VAMPYRTETRA I REGNSKOVEN

– Normalt forbinder vi i Danmark tetraer med små søde akvariefisk, skriver Fisk & Fris Martin Millinge, der lige nu er på vej hjem fra Amazonas. – Intet kan dog være mere forkert, når det kommer til regnskovens vampyrtetra. Af en eller anden grund er vampyrtetraen på sin vis overset som sportsfisk i de områder, vi har fisket i Amazonas. Dette overraskede os faktisk rigtig meget, for udover at have et tandsæt som kun kan indgyde respekt, så leverer vampyrtetraen en fight, som kilo for kilo overgår alt, hvad man kan finde i danske farvende.

– Når en fisk på 3-4 kilo flår line af hjulet med et bremsetryk sat til max i et nærmest uset tempo, kommer man på arbejde. Fisken skal for alt i verden holdes fri af bunden og alle andre forhindringer, som linen kan sætte sig fast i. Uanset, om vampyrtetraen hugger på topwater woblere eller agn, er det som at sætte krogen i et godstog. Statistisk skal der otte mistede fisk til for hver, som kommer på land, og med flere landede fisk til alle, har vi i den grad været spændt op samt fået kamp til – og over stregen. Glæd dig til vores videoer fra turen, som har været arrangeret af Bingool Fishing, der har specialiseret sig i fiskerejser til Amazonas. Filmene vil snart været at se på Fisk & Fris YouTube kanal.

 

Hvidovre Sport

Tradera

HOLLANDSKE HAVØRRED PÅ MØN

Møn er en populær havørred destination for mange tyske og hollandske lystfiskere, og en af dem, der lige har været afsted til øen, er hollandske Jaimy Posthumus:

– Havørredfiskeriet på Møn har længe været på min bucketliste, og for nylig fik jeg endelig muligheden for at fiske på den smukke ø, fortæller han. – Vejret var fint med en del sydlig vind. Der var meget drivgrøde og ålegræs i vandet ved klinterne, hvilket gjorde det lidt svært at finde de rette steder at fiske, så der blev brugt en del tid med afsøgning og trappegymnastik, inden vi fandt nogle fine steder med gode forhold. Og – med lidt on-line support fra min ven Thomas Sintobin, lykkedes det mig dog at få en smuk fisk på 61 centimeter allerede i løbet af den første dags fiskeri – og efter tre en halv dags fiskeri havde jeg fanget fem ørred – alle taget på Savage Gears Sandeel fisket med Release Connector.

OK – det var ikke let at finde fisk, men hvilke fantastiske naturscenerier! Jeg vender helt sikkert retur til øen i 2023, slutter han.

 

Geddefeber

 

Uanset hvor meget eller hvor lidt man fanger, har man aldrig split sit liv på en kysttut på Møn.

Uanset hvor meget eller hvor lidt man fanger, har man aldrig spildt sit liv med en kysttur til Møn.

Tradera

VESTENVIND OG ABORREHYGGE

– Efterår og blæst høre jo unægteligt sammen, men blæsten giver også en del “land dage”, hvor man så sidder med et håb om, at næste fridag vil være uden for meget vind. Sådan lyder der fra Jan Jensen. – Der er også dage, hvor man kan have en strategi, for at finde lidt læ under kysten, på et sted hvor der er fralandsvind.

– Jeg har længe ventet på, at vind og fridage passede sammen for en tur på Øresund efter makrel, men det trækker sku ud. I stedet fandt jeg under nogle kajakture læ for den friske sydvest vind ved søen, og med pedal kajakken er det bare at styre kurs og afdrift for vinden – ikke helt så tosset. Det er blevet til flere fine ture med gode aborrer ude på skrænterne mod dybere vand, og fede frokost pauser med aborre suppe inde på bredden. Fedt at være kajakmand her i oktober – når vinden ellers vil.

 

Geddefeber

 

En gang frisk suppe på bredden i pausen under aborrefiskeriet.

En gang frisk suppe på bredden i pausen under aborrefiskeriet.

 

Denne aborre huggede et lille, hårdt vibrerende bladebait.

Denne aborre huggede et lille, hårdt vibrerende bladebait.

Tradera

FLUORO PINK UDLØSER HAVØRREDHUGGET

– Efter jeg er flyttet til Sjælland, så er fiskeriet faldet lidt længere ned på prioriteringslisten, fortæller Rahman Salman. – Men – så var jeg på besøg på hjemøen Fyn, hvor Nikolaj Andersen og jeg tog ud på kysterne. Han havde nemlig spurgt, om jeg kunne hjælpe til med en video, hvor vi skulle konkurrere med spin vs flue, og det sagde jeg selvfølgelig ja til.

– Dagen startede ud med en masse havørreder omkring målet, og vi valgte at tage ind på fjordlignende forhold, hvor jeg fik en fin fisk. Fiskene var blevet lidt for forsigtige over for det sort og kobberfarvede Tornado-blink. Jeg valgte derfor hurtigt at skifte til en hidsig hvid med flouro pink, og der skulle ikke mere end to kast, før denne flotte han fisk sad på krogen. Den fik friheden igen, og jeg glæder mig til at se videoen, som Nikolaj sætter op, hvor man forhåbentlig får set noget af fighten.

 

Geddefeber

Tradera

ET PAR FINE VERTIKAL STØR FRA SIMONS

Det er blevet til en del ture med vertikalgrejet efter stør på det seneste – dels fordi det er et ekstremt spændende fiskeri, og dels fordi jeg og et par kammerater lige nu træner til en uges vertikalfiskeri efter maller fra flyderingene i Spanien og måske også Frankrig – lidt afhængig af de aktuelle lokale forhold, når vi tager afsted.

Forleden havde vi en super hyggelig session i Simons Størsø, hvor jeg lagde ud med en lille hvid stør taget omtrent tre meter under ringen. Det er første gang jeg får så lille en fisk, at den er mulig at løfte op i båden, så den var hurtigt afkroget og ude igen.

Det er på ingen måde nemt at fange vertikalstør med LiveScope og vertikalgrej, for de bliver ekstremt let skræmt, når man er lige over dem. Der gik således også adskillige forsøg, inden jeg fik homet perfekt ind på en fin stør i omegnen af 45-50 kilo, hvor det lykkedes mig at lægge ringen helt perfekt, så jeg uendelig langsomt kunne drive hen til fisken forfra og præsentere mine orm 10 cm under snuden på den.

Pludselig kunne jeg se fisken sænke hovedet og inhalere agnen, hvorefter det gav et sagte tap i stangtoppen, der blev afløst af hårde rusk og adskillige tunge udløb, hvor jeg blev flået rundt i den sydlige del af søen. Efter et stykke tid var den dog mat og i mellemtiden havde jeg fået bakket ringen hen til mine kammerater Søren og Henning, der lige kunne hjælpe med et kort filmklip på GoPro kameraet, hvorfra disse fotos er grabbet.

Dagen sluttede af med endnu en lille hvid stør på falderebet.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Friluftsland

 

Efter en heftig gang tovtrækkeri fra Float Plus flyderingen fighter Jens Bursell den fine beluga det sidste stykke ind fra land.

Efter en heftig gang tovtrækkeri fra Float Plus flyderingen fighter Jens Bursell den fine beluga det sidste stykke ind fra land.

Tradera

TORSK: EN HYGGELIG TUR PÅ HAVNEN

– I dag var jeg taget på tur med min gode ven Tony Fonager for at prøve at jigge nogle torsk, fortæller Daniel Sørensen. – Det skal lige siges, at mig og Tony aldrig har fanget noget sammen men hver for sig er det gået helt fint. Så forventningerne var ikke høje, selvom vi har haft nogle fantastiske ture, hver gang vi er ude. Men – i går knækkede vi godt nok koden, og hold da op hvor var det sjovt: Fiskene var sultne, og når de kom op – væltede det ud af dem med små hundestejler.

– Efter vi havde fisket lidt, tog jeg lige et kystblink frem fra tasken – nemlig en 20 grams Skrue i sølv fra OGP. Efter et par kast med den, hvor jeg nærmest jiggede den ind langsomt ind, udløste jeg et hug fra den første fisk, som jeg mistede kort efter – satans… Min ryg var lidt smadret, så jeg lå lidt halvt op af en sten og rullede ind – og BUM, så var der – en hornfisk… Hold da op, hvor blev jeg skuffet, og jeg var smurt ind i skæl på hænderne. Jeg måtte derfor rejse mig op og tage mig sammen.

– Et par kast senere gav det et godt sug i stangen, og jeg kunne tydeligt mærke, at nu sad den der. Den kom ind og fik hurtigt sin frihed igen. Jeg havde en enkelt fisk med hjem som blev lavet til fish and chips, da jeg kom hjem. Det var virkelig lækkert og kan stærkt anbefales. Havnefiskeriet er virkelig sjovt, især når man bevæger sig langs molen, så er det rigtig sjovt og alle kan være med. Knæk og bræk, slutter han.

 

Friluftsland

Tradera

DEN PERFEKTE SKÆLKARPE

– Natten til søndag skete der noget, der har en kæmpe betydning for mig personligt og for mit fiskeri, som er en stor del af mit liv, fortæller Paule Bräsel. – Fisken der gled over netkanten i denne regnfulde, men lune nat midt i oktober, er den mest værdifulde fisk i min karriere – indtil videre. Det hersker der ingen tvivl om. Det var herligt at opleve det sammen med en god ven, selvom jeg var tom for ord, da jeg kom i land: En kæmpe oplevelse med masser af adrenalin og glæde.

– Skælkarpen, som du ser ovenfor, huggede klokken 22.30 på relativt lavt vand, mens regnen væltede ned. Men alt var lige meget, og alt vådt tøj var glemt, da fisken gled i nettet. Drømmekarpen huggede på en 18mm Banana GLM synker med en 14mm Piña popup. En dansk PB som ikke kunne have været smukkere.

 

Hvidovre Sport

Tradera

STORE SKRUBBER PÅ SILDESTRIMLER

– På den sidste fladefisketur vi lige har været på, var målet at fange nogle store skrubber, fortæller Thoke Wistoft. – Selvom skrubberne også er vilde med børsteorm, så har jeg en teori om, at sildestrimler sorterer lidt mere i de store skrubber. Derfor startede jeg med hurtigt at fange en spand sild, som både kunne bruges til skrubbe agn, men også kunne bruges til medefiskeri på næste års Nordsø ture.

– Jeg fiskede de sædvanlige skrubbepletter af og fik et par enkelte pæne fisk på 7-900 gram. Pludselig fik jeg dog sat krogen i en tungere fisk, som strittede lidt mere i mod. Efter et par korte udløb, og ellers bare en fight, hvor fisken stod meget tungt, kunne jeg løfte nettet under en solid skrubbe på 48 centimeter og 1260 gram.

– Mit rig til skrubber består af en glidebom med et slæb af Sufix 0.30 fluorocarbon, hvor der er monteret 2 VMC 7054 TR kroge. Rigget blev fisket på en 7,4 fods Muse Black triggerstang med kastevægt på 20-80 gram.

Har du selv været på havet, så send os et par linjer og et foto af din fangst til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

Tradera

EN FLOT, LANG GEDDE

– Det var en blæsende lørdag morgen i går, fortæller Michael Kuniss. – En af mine fiskemakkere og jeg skulle ud for at se, om vi kunne fange nogle gedder og aborrer. Klokken var 7, da vi sejlede ud på en af de større sjællandske søer. Vi forsøgte med nogle store blink, men det gav kun et par små gedder, og efter et par timers fiskeri ville vi prøve med nogle gummidyr, hvilket viste sig at være en god beslutning. Nu begyndte vi nemlig at fange nogle fine aborrer mellem 35-40cm.

– Pludselig fik jeg et solidt hug på mit gummidyr. Det var en god fisk, kunne jeg mærke med det samme. Den gav en rigtig god fight, og efter nogle udløb kom den til syne. Det var en rigtig fin gedde på 110 centimeter, der vejede 8,79kg. Fisken blev taget på en Cannibal Shad 12,5cm i farven burbot firetiger.

Har du også fanget en god fisk hører vi meget gerne fra dig. Skriv til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland
Tradera