I en årrække har en kæmpegedde huseret I Drive-In Put and Take ved Farum, som blev landskendt i geddekredse, da den danske rekord blev taget her af Per Krarup på 22,16 kilo i 2017. Siden da har drømmen om den helt store gedde hjemsøgt besøgende geddefiskere ved søen. I dag blev den helt store gedde så fundet død i Drive In, som det så ofte sker med store og gamle gedder lige efter legen. Fisk & Fri var på pletten for at bevidne den gigantiske fisk, som vi med en tommestok målte til 129 centimeter. Herefter blev den efterhånden halvrådne og temmelig ildelugtende fisk vejet til 21,2 kilo på en 50 kilos Salter vægt sammen med søens ejer Hans. Vægten hang på en jernpæl mellem to mand og blev således vejet på en helt stille vægt. Fisken er netop blevet afhentet af Statens Naturhistoriske Museum, som vil bevare skelettet af den enorme fisk for eftertiden.

Æret være dens minde

 

Hvidovres Sport Marts 2021

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This