mar 12, 2022 | Nyheder
Europas tredjestørste sø – Vänern i Sverige, byder på et til tider fantastisk trollingfiskeri efter blandt andet søørreder. Jesper Fohrmann og fiskevennen Hotho Vestergaard har netop været på trollingtur til Vänern – og her ser du Jesper med dagens fangst. – Alle disse smukke ørreder er faktisk lopdrættede fisk, som blev taget på Dipsy Diver og fisket med enb Apex i Glow. Gid vi kunne komme igang med storstilede udsætninger af smolt i danske farvande så der også er lidt at fange derhjemme in Danmak. Hvor svært kan det være?

mar 11, 2022 | Nyheder
– Efter dagens arbejde, havde jeg planlagt endnu en lille tur ned til Gudenåen, fortæller Kasper Hauvn Larsen. – Jeg havde, spekuleret på de mange forskellige steder turen kunne gå hen. Men da brormand havde fanget laks bare et par dage forinden på. Bjerringbro ydre zone, var mit valg klart. Jeg skulle også fiske derudaf.
– Fiskeriet startede helt mutters alene ved Krumkagen, og planen var at forsætte ud til Bamsebo. Jeg har fisket de sidste 10-11 dage, og det kan efterhånden mærkes i benene. Jeg kommer frem til Bamsebo uden at have mærket eller set noget. Og så står valget mellem at tage hjem til familien, eller gå op til skoven og fiske lidt mere. Forinden havde min dejlige kæreste skrevet, at hun have styr på aftensmaden og børnene, så jeg kunne bare fiske lidt længere. Med det i tankerne, fisker jeg videre.
– Efter et par opstrøms og tværstrøms kast, forsøger jeg med et lidt længere nedstrøms kast, klods op af modsatte brink. Spinneren bliver langsomt kørt ind og lige ude i midten får jeg et voldsomt hug, hvorefter jeg kvitterer med et lille, men fast modhug. Kort efter stikker fisken af nedstrøms, hvorefter den vender 180 grader og suser opstrøms. Jeg hjuler, som en gal på mit Twinpower hjul. Men et kort øjeblik bliver linen slap og jeg tænker, at nu er den væk. Men linen strammer op igen og tovtrækkeriet begynder. Hele kroppen blev gummiagtig og tidsfornemmelsen forsvinder. Kampen føles til at vare for evigt. Til sidst overgiver fisken sig og kommer sikkert i nettet. Efter en længere gåtur op til bilen, skriver jeg på BSF Facebook side om der er en venlig medfisker, som kan hjælpe med at få taget et godt billede ved åen. Jeg møder heldigvis en venlig sjæl ved zone 4, som jeg dagen forinden havde snakket med. Han ville gerne hjælpe mig med, at få taget nogle gode billeder – tak.
mar 11, 2022 | Nyheder
– Nogle gange er heldet bare med én! Sådan lyder det fra en af Fisk & Fris gode gamle trofaste skribenter – Johnny Jensen, der har været ved åen for at fiske efter havørred, nu hvor fredningen er slut. – Vi forventede ikke de helt store ørred, så grejet var forholdsvis let; str 2 Vibrax spindere i guld med røde pletter og så fluestangen.
– Vi fik hurtigt kontakt med fine havørred i størrelsen ½ – 3 kg, hvor de to største var hhv blank og en flot nedfalds-han, og dem fik vi på knap 3 timer. Så var turen ligesom reddet… Men der var mere i vente.
– Jeg kastede spinneren helt ind mellem sivene og sad så fast – troede jeg… Det viste sig hurtigt at være en pæn gedde, så vidt vi kunne se. Den ”voksede” dog da den kom nærmere, og noget måbende landede vi en cirka 8 kg tung 104 cm stor gedde. På en lille spinner med kun 0.33 fluorocarbon forfang. At gedden ikke bed forfanget over i fighten var bare mega heldigt. Men fiskeriet smed også en endnu mere utrolig fight af sig. Kim fiskede med havørredflue og krogede en om mulig større gedde. Den bed heller ikke forfanget over, og vi landede en 10kg+ tyk gedde på 97 cm. Den dag glemmer vi aldrig…

Johnny med en fin ørred fra turen. Øverst Kim med sin store gedde.
mar 11, 2022 | Nyheder
– Starten gik klokken klokken 04.15, da vækkeuret ringede, fordi vi skulle ud at fiske, fortæller Jørgen Holk, der forleden var på Nordsøen for at fiske med pirk og forfang. – Vi sejlede fra Thyborøn op mod nordvest cirka 27 mil, Det var lidt bulet på vejen ud til fiskepladserne, men da vi kom frem var det bøvlet værd. Der var ikke mange af de store, min vi fik dog en enkelt god lubbe samt nogle torsk op til 5,5 kg, slutter han.
Har du selv været på havet så send os meget gerne en beretning om din tur samt et godt billede af din fisk. Du kan skrive til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 11, 2022 | Nyheder
Fisk & Fri’s Mikkel Jungersen har endnu en gang været på Bornholm og beretter her om det aktuelle fiskeri: – Årets Bornholmertur var en noget mager en af slagsen. Fiskene var svære at finde og ligeså svære at overliste. De første par dage bød på enkelte fisk hist og her i skiftende vindretninger og på vekslende pladser i øst, vest og syd. På tredjedagen fandt vi dog en god stime fisk på Boderne. I starten så vi dem i overfladen og mærkede dem forsigtigt trække i fluerne, mens hele stimen bevægede sig østover med os i hælene. Men så kom der mere gang i hugaktiviteten, og de næste par timer landede vi tre mand 10-15 havørred med en blank overspringer på 2,5 kg på toppen – samt en enkelt regnbue i flot figur. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det var simpelthen verdensklasse at stå sammen og opleve sightfishing med fuld aktion. En enkelt gang kanede vi to fisk op samtidig, og de forrige dages trængsler forsvandt som dug for forårssolen.
Foto: Jacob Fardan

Double happiness med Mikkel Jungersen og Jacob Dreyer.

Den gyldne time og klar til en havørred på den bornholmske kyst.
mar 10, 2022 | Nyheder
For et par dage siden fik Rasmus Christiensen fra Team Westin en fantastisk hollandsk gedde på intet mindre end 20, 18 – og nu har han igen fået en kæmpefisk på sit natfiskeri med LiveScope.
– Fiskeriet fortsætter hernede i Holland, og selvom jeg vist har fået mere end hvad jeg kunne have håbet på, så stopper jeg selvfølgelig ikke. Efter et par dage med dårligt vejr, kom jeg på vandet igen. Det var ikke de bedste forhold, men det kunne lige lade sig gøre. Jeg kæmpede med at få fiskene til at hugge, men havde hentet nogle fisk på lavere vand. Jeg fiskede så et par timer, inden jeg søgte på det lave, hvor jeg vidste der stod lidt fisk. Og da jeg kom der ind, tog det ikke længe, inden jeg krogede en stor fisk. 124cm og 14,9kg. Fisken var halvt udleget men med sit store hoved og brede bygning havde den lidt vægt i sig endnu. Fisken tog igen en Westin Twinteez i farven bass orange. Efter fisken var genudsat, blev vejret dårligt og jeg måtte sejle ind. Nu venter der én nats geddefiskeri mere i hård vind og store bølger. Men det er nogen gange det, der skal til, slutter han.
Se hvordan Rasmus fisker og bruger sit LiveScope til at finde fiskene i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

Rasmus Christensen med sin 20,18 kilos gedde fra Holland.
mar 10, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Med det revolutionerende nye Wizard 420 LCLD præsenterer Rhino Trolling nu for første gang i verden nogensinde et multihjul til trolling, hvor fordelene ved leverdrag og linefører/tæller kombineres I et og samme hjul. Mere avanceret bliver det ikke – og vildt, at der ikke er nogen der tidligere har gjort dette.
Leverbrag bremsen, hvor bremsetrykket øges let, hurtigt og trinløst med en vippetangent – yder den ultimative performance, når man fighter med store fisk – og der er en årsag til, at det netop er denne bremsetype, vi normalt ser på deciderede big game hjul. I tiden, før det blev moderne med linetæller hjul, var det da også leverdrag hjul, der var mest brugt blandt mange trollingfiskere.
Det at have en linetæller, som registrerer antallet af meter line ude ved hjælp at en linefører, der samtidig fordeler linen perfekt på spolen, er en stor fordel ved trolling. Årsagen er, at det bliver lettere at bedømme fiskedybde og afstand, når der fiskes med divers – eller når sideplanerne skal sættes. Men fordi der ikke var nogle leverdrag hjul med linefører og -tæller – gik mange over til at bruge hjul med stjernebremse, som havde denne feature.
Nu behøver du dog ikke at vælge en suboptimal bremse, bare fordi du også vil have fordelene med en linetæller og –fører, for med Rhino Wizard 420 LCLD får du både leverdrag og linetæller. Og det er ikke en hvilken som helst leverdrag: Hjulet er udstyret med en helt unik ”braking-curve” der er optimeret til netop det, som en trollingfisker har brug for – nemlig en fuldstændig lineær bremsekurve – uden den sædvanlige ”strike position” – der går straight fra friline til maksimalt bremsetryk. Dette giver mulighed for en utrolige præcis justering af bremsen.
De super holdbare bremseskiver af kulfiber er smurt med “Cal’s Grease” – en speciel type hjulfedt, der også anvendes til big game fiskeri for at få optimal stabil performance af bremsesystemet.
– Kombinationen af leverdrag og linefører har længe været en drøm, der nu er realiseret, og vi tog ingen chancer, for et ”langskud” som dette inden for lille en niche som trolling – den skal bare sidde lige i skabet. Sådan lyder det fra trollingeksperten Frerk Petersen, der er direktør for Zebco Europe, som har brandet Rhino. – Hjulet er grundigt gennemtestet af vores testfiskere, de har fanget masser af laks på det – og dommen er klar. Det er bare det bedste hjul, man kan forestille sig.
Hjulets håndtag er lavet af CNC fræset rustfrit stål med et behageligt greb, der tilsammen giver en god solid kraftoverførsel. Leverdrag tangenten, som vippes for at justere bremsetrykket, er bevidst low profile, så man ikke kommer til at udløse den ved en fejl med et ærmegab eller lignende. Hjulet er endvidere forsynet med en høj knarrelyd, der giver en let hørbar advarsel, når det forjættede hug kommer.
Indledningsvis kommer Wizard 420 LCLD i en version med højrehåndsindspinning som foretrækkes af de fleste trollingeksperter til fiskeriet efter laks, havørred, torsk og gedder. Linekapaciteten er 320 meter 0,45 line, og en gearing på 4.2:1 giver en hurtig indtagning. Prisen for hjulet, der er i butikkerne til april, er vejledende 1190 kroner.
mar 10, 2022 | Nyheder
– Den seneste tid har jeg oplevet et svært fiskeri, fortæller David Johnsen. – Men her til aften på en meget spontan tur skulle vi lige nå ud og have et par kast, efter det blev fyraften klokken 17.00. Det skulle gå stærkt, da vi kun havde time til solnedgang. Men mere skulle der heller ikke til, fordi efter blot en halv time fik jeg denne flotte blankfisk med helt løse skæl på omkring 60cm helt inde på lavt vand – netop fordi at jeg havde glemt mine waders i farten. Jeg måtte kaste inde fra stranden i gummisko med min Westin W10 Spin monteret med en Salty Inline fra Westin.
Husk, at de fem første, der fanger en stor, blank havørred over 5 kilo på en Westin kystagn, vinder en W10 Spin kyststang. Læs mere om konkurrencen – Westin Kyst Cup her.
mar 9, 2022 | Nyheder
Som gratis abonnent på Fisk & Fris YouTube kan du i denne uge vinde et fedt sæt med endegrej og tilbehør fra Kinetic Fishing. Præmien har en værdi på 965 kroner og består af 10 forskellige kystwoblere/blink – nemlig in-line tobisimitationen Tobias med 3 farver i 18 gram og to farver i 13 gram. Hertil kommer Møn Slim Inline med tre farver i 22 gram og to farver i 16 gram samt et Kinetic Inline Single Hook Kit #3/0 med 10 kroge. Ud over dette får du en Kinetic SS Magnet Plier – 6” på 15cm en Kinetic Inline Lure Wallet str. M.
Alt hvad du skal gøre for at vinde disse herligheder er at besvare spørgsmålet – hvorfor hedder Tobias Tobias – og er perler inkluderet i pakken, når man køber den. Post svaret i tråden om denne konkurrence på Fisk & Fris Facebook den 9 marts. Der kan svares i tråden indtil den 15 marts, hvor konkurrencen stopper kl 12.00
Her kan du læse lidt om de agn du kan vinde:
Kinetic Tobias Inline:
I vandet er Kinetic Tobis en perfekt imitation af en levende tobis – et af de vigtigste byttedyr for store havørreder der jager på lavt vand. Med den aerodynamiske form kaster den langt, og har en god irregulær gang, der tiltrækker fiskene på lang afstand.
* Blyfri ABS
* 3D holografiske øjne
* Perler inkluderet
* Oval splitring i rustfrit stål
* Round bend trekrog – Kemisk skærpet
Kinetic Møn Slim Inline:
Smallere end Kinetic Møn og med med vægt bagtil, hvilket giver kast langt ud i horisonten, hvor de store fisk jager. Den roterer under indspinning, hvilket får havørrederne til at gå amok. Bare kast ud, og se den flyve som en fiskesøgende raket.
* Blyfri zink
* 3D Holografisk øje* Splitringe i rustfri stål
* Round bend trekrog – kemisk skærpet
Kinetic Inline Single Hook Kit:
Alt det essentielle til fiskeri med gennemløbere. Kittet består af 10 ultraskarpe kemisk skærpede kroge, 10 ovale springringe i rustfrit stål, og et udvalg af perler i forskellige farver. Med dette krog-kit er du forberedt til en succesfuld dag.
* Ultra skarpe kemisk skærpede kroge
* Ovale splitring i rustfrit stål
* Udvalg af perler
Kinetic Inline Lure Wallet:
En genial pung til dine gennemløbsblink. Med 11 lommer der passer til de fleste gennemløbere. Ikke mere roden rundt i grejboksen, gennemløbere der slår imod hinanden, maling der slides af eller gennemløbere der ruster. Denne pung er simpelthen genial.
* Neopren
* 11 lommer til gennemløbsblink
* Passer til de fleste gennemløbsblink op til 40g
* Velcrolukning
* Holder for let farveindikation og ventilation
* Net der dækker og beskytter gennemløbsblinkene
Kinetic SS Magnet Plier:
Kinetic Magnet Plier har termoplastisk gummigreb for perfekt kontrol, selv med våde hænder eller med handsker på. Præcisionskæber og klippefunktion giver dig mulighed for let at løse mange forskellige opgaver på bedste vis. Tangen er også udstyret med sleeve crimps til wirelåse og en magnetisk splitringstip – gør det let at få splitringe, kroge og svirvler op af din boks eller fra en flad overflade.
* Rustfrit stål
* Korrosionsbestandig overfladebehandling
* Magnetisk spids til at opsamle splitringe
* Komfortabelt TPR-håndtag
* Tungsten klipper
* Splitring tip
* Crimper til wirelåse