– Jeg skal ikke klage, lyder det fra Afif Kurjieh. – Fiskeriet efter overspringere i år har været fantastisk. Ikke fordi det ikke har været hårdt, for det har det absolut. Jeg har taget ud i alt slags vejr, og så snart jeg kunne finde et hul i kalenderen, blev den brugt ved vandet. 2023 har budt på en del fine fisk allerede, men den her du ser på billedet fra Sydsverige er min største i år.

– Igen skulle en grøn/sort børsteormsflue have en del af æren for denne flotte fisk på 76 cm. Vilken fight! Jeg fik i alt otte fisk i dag, men efter denne fisk var alle fisk – ja selv dem på 50 cm – små fisk… Tag ikke fejl, jeg elsker at fange fisk, også de mindre havørreder, men efter denne fisk burde jeg måske bare have taget hjem, for hvad er chancen for at slå denne på samme dag. Men nej, jeg fiskede videre – selvfølgelig – da alt fiskeri er en oplevelse, slutter han.

 

Grejxperten - Black November

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This