– Normalt forbinder vi i Danmark tetraer med små søde akvariefisk, skriver Fisk & Fris Martin Millinge, der lige nu er på vej hjem fra Amazonas. – Intet kan dog være mere forkert, når det kommer til regnskovens vampyrtetra. Af en eller anden grund er vampyrtetraen på sin vis overset som sportsfisk i de områder, vi har fisket i Amazonas. Dette overraskede os faktisk rigtig meget, for udover at have et tandsæt som kun kan indgyde respekt, så leverer vampyrtetraen en fight, som kilo for kilo overgår alt, hvad man kan finde i danske farvende.

– Når en fisk på 3-4 kilo flår line af hjulet med et bremsetryk sat til max i et nærmest uset tempo, kommer man på arbejde. Fisken skal for alt i verden holdes fri af bunden og alle andre forhindringer, som linen kan sætte sig fast i. Uanset, om vampyrtetraen hugger på topwater woblere eller agn, er det som at sætte krogen i et godstog. Statistisk skal der otte mistede fisk til for hver, som kommer på land, og med flere landede fisk til alle, har vi i den grad været spændt op samt fået kamp til – og over stregen. Glæd dig til vores videoer fra turen, som har været arrangeret af Bingool Fishing, der har specialiseret sig i fiskerejser til Amazonas. Filmene vil snart været at se på Fisk & Fris YouTube kanal.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This