feb 14, 2022 | Nyheder
– Efter en længere periode med flere farvede fisk, ville jeg prøve noget mere åbent og strømfydt vand i jagten på en af de større overspringere, fortæller Kasper Beck. – Og når man nu bor på Vestfyn, så er Lillebælt jo det mest oplagte sted til dette. Derfor blev der hurtigt fundet et sted, hvor vind og vejr – samt ikke mindst strømmen passede perfekt.
– Fremme på pladsen kunne jeg heldigvis se, at forholdene spillede, og bedst af alt – jeg havde det hele for mig selv. Jeg viste, at der på strækket kom nogle rigtig fine revler med store tangbælter omkring, som før havde holdt fint med fisk. Selvom det måske er lidt tidligt på året til det, kom en af de nye gennemløbere – Skinz – fra 60 Lures, som ligner en tobis, forenden af linen og sendt derud af. Det varede kun 10 minutter, så var der en fin fisk, som havde taget blinket. Fisken var omkring målet og fik hurtigt sin frihed igen. Under fighten så det ud som om, at der lidt til højre var nogle fisk, der blev skræmt og rykkede på sig. Så da den første var afsted igen, blev endnu et kast sendt afsted, og denne gang lige mod flokken.
– Jeg nåede lige et par indspinninger på hjulet og et godt spin-stop, hvorefter fisken klappede hårdt og kontant på blinket. Det blev til en fight med mange udløb og vilde spring, som resulterede i, at jeg til sidst kunne lande en fin fisk på lidt over 60 cm. Jeg havde ikke set, at der i mellemtiden var kommet publikum på, herunder nogle ældre mennesker som nysgerigt fulgte med i det hele. Og da fisken var oppe spurgte de, om jeg ikke ville beholde fisken, som jeg egentlig havde planer om skulle ud igen. Men da fisken var kroget lidt dybt, spurgte jeg om de ikke ville have fisken med hjem, hvilket de svarede ja til med et kæmpe smil. Så alt i alt en dag, hvor flere blev glade. Mig for fangsten – og det ældre ægtepar for den frisk fangede havørred, slutter han.
Hvis du er til kystfiskeri efter havørred, så husk at tjekke alle de mange kystartikler, der ligger på fiskogfri.dk´s artikelarkiv. Det er gratis at læse dem.
feb 13, 2022 | Nyheder
Der er godt fart over feltet rundt omkring i landets put and take søer lige nu. En af de mange, som har været ude i weekenden er Daniel Kromand Larsen, som har været ved Marielyst Fiskesø/Angelsee.
– Jeg var på tur med drengene fra arbejdet, og put and take søen ved Marielyst leverede virkelig nogen flotte fisk til os, fortæller han. – Min Største fisk i går var på 6,5kg og jeg havde seks fisk over 5 kilo, så det var lidt af en drømme tur til Falster. Hemmeligheden igår var dybt og langsomt fiskeri, og fiskene blev fanget på en Snakebite gennemløber fra Alexander Bejder, slutter han.
Tjek vores store artikelarkiv med put and take artikler på fiskogfri.dk her.
feb 13, 2022 | Nyheder
Der bliver lige nu taget fint med flotte havørreder langs den Skånske kyst. En af dem, der fisker der ofte er den skånske fluefisker Senad Alkovic:
– Forleden var jeg på et spontant besøg på Skånekysten sammen med min fiskekammerat. Det var en kold, grå og blæsende dag, men på trods af svære forhold lykkedes det mig at få en sølvblank havørred på 65 centimeter. Fisken huggede på min favoritflue når vandet er grumset: En orange Wolly Bugger i str 8. Fiskeriet er ret sjovt på Skånekysten lige nu, så der går nok ikke ret lang tid inden jeg skal afsted igen, slutter han.
Husk, at der lige nu er to fede konkurrencer på fiskogfri.dk – begge med fede præmier til kystfiskerne. For det første kan du hvis du fanger en 5 kilo+ blank havørred på en Westin kystagn vinde high-end kyststangen Westin W10 Spin. Læs mere her.
Er du mere til bombardafiskeri kan du som gratis abonnent på Fisk & Fris YouTube vinde en lækker bombardakollektion fra bombardashop.com. Læs mere om denne konkurrence her.
feb 13, 2022 | Nyheder
Robert Kajos fra Slovakiet fik sig mildest talt noget af en spændende overraskelse, da han for fire dage siden var ude for at fiske efter aborrer. – Vejret var fantastisk, og jeg havde tidligt fri – så jeg skyndte mig at komme ud til min favoritsø for at fiske, fortæller han til Fisk & Fri. – Jeg fiskede efter aborrer med det lette grej, og der skete ikke det store, så jeg nød egentlig bare det fine solskin, der var på vandet.
- Pludselig fik jeg det vildeste hug, og til at starte med troede jeg faktisk, at det var en malle. Men da fisken omsider kom op til overfladen kunne jeg se, at det var en enorm gedde, der havde taget mit lille 9 cm lange softbait. Jeg var mildest talt temmelig nervøs, for grejet var let – linen var 0,11 mm flet, og fluorocarbon forfanget var blot 0,45 mm. Stangen var blot en let spinnestang på syv fod med en kastevægt fra 7-32 gram. Mit net var selvfølgelig, alt, alt for lille og med sine mål på 50×60 centimeter og 30 cm i dybden skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at det ikke lykkedes at få den i nettet første gang den kom til overfladen… Anden gang lykkedes det dog på mirakuløs vis at få den skovlet i nettet, men jeg var alene, så det var ikke ligefrem let at få et godt foto, og jeg var nervøs for at fisken skulle lide overlast. Jeg måtte derfor nøjes med fotos, hvor kæmpegedden lå på jorden – og satte den så ud hurtigt igen.
Gedden, der var cirka 130 centimeter og sikkert over 25 kilo, blev fanget fra en 27 hektar stor grusgrav med dybder op til 40 meter. Fisken huggede på 7 meters dybde. Jeg er lige nu nok verdens lykkeligste fisker, men egentlig en helt almindelig en af slagsen.
A

feb 13, 2022 | Nyheder
– Det er nu langt fast, at DM i Fladfisk 2022 kommer til at ligge den 10-11. september, fortæller Peter Dan Petersen, der står for arrangementet. – Det betyder som sædvanlig, at alle bådene plejer at være på plads fredagen før, hvor der hygges igennem på havnen med at både, grej og motorer besigtiges samt diskuteres. DM i Fladfisk er en årlig begivenhed, der startede i 2010, så det er 12 gang det skal afholdes i år. Siden er arrangementet blevet en af de helt store lystfiskerbegivenheder i Danmark.
– Det er et utroligt smukt syn at se, når starten går om morgenen, og bådene drøner ud i bæltet – samt ikke mindst når bådene returnerer sidst på dagen, og fiskene skal indvejes. Det er efterhånden blevet en stor begivenhed på Lolland, som trækker en masse tilskuere og turister, der følger slagets gang.
– Stævnet har normalt deltagere fra hele landet, og hvert år er bådene hjemmehørende på imellem 75-90 postnumre, hvilket viser, at hele landet er repræsenteret. Det er virkelig imponerende at se alle de lystfiskere komme til den lille og hyggelige Onsevig havn, der ligger oppe på nordspidsen af Lolland – lige ud til Danmarks bedste fladfiskefarvand. Det er blot et lille fiskerleje, og DM-stævnet fylder det hele havnen i de dage, hvor stævnet varer. Alt drejer sig i de dage om fladfisk, ja og faktisk også ugerne før og efter. Hele Onsevig er med i arrangementet, der udføres af cirka 50 frivillige. Du kan derfor roligt glæde sig til DM i Fladfisk 2022, slutter han.
feb 13, 2022 | Nyheder
Februar kan være en rigtig god måned til at fange de store og snart rogntunge aborrer. En af dem, der har været ude på det seneste er Casper Strøm:
– Forleden var det tid til den ugentlige tur til den lokale å efter aborre, fortæller Casper Strøm. – Grejet var pakket, og der skulle testes en ny Roro UL spole til mit baitcasterfinesse-setup, som var spolet op med Sunline 5lb Shooter FC Sniper. – Jeg ankom til åen og fik hurtigt rigget stangen til med et 4 gram Cheburshka jighoved og en str. 4 krog med en Westin Stanley Stickleback i farven Fireflake.
– Det første spot blev grundigt affisket i ca 30-40 minutter, men uden en eneste kontakt. Herefter skiftede jeg plads og kastede hen, hvor jeg før havde fået et par gode hug. Her lod jeg agnen synke til lidt, inden indspinningen startede. Hjulet fik et par omgange, og så mærkede jeg et tungt hug.
– YES tænkte jeg, idet jeg mærkede, at det var en god fisk, der hurtigt ruskede med hovedet samt gik dybt og tungt. Fighten varede et par minutter uden at presse linen for meget. Da aborren kom til overfladen kunne jeg se, at det var en pæn størrelse, og den var kroget i overmunden. Den blev nettet og målt til 48 cm samt vejet til 1930 gram. Så fik jeg et par hurtige billeder, inden den fik friheden igen.
– De næste to timer huggede aborrerne konstant, og det resulterede i, at jeg fik yderlige seks over 1.2 kg med den andenstørste på 46 cm og 1680 gram. Fra klokken 12 til 15.30 var det næsten helt dødt. I denne periode fik jeg kun et par hug, hvor de ikke blev kroget, og så kom regnen, hvor jeg pakkede sammen og kørte hjem. Det var en vellykket tur til åen.
feb 12, 2022 | Nyheder
Jesper Fohrmann har været på en kort trollingtur med fiskevennen Hotho Vestergaard ud for Rungsted: – Vi havde et hug på en selvlysende Apex fisket på Dipsy´en, men intet andet skete før i sidste minut, da denne flotte kalorius bed sig fast i min gul-røde jig, fortæller Jesper. – Jiggen havde jeg købt ombord på Fyrholm fra Spar Lystfiskeri, da jeg var ude for at fiske efter torsk fra turbåd sidste gang i 2021 – og den blev fisket på riggen 20 fod nede over 32 fod vand. Jeg troede indledningsvis, at fisken var røget af – men da vi kort tid efter hugget skulle rigge ned for at tage i havn, viste det sig at ørreden stadig sad fast på jiggen, der stadig sad i downrigger klemmen… En flot vinterfisk på nøjagtig 3 kilo, slutter han.
Skulle du selv have heldet med dig og fange en god fisk her i weekenden, så husk at sende os 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Husk at du som gratis abonnent på Fisk & Fris YouTube stadig kan være med i konkurrencen om et lækkert bombardasortiment fra bombardashop.com. Læs mere her.
Denne flotte ørred fra Øresund kunne bare ikke modstå den skrigende orange-gule jig fra Fladen.[/caption]
feb 11, 2022 | Nyheder
Den nyligt stiftede brancheforening Dansk Lystfiskeri er nu officielt godkendt af Erhvervsstyrelsen, hvormed man nu for alvor kan trække i arbejdstøjet, lyder det i en udmelding fra bestyrelsen i går. Umiddelbart efter den stiftende generalforsamling blev Peter Lyngby valgt som formand – og som næstformand faldt valget på Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri (foto ovenfor).
Man er i foreningen nu begyndt arbejdet på en lang række indsatsområder for at forbedre mulighederne for danske lystfiskere. Nogle af overskrifterne er blandt andet; at sætte tal på dansk lystfiskeri for at styrke politiske argumenter og skabe større fokus på den socioøkonomiske værdi af lystfiskeriet i Danmark, at arbejde for begrænsning af prædatorer som skarv og sæl, at forberede årets forhandling af torskekvoter samt hvordan foreningen kan bidrage til flere havørreder langs danske kyster.
Alt sammen gode initiativer, der forhåbentlig kan bidrage til et bedre fiskeri for os alle. Man arbejder endvidere på spændende arrangementer for medlemmerne, blandt andet med faglige debatter om prioritering af indsatsområder. Fisk & Fri er selvfølgelig medlem af Dansk Lystfiskeri – husk at også du som kommerciel aktør i lystfiskerbrancen kan bakke op og melde dig ind i foreningen, som du kan komme i kontakt med på info@dansklystfiskeri.dk
feb 11, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Som gratis abonnent på Fisk & Fris YouTube kanal kan du nu vinde en super fed kollektion af Inno bombardaflåd, rørfluer, forfang, kroge & tilbehør til en værdi på over 600 kroner fra bombardashop.com. Med dette sæt er du bedre end godt rustet til din næste kysttur med bombardastangen.
Du kender sikkert allerede det lille danske firma bombardashop.com, der gennem mange år har specialiseret sig i et lave unikke kluddersikre bombardaflåd af forskellige densiteter og typer. Manden bag bombardakollektionen fra Inno er Martin Buch, som var en af de første herhjemme, der eksperimenterede med bombardaflåd allerede i halvfemserne. Du kan læse hele historien om det spændende udviklingsforløb produkterne har været igennem i artiklen ”På kysten med bombardaens Godfather” her.
I ugens konkurrence vil du som vinder modtage et sæt med Inno Click Bombarda´er, som er meget kluddersikre pga den enkle faste montage. På flåddene kan man ændre vægtfylde og udskifte kroppen – uden at binde nye knuder pga blinklås i toppen, og INNO Clicks kaster framragende også i modvind. Med i præmien får du fluer og materialer til at fiske rørflue med L-rig – en super simpel teknik, der giver en langt højre landingsrate end du kan opnå med normale enkeltkrogede fluer. I pakken er der således også Inno-TFS rørfluer, Owner kroge, forfang mm.
Med i præmien får du også den nye Inno Insulator, der blandt andet kan vikles omkring hjulfoden, så stangen ikke er så kold at holde på om vinteren. Hvad du mere kan bruge den til, kan du læse om i en af de kommende grejnyheder på fiskogfri.dk hvor vi anmelder netop dette nye, lækre produkt.
Du deltager og tilmelder sig konkurrencen ved at svare på følgende spørgsmål: Består en Inno Click Bombarda af en eller flere dele? Skriv dit svar i tråden om konkurrencen på Fisk & Fris facebook her den 11. februar. Konkurrencen afsluttes den 17 februar kl. 12.00.