FORBUD MOD LYSTFISKERI I STRENGT BESKYTTEDE OMRÅDER?

I vinters var der en del uro omkring varslingen af et muligt forbud mod ekstraktive aktiviteter som fx fiskeri og jagt i strengt beskyttede både inden- og udenfor Natura 2000 områder. Nu er formuleringen taget ud af udkastet EU-vejledningen – og det er så op til de enkelte regeringer at sætte rammerne for, hvad der må foregå i de kommende strengt beskyttede områder. Hvis ellers ikke udkastet laves om inden høringens afslutning den 15. juli.

I januar talte Fisk & Fri med Europakommissionens repræsentant i Danmark – Stina Soewarta – omkring EU-forslaget om forbund mod jagt og fiskeri i de kommende strengt beskyttede områder. Men hvad er status nu her et halvt år efter?  

– Henvisningen til forbud mod eksempelvis jagt, fiskeri og minedrift i strengt beskyttede områder er nu taget ud af EU-vejledningen, up-dater hun. – For at undgå lange forhandlinger om mange forskellige forbudte eller tilladte aktiviteter i disse områder, er der i stedet indskrevet retningslinjer om effektiv beskyttelse af de strengt beskyttede områder. Det betyder dog ikke, som jeg tror enhver kan forstå, at der så lige pludselig er fri leg og ingen regler. Det betyder, at eventuelle aktiviteter i et område skal tilpasse sig formåletmed at udpege et område som strengt beskyttet. Formålet er jo stadig at få mere natur beskyttet, både til lands og til vands, for at bremse den katastrofale nedgang i biodiversiteten i Europa. Som sagt er ønsket at udpege 10% som strengt beskyttede områder og i alt 30% beskyttede områder i Europa. Det kan være eksisterende Natura 2000 områder, men det forventes også at blive nye. Det fører altså ikke automatisk til nye regler for et Natura 2000 område, der allerede er udpeget.

Eventuelle forbud mod fiskeri i strengt beskyttede områder er nu en dansk beslutning

Men – hvordan vil de danske politikere så håndtere adgangen for lystfiskere i de kommende beskyttede arealer + Natura 2000 områder, er det næste naturlige spørgsmål. Eller sagt på en anden måde: Hvad kommer den nuværende ordlyd til at betyde i praksis for de danske lystfiskere, hvis den vedtages?

– Jeg forventer mig det, som Kommissionen og de danske myndigheder hele tiden har udtrykt ønske om – nemlig at udpegningen og forvaltningen af disse områder skal ske i tæt dialog med alle dem, der har en interesse i området, og at forvaltningen skal være effektiv for at opfylde formålet med udpegningen, fortsætter hun. – Det er naturligvis fiskere, jægere og naturorganisationer, men også spejdere, vandrelaug osv – samt og ikke mindst de kommunale myndigheder og lodsejere, der skal inddrages. Jeg kan derfor ikke svare endeligt på, hvad eventuelle nye regler kommer til at betyde for lystfiskerne. Udkastet til vejledning er stadig i høring frem til den 15.juli, og forventes vedtaget her i efteråret. Derefter skal de danske myndigheder udpege områder og sikre den effektive forvaltning heraf. Selve udpegningen fra landenes side sker over de næste år, og der vil løbende blive evalueret på, om der mangler væsentlige områder eller biotoper i Europa, samt om der er en god sammenhæng mellem de beskyttede områder i Europa, slutter hun.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED I SIDSTE KAST

– Jeg har netop været på makreljagt på Egernsund en varm juniaften med min mand, skriver Vicky Andersen. – Efter at have fanget 15 makreller og klokken var gået hen og blevet 22:30 på en hverdag, hvor den stod på arbejde dagen derpå, begyndte min mand at pakke sammen. De indfangede fisk skulle jo også renses inden sengetid. 

– Som i alle kender det, skal man jo lige have et sidste kast inden hjemturen. Og som sagt – så gjort. Jeg har næsten halet med mit makrelforfang helt ind med et Savage Gear Seeker ISP blink(flou UV red Black) hængende i enden af mit ophæng, da jeg pludselig tror, at jeg får bundbid. Jeg giver et lille modhug, og mærker pludselig, at der noget stort for enden af min line. Jeg går en smule i panik, for jeg har intet net med og min mand er oppe ved bilen. Jeg får fisken kæmpet ind til broen, hvor jeg står, og løfter stangen forsigtigt op, samtidig med at jeg griber makrelkrogene længere nede med venstre hånd, hvorpå jeg løfter fisken op på broen. Det stunt gav en 60 cm og 2,8 kilos super flot ørred.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

NYE FREDNINGSTIDER PÅ GEDDE OG HAVØRRED

Så er de nye fredningstider for fisk og krebs i ferskvand offentliggjort. De træder i kraft fra og med i dag.

For danske lystfiskere er det mest betydningsfulde uden tvivl, at man har valgt at starte fredningstiden på gedder allerede d. 15 marts i modsætning til tidligere, hvor geddens fredning først trådte i kraft den 1. april. Gedden er stadig fredet indtil den 1 maj, hvor geddepremieren stadig vil kunne afholdes efter de urgamle traditioner.

I ferskvand er fredningstiden for havørred udvidet, så den gælder fra 16. november til og med den 28/29 februar.

Læs mere om de nye fredningsbestemmelser her.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

FISK & FRI TEST: DAM OPTIMAX – EN FANTASTISK SPINNESTANG TIL PRISEN

En af de seneste topserier af stænger fra tyske DAM, der er kendt for at producere grej, hvor man virkelig får noget for pengene, hedder Optimax. Fisk & Fri har testet stangserien, og vi kan allerede nu afsløre, at der er tale om stænger, som ikke skuffer – selv for erfarne fiskere med hang til lækkert grej. Men det vender vi tilbage til.

Serien er udviklet og designet til det danske fiskeri. Klingen er lavet med to forskellige typer kulfiber – en 30 tons og 36 tons. Det giver en stang med helt unikke egenskaber, hvor du har både styrke til at kunne kaste langt og en mere sensitiv kulfiber, hvor du kan mærke alt, hvad der sker for anden af linen. Op langs stangen sidder en film, som er små fibre, der er med til at give stangen ekstra styrke. Den forstyrrer ikke kastegenskaberne, men giver udelukkende en stærkere stang.

Fuji Coil Control løberingene er utrolig lette samt perfekt fordelt på klingen – hvilket hjælper dig til længere kast. De små øjer giver mindre vibration under indspinning, så du har den ultimative kontakt til agnen for enden af linen. Håndtaget er på 7 og 8 fods versionerne med splithåndtag, der har kork på forreste grip & EVA skum på det bagerste. 9′ og 10’erne har fuldt kork håndtag. Materialet er i høj kvalitet og passer ergonomisk godt til alle hænder. Fuji hjulholderen er lavet med blottet stangklinge, hvilket giver mere kontakt gennem klingen, så du lettere kan mærke, hvad der sker ude ved agnen, når du fisker.

DAM Optimax er perfekt til det ultra lette fiskeri i å, sø og på kysten samt til det lidt tungere fiskeri på sø, kyst og mole. Der er fire stænger i serien, der spænder fra 7 fod og 2-10 gram til 10,9 fod og 9-38 gram.

Fisk & Fri har testet to af stængerne – nemlig 7 fods UL versionen og 9 fod 7-28 gram, der er et perfekt allround valg til kystspinnefiskeren. Begge stænger har været en sand fornøjelse at fiske med. De er faktisk så lette, tynde, stærke og lækre at fiske med, at man nærmest bliver chokeret, når man hører prisen, som kun er 799 kroner. På pris/kvalitet er der uden tvivl tale om en stang, der scorer absolut topkarakterer.

Du kan se en video med en kort præsentation af Optimax her – samt en video, hvor styrken demonstreres, så du ikke er i tvivl om holdbarheden her.

På de to kraftigeste af DAM Optimax modellerne er der kork i hele baghåndtagets længde. De to letteste modller her splithåndtag med kork og EVA

Håndtagene på DAM Optimax giver et lækkert greb om stangen under det praktiske fiskeri.

 

Fuji løberingene på DAM Optimax sikrer minimal friktion og derme lange kast.

Fuji løberingene på DAM Optimax sikrer minimal friktion og derme lange kast.

 

De to letteste modller fra DAM Optimax stangserien  her splithåndtag med kork og EVA.

 

På de to kraftigeste af DAM Optimax modellerne er der kork i hele baghåndtagets længde.

På de to kraftigeste af DAM Optimax modellerne er der kork i hele baghåndtagets længde.

drømmerejse iFish Travel

EN MORGENFRISK HAVØRRED

– Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker lystfiskeri, og særligt havørredfiskeri, siger Stefano Cirus. Der er noget i det, som fangede mig for cirka fem år siden, og fra den dag har jeg dyrket denne fantastisk sport i min fritid. Sidste tur var faktisk en stor succes med en pæn havørred på 70 cm til mig samt flere fisk for mig og min makker Filippo. I weekenden var jeg og Filippo så igen på havørredjagt langs den sjællandske kyst.

– Da vi ankom på pladsen, konstaterede vi, at der faktisk var god strøm, som var hvad vi satsede på. Fiskeriet startede lige inden solnedgang, og efter en timers fiskeri fik Filippo en flot havørred på lidt over målet og et par hornfisk, men der var kun hornfisk til mig. Det blev hurtigt mørkt, men desværre kom der ingen andre fisk på krogen.

– Da klokken var omkring et om natten, valgte vi at holde en pause for at sove i et par timer, da vi godt vidste, at vi skulle fokusere fiskeriet i de tidlige morgentimer. Alarmen ringede kl. 3, og efter en dejlig kaffe på kysten, kunne fiskeriet starte igen i den smukke solopgang. Der var god strøm og let gang i vandet. Nu startede fiskene med at bide. Desværre var det ikke de største, og jeg fik to undermålere, som blev hurtigt genudsat. Men efter dem, mærkede vi intet mere.

– Jeg kunne ikke forstå, at der ikke var større fisk med de gode forhold, så tog jeg en chance og besluttede at affiske et område med lavt vand, hvor jeg ved, at der kommer fisk helt tæt på land. Med det samme så jeg noget aktivitet på overfladen, mens jeg kastede og kastede min tobisimitation wobler, men de ville bare ikke have den. Så skiftede jeg til rotationsblink i rå fisket på hurtigt indspinning. Efter cirka 10 kast fik jeg et solidt og tungt bid. Jeg gav modhug med det samme, og havørreden viste hurtigt sin kaliber. Det var en stor og stærk fisk, som gav en spektakulær fight med flere udløb og spring fri af vandet. Efter en fantastisk fight kunne jeg lande dette smukke og tykke eksemplar af farvet havørred på lidt over 70 cm, som efter et par billeder fik sin frihed. I kan følge vores fiskeri på instagram @fishingchroniclesdenmark.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

BÆKØRREDSUCCES I SØNDERJYLLAND

– Simon fra Ribe har været en tur ved en lille å, hvor han havde dagen før fået anbefalet og vist nogle sving af en lokal fra området, som skulle prøves:

– Om aftenen ankom jeg til stedet, og satte en Mepps 2 i sølv på. Det første sving blev forsøgt, og der gik kun tre kast før den første fisk huggede – samt blev afkroget og genudsat, fortæller Simon Stender Atzen. – I næste sving blev der taget et kast mod nogle åkander. Der kom hurtigt et ordentligt ryk i stangen efterfulgt af et langt udløb – og efter et par minutter kom denne flotte bækørred på i nettet. Jeg fangede yderligere en bækørred, samt havde flere hug, der ikke blev kroget. Alt i alt en fantastisk aftentur ved et lokalt vandløb.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

MALLE NAPPER POP-UP BOILIE

– Jeg var afsted på en aftenstur efter karper, og da jeg kom til søen fløj jeg med min drone, uden der var nogle fisk at se, fortæller Thomas Holmd Østergaard. – Søen var blevet meget uklar, og derfor gik jeg en tur, hvor jeg fandt et sted, hvor bunden var oprørt. Det lignede, at karperne var godt i gang med at spise. Jeg besluttede mig derfor for at fiske med et Hinged Stiff Rig med en Spicy Squid Pop-up 14mm.

– Efter en time fik jeg et voldsomt hug, og jeg havde nu en vildt fightende fisk for enden an min line. Jeg troede først, at det var en rigtigt stor karpe. Fisken satte sig i grøden, men det lykkes mig at få den fri. Da den var helt inde, ville jeg fjerne noget af grøden, hvilket resulterede i et voldsomt udløb. Det var vildt smæk på! Jeg lykkes heldigvis med at og lande fisken, som viste sig at være en malle på 8,1 kg.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2021: STORØRRED I STEDET FOR MAKREL

Fiskeriet er altid fuld af overraskelser, og sådan var det også for Mike Hansen, da han forleden tog ud for at fiske langs den sjællandske kyst:

– Jeg var egentlig taget ud efter makreller og hornfisk, men så i lige det allersidste kast, sagde det BANG. – Det var et rigtigt godt hug, og det var let at mærke, at det ikke var en makrel men en havørred. Den tog et par udløb, og så vfar jeg helt sikker på,k at det ar en større fisk, men jeg troede egentlig ikke, at den var så stor. Da jeg så den, begyndte jeg at ryste, for det var helt klart min største havørred nogensinde. Jeg måtte kæmpe noget med den for at få den i nettet, for den var stor, men til sidst lykkedes det. og jeg fik den til sidst i sikkerhed mellem netmaskerne. Nu skal den skal den bare nydes på grillen en sommeraften.

Fisken, som  vejede 5,07 kilo og var 75 cm lang, huggede på en lyserød 22 grams gennemløber.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

Har du selv været på kysten og har fanget en fin fisk, så husk, at vi meget gerne modtager en beretning og et godt foto på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

drømmerejse iFish Travel

FYRAFTENS ABORRER

– Jeg havde pakket grejet i bilen, så jeg kunne køre en hurtig tur ud efter aborrer lige efter fyraften, da jeg skulle lave et forsøg med at fiske med nogle ret mørke farver i en meget grumset sø. Jeg havde til det formål valgt en Savage Gear Craft Shad på 8,8 cm i farven motoroil, og der skulle da heller ikke gå mere end 5 minutter, før jeg fangede den første flotte aborre på cirka 40 cm.

– Nu vidste jeg, at de sagtens kunne se den mørke farve i det grumsede vand, så jeg fiskede videre på samme sted, som jeg fik den første fisk. Efter maksimalt 5 kast mere fik jeg et godt tungt hug cirka 1,5 meter fra stangspidsen, og efter en kort og kontant fight fik jeg en helt perfekt aborre ind over netrammen. Jeg fik den målt til hele 49 cm, så mit forsøg med mørke farver i grumset vand gav pote og kunne ikke være gået meget bedre. Grunden til, at jeg lavede dette forsøg her var, at jeg mange andre steder har fanget de største aborrer på mørke og naturlige farver. Knæk og bræk folkens.

 

 

drømmerejse iFish Travel