ROSKILDE FISKELAND ÅBNER, MEN FORTSAT UNDER OPSYN

RFL, der er ramt at den stærkt smitsomme og dødelige karpesygdom – koiherpes, har netop fået tilladelse til at genåbne under betingelse af, at de rent faktisk overholder de regler, som de er pålagt i forbindelse med sygdom blandt karperne.

Roskilde Fiskeland har som beskrevet tidligere ikke overholdt de regler, som de var pålagt for at holde åben, men de har nu lovet Fødevarestyrelsen, at alle fiskere får udleveret alt det grej de skal bruge – inklusiv kroge, liner, agn, stænger, hjul, måtter, net og så videre. Sågar fodtøj og beklædning skal de reelt set udlevere, hvis de skal overholde de regler de er pålagt under offentligt tilsyn.

Vi har fået en snak med FST om sagen og stillet følgende spørgsmål til Lasse Holm, der er chef for Veterinær Øst:

Fisk & Fri: Er det OK  at RFL tilsyneladende ikke har overholdt  de pålagte regler for Offentlighedstilsyn? – og bør det have en konsekvens, hvis men fremover skal kunne håndhæve disse regler ved andre vande for at hindre smitteforebyggelse?

Lasse Holm, FST: Det er uheldigt, når de regler der er fastlagt ikke bliver overholdt. Konsekvenserne ved ikke at overholde reglerne kan være en bøde, men så skal vi ved selvsyn have konstateret, at reglerne er overtrådt.

Fisk & Fri: Er det OK at RFL giver forkerte oplysninger om karpebestandene i søerne? – og bør det have konsekvenser, at RFL  tilsyneladende giver urigtige oplysninger om en karpebestand, der potentielt kan være kilde til massiv spredning af koiherpes til hele regionen? Hvad er straframmen for bevidst at give urigtige oplysninger til FST, hvor man fortier tilstedeværelsen af en kendt bestand, der måske potentielt kan være kilde til spredning af en stærkt smitsom og dødelige fiskesygdom i hele regionen?

Lasse Holm, FST: Det er ikke Ok at RFL giver forkerte oplysninger om forholdene, men reglerne for offentligt tilsyn gælder hele virksomheden – dvs begge søerne, så uanset om de har givet forkerte oplysninger, gør det ingen forskel her og nu for de praktiske foranstaltninger. På sigt har det dog selvfølgelig betydning, hvis RFL evt skal fritages for offentligt tilsyn. I sager som disse søger vi normalt at løse sagerne med dialog – og det er derfor, at vi agerer som vi gør i denne sag. Normalt har vi at gøre med professionelle virksomhedsejere, som har en høj interesse i, at sagerne bliver løst, og det er klart, at det vi ved fra denne sag kommer til at få betydning for, hvad der videre kommer til at ske i denne sag. Igen – straframmen for sager som dette kan være en bøde til virksomhedsejeren, men der er ikke præcedens for sager for dette, så vi kan ikke give en administrativ bøde fra FST. Det kræver en politianmeldelse, og så er det retten, der tager stilling til bødens størrelse. Generelt er det som sagt vores erfaring, at vi kommer længere med dialog end med sanktioner, men selvfølgelig kan vi udøve vores myndighed, og det kan da også være, at vi skal justere på balancen mellem dialog og sanktioner. Restriktionerne gælder stadig for Roskilde Fiskeland, og vi er i dialog med ejerne om, hvordan de skal overholdes. Vi holder øje med det her, vi har ikke sluppet det, og det er ikke de sidste, vi gør i denne sag. Der er kun én måde for Roskilde Fiskeland at komme af med restriktionerne, og det er at tømme, søerne, dræbe fiskene og så efterfølgende oparbejde en ny smittefri bestand under løbende opsyn. Så det er en længere proces at blive erklæret søerne sygdomsfri. Først når en sø er fri, kan man ophæve restriktionerne.

Når vi på kontrol den 7 oktober har sagt at ”der ikke er grund til anmærkninger”, fordi der faktisk ikke var nogen ved søen, så er det blot et øjebliksbillede, Det er ikke det samme som en blåstempling af, hvad der er foregået ved RFL, slutter han.

 

Friluftsland

 

 

 

Friluftsland

FISK & FRI TEST: SHIMANO SUSTAIN FJ

Lad det være sagt med det samme – hvis du er ude efter et super fedt fastspolejul til dit spinnefiskeri efter fx kystørred, havbars, torsk makrel, hornfisk, gedder, sandart eller aborrer, så får du med det nye Shimano Sustain FJ et rigtig godt på på et spitzeklasse hjul til en pris, der er en god tak under de allerdyreste high-end modeller.

Sustain: Elegant look og perfekt funktionalitet

Fisk & Fri har test hjulet både i fjorden og på den åbne kyst under alt fra stille vejr til hård modvind, og vi kan blot konstatere, at det – som de fleste andre hjul fra Shimano – bare spiller 100 % perfekt:

Kombinationen af satinsort hjulhus og spole samt forchromede paneler og detaljer giver et virkelig elegant look. Men – som vi alle ved – at et hjul er en fryd for øjet, har ikke den store indflydelse på hvor lækkert det er at fiske med – eller hvor meget man fanger. Det skal være en nydelse at fiske med i praksis – og det bliver det især, hvis det er let og vibrationsfrit under indspinningen. Tjek. Samtidig skal det levere et 100 % perfekt lineoplæg for at give minimalt kludder og maksimal kastelængde. Tjek. Og Sidst, men ikke mindst, skal den have en silkeblød og vandtæt bremse uden opstartsfriktion, der kører fuldstændig jævnt – også ved et højt bremsetryk: Tjek. Alt i alt et mega fedt hjul, der virkelig føles let og lækkert at fiske med i praksis.

 

Med sit lækre satinsorte look er Shimano Sustain en æstetisk nydelse.

Med sit lækre satinsorte look er Shimano Sustain en æstetisk nydelse.

 

Eller sagt på en anden måde – du får masser for dine penge for dette hjul, selvom den vejledende udsalgspris er i spektret 2.199 – 2.399 kroner.

Sustain FJ, der fås i størrelser fra 2500 til C5000 er en del af Magnumlite-serien, og har letvægts MGL rotor samt super stærkt Hagane hjulhus af koldhærdet aluminium, der effektivt beskytter hjulets ædlere dele. Hjulet kan bruges til alt fra let til halvtungt spinnefiskeri i både fersk og saltvand, og er en fornøjelse at fiske med.

Hjulet er bygget med den seneste nye avancerede teknologi fra Shimano: Micro Module Gear II, Silent Drive og Long Stroke Spool for øget kastelængde. Hertil kommer X-protect, der øger hjulets vandtæthed.

Shimano Sustain, der har 8 + 1 kuglelejer fås i ni modeller med et gearingsspektrum fra 5,5:1 – 6,4:1, så der er noget for enhver smag. Bremsetrykket spænder fra 9-11 kilo, hvilket er mere end rigeligt til så små og lette hjul.

 

Læs mere om Shimano Sustain FJ her.

 

Shimano Sustain FJ

    Shimano Sustain FJ

 

Shimano Sustain FJ

 

Friluftsland

PÅ AFTENTUR I ISEFJORDEN

– Jeg har netop været på en super aftentur i den vestlige del af Isefjorden, fortæller Kim Christoffersen. – Efter et stykke tid nåede jeg til et spot, hvor jeg startede med mine store agn i form af en rød/sort Sandeel Pencil på 31 gram, men efter en halv time, hvor der ikke skete så meget, begyndte jeg og tænke, at jeg ville skifte spot. Men – jeg havde knapt nok nået at tænke tanken til ende, før jeg lurede en pæn fisk et par gange i overfladen.

– Lynhurtigt kastede jeg til fisken, som kvitterede med at svømme efter min agn – dog uden at tage den. Jeg lod min agn falde tilbunds omtrent fem meter fra mig, så havørreden ikke så mig. Herefter ventede jeg lidt med at kaste, mens jeg skiftede til et hvidt SG Seeker blink på 16 gram. I det samme så jeg den nu et godt stykke ude, og kastede igen til den. Havørreden var nysgerrig og kom efter agnen igen, hvorefter den huggede med det samme. Fisken, der viste sig at være en 60 cm plus fisk, gav en god fight og blev hurtigt genudsat.

 

Tradera

Friluftsland

FÆRRE STØRRE ØRRED I EN RÆKKE VANDLØB

DTU Aqua har netop publiceret resultaterne for ørredundersøgelserne i 2020, som fokuserede på Uggerby Å, Skals Å, vandløb sydvest for Limfjorden, omkring Haderslev og Åbenrå samt vandløb på Sydøstsjælland og på Lolland, Falster og Møn. Åerne, som blev undersøgt i 2020, blev sidste gang optalt af DTU Aqua i 2010-2012.

Hvad angår mængden af ørredyngel er der en lille fremgang i tilløb til Åbenrå Fjord, de Sydøstsjællandske vandløb samt på Lolland, Falster og Møn. Uggerby Å, vandløb omkring Haderslev samt Salling, Mors og tilløb til Limfjorden byder desværre på tilbagegang. Ved Skals Å er forholdene relativt uændrede.

I alle de nævnte vandløb på nær åerne på Lolland, Falster og Møn ses en tilbagegang af ældre ørred: – Den mest sandsynlige årsag er, at der i de senere år er kommet mange flere fiskeædende rovdyr ved vandløbene end tidligere, lyder det fra DTU Aqua. – Det er f.eks. skarv, fiskehejre og odder, som bl.a. æder ørreder. Undersøgelser har vist, at prædation fra rovdyr kan reducere ørredbestande betydeligt.

– Vandløbenes miljøtilstand vurderes generelt til ikke at være blevet dårligere. Tværtimod er der i de senere år bl.a. fjernet en del spærringer, som tidligere har forhindret ørrederne i at gyde i mange vandløb. Tidligere undersøgelser har vist, at de fleste danske ungfisk af havørred vandrer ud til havet som smolt i toårsalderen, og at kun en mindre del med hurtig vækst udvandrede som etårs smolt. Det kan ikke udelukkes, at en øget andel af de unge ørreder i visse større vandløb nu vandrer ud til havet som etårsfisk, f.eks. pga. klimaforandringer og varmere vand i vandløbene, som har medført øget vækst. Dette vil selvsagt reducere antallet af ældre ørreder i vandløbene, men forventes ikke at være en væsentlig årsag til det generelt reducerede antal ældre ørreder i små vandløb. Her vokser ørredynglen stadig så langsomt, at de skal være to år i vandløbet, før de vandrer ud som smolt.

Ønsker man et hurtigt overblik over tætheden af ørred- og lakseyngel i et bestemt vandløb, skal man blot bruge Ørredkortet. På kortet kan man se bestandene af ørred- og lakseyngel ved de seneste undersøgelser, samt hvilke andre fiskearter der er registreret på de enkelte lokaliteter.

Læs mere om de seneste tal her.

 

Geddefeber
Friluftsland

STORØRRED FRA FJORDEN

– Forleden tog jeg ud på en tidlig morgentur i fjorden, hvor jeg de seneste par dage har set og mærket store blanke samt mørke fisk, siger Søren Packert. – Jeg ankom cirka klokken 7.30 og startede fiskeriet med det samme. Der gik ikke længe, før jeg kunne mærke et massivt hug på min kystwobler – ”Pædagogen” fra Otto Poulsen og Steen Karlsen. Efter nogle lange udløb lykkes det mig at kunne lande denne flotte tykke havørred på 5.4 kg. Havørreden blev genudsat, efter at vi havde nappet et par hurtige billeder.

Har du selv været ved fjorden, så send os meget gerne 10-15 linjer og et godt foto af din fangst. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

Friluftsland

FLOTTE FISK FRA VESTSJÆLLAND

– Her den sidste måneds tid har jeg fisket en del på Vestsjælland, fordi jeg har haft arbejde herovre, og det har betydet en del korte eftermiddagsture efter arbejde, fortæller Thomas Hansen. – Turene, der typisk blot har været på 2-3 timer har givet fint med fisk heraf fire over 60 cm og flere pæne 50´ere. Faktisk har jeg ikke haft en eneste nultur, og det er egentlig helt ok i forhold til mit hjemlige fiskeri på fynske Hindsholm, hvor jeg typisk har fået færre fisk – fx hen over sommeren. Fisken du ser ovenfor var 63 cm og huggede på en lille hjemmelavet 11 grams gennemløber.

Thomas arbejder pt på en nye udgave af Havørredens Hemmeligheder sammen med Niels Vestergaard og Claus Eriksen, men præcis hvornår den udkommer, er der pt ikke sat en dato for.

 

Geddefeber

Friluftsland

ØRESUND: GODT GANG I TORSKENE

– De glade gutter Jonas Zederkopff og Nicolai Bengtsson var i går med ombord på min båd, og det tror jeg ikke, at de fortrød, fortæller Jan fra Svenstrup Sportsfishing. – Det var helt klart det effektive kastefiskeri med let grej og jigs i alle farver, der var dagens medicin. De tre største var over fire kilo med den største til Nicolai på 4,75 kilo.

– På turen før var det unge Victor, der fik sit livs torsk på 4,4 kg, og de var alle i vældig fin størrelse. Når snittet som her ligger på 2-2,3 kilo, er fiskeriet helt vildt sjovt på “light tackle” – dvs 7 fods stænger, 2500 hjul og 0,20 mm samt jigs i 25-60 grams klassen. Der er i øvrigt to ledige pladser nu på fredag og 5 pladser begge dage i weekenden den 6-7 november.

– Du kan booke ture hos Jan på 22 21 99 68 eller tjekke ind på hans hjemmeside: SvenstrupSportfishing.dk

 

Tradera
Friluftsland

SEJL SIKKERT HÅNDHOLDT: GARMIN GPSMAP 79s

Med udgangspunkt i arven fra GPSMAP 78-serien introducerer GPSMAP 79s et helt nyt design med moderne displayfunktioner, der understøtter valgfrie BlueChart® g3-søkort for at forbedre navigationen på åbent vand. Enheden er robust og flydende – specialbygget til det hårde liv på havet.

– Uanset om den bruges som backup-løsning til anden marineelektronik ombord eller anvendes som eneste navigationsenhed, giver GPSMAP 79s en række vigtige værktøjer, som enhver bør have ved hånden, når de forlader kysten, siger Dan Bartel fra Garmin. – Sammen med et nyt design, let forståelige kort og moderne funktioner tilbyder GPSMAP 79-serien helt klart en mere effektiv navigation på vandet.

Forbedret navigation

GPSMAP 79s leveres med et indbygget verdensomspændende basemap og understøttes af søkort, der kan downloades. Ud over et 3-akset vippekompenseret kompas bruger GPSMAP 79s pålidelige GNSS data, der understøttes af flere konstellationer, som giver sejlere adgang til data over hele verden.

Skarpt display

Uanset forholdene forhindrer GPSMAP 79s tildugning og forbedrer kontrasten på skærmen takket være en større optisk-bundet skærm med 2,5 gange højere opløsning end dens forgænger. Det nye, transflekterende farvedisplay med ridsefast glas, er er specielt designet til livet på vandet, og gør det lettere at aflæse displayet i sollys. Enheden har op til 19 timers batterilevetid og kan lagre op til 10.000 waypoints samt 250 ruter. Den vejledende pris er 2.699 kroner.

Hvis du vil vide mere om GPSMAP 79s og Garmins fulde udvalg af håndholdte marine-GPS’er, så klik her.

For syvende år i træk blev Garmin for nylig kåret til årets producent af National Marine Electronics Association (NMEA). Du kan følge Garmin på facebook.com/garmindanmark, instagram.com/garmindenmark eller Garmin Youtube.

 

Hvidovre Sport
Friluftsland

STORE BLANKE I DØNNINGERNE

– Så er jeg tilbage på Øland sammen med to gamle venner – Jack Schultz og Per Andersen, fortæller Jesper Bluhm til Fisk & Fri. – Fiskeriet er fint, og der har været godt med fisk alle dage: De blanke fisk jagter i dønningerne.

– Jeg selv har været så heldig at ramme to smukke havørreder og miste en i samme størrelse på de første tre dages fiskeri. Alle fisk huggede på en Longshot gennemløber. Heldigvis har vi stadig et par dage til at forsøge at finde en af de helt grove. Gode venner, blanke ørreder og masser af hygge. Hvad mere kan man ønske sig? Det er helt sikkert verdens bedste hobby vi har.

 

Tradera

 

Jesper Bluhm med en fin blank havørred fra Øland taget på en Longshot

Jesper Bluhms fine blanke havørred fra Øland taget på en Longshot.

 

Friluftsland