HAVØRRED PÅ EN DEJLIG FORÅRSDAG

– Jeg var en tur på Vestsjælland i dag sammen med to gode venner, fortæller Jonas Kærlin fra Team Sölv til Fisk & Fri. – Det var utroligt svært at finde vand med gang i, så vi endte med at fiske det samme stræk i mange kilometer. Marsvinene lå og jagede få meter fra land, solsorten sang sin kærlighedssang, og det var 13 grader i luften, så det var virkelig ved at være forår. Pludselig var der også fisk i det klare vand, og vi sluttede dagen med et par havørreder hver. Selv fik jeg disse to i næsten blikstille og spritklart vand. Begge fisk blev taget på vores nye hemmelige gennemløber fra Sölv.

– Grejet var følgende: En  Ag1 5-22 grams stang med et Abu Revo SX 2500 fyldt med 0,17 Fireline med 0,30 mm Trilene forfang for enden.

 

Geddefeber

 

Jonas Kærlin med en af sine to fine havørreder, der huggede på gennemløberen.

Jonas Kærlin med en af sine to fine havørreder, der huggede på gennemløberen.

Friluftsland

KINETIC FISKECUP 2023: KÆMPEABORRE FRA TUSAAGAARD PUT AND TAKE

– Jeg var lige på en søndagstur til Tusaagaard Put and Take, da jeg i næste weekend skal til den store holdkonkurrence derude, fortæller Zahir Sinanovic. – Jeg skulle derfor lige have finpudset “de gode spots”. På et af favoritstederne, kastede jeg blinket ud langs bredden og lod det falde til bunden.

– Midtvejs i indspinningen mærkede jeg noget for enden af linen. Det føltes ikke som en ørred, og da jeg fik den op til overfladen, tænkte jeg først “hvad filan er det for en fisk”. Jeg kunne dog ganske hurtigt konstatere, at det var en rigtig pæn aborre. Jeg skyndte mig at afkroge den, og fik taget et billede af Dan fra Tusaagaard, hvorefter den cirka 50 cm lange aborre blev genudsat. Jeg fik desværre hverken målt eller vejet fisken, men det er med garanti den største aborre, jeg nogensinde har fanget.

 

Friluftsland

Friluftsland

AKTIV FRITIDS KYSTCUP 2023 – EN KÆMPE SUCCES

Kystcup 2023 er netop afsluttet med en hyggelig præmieoverrækkelse hos Aktiv fritid på Torvet i Køge, og det har været en bragende succes. – Som noget nyt har mine gode medarbejdere Kristian, Simon og Flemming overtaget planlægningen og styringen af Kystcuppen – og det er gået bedre end godt, lyder det fra butikkens ejer Jesper Ladegaard Nielsen. – Med en overbevisende energi og et solidt engagement har de tre gutter gjort en kæmpe indsats. Ærligt talt troede jeg ikke så meget på projektet efter Corona-tiden, men min tvivl blev gjort seriøst til skamme, da jeg fik oplægget fra Kristian & Co! Vi har i år haft en deltagerrekord på 177 kystfiskere, hvor vi førhen havde vi 80-100 deltagere, så det er virkelig imponerende. Der blev indvejet 23 fisk og godkendt 11.

– Tusind tak for alles deltagelse. Det var i den grad dejligt at se både nye og gamle ansigter som deltog, fortsætter Jesper. – Jeg sidder lige nu med en enormt stolt følelse i kroppen. Hele pointen med Kystcuppen er at skabe fællesskab om vores fælles passion for kystfiskeriet – og det har kystcuppen virkelig formået. Folk har hygget samt fisket for vildt igennem på kysten, og mange har været sammen med deres bedste fiskekammerater i tre dage i træk. Netop kammeratskabet og de bånd der knyttes – samt forstærkes derude på kysten, det er det aller vigtigste ved vores fantastiske hobby.

Vinderen af Kystcup 2023 blev Jarun Buppha med en flot havørred på 4.560 gram – og præmien var et gavekort på kr. 20.000,- til Aktiv Fritid Køge.

Top 5 til Kystcup 2023 så således ud:

1 – Jarun Buppha – havørred 4,56 kilo, 77 cm

2 – Flemming Langerskov Miller – havørred 3,95 kilo, 70 cm

3 – Mikkel Meelby Krarup – havørred 3,61 kilo, 71 cm

4 – Steven Hoffmann – havørred 3,07 kilo, 66 cm 

5 – Hans Henrik Bækgård Christensen – havørred 2,97 kilo, 62 cm

 

Tradera

 

Mikkel Meelby Krarup med sin havørred på 3,61 kilo. Øvest Jarun Buppha med vinderfisken på 4,56 kilo

Mikkel Meelby Krarup med sin havørred på 3,61 kilo. Øvest Jarun Buppha med vinderfisken på 4,56 kilo.

Friluftsland

MASSIV SØLVBOMBE TIL AKTIV FRITIDS KYSTCUP

– Som en del af Aktiv Fritids Kystcup var jeg taget på tur med en god kammerat til Stevns, fortæller Flemming Langerskov Miller fra Team Westin. – Vi ankom til spottet klokken 8 og undrede os over, at vi ikke rigtig kunne se andre fiskere, da det var et forholdsvis populært sted, vi var taget hen.

– Da vi var kommet i tøjet, snakkede vi lige kort om, hvilken vej vi skulle gå, og min kammerat sagde, at han aldrig har været nordpå. Min plan var egentlig sydpå, men hans beslutning om at vi skulle den anden vej, den viste sig ikke at være dagens værste valg. Efter cirka 15 minutters fiskeri fik han nemlig et dask til agnen, hvorefter jeg hurtigt drejede mig rundt til min kammerat og sagde, at der var fisk.

– Lige i det samme, at jeg får drejet mig tilbage igen, så siger det bare SMASK! To hurtige hop ud af vandet afslører, at det er en fuldfed overspringer, og adrenalinen begynder at pumpe. Min kammerat kommer løbende igennem vandet for at hjælpe med nettet, og fisken stryger ned i sækken i første forsøg, hvorefter glæden bryder løs. Vi får kigget ned i nettet og kan se, at det bare er en drømmefisk af rang! Vi får skudt nogle hurtige billeder og får kørt til indvejningen, hvor fisken bliver målt og vejet. 70 cm og 3,95 kg Foråret er i gang – og det er fiskene tydeligvis også, slutter han.

Da fisken,som blev fanget på en Westin D360 V2 i 12 gram rød/sort, blev fanget, lå den efter sigende som nr. 2 i konkurrencen. Vi vender tilbage med mere nyt om resultaterne senere i dag.

 

Geddefeber
Friluftsland

EN MASSIV STORGEDDE I ISFLAGERNE

– De første tidlige guidede ture efter gedder i det sydlige Småland gik ellers fint, fortæller den danske fiskeguide Christian Krintel, som er bosat i Sverige. – Det gav ikke de store krokodiller, men klassisk kastefiskeri med gummiagn gav dog fisk i båden og smil på læberne i kaffepausen. Men så gik vejrguderne bananas, og isen lagde sig tykt i hele området. Så da tyske Julian Sterner sad i sin fiskehytte og stirrede frustreret på en frossen sø, lagde jeg hovedet i blød – og efter nogle timers kørsel rundt i diverse skove, lykkedes det at få den mindste af mine både på et mindre strømvand.

– Alle de lækre små bagvande var selvfølgelig frosne, så vi måtte fokusere på midten af åen, men her stod faktisk lidt fisk – og formiddagen gav da også 4 fisk op til små 5 kg. Så ramte kulden igen, og Julians næste tur måtte aflyses – og¨¨for guiden skulle have nye baglygter til en trailer, men det er en anden historie. Så kom der et par dage med regn og varme, men med 30 meter af 20 cm tyk is foran ramperne, så kommer man alligevel ikke ud.

– Derfor var det i sidste øjeblik, at jeg fik lov til at komme på en ellers lukket elv, da Omar, Chris, Rune og Jeppe fra Danmark for nylig skulle have deres første gedder på deres årlige “Tour de Fisk” i fredags. Jeg fik hurtigt lidt dugfriske tips fra den altid kyndige Adam fra butikken LjungbyFishing i Ljungby og pakkede nogle varme flydedragter til gutterne. Klokken 6 stævnede vi ud i højt humør med 20 cm tykke isflager på størrelse med spiseborde flydende omkring os. Det først planlagte spot så lidt kedeligt ud på loddet, så vi testede det næste. Og bedst som jeg stod og pillede med en løs forbindelse i den ene af Livescope transducerne, konstaterede Chris tørt, at han havde hug. Jeg kiggede op og det lignede jo faktisk fast fisk.

– I næste sekund flexede stangen i bund, da fisken dykkede og hjulet vrælede. Elmotoren blev slukket, nettet kom frem og Goproen tændt. Lidt efter kunne jeg smutte nettet under en gumpetung dame på 13,14 kg. Det her var Chris’ første gedde nogensinde, og mens damen hvilede sig i nettet diskuterede vi gællegreb og korrekt håndtering. På billedet er det guiden der demonstrerer håndtering. Den glade fanger ses til højre i billedet. Herefter fik hun lov at svømme videre og Chris satte sig ned med en velfortjent øl og proklamerede, at det jo ikke rigtig gav mening at fiske mere den dag. Men det gjorde det nu, for morgenen leverede yderlige 7 fisk op til 3-4 kg. Alle var jo en del mindre end førstefisken, hvilket Chris da også pointerede. Efter frokost var fiskeriet stendødt igen, men efter at de 4 gutter var taget hjem, kunne jeg alligevel ikke dy mig for lige at tage et par timer. Det var lidt sløjt, men det lykkedes dog at lure en 6-7kgs fisk alligevel.  

– Hvis du selv vil prøve kræfter med sydsvenske gedder eller sandart kan du læse mere på www.swedfishing.com eller kontakte Christian Krintel på christian@swedfishing.com.

 

Friluftsland
Friluftsland

HAVØRRED: EN FLOT FISK EFTER EN SVÆR DAG

– Jeg var ude at fiske i går, og fik en rigtig flot fisk, fortæller Emil Søby. – Det var ellers en super svær dag med fisk, som ikke tog vores agn ordenligt. De puffede kun lige til dem og fulgte efter. Og hvis de endelig tog den, så røg de af med det samme igen… I løbet af dagen formåede jeg også lige at få kludder på begge mine hjul, og miste alt line på begge to, men jeg havde heldigvis et ekstra med.

– Men – lige inden solnedgang kom den havørred, du ser her, som et lyn fra en klar himmel og hamrede tobiswobleren på blot 40 cm vand. Også begyndte den ellers bare og bore sig ned i de muslingebanker, der var foran mig. Til alt held lykkedes det dog mig og lande den alligevel. Fisken var 64 cm lang og blev genudsat.

 

Friluftsland
Friluftsland

KROG BEDRE & SKAD MINDRE: IN-LINE CLAW FLY SHANKS

På Danish Fly Festival 2023 kunne du for første gang se Jens Bursells nye In-Line Claw Fly Shanks, der gør det muligt at opnå en ekstremt høj landingsrate i forhold til normale enkeltkrogede fluer – helt uden brug af avancerede takler eller specielle knuder. Nu kan du købe håndlavede In-line Claw Fly Shanks bukket af Jens Bursell via releaserigshop.com, så du selv kan prøve kræfter med den nye fluefiskemetode, hvor en perfekt asymmetrisk eksponering af en lille str. 14-16 trekrog muliggør en ekstremt høj landingsrate 85-90%.

 

 

De nye In-line Claw Fly Shanks fungerer som en slags gennemløber, hvor tyngdepunktet er forskudt, så det er muligt at skabe en perfekt gang og vandret synk på selv større, buskede rejefluer, der normalt ellers kan være svære at fiske effektivt med de små trekroge, som muliggør den ekstremt høj landings-rate i forhold til fluer af samme størrelse bundet på enkeltkroge. På normale enkeltkrogede fluer til kystfiskeri er landingsraten blot 41 %.

Alt hvad du skal gøre for at fiske en In-line Claw Fly er at stikke forfanget gennem de to gennemløbsøjer, binde den lille trekrog i en 2-3 mm rapalaknude – og så ellers fiske løs. Metoden fungerer lige så godt på fluestang som til bombardafiskeri.

Du kan læse meget mere om In-line Claw Fly systemet i artiklen her.

I modsætning til almindeligt brugte fluer bundet på enkeltkroge, muliggør fiskeri med In-line Claw Fly shanks afkrogning af selv dybtkrogede fisk 100 % under vand. Se hvordan her:

 

Friluftsland

 

 

Friluftsland

UGENS KONKURRENCE: VIND SPIRITUS KOLLEKTION FRA KNÆK & BRÆK

Som gratis abonnent på Fisk & Fris Youtube kanal, får du nu muligheden for at vinde en lækker gavekasse med tre flakser spiritus til en værdi af 900 kroner fra Knæk & Bræk – så dig og dine
venner kan få en velfortjent lille gibbernakker på den næste fisketur eller påskefrokost. Alt hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at besvare følgende spørgsmål: Skal der
være enebær i en gin? Svaret poster du i tråden om konkurrencen på Fisk & Fris Facebook lørdag den 18 marts – eller i opfølgende tråde om konkurrencen. Vi finder en vinder næste lørdag den 25 marts klokken 12.

Knæk & Bræk er en ny serie velsmagende og anderledes spiritus destilleret i Danmark eller med caribisk ophav for rom. Der er fokus på de bedste råvarer, rene smage og noget som kan tages med på fisketur eller nydes derhjemme. Man kan blandt andet få en bitter, mild porsesnaps, 15 års rom, og to former for gin, som kan nydes rent – præcis som man nyder en rom. Specielt kan anbefales den klare Hyldeblomst Gin, der bare smager så meget af vild natur og lidt mindre af enebær end andre gin, der pr. definition skal indeholde enebær.

Bag firmaet Knæk & Bræk står Erik Blom Jensen, der har 20 års erfaring fra fødevarebranchen. Erik har en dyb passion for naturen, hvor han færdes hjemmevandt med både fiskestang, kikkert og kamera. Se produkterne, som kan købes en række steder over hele landet, på knækogbræk.dk.

NB: Præmien sendes kun til person over 18 år.

 

Hvidovre Sport

 

I Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk kan du vinde tre flakser spiritus fra Knæk & Bræk. Såfremt du ønsker en anden kombination af flasker fra Knæk & Bræk kan du også få det.

I Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk kan du vinde tre lækre flakser spiritus fra Knæk & Bræk (vist øverst) . Såfremt du ønsker en anden kombination af flasker fra Knæk & Bræk kan du også få det – eksempelvis nogen af disse flasker.

Friluftsland

GROV BLANKFISK NAPPER BØRSTEORMSFLUE

– Jeg skal ikke klage, lyder det fra Afif Kurjieh. – Fiskeriet efter overspringere i år har været fantastisk. Ikke fordi det ikke har været hårdt, for det har det absolut. Jeg har taget ud i alt slags vejr, og så snart jeg kunne finde et hul i kalenderen, blev den brugt ved vandet. 2023 har budt på en del fine fisk allerede, men den her du ser på billedet fra Sydsverige er min største i år.

– Igen skulle en grøn/sort børsteormsflue have en del af æren for denne flotte fisk på 76 cm. Vilken fight! Jeg fik i alt otte fisk i dag, men efter denne fisk var alle fisk – ja selv dem på 50 cm – små fisk… Tag ikke fejl, jeg elsker at fange fisk, også de mindre havørreder, men efter denne fisk burde jeg måske bare have taget hjem, for hvad er chancen for at slå denne på samme dag. Men nej, jeg fiskede videre – selvfølgelig – da alt fiskeri er en oplevelse, slutter han.

 

Friluftsland

Friluftsland