg, for den er på jagt!

– Og det var den, for to kast senere mærkede jeg pludselig modstand i linen efter et langt spin-stop. Den gav nogle voldsomme rusk med hovedet, men det var en forholdsvis rolig fight. På under et minut var det overstået, og jeg nettede denne fantastisk fisk, som nærmest indhalerede den 12 grams Zerling, og krogen sad helt ned i svælget. Efter nogle billeder og et opkald til konen, kastede jeg igen. I første kast sad der en grønlænder på cirka 45cm og tre kast senere en farvet fisk på 40cm. Begge fik deres frihed hurtigt. Alt i alt en dag, hvor jeg slet ikke regnede med at fange noget, hvor det endte med, at jeg fik en fantastik oplevelse i kulden, slutter han. Fisken blev traget i Musholm Bugten på Vestsjælland.

Har du selv fanget en flot havørred, kan du deltage i Westins Kyst Cup, hvor der er fantastiske præmier i form af stænger og kystagn. Læs mere her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

SØLV: EN DEJLIG DAG VED SANGSTRUP KLINT

– Jeg mødte ind ved Sangstrup Klint kl.7.00 sammen med en af mine fiskevenner, fortæller kystfiskeren Peter Broni. – Vi sidder til at starte med i bilen og drømmer om den store fangst, da jeg siger til min ven, at nu vil jeg gå ned og fange den store sildeæder.

– Fem gange kaster jeg med cirka ti meters mellemrum, og så siger det bang. Med det samme kommer sølvtøjet flyvende ud af vandet i et ordentligt spring. Efter en ti minutters kamp bliver den landet, alt imens adrenalinen stadig pumper i kroppen. Den målte 67 cm og vejede lige omkring de 3 kg, slutter han. Fisken huggede på en 18 grams Silling.

Hvis du selv har været på kysten og har fanget en blankfisk over 50 cm på en Westin agn, så husk at tilmelde den Westin Kyst Cup 2021, så du har chancen for at vinde en lækker ny kyststang og nogle lige så fede blink.

drømmerejse iFish Travel

Er DIN længere end MIN? 

Rekordudvalget undersøger for tiden interessen for, om der oprettes længderekorder for fiskene som supplement til de nuværende lineklasserekorder, all-tackle-rekorder og fluerekorder. Længderekorderne er således ikke en erstatning for eksisterende rekorder. Med længderekorderne vil det bl.a. blive muligt at få godkendt rekorder for store fisk som tun og hajer uden at være nødt til at tage dem om bord (og eventuelt på land), og det vil i det hele taget fremme en mere skånsom catch-and-release – noget som en voksende del af lystfiskerne praktiserer. Det vil naturligvis ofte være sådan, at en rekordfisk vil være både den tungeste og den længste af sin art – og dermed løber med begge rekorder – men i mange tilfælde er rekordfiskene fanget lige inden yngletiden, hvor de er tungest, mens længere (men lettere) fisk er taget på andre tidspunkter af året. Det er disse lidt oversete fisk, som Rekordudvalget gerne vil være med til at anerkende, hvis der er interesse blandt lystfiskerne.

Så spøgsmålet er nu følgende:

Synes DU, at der skal oprettes længderekorder? 

Gå straks ind og giv din mening til kende på fiskogfris facebook samt stem ja eller nej på Fisk og Fris facebook story lørdag den 13 marts.

FOTO: HENRIK CARL

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

Storørred: En god start i Københavns Havn

Københavns Havn kan traditionen tro diske op med nogle velvoksne havørreder:

– Det var blot anden gang, at jeg var ude og fiske, fortæller Simon Hadberg Bach. – Den første gang stod jeg i otte timer uden held eller bid. Men så tidligere i går, tog jeg med min lillebror ud igen, hvor vi så stod og hyggede lidt med fiskeriet. Allerede efter en halv times fiskeri ved Ofelias Plads, mærker jeg lidt ryk i stangen, og tror først at den sidder fast på bunden. Men – det var så heldet, der smilte til mig.

– Jeg fik havørreden op overraskende nemt, men lillebror stod også klar med nettet. To minutters tid tog det alt i alt. Som sagt var det min første fisk, men det var skam ikke den sidste, slutter han.

– Har du også selv haft en god fiskeoplevelse i din lokale havn, som du vil dele med Fisk & Fri så send os et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

– Har du fanget din havørred på en Westin agn skal du huske at tilmelde den Westin Kyst Cup 2021, så du kan have en chance for at vinde nogle af de fede præmier.

 

 

drømmerejse iFish Travel