BRØDDING: TÆT PÅ DANMARKSREKORDEN I Stenvad Put and take

– Hej Fisk & Fri! Stenvad put and take havde udsat tre potentielle Danmarksrekord kildeørreder, som kunne vippe den nuværende fisk på 5430g af pinden. Såden lyder det fra Casper Bjerregaard Larsen. – Det skulle da have et forsøg!

– Vi startede fiskeriet klokken 5 i bælgravende mørke. Jeg kom hurtigt til den konklusion, at når jeg ikke kunne se noget, så kunne fiskene nok heller ikke. Jeg fandt derfor en 2g Twister i sort/gul, hvor den gule side kunne lades op og blive selvlysende. Jeg fiskede den bag et flydende bombarda og allerede i 6 kast var der bid! Fisken gik voldsomt tungt, og bombardastangen fik lov at arbejde dybt! Da fisken første gang er i overfladen kan jeg med det samme se, at det en god fisk og jeg fornemmer klart, at det en brødding, da jeg kan ane de hvide finner. Da fisken endelig er klar netter min makker den i første forsøg, og det tydeligvis en stor fisk, der er gledet over netrammen! Først har vi ikke en vægt til rådighed, men vi kan fornemme, at den ligger meget tæt på den nuværende rekord. Senere viser det sig, at fisken vejer 5280 gram – altså ikke stor nok til en ny rekord. Det er dog stadig min PR på denne flotte fisk – og jeg er nu en fed oplevelse rigere.

 

 

drømmerejse iFish Travel

D360 OVERLISTER NY KYSTØRRED TIL WESTIN KYST CUP 2021

– Efter at have travet den nordlige del af Møn tyndt, valgte vi at finde en ny plads længere nordpå, fortæller Lars Rytter til Fisk & Fri. – På den nye plads var der lidt dybere vand, som så rigtig fint ud – og efter kort tids fiskeri fandt en fin fisk frem til min D360 i farven Sinking Wedding. Den flotte blanke havørred gav en kort men heftig fight, og nogle minutter senere kunne jeg kejse en fin fisk på nøjagtigt 60cm: En suuuuuper smuk fisk, som jeg gerne vil tilmelde Westin Kyst Cup 2021.

Har du selv fået nogle blanke havørreder over 50 cm, kan du også deltage i Westins Kyst Cup, hvor der ud over flotte præmier for de tre største blankfisk også er en lodtrækningspræmie i form af en lækker W3 stang + nogle kystagn. Første pladsen er en superfed W6 kyststang + en stak kystagn. Tjek alle de fede præmier samt hvordan du tilmelder dine fisk her.

Stillingen i Westin Kyst Cup 4 marts 2021:

  1. Plads: Anders Blomkvist Korshøj Nielsen – havørred 68 cm
  2. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
  3. plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
  4. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm
  5. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 61 cm
  6. plads: Lars Rytter – havørred på 60 cm
  7. plads: Frederik Lundov – havørred på 61 cm
  8. plads: Frederik Lundov – havørred på 59 cm
  9. plads: Kim Christensen – havørred 57 cm
  10. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  11. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  12. plads: Jørn Poulsen – havørred 53 cm

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

NY BLANK HAVØRRED TAGER FØRINGEN AF WESTIN KYST CUP 2021

– Jeg har besøgt min bror i Fredericia her over påsken, og fik derfor også muligheden for at prøve en af de lokale pladser, beretter Anders Blomkvist Korshøj Nielsen. – Det var vores først tur sammen i et år, og sidst endte det med en flot overspringer til mig, så nu måtte det være hans tur til at få lidt fisk.

– Forholdene på pladsen var rigtig fine med grumset vand og god strøm. Vi mødte på vejen ud til pladsen også en fisker, der havde ramt en stime og havde fået flere fine fisk. Egentlig havde vi sigtet efter revet, men da han havde fået sine fisk ikke langt derfra, måtte vi lige prøve den plads også. Efter den første gennemfiskning skiftede jeg til et blå/sølv 28 grams Westin Sømmet, og i andet kast mærkede jeg et bump, hvorefter jeg satte farten ned. Og så skal jeg ellers love for, at blinket blev taget hårdt.

– Efter lidt ruskeri tog havørreden et hidsigt udløb på omkring 30 meter, og jeg råbte til min bror, at det var en god fisk! Herefter faldt der ro på ørreden, og den fulgte med ind. Da den begyndte at plaske i overfladen tæt på, fik jeg skovlet den op i nettet. Det var en helt blank fisk med olivenfarvet ryg på 68 cm og 2,9 kg. Sikke en skøn tur med brormand, som desværre måtte nøjes med en nulbon. Tak til ham for at agere lykkeamulet endnu engang og tak til den flinke fisker, der fik peget os i den rigtige retning til at starte med. Knæk og bræk derude, slutter han.

Har du selv fået nogle blanke havørreder over 50 cm, kan du også deltage i Westins Kyst Cup, hvor der ud over flotte præmier for de tre største blankfisk også er en lodtrækningspræmie i form af en lækker W3 stang + nogle kystagn. Første pladsen er en superfed W6 kyststang + en stak kystagn. Tjek alle de fede præmier samt hvordan du tilmelder dine fisk her.

Stillingen i Westin Kyst Cup 4 marts 2021:

  1. plads: Anders Blomkvist Korshøj Nielsen – havørred 68 cm
  2. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
  3. plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
  4. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm
  5. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 61 cm
  6. plads: Frederik Lundov – havørred på 61 cm
  7. plads: Frederik Lundov – havørred på 59 cm
  8. plads: Kim Christensen – havørred 57 cm
  9. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  10. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  11. plads: Jørn Poulsen – havørred 53 cm

 

drømmerejse iFish Travel

KÆMPEGEDDEN FRA DRIVE IN ER DØD

I en årrække har en kæmpegedde huseret I Drive-In Put and Take ved Farum, som blev landskendt i geddekredse, da den danske rekord blev taget her af Per Krarup på 22,16 kilo i 2017. Siden da har drømmen om den helt store gedde hjemsøgt besøgende geddefiskere ved søen. I dag blev den helt store gedde så fundet død i Drive In, som det så ofte sker med store og gamle gedder lige efter legen. Fisk & Fri var på pletten for at bevidne den gigantiske fisk, som vi med en tommestok målte til 129 centimeter. Herefter blev den efterhånden halvrådne og temmelig ildelugtende fisk vejet til 21,2 kilo på en 50 kilos Salter vægt sammen med søens ejer Hans. Vægten hang på en jernpæl mellem to mand og blev således vejet på en helt stille vægt. Fisken er netop blevet afhentet af Statens Naturhistoriske Museum, som vil bevare skelettet af den enorme fisk for eftertiden.

Æret være dens minde

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

FØTSTE 20 KILOS TROLLINGLAKS FRA HANØBUGTEN I 2021

Traditionen tro bliver der landet nogle solide trollinglaks, når de store vandringslaks på vej mod blandt andet Mørrum indfinder sig i Hanøbugten i hjørnet af Østersøen mellem Skåne og Blekinge. Og som det plejer at være, så er det lige nu i april – maj, at mange af de allerstørste laks bliver landet i området.

Pelle Karlsson er en af de mest erfarne trollingfiskere i området, og på hans båd har gast Niklas Hallberg netop landet en fantastisk laks på 20,5 kilo og 119 centimeter, som tog 40 minutter at lande. – Storlaksen, som er den første over de magiske 20 kilo fra området i år, huggede et gammelt trollingblink – Pirat 66 – der var malet om af en af mine venner. Blinket blev fisket helt oppe i overfladen, fortæller han til Fisk & fri.

I vores video med Pelle Karlsson, som du kan se her, giver man masser af tips til, hvordan du selv målrettet opsøger storlaksen – og fanger den.

 

drømmerejse iFish Travel

STORØRRED PÅ DEN SVENSKE VESTKYST

Efter vinterens fredning er kystfriskeriet efter havørred på den svenske vestkyst netop frigivet pr 1. april. En af dem, der er kommet helt usædvanligt godt fra start på det nye havørredår, er den dygtige kystfluefisker Jonathan Bjurstam fra Shimano Nordic:

– Jeg har netop været ovre for at besøge mine forældre, der bor i Gøteborg på Vestkysten. Så nu, hvor jeg nu var der, skulle jeg selvfølgelig også lige fiske lidt ved mit gode gamle favoritspot, som ligger tæt ved mine forældres hus. Jeg havde lige en times fiskeri inden vores traditionelle påskefrokost – og min søster tog med ud på kysten.

– Efter mindre end 30 minutters fiskeri huggede denne fantastiske fisk på 77 centimeter min rejeflue i brun/pink, som jeg fisker mest med på denne årstid. Den store havørred huggede på mindre end 50 centimeter vand. Jeg fører nu Shimano Nordics interne konkurrence om den største ørred i 2021 – og jeg kan godt afsløre, at jeg ingen planer har om at lade min danske kollega Andreas Rasmussen tage føringen…Stangen, der fik serveret fluen og fightet fisken var min yndlingsstang – G.Loomis NRX+ 790, der fungerer perfekt under alle forhold. Det er bare den bedste stang til at opbygge og kontrollere linehastigheden med min SA Volantis 16 grams fuldline.

 

Geddefeber

 

Stangen, der fik serveret fluen og fightet fisken var min yndlingsstang - G.Loomis NRX+ 790, der fungerer perfekt under alle forhold.

– Stangen, der fik serveret fluen og fightet fisken var min yndlingsstang – G.Loomis NRX+ 790, der fungerer perfekt under alle forhold, lyder det fra Shinmano Nordics Jonathan Bjurstam.

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE FORÅRSKARPER

– Jeg havde som så mange andre luret lidt på vejrudsigten, og det skulle for første gang i år blive rigtig lunt, fortæller Lukas Horup Helweg-Larsen. – Jeg besluttede derfor at tage en hurtig overnatning sammen med en kammerat. Vi hoppede i bilen, og kørte rundt til en håndfuld søer, for at kigge efter tegn på liv. Efter et par timers søgen ankom vi til en skovsø, hvor vi fandt en håndfuld fisk stående i solen. Beslutningen om at valg af sø faldt rimelig hurtigt herefter, og vi gik hurtigt tilbage til bilen for at læsse vores barrows, og så var det ellers bare med at komme i gang.

– Vi fik hurtigt sat vores ting op og lagt stænger ud. Inden jeg selv havde nået at lægge mine stænger ud, råbte min makker på pladsen længere nede. Han havde inden for de første 10 minutter fanget en stor karusse på mindst halvandet kilo. Jeg var i gang med at teste en ny variation af Specimen Baits Coconut Unique pops, så valg af takler og agn var derfor spinner rig med 15mm Coco Pop-ups på alle tre stænger. Fodringen var 20-30 halve boilies i samme variant spredt over hver stang. Efter blot en time fløj den ene stang for fuld smadder, og efter en lang fight på det lave vand, kom den første fine spejlkarpe i nettet. Fisken var i rigtig fin stand og vejede omkring 6,5kilo.

– Der blev sat en frisk pop up på, og så blev taklet lagt ud på samme plads igen med 30 halve boilies spredt henover. Først senere på aftenen var der aktivitet på pladsen i form af bobler, men til trods for det, skete der intet. Jeg hoppede i posen og så frem til en varm nat med 8 grader. Klokken 01 kaldte naturen på mig, og jeg måtte stå ud af posen for at slå en streg i busken. Ligesom jeg blev færdig, var der bud efter agnen igen, og jeg sprintede ned mod stangen, som var på vej i vandet. Jeg havde naturligvis glemt min pandelygte i teltet, så det blev en lidt stram fight, men efter en 10 minutters tid kom endnu en fisk i nettet.

– Jeg afkrogede den og lagde den i en slynge, så der kunne skydes billeder morgenen efter. Desværre sov jeg tungt igennem resten af natten, og vågnede klokken 6 af fuglesang og solskin. Jeg besluttede at skifte kroge på to af stængerne, som havde givet fisk på turen, da jeg var i tvivl om de var så skarpe, som jeg ønskede det. Kort efter jeg havde lagt stænger ud igen med frisk agn og nyslebede kroge, kastede jeg 15 halve boilies over hvert takel igen. Imens jeg var i gang med at lave en kaffe, var der et par små bip på en af stængerne, som resulterede i en lille skælkarpe på 2-3kg. Nu var klokken blevet 07.30, og det var nu tid til at få taget lidt billeder af nattens fine spejlkarpe, som lå i slyngen. I takt med at jeg var i gang med at gøre kamera klar, løb stangen jeg havde placeret imod et sunket træ med fuld smæk. Fiskene satte sig fast i træet hele to gange i løbet af fighten, men med hårdt pres fik jeg den ud begge gange. Jeg var glad for, at jeg havde valgt at tage 3.5lbs stænger med, da det virkelig hjalp under fighten. Da jeg kiggede i nettet og så turens 4 fisk, kunne jeg se at den havde været glad for de nye boilies. Fisken var kuglerund og da den kom på måtten, blev der pludselig meget hvidt omkring gattet. Den var helt klart fan af de nye Coconut Unique boilies, og det var jeg også. Fisken vejede lige over 8 kilo, og med sådan en trio af vilde spejlkarper kunne man ikke være andet end godt tilfreds med starten på karpesæsonen.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

PÅ FÆTTERTUR TIL LOCH NEES

– Jeg er i Jylland på familiebesøg, og så skal der selvfølgelig også fiskes lidt, fortæller Nikolaj Kaas. – Min fætter Morten og jeg valgte således at køre til Loch Nees for at blive luftet lidt. Og med luftet mener jeg som i blæst godt igennem – for nøj, hvor det blæser i Vestjylland…

– Vi startede i Skovsøen. Her fik Morten hurtigt en pæn kildeørred på et Fidusen-blink. Jeg gik over i den anden sø, hvor jeg i en lille bugt spottede et par fisk. Jeg brugte den nye Twister gennemløber, og på 20 minutter havde jeg fået tre regnbuer, en guldørred og en kildeørred. Herefter skiftede jeg til en hvid Fidusen og fik yderligere en regnbue samt tre kildeørreder op til trekilos klassen. Vi endte med ni fisk til undertegnede og fire fisk til min fætter Morten. Alt i alt en herlig tur til Loch Nees.

 

Geddefeber

 

En smuk kildeørred fra Loch Nees.

En smuk kildeørred fra Loch Nees.

drømmerejse iFish Travel

DEN PERFEKTE GUDEFISK TIL DAVID THORMAR

Den rutinerede kystfisker David Thormar, der til daglig arbejder som produktudvikler for Westin Fishing, har netop landet en drømmefisk på den sydsjællandske kyst:

– Vi havde kun få kontakter i løbet af dagen til os fire, der var ude, men hvad gør det, når en af dem ser ud som fisken ovenfor, fortæller han. – Vi fiskede fra klokken 6 -19 og fangede vel seks fisk i alt, så det var ikke antallet, der var imponerende. Det var mest mindre fisk, vi fik, men så var der lige den her også. Den grove havørred var 74cm lang, og blev fanget i store bølger på en Salty Inline 26g samt en W10 Spin stang. Det er længe siden, at jeg har fanget en så velproportioneret havørred, slutter David.

Husk at tilmelde dine blankfisk til Westins Kyst Cup 2021, hvis de er taget på Westin agn. Husk der også er en lodtrækningspræmie, så alle har en chance. Du kan læse meget mere om konkurrencen og de fede præmier her.

 

Hvidovre Sport

 

Westins Salty Inline har på trods af dens korte levetid allerede fanget en hel del virkelig store havørred - inklusiv denne her til David Thormar fra Westin.

Westins Salty Inline har på trods af dens korte levetid allerede fanget en hel del virkelig store havørred – inklusiv denne her til David Thormar fra Westin.

drømmerejse iFish Travel