FORÅR & FØDSELSDAGSFLYNDERE

– Jeg fik for noget tid siden tilbuddet om at komme med på tur til Saltstraumen Brygge efter forskellige arter, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til, fortæller Mikkel Mahatma Altmann. – Turen lå hen over påsken, som for mit vedkommende altid bliver udnyttet til en eller anden form for fiskeri. Normalt er det karperne, der står for skud, men denne gang var det altså de mange arter i det norske.

–  Min fødselsdag havde jeg også glæden af at fejre i det norske, hvilket kun gjorde turen endnu bedre! I løbet af de 5 fiskedage havde et fint fiskeri efter bl.a. torsk og sej. Målet med turen var dog hovedsageligt de lumske helleflyndere. Der findes mange metoder til at fange disse, men jeg syntes klart, at kastefiskeriet med gummidyr er den sjoveste.

– Turen resulterede i flere flyndere på kastegrejet, men især én skiller sig ud – nemlig et fint eksemplar på 144cm og lige over 36kg. Den fine helleflynder blev endda fanget på min fødselsdag, og den var altså den bedste fødselsdagsgave, jeg kunne ønske mig, slutter Mikkel.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

GEDDECUP I SCT. JØRGENS SØERNE 1. MAJ

Geddepremieren står for døren, og det fejrer Fiskeklub København med Geddecup i Sct. Jørgen søerne søndag d. 1. maj. Alle er velkomne – og det koster 50 kr. at deltage. Sport Dres er samarbejdspartner og har sponsoreret præmier til de tre længste gedder på dagen.

Kribler det i fingrene for at få luftet woblere og jerkbaits efter geddefredningen, så skal du ikke vente meget længere. Søndag d. 1. maj er det nemlig geddepremiere, og holder du til i København, har du mulighed for at skyde sæsonen i gang i Sct. Jørgen søerne i det indre København. Det er Fiskeklub København (www.fiskeklubkbh.dk), der i samarbejde med Sport Dres står bag arrangementet.

Det vil være tilladt at fiske i de to Sct. Jørgen Søer fra kl. 10-13, og der vil være præmier til dagens tre længste gedder.

Program:

– Kl. 9.00 – Indskrivning for deltagere

– Kl. 9.30 – Velkommen + regler for konkurrencen v. Fiskeklub København

– Kl. 10.00 – Startskud

– Kl. 13.00 – Fiskeriet slutter

– Kl. 13.30 – Præmieoverrækkelse og tak for i dag

Der må kun fiskes med en stang pr. person og kun med kunstagn.

Deltagerloft på 100 pers.

Arrangementet er åbent for alle.

TILMELDING VIA MOBILEPAY: 3362EK Mærk overførslen med ”Navn + Geddecup”.

Pris:Ikke-medlemmer: 50 kr. Fiskeklub København-medlemmer: 1 kr

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE HAVØRREDER FRA GOTLAND

Slutningen af april er en fantastisk tid på svenske Gotland, og der bliver hvert år taget nogle kapitale havørreder langs de smukke klippekyster.

En af dem, der har haft succes, er den lokale ekspert og fiskeguide – Daniel Arvidson: – Efter en skyet og fisketom morgen brød solen igennem midt på dagen – og pludselig var fiskene på finnerne. Og inden længe fik jeg den fantastiske ørred, som du ser ovenfor. Havørreden huggede på gennemløberen Fladbukken i 28 gram.

– Sæsonen har ellers gået godt herovre, men der er selvfølgelig også svære dage ind i mellem, fortsætter Daniel, der nu har haft én sæson med guidefirmaet Fishyourdream. – Jeg har fundet en del nye pladser, som har givet godt i løbet af foråret, så det bliver spændende at se, hvad sæsonen bringer, slutter Daniel.

Flere danske fisketeams er lige nu på Gotland for at fiske efter havørred, så vi håber snart på at kunne vise noge rød-hvide fangster fra den støre ø i Østersøen.

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

LAKSEFORÅR VED VARDE Å

Indtil videre er der indrapporteret 86 fangne laks i Varde Å, hvoraf 68 er hjemtaget. Her får du en af de flotte fangster:

– Alt var pakket samt klar, og jeg skulle bare fiske laks, laks, laks. Det skriver Stefan Lindén til Fisk & Fri. – Men så begyndte hosten at komme, og jeg fik det mere dårligt. Klokken fire om morgenen var både min kammerat og jeg på pladsen. Vi hyggede og snakkede, hvorefter vi gik mod vandet, da det begyndte at lysne op. Jeg kunne godt mærke på min krop, at der var noget galt.

– Efter en fantastisk morgen, hvor mine venner havde fået fisk, måtte jeg give op, for jeg hostede og havde ondt over alt. – Jeg bliver sgu´ nød til at tage hjem igen, sagde jeg til de andre. Da jeg kom hjem havde jeg 39 i feber og lå syg i 3 døgn cirka. Så begyndte jeg at blive frisk igen. Min gamle fiskeven skrev så, om vi skulle have en aftentur. Og selvfølgelig var jeg klar. Han havde ikke bilen, da konen brugte den. – Jeg kommer og henter dig skrev jeg, og så tager vi ned, hvor jeg ved, at der plejer at stå fisk.

– Fisk lige den strømrende igennem i egen side her, sagde jeg til min ven, der først lige var startet i åen sidste år. Så går jeg lidt længere ned og starter. Pladsen jeg gik ned til, var der, hvor jeg havde fået min første laks. Jeg satte en lille rød flue på og begyndte at fiske i det område, hvor jeg vidste, at der stod fisk. Og efter 10 kast – BANG – så var den der. – Så der fisk, råbte jeg til min makker. Allerede efter 20 minutters fiskeri var vi på vej hjem igen med en flot laks på 97 cm og 8.5 kg: Stål blank med løse skæl over alt. Så var 2022 sæsonen for alvor skudt i gang.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

LAKS: IHÆRDIGHED BETALER SIG

I Storåen er der siden premieren den 16 april fanget 86 laks, hvoraf der er hjemtaget 75. Af havørreder er der fanget fire, som alle er genudsat.

En af dem, der har lykkedes med at fange en flot forårslaks er Michael Malling Nielsen, som forleden var ude at fiske ved Storåen:

– Ihærdighed betaler sig, skriver han. – Jeg fik denne laks helt inde under egen brink på bundfisket orm. Den gjorde ikke meget væsen af sig, bumlede lidt rundt, lavede et lille udløb – og det var så det: Den lagde sig om på siden, og så jeg lage den i nettet. Dejlig 99 centimeters laks på 11 kilo til undertegnede – Team Ja Hat.

Har du selv været ved åen for at fiske laks, så send os meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Tjek vores mange inspirerende og lærerige artikler om åfiskeri i vores artikelarkiv her.

drømmerejse iFish Travel

KØLIGE APRILKARPER

– Her i april skulle årets første karpesats endelig foretages, fortæller Henrik Arvedsen. – Fire takler blev lagt ud på samme spot – i håb om, at fiskene stod samlet netop dér. Efter aftensmaden, da mørket havde sænket sig, blev det så køligt, at soveposen trak mere end udsigten, så jeg hoppede tidligt i seng. Det viste sig at være en god idé, for allerede kl. 23.30 tøffede den ene bidmelder afsted – velvidende om, at en sløv forårskarpe havde samlet mit takel op. Fisken gik dog på tværs og fik samlet min yderste line op, som satte sig i bunden.

– Der skulle lidt mere end almindelig overtalelse til for at hoppe i gummibåden, som var dækket med rimfrost, men jeg var ikke klar til at opgive årets første fisk. Efter noget tovtrækkeri kom fisken til overfladen i måneskinnet. En lys side bevidnede, at det var en skælkarpe, der havde taget agnen. Glæden over, at det lykkedes at lande fisken, var stor, og efter den var sacket til morgenens fotografering, kaldte soveposen endnu engang.

– Natten forløb uden yderligere hug på de to tilbageværende stænger, men kl. 6.30 kørte endnu en bidmelder igen i typisk roligt forårstempo. Jeg fløj hurtigt ud af posen og gav tilslag. Fast fisk som trak godt, selv om bremsen var klodset. Den havde kurs direkte mod nogle fæle snags, som den desværre satte sig urokkeligt fast i. Jeg lagde stangen tilbage i bidmelderen på baitrunner i håb om, at fisken selv fandt vej ud af det væltede træ. Og det gjorde den, for efter tre minutters tid, der føltes som evigheder, bippede min Delkim igen. Hurtigt greb jeg stangen og lagde massivt pres på karpen, for at få den væk fra snaggen og ud på åbent vand. Det lykkedes, og en almindelig fight kunne begynde.

– På trods af det kolde vand, var der lidt mere krudt i denne fisk, og det tog noget tid, før den også overgav sig og gled ind over netrammen. På land kunne årets første fotosession begynde, inden begge fisk hurtigt blev returneret til deres rette element. Begge karper blev taget på hvide Coconut Unique Pop ups fra Specimen Baits henover en fodring med boilies i samme farve og smag. En sikker vinder i forårsmånederne.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Henrik Arvedsen med sin flotte spejlkarpe.

Henrik Arvedsen med sin flotte spejlkarpe.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED FRA DEN SVENSKE VESTKYST

Det bliver varmere og varmere for hver dag, der går – men stressen begyder at melde sig hvis man skal have nogle havørred før hornfiskene ankommer. Sådan er udmeldingen fra Hashim Al-Husseini. 

Forleden havde jeg en lang og smuk dag på den svenske vestkyst, hvor jeg fik en del mindre blankfisk, indtil den fisk du ser ovenfor endelige huggede. Havørreden kæmpede helt fantastisk, så jeg troede egentlig at den var støre end den i virkeligheden viste sig at være. Men – fisken var – uanset størrelse – mere end rige4ligt til at sætte prikken over  et på en dejlig fiskedag derude i foråret.

Alle fisk huggede på den nye farve på Skinz fra 60 Lures du ser nedenfor, slutter Hashim.

 

Friluftsland

 

Skinz 60-Lures

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE SVENSKE SANDARTER

– Thomas Ringstrømm aka Tommy the Trout og jeg havde booket en dag med Berra Mårdh for at fiske efter sandart i en god svensk sø. Sådan lyder det fra Frederik Eritsian-Hansen. – Forventningerne var nye personlige rekorder, hvilket ikke var meget – og fisk over 6 kg. Alt blev indfriet! Udover at det var en super hyggelig tur, hvor vi fik lækre burgere fra Berra – fangede vi fisk på 9,2 kg og 90 cm, 8,7 kg og 88 cm samt 6 kg og 80 cm. Tommy tog de to største – og så også en fin gedde på 6 kg. Jeg havde nogle rigtig fine følgere også, men de ville ikke lige åbne munden til sidst. Alle fisk huggede på softbaitet Westin Bullteez 18 centimeter, slutter han.

På Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis, finder du flere videoer om vertikalfiskeri og sightspin efter sandart.

 

 

Tradera

 

Endnu en flot sandart sikkert i nettet.

Endnu en flot sandart taget på Westin BullTeez sikkert i nettet.

drømmerejse iFish Travel

TORSK I KØBENHAVNS HAVN – ET FISKERI DER IKKE KUN HANDLER OM FISK

– Da jeg læste om Fødevarestyrelsen forslag om forbud mod torskefiskeri i Københavns havn, blev jeg trist til mode. Sådan lyder det fra Per Ekstrøm. – Endnu en gang vil ”myndighederne” lade forbud og forordninger regne ned over os. Det handler fra myndighedernes synspunkt kun om, hvor ”giftige” fiskene i havnen er. Den mentale gevinst hos dem der fisker og eventuelle besparelser andre steder i samfundsøkonomien tages der ikke højde for. Tænk på dem der får et mentalt udbytte at af fiske i havnen. Der kan med garanti spares mange piller.

Fiskeriet i havnen har over 100 år på bagen. Og vandet har ikke alle dage været rent og pænt, men et kapitel i en næsten 75 år gammel bog beskriver ganske kort hvad det handler om. Det er en bog skrevet af en ærke københavner, nemlig skuespilleren, instruktøren, forfatteren og ikke mindst lystfiskeren Svend Methling. En kort indledning fra kapitlet, ”Torsken”, i hans bog ”De små fiduser ved lystfiskeri”, fra 1948, beskriver, hvad det handler om – nemlig om mere end blot fisk. Det er en bog bureaukraterne med fordel kan læse for at forstå sammenhængen:

Torsken

En efterårsnat, når byen er ved at falde til ro, når ”bifferne”, teatrene og restaurationerne har lukket deres port, og de sidste overfyldte sporvogne er ved at runde Rådhuspladsen, kan man se nogle underlige mennesker, for det meste i tykke, mørke frakker og træskostøvler, med lange stænger bundet på cyklen og en sæk på bagagebæreren, køre ned mod havnen.

Det er torsken, det gælder – torsken, som om natten søger ind på lavere vand for rigtigt at kunne fråse i de mægtige hundestejlestimer, der undertiden står så tæt, at man kan øse dem op med en ketcher.

Der er mange fiskere, der hælder til den teori, at det er lysene fra buelamperne, der lokker fisken – jeg tror det næppe – passer det dem, kommer de ind alligevel – der så vi i de mørkelagte år; men at det er lettere for dem at finde og få fat i føden, og derfor også lettere at fange dem i lyskeglerne, der er der ingen tvivl om.

Hernede i havnen – på Langelinie – i Svanemøllebugten – i Frihavnen – i Tuborg og Hellerup og Skovshoved havn og mange andre steder, her mødes i oktober- og november nætterne en hel del mennesker fra alle samfundslag – nogle for at få en ret fisk med sig hjem – andre for at lyksaliggøre venner, naboer og kolleger med et par friskfangede fisk, og endelig en del der fiskere fordi de simpelthen ikke kan lade være.

Dagene er ved at blive kortere, man kan ikke nå ud til andet fiskevand efter fyraften – og last not least kan det jo for mange betyde en lettelse på det i forvejen knapt afmålte husholdningsbudget: En del kommer måske bare for at få lidt frisk luft.

På en tid, hvor jeg f.eks. har været på radio om morgenen, til prøve hele dagen og spillet om aftenen, har disse par timer nede i havnen efter forestillingen været af uvurderlig betydning. Man tvinges bort fra spekulationerne over arbejdet, går i seng med en sund træthed og vågner langt mere udhvilet efter 5 timers dyb søvn, i stedet for 7-8 timers urolige drømme.

 

Du kan læse meget mere om Svend Methling i Per Ekstrøms artikel om den berømte danske lystfisker her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel