Det er for alvor forår i Danmark når den næbbede hornfisk invaderer de danske farvande i milliontal. Ingen anden fiskeart formår at få så mange mennesker ud og lufte fiskestangen herhjemme, og det er ikke uden grund. Hornfisken er talrig, er forholdsvis nem at få i tale, giver en fin fight og så smager den fantastisk.

AG DAVID NILSEN

– JEG TROR DER ER HUG! Min otte årige nevø Casper har tålmodigt holdt øje med bobleflåddet og bekendtgør sin formodning, mens han i fuldt firspring styrter gennem stenene på stranden hen i mod stangholderen. Der gives tilslag, og så begynder han at fighte fisken ind mod land i rutineret stil. For halvanden time siden havde han aldrig prøvet at fange en hornfisk. Nu er den ottende fisk ved at være en realitet, og han har helt styr på teknikken.

Vi får ved fælles hjælp afkroget og aflivet fisken, og så bliver endnu et lille sildestykke kastet ud i bølgen blå. Min fætter og onkel har resultatløst forsøgt sig med nogle blink lidt henne ad kysten, og da vi alle samles til sandwich og en tår at drikke, får Casper hurtigt fortalt de to, hvordan de skal fange hornfisk.

FRA MIDTEN I APRIL begynder hornfisken at dukke op herhjemme, og lige nu i maj er de overalt i de indre danske farvande. De første er de største siger man, men denne fortrop kan være sværere at få til at hugge, da de har fokus på den forstående gydning. Hurtigt derefter ankommer de store stimer og maj er topmåned for hornfisken. Det er praktisk taget muligt at fange dem langs alle vores kyster. Dog er der altid nogle steder der har større forekomster af hornfisk end andre. Dette er typisk steder, hvor man er tæt på dybt vand, for eksempel stensætninger og moler, hvor man kan kaste ud til en sejlrende.

Hornfisken har mange sylespidser tænder på en benhårdt næb, hvor det er svært at kroge fisken. Her er silketråden helt optimal, da den filtrer sig godt ind mellem tænderne, så den ikke så let ryger af blinket.

Hornfisken har mange sylespidser tænder på en benhårdt næb, hvor det er svært at kroge fisken. Her er silketråden helt optimal, da den filtrer sig godt ind mellem tænderne, så den ikke så let ryger af blinket.

Områder med stærk strøm er også gode spots, og disse findes ofte ved smalle passager omkring øer, og hvor fjorde og bælter starter. Her koncentreres fiskene, og det samme gør mange lystfiskere. Men – snyd ikke dig selv, dine fiskekammerater eller din familie for at finde en skøn plet langs en af vores skønne strande til en hyggetur efter hornfisk, hvor madpakken og det sociale samvær kan nydes uden at man skal stå skulder ved skulder med andre. Vi har taget en snak med en række grejhandlere rundt omkring i landet og her kommer deres bud på de mest populære steder at fiske efter hornfisk anno 2015.

HORNFISKEN LANDET RUNDT: Når hornfisken gør sin entré til Limfjorden fra Nordsøen, kommer den til den første smalle passage med stærk strøm. Den lange mole ved Agger og høfderne ved Thyborøn er steder, hvor man kan komme i kontakt med fiskene.

Fortsætter vi ind i Limfjorden er området omkring broen ved Oddesund og kajerne ved Ålborg samt Nørresundby, sikre pladser i det Nordjyske. Molerne ved Skagen, Frederikshavn og Hanstholm er ligeledes andre gode steder, sammen med molen ved Løkken og høfderne ved Lønstrup.

I Vestjylland er sluserne ved Hvide Sande og Torsminde toppladser for de langnæbbede. Disse pladser er kendetegnet ved en smal og strømfyldt passage fra åbent hav ind til fjordene, men også af mange lystfiskere, der står skulder ved skulder.

Fiskeri efter hornfisk er både sjovt og underholdende

Fiskeri efter hornfisk er både sjovt og underholdende.

I den nordlige del af Østjylland er Havnø i Mariager Fjord og Udbyhøj i Randers Fjord sikre pladser. Djursland har rigtig mange gode kystpladser og alle de kendte havørredpladser har også bundforhold, der tiltrækker hornfisken. Gjerrild, Fornæs og Sletterhage Strand er nogle af de steder der fremhæves. Havnen i Århus er også et godt spot i det østjyske sammen med Den Permanente og Fløjstrup Strand.

Længere sydpå er Dæmningen ved Alrø i det yderste af Horsens Fjord en god plads. Ved indsnævringen af Lillebælt findes der tre rigtig gode pladser, nemlig Fredericia Havn og Ammoniakhavnen på Jyllandssiden samt Middelfart Havn på Fynssiden.

Siø dæmningen i det sydfynske, molerne ved Knudshoved og Måle Strand er andre klassiske fynske hornfiske-hotspot.

Sjælland disker også op med mange gode steder, hvor det er muligt at få en god portion hornfisk på land. Halskov Rev ved Korsør, Sjællands Odde, Dæmningen ved Lammefjorden, Munkholmbroen i bunden af Isefjorden og Hornbæk Rev er populære steder, men det mest kendte og velbesøgte sted er uden tvivl Kronborgpynten.

Sluseholmen i Københavns Havn er et yndet sted for storbyens lystfiskere og længere sydover er Stevns og broen ved Guldborg, sikre pladser når man går efter steder med en stor koncentration af hornfisk.

Øverst Silketråden og nederst efterhængt lille trekrog

Øverst Silketråden og nederst efterhængt lille trekrog.

DEN HELT KLASSISKE METODE til at fange hornfisk er spinnefiskeri med slanke og livlige blink, der efterligner tobis. Hornfisken er en hurtigsvømmer, der nemt svømmer sit bytte op. Dette, i kombination med at vi træffer hornfisken i de øvre vandlag, gør at agnen skal spinnes hurtigt ind. Gerne så hurtigt, at blinket fra tid til anden bryder overfladen. Man vil ofte opleve nogle hug, der nærmest føles som om, at fiskene slår til agnen. Og det er faktisk, hvad der sker i praksis!

Hornfisken er lidt kluntet med sit lange næb, hvis den skal svømme en fisk op og sluge den. Dens jagt foregår på den måde, at den slår til sit bytte, vender om og sluger den skadede fisk. Oplever man hug, men ikke får fiskene kroget, kan man med fordel lave nogle korte spinstop.

Et spinstop betyder, at man stopper inspinningen et kort øjeblik for derefter at genoptage den. I det øjeblik man stopper med at spinne ind, vil blinket dale gennem vandet som en skadet eller død fisk, og vil ofte nå at blive samlet op af hornfisken, inden man påbegynder inspinningen igen.

På grund af sit lange næb kanhornfisken være svær at kroge. Et gammelt råd er at afmontere krogen fra blinket og binde et stykke nylonline på tre-fire centimeter mellem blink og en trekrog der er markant mindre. Den efterhængte krog giver en meget bedre krogningsrate.

I de senere årtier er Silkesnoren blevet et meget populært alternativ til kroge. »Snoren« er lavet af en masse små tråde, der er bundet sammen og udgør en løkke. I stedet for en krog på blinket, monterer man silkesnoren. Hele konceptet går ud på at hornfiskens små tænder, der sidder tæt på det lange næb, vikler sig ind i tråden. Med silketråden opnår man det bedste »krogningsresultat« til fiskeri efter hornfisk. Metoden er genial, når man har mindre børn med ude og fiske. Ofte vil børnene gerne have at der sker noget, og med en silkesnor på blinket, kan man lade dem kaste med blink, uden risiko for kroge på afveje.

Ulempen er at hvis en stor havørred hugger – ja så får man den selvfølgelige ikke. Og det kan godt ske.

Hornfisk på blink

Hornfisk på blink på den helt gammeldags måde vil også fange – du misser bare mange flere fisk.

BOBLEFLÅD OG SILDESTYKKER er en anden klassiker til fiskeri efter hornfisk. Bobleflåddet køres på hovedlinen og med den lille stift, der sidder i den ene ende af flådet, justerer man den dybde som man vil fiske i. En meters penge mellemflåd og krog er generelt meget passende. Krogen kan være en enkeltkrog eller en trekrog.

Brug forholdsvis små kroge, da hornfisken har en lille mund. Sild er en suveræn agn og skærer man stykkerne som små vimpler, der er cirka en cm brede i den brede ende og tre-fire cm lange, så er man godt kørende… ja faktisk er der nærmest garanti for at få en stribe hornfisk på land!

Har man mulighed for at komme ud i en båd eller jolle, kan man gøre rigtig gode fangster. De føromtalte metoder fungerer fint fra både drivende eller opankret båd. Man kan også trække blink efter båden, mens man sejler. Er det de største hornfisk, man går efter, kan det klart anbefales at tage ud i båd og jagte dem længere fra land.

 

Havørred - Refleksioner på kysten
Både tobis som her og sildestykker er super agn til hornfisk

Både tobis som her og sildestykker er super agn til hornfisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This