Ja – du hørte rigtigt. En af de første makreller er lige fanget, og det skete i Sejrøbugten forleden:
– Jeg har båden i Havnsø, og det var således her, at vores fisketur startede, fortæller Einar Paulsen. – Årets første tur er altid noget specielt, så min kammerat og jeg satte stængerne med en vis grad af forventning. Det viste sig hurtigt, at der var masser af hornfisk i god størrelse, men så fik jeg lige pludselig et noget anderledes hug, der viste sig at være fra en makrel, nemlig denne flotte fyr i udemærket kondition. Det er sikkert en, der har overvintret.
– Sidste år blev de første makreller her i området fanget i slutningen af maj, hvor det var helt normalt at få fx 20 fine makreller på en tur. Vi går en spændende tid i møde, slutter han.
Savner du lidt go´ makrelenergi og vil være klar til, når det går løs, så tjek denne video om makrelfiskeri på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.