apr 1, 2022 | Nyheder
– Efter flere nul-ture siden januar, tænkte jeg at prøve lykken forleden også, fortæller Artemis Lilo. – Det var fine vejrforhold, og jeg kunne ser på sejladsudsigt appen, at vinden var let nordvest, og højvandet var på vej fra kl. 17.00. Turen gik først til Gerrild Nordstrand, hvor vandet var lidt grumset. Efter en times fiskeri med blink og ophængerfluer, var der ingen fisk. Jeg kørte derfor videre til Gerrild Klint, hvor jeg mødte en anden fisker på vej op fra kysten med en flot fisk på 60+, som han havde lige fanget for en halv time siden.
– Jeg spurgte, hvor det var henne og fik af vide – at cirka 400 meter herfra var der et hotspot. Straks skyndte jeg mig derhen som et lille barn, og startede med at fiske en strækning på cirka 200 meter af. Jeg mærkede ikke noget den første time, hvor jeg fiskede med en hvid og rød stripper. Herefter skiftede jeg til en gennemløber – nemlig en Hotshot på 20 gram i olivenfarve med sorte og røde striber. 10 minutter efter mærkede jeg det første hug lige tæt på og fangede en havørred på cirka 40 centimeter, som jeg valgte at slippe fri igen. Jeg kastede ud igen, og 15 minutter efter: Boom. Så fik jeg et ordentligt hug, og jeg kunne fornemme, at det var en stor fisk. Spænding var stor, da jeg så fisken spring to gange i vandet. Jeg holdt linen stram og holdt øje med hjulets bremse, så fisken ikke pludselig kunne komme op i fart. Efter cirka 15 minutters fight fik jeg landet en fin havørred på 70 cm og 3,8 kg, hvilket var en fantastisk oplevelse. Fisken var fuld med rejer og i flot kondi.
mar 31, 2022 | Nyheder
– Det startede i efteråret 2021, hvor nul-turene begyndte at blive lidt for mange, fortæller Michael Øster Schou til Fisk & Fri. – Normalt kunne jeg sagtens få flex på klingen i disse tider, og flere af dem jeg ved, der også fisker i søen, begyndte også at blanke mere og mere. Det skabte en del debat om, hvorvidt fiskene var flyttet, eller hvad der skete.
– Jeg var ude tidlig morgen og sen aften flere gange for at få muligheden for eventuelt at spotte nogle overfladebrydere, men selv på spejlblankt vand, var der helt dødt. Der begyndte jeg for alvor at tænke – hvor er karperne? På trods af, at jeg ved, det er en svær sø, og at den sø, altid har givet nulbon til mange, som ikke er det, man kalder fastliggere. Man kan ikke bare komme og fiske en dag, og så regne med at krane dem op. Det kræver ofte, at man kender søen godt for at få fisk på land.
– Mange tanker gik i gennem hovedet i meget lang tid. Var der taget fisk væk fra søen, eller havde der været sygdom? Der var dog ingen døde fisk – gudskelov – at finde nogen steder. Selv på et ekkolod var de ikke til at finde – på trods af, at jeg aldrig har haft problemer med det førhen. Jeg tænkte, at nu ville jeg lade vinteren komme og få den overstået, og så ville jeg ellers prøve igen næste år.
– Nu skriver vi 2022, og jeg var ude i februar, hvor jeg blankede to gange. Igen drøftede jeg det med nogle af dem, som jeg ved også fisker søen, og de synes også, det var underligt, for jeg plejer ikke at have problemer med den sø. Jeg udtænkte så en ny taktik med nye ideer til rigs og agn. Her var jeg så heldig, at jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg ville være en del af Specimen Baits teamet, hvilket så blev starten på, at jeg nu også skulle prøve nogle nye agn.
– Alt var klappet i slutningen af marts, hvor jeg var klar til en enkelt overnatning ved søen på en helt anden plads, end jeg plejer. Jeg tænkte, at alt skulle være nyt. Kl. 06.30 om morgenen begyndte min bidmelder så at gå helt amok, og jeg tænkte, at det der var sku´ hverken en rudskalle eller brasen. Så mig ud af posen og så afsted – og yes. Det var en karpe, der trak i linen. Efter 45 minutters fight kom der en skønhed uden lige til syne – nemlig en spejlkarpe på 12.5 kg. Det var en forløsning. Yes – endelig en fisk i nettet, hvorefter et kæmpe kæmpe glædesråb lød ud over vandet. En helt fantastisk tur.
mar 31, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Den nye stangserie Energy dækker med sine seks forskellige modeller de fleste former for spinnefiskeri med både fastspole og baitcasterhjul. Serien har et højt kulfiber indhold hvilket giver en let, hurtig stang med en god følsomhed og høj svingningsstabilitet – samtidig med at kevlarforstærkninger i håndtaget styrker stangens bundstykke og bidrager til et klassisk, flot look.
Fastspole og baitcaster versioner fås i følgende modeller:
Light L: 2,45m 8′ C.W.: 7-35g W: 162g
Medium L: 2,45m 8′ C.W.: 14-56g W: 190g
Heavy L: 2,45m 8′ C.W.: 21-84g W: 200g
Light L: 2,75m 9′ C.W.: 7-35g W: 186g
Medium L: 2,75m 9′ C.W.: 14-56g W: 212g
Heavy L: 2,75m 9′ C.W.: 21-84g W: 225g

Quantum Energy Extreme Jigging Spin

mar 31, 2022 | Nyheder
– Forleden var det endelig godt fiskevejr ved Stavanger, beretter norske Rudolf Svensen til Fisk & Fri. – Det var fint vejr, og der var ingen vind, så Håvard Svensen og jeg besluttede os for at tage en tur ud på Boknafjorden ved Stavanger for at fange nogle madfisk derude i dybet.
– Fiskeriet var ret trægt – ud over en masse små sorthajer, der gjorde, at vi var nødt til at agne om hver halve time, selvom vi fiskede med hele makreller. Efter at have fisket på 350 meters dybde uden held, flyttede vi os ind på et mudderplateau med nogle store sten på 200 meters dybde. Det varede ikke længe, før jeg fik et godt hug, hvor jeg tydeligt kunne mærke, at det var en stor fisk i den anden ende. Fisken tog godt med line af, og den opførte sig meget som den lange på over 30 kilo, jeg fik på samme sted i marts 2021. Efter en lang og sej kamp kom fisken endelig til overfladen, og det var ganske rigtigt en stor lange.
– Vi forsøgte at veje fisken i båden, hvor den trak vægten ned til over 32 kilo, selv om det ikke lykkedes os at løfte fiskens hale helt fri af dækket på båden. Længden var 163 centimeter, slutter han.
Har du selv været på havet, så send os gerne en beretning om din fangst og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Rudolf Svensen med sin kæmpestopre lange fra Norge.
mar 31, 2022 | Nyheder
Leif Krause er en virkelig dygtig og aktiv specimenfisker, der har givet den fuld gas ude ved de sydsvenske vande i mange år. – Endelig efter 30 års geddefiskeri lykkedes det mig at fange en gedde over de magiske 15 kilo, fortæller han til fiskogfri.dk. I løbet af årene har jeg fanget næsten 45 gedder over 10 kilo med topfisk på 14,15 på spin i 1993 og 14,36 kilo på flådtrolling i april 2009. De mange ti´ere er generelt taget på spin, woblertrolling, flådtrolling med agnfisk, sink-and-draw, ismede og flådmede. Nogle storgedder op til 13,4 kilo er også taget på aborrefiskeri med 0,20 mm line. Men – drømmen om en 15 kilos gedde har indtil for nylig blot været en drøm. Lige indtil en rimte fisket under et flåd overlistede den 125 cm lange 16,44 kilos gedde, som du kan se ovenfor. Den sydsvenske gedde blev naturligvis genudsat, så den kunne sikre de fremtidige generationer, slutter han.
Gedden er i Danmark fredet i ferskvand lige nu og indtil 1 maj kl 00 i ferskvand og indtil 16 maj kl 00 i brakvand
Husk at du kan læse en hel masse artikler om geddefiskeri på Fisk & Fris artikelarkiv her – og vil du gå endnu mere i dybden kan du købe bogen “Geddefeber” her.
mar 31, 2022 | Nyheder
– Forleden da solen skinnede fra en skyfri himmel, havde jeg endnu en gang taget min ældste datter med ned til Roskilde Fjord, som vi bor tæt ved, fortæller Jesper Silword. – Jeg havde dagen forinden fanget min første ørred i fjorden – eller rettere sagt, jeg nettede 5 styk på 2 timer fra en tange i fjorden. Dét i sig selv var en kæmpe forløsning, da jeg havde min lysterfisker debut i maj 2021. Siden da har ikke haft andet end nulture i min jagt på ørreder – både i Roskilde Fjord og Isefjord.
– Så på denne dag var optimismen høj – oven på lørdagens gode fiskeri. Klokken havde lige passeret 13, og jeg startede samme sted som dagen før. 9 fods stangen var rigget til med en Savage Gear Sandeel Brown Copper Red Dot gennemløber på 19 gram, da det havde været nøglen dagen før. For enden sad en Owner S-31 enkeltkrog for at undgå at få for meget tang på krogen.
– Undervejs mødte jeg et par andre lystfiskere, der fortalte, at de havde ramt en god stime i løbet af formiddagen, men at de ikke havde haft nogle hug i et godt stykke tid nu. Jeg bevægede mig ned af tangen på den nordlige side, hvor vinden kom fra nord. Bagefter affiskede jeg den sydlige side, uden nogle hug eller følgere. Vi tog en pause på en lille time, og jeg besluttede at give fiskeriet en ekstra chance på den nordlige side – tæt inde ved land. Jeg lagde mit første kast, tog 10-15 indspininger i relativ højt tempo, mærkede et hug som jeg svarede igen med et tilslag – og så var der flex på klingen!
– Jeg kunne straks mærke, at jeg havde at gøre med en fisk i god kondition. Den var bestemt ikke tilfreds med at sidde fast for enden af linen! Jeg løsnede bremsen samt lod fisken tage nogle udløb, og inden jeg vidste af det, stod jeg med dette pragteksemplar på 56 centimeter og cirka 1,6 kilo. Heldigvis havde jeg min 5 årige datter, Luna, med som fotograf, til at forevige mindet om et helt fantastisk fiskeri ved Roskilde Fjord.
mar 30, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
– Peter Hampe og Tante Kerstin fra Team Westin I Tyskland har netop været Holland for at fiske efter store aborrer, hvor de også mødte svenske Jörgen Larson, lyder det fra Westin Fishing. – På førstedagens fiskeri var der meget vind, men på trods af dette fik de to flotte aborrer på 49,5 og 50 centimeter. Og på anden dagen blev det endnu vildere:
– Peter lagde ud med en 50 centimeters aborre allerede om morgenen, og et par timere senere fangede han sit livs fisk, da en kæmpeaborre angreb hans 6 cm Buzz Bite i farven Bling Perch. Aborren var 54 centimeter og utrolige 3,4 kilo – hvilket er en af de største veldokumenterede aborrer, vi har hørt om. Som en afslutning på dagen fik Peter også en kæmpeaborre på 52 cm og 2.83 kilo om eftermiddagen. Lidt af en vild dag, må man sige!
mar 30, 2022 | Nyheder
Catch & release fiskeri er de fleste steder den mest skånsomme og anvendte fiskepraksis til at passe på de relativt skrøbelige geddebestande. Man ved dog, at dødeligheden er cirka 7 %, og at denne praksis selv bedrevet efter de mest moderne metoder – også kan påvirke fiskenes fysik og adfærd på flere områder. Den seneste forskning publiceret i det anderkendte tidsskrift Fisheries Research af Henrik Fink og en stribe andre forskere, viser dog, at C & R fiskeri i brakvand umiddelbart inden geddernes gydning ikke har nævneværdig – om nogen – negativ indflydelse på geddernes ankomst til gydepladserne, modning af kønsprodukter eller overlevelseschancerne for de befrugtede æg.
Du kan læse mere om det videnskabelige studie hvis titel er “Examining the effects of authentic C&R on the reproductive potential of Northern pike” her.
Interesserer du dig for geddefiskeri, så husk at vi har masser af gode, dybedegående geddeartikler I fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
mar 29, 2022 | Nyheder
– Efter at have knoklet rundt på flere pladser fra morgenstunden, med kun mindre fisk der daskede til blinket, blev min makker og jeg enige om at vi skulle prøve noget andet, beretter Mathias Jacobsen. – Og det blev endnu en af perlerne på Østfyn, som på denne tid af året, er kendt for at kunne kaste en stor fisk af sig. Vi knoklede os igennem det meste af pladsen, mens solen og varmen fik fat. Det satte lidt gang i sagerne, med fisk der ikke bare puffede til blinket.
– Da vi nåede stykker, som er der jeg har fanget flest store fisk, havde jeg i et af de første kast en rigtig god fisk efter blinket. Jeg nåede kun lige at sige til min makker, “at der var fisken vi er der for, men den vil ikke ta’!” Et kort kast i samme retning, og så var der fast fisk. Jeg så hurtigt fisken og kunne konstatere, at det ikke var samme fisk, men stadig en fin fisk, der målte 60. Den anden, fik chancen, og kort efter gik turen hjem. Resten af dagen blev nydt i solen på terrassen. Havørreden tog “Den Flade” i 10 gram fra Kent Andersen og Jack Rapid.