– Hej Fisk & Fri! Stenvad put and take havde udsat tre potentielle Danmarksrekord kildeørreder, som kunne vippe den nuværende fisk på 5430g af pinden. Såden lyder det fra Casper Bjerregaard Larsen. – Det skulle da have et forsøg!

– Vi startede fiskeriet klokken 5 i bælgravende mørke. Jeg kom hurtigt til den konklusion, at når jeg ikke kunne se noget, så kunne fiskene nok heller ikke. Jeg fandt derfor en 2g Twister i sort/gul, hvor den gule side kunne lades op og blive selvlysende. Jeg fiskede den bag et flydende bombarda og allerede i 6 kast var der bid! Fisken gik voldsomt tungt, og bombardastangen fik lov at arbejde dybt! Da fisken første gang er i overfladen kan jeg med det samme se, at det en god fisk og jeg fornemmer klart, at det en brødding, da jeg kan ane de hvide finner. Da fisken endelig er klar netter min makker den i første forsøg, og det tydeligvis en stor fisk, der er gledet over netrammen! Først har vi ikke en vægt til rådighed, men vi kan fornemme, at den ligger meget tæt på den nuværende rekord. Senere viser det sig, at fisken vejer 5280 gram – altså ikke stor nok til en ny rekord. Det er dog stadig min PR på denne flotte fisk – og jeg er nu en fed oplevelse rigere.

 

Friluftsland

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This