– Efter dagens arbejde, havde jeg planlagt endnu en lille tur ned til Gudenåen, fortæller Kasper Hauvn Larsen. – Jeg havde, spekuleret på de mange forskellige steder turen kunne gå hen. Men da brormand havde fanget laks bare et par dage forinden på. Bjerringbro ydre zone, var mit valg klart. Jeg skulle også fiske derudaf.

– Fiskeriet startede helt mutters alene ved Krumkagen, og planen var at forsætte ud til Bamsebo. Jeg har fisket de sidste 10-11 dage, og det kan efterhånden mærkes i benene. Jeg kommer frem til Bamsebo uden at have mærket eller set noget. Og så står valget mellem at tage hjem til familien, eller gå op til skoven og fiske lidt mere. Forinden havde min dejlige kæreste skrevet, at hun have styr på aftensmaden og børnene, så jeg kunne bare fiske lidt længere. Med det i tankerne, fisker jeg videre.

– Efter et par opstrøms og tværstrøms kast, forsøger jeg med et lidt længere nedstrøms kast, klods op af modsatte brink. Spinneren bliver langsomt kørt ind og lige ude i midten får jeg et voldsomt hug, hvorefter jeg kvitterer med et lille, men fast modhug. Kort efter stikker fisken af nedstrøms, hvorefter den vender 180 grader og suser opstrøms. Jeg hjuler, som en gal på mit Twinpower hjul. Men et kort øjeblik bliver linen slap og jeg tænker, at nu er den væk. Men linen strammer op igen og tovtrækkeriet begynder. Hele kroppen blev gummiagtig og tidsfornemmelsen forsvinder. Kampen føles til at vare for evigt. Til sidst overgiver fisken sig og kommer sikkert i nettet. Efter en længere gåtur op til bilen, skriver jeg på BSF Facebook side om der er en venlig medfisker, som kan hjælpe med at få taget et godt billede ved åen. Jeg møder heldigvis en venlig sjæl ved zone 4, som jeg dagen forinden havde snakket med. Han ville gerne hjælpe mig med, at få taget nogle gode billeder – tak.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This