apr 28, 2022 | Nyheder
Raymond holm fisker røven ud af bukserne i Københavns Havn – og det er ikke kun havørreder og torsk han fanger:
– Jeg har lige været ude og bundmede med levende kutlinger, og her fik jeg ret hurtigt et solidt hug, og så var der ellers en hård fight i gang, beretter han. – Fisken blev bare ved at tage udløb, og det viste sig at være en tromlefed regnbueørred med næste intakt hale, der havde nappet agnen dernede ved bunden. Det var helt klart en overraskende fangst og især på så stor en agn. Regnbueørreden havde taget godt for sig af kutlinger og andre småfisk, som du kan se på billedet nedenfor. Fisken var bare 48cm og vejede 1,7kg, slutter Raymond.
Er du vild med molefiskeri så tjek vores seneste artikel om hornfiskepladser i de danske havne her.

apr 28, 2022 | Nyheder
– Meget har jeg oplevet i mine +50 år med en fiskestang, men forleden dag vil blive husket, fortæller Stig Jensen til Fisk & Fri. – Jeg havde et par fiskedage ved Storåen ved premieren, men uden resultat. I går fik jeg så besked fra lokale om, at der var kommet friske fisk. Jeg valgte derfor at køre tidligt i morges, og allerede i første kast med fluen fik jeg dejlig blanklaks på 90 cm og 7,58 kg.
– Jeg stopper altid mit fiskeri i Storåen, når jeg har fanget min “kvotelaks”, men køreturen er jo lang fra Grenå og helt ud vestpå, så efter nogen overvejelser holdt jeg ind på Bjerringbro’s vand i Gudenåen – mest for lige at dyppe snøren på turen. Jeg valgte orm som agn, og så skete det igen. Allerede i første kast tog en flot laks ormen og efter en kanon god fight kunne jeg med hjælp fra en medfisker lande en laks på 96 cm og 9,14 kg. Det er bare laksefiskeriet i en nøddeskal. Fiskeriet kan kan være så svært, men også virkelig nemt, når heldet er ude. Og det må man sige, at det var her.

apr 28, 2022 | Nyheder
April og maj er højsæson for pighvar langs Vesterhavskysten. En af dem, der har været ude er Kim Nørlem:
– Jeg var taget en tur til Vejers Strand med min mor og far, for nu skulle der fiskes efter de flade. Sådan skriver han til Fisk & Fri. Jeg ville allerhelst fange en pighvar, men de første dage fik jeg kun skrubber og en lille rødspætte. Men så fik jeg endelig den fisk, som jeg havde håbet på – nemlig en pighvar på 4,5 pund. Den smukke fisk blev fanget på almindligt fladfiskeforfang med sild. Så ja – det kan sagtens lade sig gøre uden en masse viden om vind og vejr, slutter han.
Føler du dig inspireret til at prøve fiskeriet efter pighvar, så tjek denne artikel fra Fisk & Fris artikelarkiv.
apr 28, 2022 | Nyheder
Havneområderne i København kan byde på nogle rigtig flotte havørreder, hvis man er på rette tid og sted:
– Jeg var på vej hjem fra arbejde, da jeg ringede til en af min fiskekammerater, som var ud at fiske i nærheden af København, fortæller Jarun Buppha. – Der er fisk, her hvor jeg er lige nu, sagde han, så jeg besluttede mig for at tage ud til ham og være med, hvor det skete.
– Det skulle vise sig at være en god beslutning for efter fem kast fik jeg en havørred på 67 centimeter og 3,5 kg, der leverede en virkelig god kamp. Havørreden, som tog blinket Skruen på 20 gram var ny PR for mig, slutter han.
Der er netop sat 20.000 havørreder ud ved København: Tjek denne video på Fisk & Fris Youtube. Her kan du også selv se, hvordan du kan støtte havørredudsætningerne ved København.
apr 28, 2022 | Nyheder
Tyske Timo Rosche, der er bosat I Norge, gør det sammen med sin ven Sören Leopold temmelig godt med sandarterne for øjeblikket. For et par dage siden kunne vi berette om Timos nye uofficielle norske rekord på 11,83kg og 95 cm. Men – Sören fik også en endnu større sandart på samme tur, som han har holdt hemmelig indtil nu:
– Her ser i fotoet af den vildeste sandart, jeg nogen sinde har set i live – et monster på intet mindre end utrolige 13,67 kg og 101 cm, skriver Sören til Fisk & Fri! Hvilken oplevelse! To gange norsk rekord på samme dag! Det var Sören, der fangede denne fisk, og jeg er mega glad for, at vi fik denne fede oplevelse sammen. Tillykke med giganten, som nok bliver svær at slå lige med det første. Kæmpesandarten huggede på softbaitet Sick Vamper fra Berkley i farven bream.
apr 27, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
I Fisk & Fris grejnyheder tager vi et kig på de nye neoprenwaders – Neorush Bootfoot fra Kinetic, som er et par alsidige og solide waders med mange gode detaljer til fx karpe, stør og søfiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
17 kilos karpen, som du ser på filmen blev fanget forleden på en 18 mm scopex/banan boilie fra CFC-Bait fisket med method-feeder og et Sweet Ariena Stickmix over en sparsom fodring af enkelte boilies.
apr 27, 2022 | Nyheder
– Klokken ni i morges gik starten på den længe ventede Trolling Master Bornholm, der i både 2020 og 2021 blev aflyst på grund af Corona, fortæller arrangøren – Jan Jørgensen fra TV2 Bornholm. – På grund af tæt tåge og en sigtbarhed på 1-200 meter blev starten udsat to timer, men lidt op af morgenen brændte solen igennem tågen og afslørede en spejlblank Østersø. Det er et fantastisk syn herfra, hvor jeg sidder lige nu med høj solskin, blå himmel, helt fladt vand – og masser af både derude.
– For at undgå kaos blev bådene sendt afsted i to starter klokken 9.00 og 9.15. I alt er der 319 både ude fra seks nationer. Træningsfiskeriet har budt på laks op til 16,5 kilo taget af norske Frank Johansen i går (ovenfor). Vi følger naturligvis de nye restriktioner, og det er spændende at se, hvordan fiskeriet bliver – samt hvordan laksebestanden har det derude. Vi har nu fisket i 15 år på samme tidspunkt med samme grej – og på den måde er Trolling Master Bornholm med til at fungere som en slag monitering af laksebestanden, hvor eksempelvis DTU Aqua bruger vores data på blandt andet antal og størrelse af laksene, slutter Jan.
Følg med på fiskogfri.dk de næste par dage, hvor vi holder dig opdateret med den store konkurrence.
Vil du vide mere om laksetrolling i Østersøen, så tjek vores video med laksetrollingguruen Pelle Karlsson her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
Foto: TV2 Bornholm, Garmin Danmark & private.

På grund af tæt tåge i morges blev starten til Trolling Master Bornholm 2022 udsat to timer.

Siden Garmin overtog Navionica har det været muligt at indlejre specielle data til arrangementer som fx Trollingmaster Bornholm, som du ser her. Da opdateringerne sker på daglig basis, vil de specielle markeringer af fx fiskegrænser mv være væk igen, så snart kortet opdateres efter konkurrencen.

Der var 319 både til start ved årets Trolling Master Bornholm 2022.
apr 27, 2022 | Nyheder
– Forårets dappefiskeri efter solbadende karper er en af mine favoritmetoder inden for lystfiskeriet, da det virkelig kan få pulsen op og ikke kræver ret meget tid eller udrustning. Sådan lyder det fra Henrik Carl. – På en tur forleden fik jeg sneget mig ind på nogle smukke koikarper, som jeg har fisket efter i flere år. Jeg missede desværre drømmefisken i modhugget – en rød-hvid-sort koikarpe på mindst 6-7 kg, men som trøstepræmie fik jeg kort efter en rød- og sortspraglet fisk.
– Senere fik jeg øje på en helt hvid silhuet cirka 20 meter ude. Det lykkedes mig at placere et stykke langsomt synkende brød et par meter foran fisken i dens bane, og den virkede straks interesseret. Med stor hast steg den til overfladen og inhalerede mit flåd… Den blev tydeligt forskrækket, så jeg troede egentlig, at løbet var kørt. Et par kast senere tog den dog resolut brødet, og efter en kort fight kunne jeg nette en smuk koikarpe (ovenfor), der efter et par hurtige billeder fik sin frihed igen.
apr 26, 2022 | Nyheder
– Da jeg ankom til kysten, så jeg med det samme, at der var god strøm i vandet og fine bølger, beretter Andrea Antonini. – Jeg fiskede i cirkas 30 minutter med Cicrello blink fra FNV i grøn uden at der skete noget, så jeg skiftede med en umalet FNV danser, og efter de tre første kast, troede jeg, at blinket sad i en sten, men efter et halvt sekund blev der pludselig flået line af hjulet.
– Det tog omkring 8 og 10 minutter at trække denne fisk op, og stenene var meget glatte, så jeg skulle passe meget på ikke at falde. Denne fisk, som huggede kl 19.10 var 73 centimeter. Efter mindre end en time fangede jeg en stk på 56 cm med Danser igen, og lige før forlod jeg fangede en 68 cm en med en umalet Cicerello blink i 28gr. Det var en dag, jeg aldrig vil glemme.