MØD FISK & FRI PÅ FLY FESTIVAL 2023

Til Danish Flyfestival 2023, som løber af stablen den første weekend i marts, kan du lørdag den 4. marts møde Fisk & Fri – hvor Jens Bursell i et foredrag klokken 12.00 løfter sløret for en række helt nye flueteknikker, der på en ekstremt simpel måde vil give dig markant flere fisk på land på en mere skånsom måde end større enkeltkroge. Blandt de nye teknikker, der forklares er fiskeri med kystfluer bundet på forskellige typer af claw-shanks – samt naturligvis brugen af lidt ældre teknikker som Releasefly Connectors og L-rigs på rørfluer. Flere af førstnævnte teknikker er som skabt til fiskeri med kystfluer i 2-6 cm klassen – eksempelvis rejefluer, men i modsætning til de traditionelle rejefluer er det med flere varianter af disse systemer let at foretage afkrogning 100 % under vand med en push-back disgorger. Hvordan det gøres vises til foredraget, og teknikkerne demonstreres i praksis på Fisk & Fris stand samme dag.

På standen kan du om lørdagen også møde de dygtige fluebindere Erik Tveskov og Peter Rødsgård, der binder fluer på de nye typer af claw-shanks, som vil kunne købes på standen – færdigt monterede med forfang, krog og micro solid-ring, så du bare kan binde det for enden af dit forfang og fiske med langt større chance for rent faktisk at lande fisken, når den endelig hugger. På Fisk & Fris stand finder du et udvalg af produkter fra releaserigshop.com, hvor du blandt andet kan købe kystrørfluer, Releasefly Connectors, materialer til det nye Claw-Fly system – samt forfangsmaterialer og Owner kroge. På standen signerer Jens Bursell endvidere den nye 2022 udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” – hvor der blandt andet er en stor fluesektion af Rasmus Ovesen – samt et stort afsnit af Jens Bursell, hvor ovennævnte nye teknikker beskrives i detaljer.

Om søndagen byder Fisk & Fris stand på et par special guests – hvem det er, løfter vi snart sløret for meget snart.

Daiwa Open 2025

Med en Releasefly Connector er det legende let at fiske dine gamle krogfuler med en mikro-trekrog, såm øger landingsraten drastisk - helt uden brug af avancerede takler.

Med en Releasefly Connector er det legende let at fiske dine gamle krogfluer med en mikro-trekrog, som øger landingsraten drastisk – helt uden brug af avancerede takler.

Pattegris fisket med Releasefly Connector med et ultra simpelt release rig.

Pattegris fisket med Releasefly Connector med et ultra simpelt release rig.

drømmerejse iFish Travel

SPORTEX: PRISVINDENDE NOBUN KOMMER TIL DANMARK

Hvis du er til high-end prædatorstænger i absolut topklasse, så er der spændende nyt til dig. I oktober 2022 vandt de kompromisløse prædatorstænger Nobun fra tyske Sportex – prisen ”Best New product Award” i kategorien stænger til den store internationale grejmesse EFFTEX. Og nu er stængerne på vej til Danmark.

Udover at være nogle helt suverænt lette og hurtige stænger bygget på Helicore klinger af T1100 kulfiber blandet med epoxy resin, er det især stængernes håndtag, der har vakt opsigt: Det specielle ved stangen er blandt andet, at hjulfæstets relative position kan bevæges frem og tilbage, så man kan justere hjulets eksakte placering for at få den helt perfekte balance, som ofte skal til for at lave de lidt mere krævende specialkast – eksempelvis underhåndkast helt ind under grene eller lignende. I praksis er det baghåndtages længde, der kan justeres, hvorved hjulets relative placering ændres.

Med en unik kombination af FUJI Titanium øjer, kulfiber hjulfæste og –grips er Nobun spinnestængerne ekstremt lette, samtidig med, at de ligger perfekt i hånden. Den ekstra hurtige aktion gør det lettere at twitche perfekt liv i agnen, og hjælper til at få en ekstremt god føling – ikke blot med agnen, men også med fisken, når den hugger. Uanset om du jigger, fisker vertikalt eller praktiserer en doven sink & draw teknik, kan du mærke alt, hvad der foregår for enden af linen.

Stængerne, der har en suveræn kaste- og fightkomfort, fås i både fastspole- og trigger/baitcaster versioner samt modeller med forskellige længder fra 6,1 – 9 fod. De kaster agn fra 5 til 100 gram. Priserne starter ved 6599 kroner.

Du kan læse mere om Nobun Spin serien fra Sportex her.

drømmerejse iFish Travel

Sportex Nobun Spin

Sportex Nobun Spin

Sportex Nobun Spin

                                                                                                                                                                                         Sportex Nobun Spin

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED-BONUS PÅ SKÅNEKYSTEN

Fiskeriet efter havørred langs den skånske kyst er super godt lige nu på grund af det milde vejr. En af dem, der har været ude med gode resultater, er svenske Amir Abay.

– Forleden, da jeg stod op, var der tåget, klamt og regnen væltede ned, men jeg besluttede at tage på fisketur til den skånske kyst alligevel, fortæller han. – Da jeg ankom til pladsen startede tågen så småt at lette, men regnen styrtede stadig ned.

– Jeg brugte lang tid på at lede efter nogle fisk, og det nærmede sig det punkt, hvor jeg var lige ved at give op. Ja faktisk havde jeg den der ubehagelige følelse af, at der slet ikke var nogen fisk derude. Men – jeg strak den lige lidt mere og gav fiskeriet endnu en chance. Til alt held fandt jeg til sidst fiskene, og inden for kort tid havde jeg fået tre fisk – samt misset et par stykker. Aller fisk huggede på Westins nye D360 V2, slutter han.

Du kan finde flere fine artikler om kystørredfiskeriet I Sydsverige på Fisk & Fris artikelarkiv her.

drømmerejse iFish Travel

TORSK & LAKS: HVIDOVRE SPORT FÅR PRÆCISERET REGELTEKST

Hvis man er skarp nok, behøver man ikke nødvendigvis at være en del af en større organisation for at få gennemført ændringer. Det har Carsten Faber fra Hvidovre Sport netop bevist: Han henvendte sig for noget tid siden til Fiskeristyrelsen for at få ændret ordlyden af fangstbegrænsningen på torsk.

Teksten fra 23. december i år lød således: Som lyst- eller fritidsfisker skal man genudsætte fisk under mindstemålet. En lille torsk eller laks (over mindstemålet) skal hjemtages, hvis den ikke kan genudsættes i levende tilstand. Og fiskeriet er slut den dag, da den daglige fangst er sket.

 Det fandt han som alle andre problematisk, i det et fortsat fiskeri efter andre arter ikke ville være OK efter daværende gældende regler.

Fiskeristyrelsen var lydhør – og svarede følgende:

– Du har ret i, at formuleringen i nyheden er for restriktiv, da det kun er torskefiskeriet, eller laksefiskeriet – afhængigt af hvilken art du har fanget- der skal slutte den dag. Vi justerer teksten i nyheden på vores hjemmeside til:

”Som lyst- eller fritidsfisker skal man genudsætte fisk under mindstemålet. En lille torsk eller laks (over mindstemålet) skal hjemtages, hvis den
ikke kan genudsættes i levende tilstand. Og torskefiskeriet, eller laksefiskeriet – afhængigt af hvilken art du har fanget- er slut den dag, da den daglige fangst er sket”.

Du kan se den ændrede tekst her.

Tradera

drømmerejse iFish Travel

GODT MED HAVØRRED UNDER PERFEKTE FORHOLD

– Det er ikke blevet til så meget fiskeri som ønsket den sidste tid, men når jeg har været ude har der været mange pæne fisk, og forleden formiddag var ingen undtagelse, skriver Martin Bosen til Fisk & Fri. – For enden af linen var den nye Slinky Trout 17 gram fra Sixtylures monteret, og den skulle igen vise sig særdeles effektiv.

– Forholdene var denne gang noget nær perfekte, og der gik ikke længe, før den første havørred lå i nettet. Formiddagen gav 10 fisk over netkanten og med denne smukke sølv torpedo som turens største. Jeg kunne se den komme fra siden på fulde fart, hvorefter den ”smaskede” til gennemløberen, og den gav en fed fight på det lette grej. Som det ses på billedet gylpede den store mængder børsteorm op under afkrogningen. Jeg sluttede turen af ved at smide en fin fisk i samme kaliber – desværre.

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

EN MASSIV HAVØRRED PÅ GENNEMLØBEREN

– Den 1. januar skulle egentligt have været årets første kystørredtur – traditionen tro, men det blev anderledes i år da jeg ved årsskiftet også har skiftet job og blev nødt til at lade op til mandagen. Sådan lyder det fra David Semajer-Garic. – Derfor blev årets første tur i lørdags i selskab med Stefano og Fillippo (@fishingchronicledenmark) samt Otto Herlev Jørgensen.

– Vi startede med at suse lidt rundt fra morgenstunden for at finde nogle passende forhold, og det fandt vi da også da Fillippo fik narret en flot overspringer på omkring 60 cm på helt lavt vand. Ja både Fillippo og Stefano havde held med at finde fiskene på første plads. Op af formiddagen blev pladsen desværre ødelagt at trækkende ålegræs og vi måtte søge nyt vand. 

– Ved den nye plads så det lovende ud. Der var ganske roligt, men med det perfekte svæv i vandet. Der skulle da heller ikke gå mange kast, før der var fast fisk, og årets første fisk til mig blev en gudesmuk 45 cm fisk, der hurtigt fik sin frihed. Der var lidt andre folk på pladsen, og alle havde fået fisk, så det var rigtig lovende.

– Inden årsskiftet havde jeg fået scoret mig noget af Westins nye W10 fletline i 0.10 til test. Den skulle måle sig mod min tidligere line, som jeg var meget glad for. Jeg elsker tynde fletliner, da min stang er så blød, at jeg må finde nogle ekstra meter ved linen. Og kaste langt – det kan den! Heldigvis for det, for fiskene skulle hentes langt ude trods at man skulle tro, at de ville være mellem benene på os. Line mere end godkendt, i hvert fald den mest glatte fletline jeg har prøvet.

– Som vi fisker os op af strækket, begynder fiskene at vise sig i overfladen. Flere head & tails peger os i retning af, hvor fiskene er, så det var bare at finde det rigtige agn. Da jeg efter en times tid fisker mig ned til Fillippo, peger han mig i retning af hvor fiskene er, og efter et par kast med min DC-lures Knægten den rigtige vej kommer hugget, vi har ventet på hele dagen – en sådan en dag, hvor man bare har den der fornemmelse i hvert evigt eneste kast – og så bliver man alligevel overrasket som altid.

– Hugget var tungt, og min bløde Parabellum stang stod helt bukket sammen, nu skulle krogholdet bare holde! Jeg var hoppet på en enkeltkrog, da der flød lidt ålegræs og blæretangsbuske rundt i overfladen – og jeg hader bare enkeltkroge. Fisker normalt med trekroge i str. 10 og 12 bag selv de største gennemløbere.

– Fisken gik bare tungt og langsomt rundt. Flere gange troede jeg, at den havde sat sig fast i noget på bunden, så langsomt gik det. En enkelt gang var den helt fri af vandet på kort snor, men ellers gik det virkelig langsomt og tungt. Fillippo forsøgte at lokalisere fisken inde på det lave vand, men selv på skinnebensdybde kunne vi intet se i det let plumrede vand. Flere gange forsøgte jeg at kane den ind, men uden held, da den langtfra var træt. Efter lidt dansen i ring forsøgte jeg lidt hårdere, men når ens stang ingen rygrad har, er det svært. Heldigvis hjalp fisken sig selv op på land, og på helt heltemodig vis sprang Fillippo på fisken, så den ingen udvej havde. 

– Med skæl smurt op af hele jakken fik Fillippo årets første og helt sikkert den mest fortjente – high five! Sikke en smuk fisk og så kun årets anden. Efter lidt fortjent fejring og fotosession, fortsatte vi maskinfiskeriet tilbage mod bilen. Der var stadigvæk fisk derude, og det blev også til et par målsfisk mere, inden vi blev enige om slutte dagen. En skøn første tur i det bedste selskab, og så hjælper det jo altid lidt på humøret, når alle har fanget fisk. Vi ses ved vandet og godt nytår!

drømmerejse iFish Travel

Her kan du se den nye lækre kystline fra Westin - som du kommer til at se mere til i en kommende test på fiskogfri.dk

Her kan du se den nye lækre kystline fra Westin – som du kommer til at se mere til i en kommende test på fiskogfri.dk

drømmerejse iFish Travel

MASSIV HAVØRRED PÅ GENNEMLØBEREN

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: START MED DEN STIVE GAV BONUS

– Jeg startede dagen med at skrive til min kammerat, om ikke vi skulle tage et smut, inden de lovede regn, og det var han frisk på, fortæller Mathias Jacobsen. – Vi snakkede om, at vi skulle i fjorden eller på den åbne kyst, og vi blev til sidst enige om at prøve den åbne kyst, da jeg har fået nogen rigtig fine fisk der den sidste måned.

– Der blev rigget til, og Den Stive fra Jack Rapid, kom selvfølgelig i enden af forfanget, da jeg på denne årstid, sjældent starter med andet på den åbne kyst, og igen viste den sit værd.. Efter bare 15 minutter, tog denne fine fisk på 57-58 cm, wobleren helt forsigtigt helt inde i badekaret, og selvom den bare lukkede munden omkring den, som at sætte krogen i noget blæretang, så flippede den kort efter ud med flere spring, og forsøg på udløb, hvor den ikke fik en chance, indtil den lå i kejsen til et hurtigt billede. Endnu en skøn vintertur, og endnu en skøn fynsk vinterfisk fik jeg og Den Stive på vores samvittighed. Dejligt når det lykkedes.

Tradera

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: EN FLOT OVERSPRINGER FRA SYDSJÆLLAND

– I går ringede mit ur klokken 06.00, da min kammerat og jeg havde aftalt, at der skulle fiskes, fortæller Lars Hansen til Fisk & Fri. – Det var vores første tur i år, og denne gang var det på min makkers spot, hvor jeg ikke havde prøvet at fiske før, så jeg var da lidt spændt på, hvad dagen skulle bringe mig må jeg sige.

– På vej dertil diskuterede vi som altid, hvad vi skulle fiske med af agn og så videre. Han holdt på hans sin Skruen på 17 gram i blank, og jeg selv fiskede med Rasmus gennemløber i brun, da jeg er blevet glad for dette blink. Jeg må da indrømme, at der blev lagt hårdt ud fra hans side af, for der skulle så kun gå fem kast fra hans side, før han kejsede en blank på 40 cm, som blev genudsat.

– To minutter efter blev det så min tur til at få en blank på 35 cm – ud igen med den igen og videre med fiskeriet. Der skulle så gå cirka en halv times tid, før min makker fik en mere på målet, og fem minutter efter en til. Efter 2-3 timers fiskeri sluttede vi der på det spot for a prøve et nyt sted ved Stevns, men da vi kørte dertil kikkede vi på hinanden og sagde nej. I stedet valgte vi at køre til Sydsjælland.

– Da vi nåede til dette spot, så alt lidt mere roligt ud, men vi gav det en chance. Efter 10 minutters fiskeri fik min makker så fisk igen lige på målet, og to minutter efter fik jeg så en pæn fisk på, som efter 3-4 spring ud af vandet faldt af igen. Vi fiskede videre, og der gik så en 1 1/2 times tid uden hug. Efter en lang vadetur blev vi så enige om, at det måtte være nok for i dag, da der ikke skete så meget. Men – da vi alligevel var i vandet gik vi så og fiskede i imod land på 15 – 20 cm vand. Pludselig synes jeg, at der var liv i overfladen. To kast efter landede jeg så en under målet igen.

– Hmm, tænkte jeg. – Jeg prøver lige en gang mere, sagde jeg til mig selv og bum – nu var der altså fisk på. Det kunne vi hurtigt se, da der ikke var mere end 15 -20 cm vand, hvor jeg kastede. Det var en lidt hektisk kamp, da fisken rullede meget rundt på det lave vand. Både min makker og jeg selv var mere end klar med kejsen, for at få syn for sagen, og det viste sig at være en flot overspringer på 68 cm, der vejede 3,7 kilo. Jeg var virkelig stolt af denne fisk.

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel