Fantastisk størfiskeri i Nordvestsjællands Fiskepark

Nordvestsjællands Fiskepark har kastet en lang række af kæmpefisk af sig på det seneste, og Henrik Carl er en af dem, der har besøgt søen. – Påskeferiens første fiskedag blev brugt på størfiskeri, og det blev en af de dage, jeg ikke glemmer lige med det samme, fortæller han til Fisk & Fri. – Jeg ankom kl. 8 om morgenen, og allerede efter ca. 20 minutters fiskeri fik jeg det første hug. Det var en hvid stør på ca. 25 kg, der gav kamp til stregen. De næste timer gav nogle lidt mindre fisk diamantstører op til 17 kg og stjernestører op til 7,2 kg. Herefter begyndte de større fisk at ankomme til pladsen, og i løbet af eftermiddagen fik jeg bl.a. en diamantstør på 28,1 kg, to belugaer på 30-35 kg, en hviluga på 40,3 kg og en hvid stør på 40,5 kg. Herefter fulgte en svær periode med flere småhug, som jeg ikke krogede, og netop som jeg overvejede at pakke sammen, krogende jeg en fisk, som indledte fighten med et vildt udløb på over 50 meter. Efter en virkelig opslidende fight, hvor vinderen ikke var givet på forhånd, kunne jeg guide en fantastisk hvid stør på hele 66 kg ind i den lavvandede landingskanal – året største fisk for mit vedkommende indtil videre, slutter han. 

Du kan se, hvordan Henrik Carl fisker efter stør i denne video på Fisk & Fris youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

FIN TORSK FRA NORDHAVNEN

– For et par dage siden fik jeg endelig tid til det jeg elsker allermest – nemlig at tage på fisketur. – Sådan lyder der fra Alberto Parrinnello. – Vejrudsigten så ret god ud. Solen skinned, og det blæste ikke for meget. Klokken 11.30 tog jeg ned i Københavns Nordhavn, hvor jeg tidligere har gjort nogle gode fangster af torsk. Med mig havde jeg min “Molix Skirmjan” stang, og jeg valgte at montere et 18 grams blink for at se, om der var nogle havørreder I nabolaget.

– Efter en del kast opgav jeg dog min havørredmission og skiftede i stedet til en jig, så jeg kunne fiske noget dybere efter torsk. Efter blot nogle få kast fik jeg et rigtig godt hug, og snart kunne jag lande en flot torsk med super smukke farver. Godt jeg skiftede teknik, slutter han.

Du kan lære en masse om fiskeri efter torsk i Københavns Havn i denne video på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

FLOTTE BÆKØRREDER FRA HADSUND PUT AND TAKE

Foråret er den tid på året, hvor der udsættes allerflest specialørred som fx bækørred, kildeørred og tigerørred rundt omkring I vores mange put and take vande.

– Jeg har haft meget held til specialørrederne med MO gennemløberen fra ABU i gul/orange, og igen idag var der bud efter den, siger Dennis Folkersen. Disse to flotte bækørred, som du ser på billedet ovenfor, blev fanget lige efter hinanden! Den ene leverede en heftig fight, hvor den søgte mod bunden flere gange. Min Carabus Cassiopeia klarede fighten til UG! Alt i alt en helt fantastisk dag!

Husk at vi har masser af gode, dybdegående artikler om fx teknikker og grej til put and take fiskeri i Fisk & Fris store artikelarkiv her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

ÅRETS FØRSTE STORKARPE

– Efter en del gode fisk igennem vinteren som blevet fanget i mindre vande, skulle jeg nu endelig angribe en af de større søer på Vestsjælland, siger Paule Bräsel. – Turen var egentlig en ret spontan kort overnatning uden forberedelse. Da jeg ankom ved søen ved 19 tiden blev tiden brugt til at lægge mine tre stænger først og så sætte bivvyen op bagefter. Alt skulle ligge godt, inden det blev mørkt. Jeg fordelte to stænger på den modsætte brede under nogle buske og en stang i kaste afsted ved egen bred.

– De første to fisk blev to brasen der meldte deres ankomst på de sparsomme fordringer, jeg havde lagt ud. Jeg fiskede 14mm Mojo og Piña popups på en håndfuld boilies af samme slags, garneret med lidt groundbait og flavour. Midt om natten var det den gule Mojo , der gav pote og efter en lang fight kunne jeg for første gang i år se en massiv spejler ved overfladen. Der den kom tætterede på røg den rimelig hurtig i nettet og et kig på vægten afslørede, at den første over 15 kg i denne sæson allerede var fanget. Sikke en dejlig start på en af de større søer.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

GILLELEJE GÅR I FISK: Surfcastere i aktion

På lørdag har du mulighed for, at se nogle surfcastere i aktion på stranden lige vest for Gilleleje Havn. Det er medlemmer af Dansk Surfcastingklub, der vil demonstrere, hvad surfcasting går ud på. Det sker i forbindelse med det store arrangement ”Gilleleje går i fisk”.

De viser forskellige agn og agnkombinationer – samt hvordan man får agnen yde så lille luftmodstand som muligt. De avancerede forfang de bruger, den særlige kasteteknik, de kraftige stænger og tunede multihjul, gør tilsammen at det muligt, at kaste agnen langt ud.

Surfcasting i Danmark er meget populær blandt surfcastere fra vores nabolande. Tyskere, belgiere og hollændere, er vilde med de fiskemuligheder, vi har langs de danske kyster. Og på samme måde tager danske surfcastere også til andre lande fx Irland og Island.

Hvis du vil med på vognen, så er det nu du skal benytte dig af lejligheden til at få noget mere at vide om surfcasting på denne dag.

Foto: Bue Poulsen

 

 

Du kan læse meget mere om surfcasrting i Danmark på hjemmesiden her.

 

Surfcasting I Danmark

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

PÅ TORSKETUR I HAVNEN

– En nylig formiddagstur i Københavns Havn gav tre rigtig fine fisk, fortæller Jacob Bøggild. – Jeg lagde ud ved Operaen og fik hurtigt en torsk på tre kilo rent. Det er en oplevelse at se en pæn fisk stige op gennem det klare vand, når den store bygning kaster skygge og giver totalt læ for vinden – næsten som et drømmesyn. Jeg fik ikke mere, selv om der givet var flere fisk i område. Der var for meget tang på bunden, og jeg havde ikke alternativer med til det gængse fiskeri med jig.

– Efter en del debat med mig selv, valgte jeg at tage videre til strækket over for Diamanten, og det var ikke en dum beslutning. Andet kast gav en fornemt fightende tokilos torsk. Og et par kast senere var der hug igen. Denne gang en lige så flot kæmpende torsk på næsten samme størrelse. Vi må håbe, fornuften sejrer, så dette spændende og tilgængelige fiskeri, som så mange har fornøjelse af, kan få lov at fortsætte, slutter han.

Du kan læse mere om forslaget om forbud mod torskefiskeri i Københavns Havn, som pt er til høring her. Hvis du vil forhindre fiskeforbuddet kan du også selv skrive et høringssvar.

På Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis, kan du se denne video om torskefiskeri i Københavns Havn.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

50 KILO+ BELUGA FRA SIMONS

– Forleden gik turen til Simons Størsø, fortæller Erik Rasmussen. – Jeg havde booket to dages fiskeri i håb om at få fat i nogle af søens store stør, for jeg ved, at søen kan fiske rigtig godt på denne tid af året. Og jeg gik ikke skuffet hjem.

– Fiskeriet gik i gang klokken 17, og der gik kun et par timer efter ankomsten, inden den første store stør var på krogen. Jeg tabte desværre denne kamp efter 10 minutters hård fight, og øv – det var ellers en rigtig god fisk, så jeg var lidt ærgelig over at miste det første tilbud. Jeg skulle dog ikke vente længe, før jeg havde en ny kæmpestør på krogen, som holdt mig godt beskæftiget en 20 minutters tid. Det var en kæmpe belugastør, som kom i slyngen, og den trak vægten ned på 48,5 kg: Ny PR. Så turen var som sådan hjemme allerede på første fisk!

– Herefter fik jeg en mere på 35 kg. Inden jeg gik til ro, hev jeg stængerne op for natten, fordi det blæste rigtig meget og var hunde koldt. Jeg havde derfor ikke lyst til at komme ud af posen i tilfælde af fisk. Men jeg stod op tidligt, og så var det ellers ud med stængerne igen. Der gik en times tid, så fik jeg en fantastisk fisk på 45,5 kg, så det var en god start på dagen. I løbet af formiddagen fik jeg igen et tungt hug af en mega stor stør, og efter endnu en hård fight kom den også et smut i vejeslyngen. Her skete der dog desværre bare det, at min vægt lige pludselig ikke kunne veje normalt, den var blevet ustabil, så jeg måtte bare sætte den ud igen efter nogle gode fotos med hjælp af Nicolai Ulrik, som tilfældigvis var kommet forbi. Men stor var den: Holdt op i mod den jeg fik på 48,5 kg, så ville jeg sige denne var over de 50 kg. Det lykkes mig at fange seks store og flotte belugastør i alt, på 30 35 37,5 45,5 48,5 og så måske en 50 + Så helt igennem en fantastisk tur!

Hvis du vil vide mere om størfiskeri så se fx denne video fra Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

GROV ABORRE FRA LILLE SØ

– Igennem flere år har jeg fisket i en mindre sø, hvor jeg har fanget aborrer op til omkring 1,2 kilo, hvilket har været rigtigt fine fisk taget søens størrelse i betragtning. Fiskene har generelt været i hugget meget af efteråret og om vinteren, men mon ikke de også kunne fanges her hen tæt på gydningen.

– Aborrerne skulle i hvert tilfælde have et skud, så bevæbnet med et par stænger og en bøtte orm, gik turen til søen, hvor jeg kunne rigge stængerne til ved 18 tiden. Jeg fangede hurtigt rigeligt af skaller og rudskaller til agn, og derefter kunne fiskeriet efter de store aborrer gå i gang.

– To flådstænger med levende skaller kom ud midt i søen, og så var det bare at vente. Der var lidt pillerier ved skallerne, og de kom flere gange ind med bidemærker og manglende skæl. Til sidst lykkedes det at få krogen i en rovfisk, som var en rigtig god og rogntung aborre på 1,6 kilo og 46 cm. Fisken var blot en anelse fra min personlige rekord, som er på 1,72 kilo. Fisken, som jeg har døbt Sara, kom efter en hurtig fotografering tilbage i søen, så den kan få lov at smide sine æg inden alt for længe, slutter Kasper, der har hjemmesiden fiskefoto.dk.

Du kan læse mere om søernes rovfisk i vores artikelarkiv her.

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

PÅSKEØRRED PÅ KYSTEN

– Det er snart ved at være en tradition, at påskeferien involverer en signifikant mængde timers havørredfiskeri i mit sommerhus på Lolland, siger Jakob Stein Bügel. – Efter et par dage med undermålere og halvsvære forhold, havde jeg faktisk planlagt at tage en dags pause, men da jeg fik en pakke bombardaflåd ind af døren til min nye 9 fods kyststang, skulle de da lige testes!

– Pladsvalget faldt på en, for mig, uprøvet kyststrækning, der ligger i forlængelse af et af mine favoritspots – jeg kunne jo ligeså godt lave lidt rekognosceringsarbejde. For enden af forfanget sad en hjemmebundet baitfish flue af grizzly craftfur og med rainbow dubbing som krop. Der gik ikke længe, før en målsfisk sultent fik kastet sig over min lille flue i det spritklare vand.

– Men – det var først, da ryggen begyndte at værke, og at savnet til min fluestang begyndte at melde sig, at en blank grissebasse valgte at inhalere min flue helt ude i kastet på ultra lavt vand. Sikke dog en fight, det var med badutspring i det spritklare vand! Til sidst kunne jeg nette denne smukke havørred i kanon kondition på 60 cm. Det var en dejlig start på påsken, for sidste påske skulle der slides mere for det. Hvor føler man sig bare priviligeret, at man kan gå ned og få sådan en fisk i baghaven!

Også sidste Påske fik Jakob en flot havørred ved sit sommerhus, som du kan læse om her.

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel