– Jeg stod klar ved vandet tidligt om morgenen, fortæller Danni Kikkenborg. – Fluekæppen var rigget til med Hi-lo, flyderingen pumpet op og derefter gik det så bare derud af. Der var rigtig knald på vinden, og når der er meget vind, så kommer de store gedder ofte ud af hullerne, hvilket også var tilfældet denne dag.

– Vinden blæste med 15 meter i sekundet, så var det både sjovt og ekstremt hårdt at padle rundt i flyderingen, men jeg fik mig placeret ved en plads, som jeg erfaringsmæssigt vidste kunne holde store fisk. – Derfra gik det ellers bare der ud af med Flex på fluekæppen. Efter nogle timers fiskeri havde jeg fanget 6 rigtig tykke gedder. Den mindste på omkring 3.5 kilo og de to største på 6.5 kilo og en meters gedde på 7.8 kilo. Ud over disse mistede jeg yderligere tre gedder, hvor de to af dem var grove. Alt i alt en god hård og stormfuld dag, som gav gelé til benene.

Husk at gedden med de nye regler er fredet fra og med 15 marts til 30. april.

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This