maj 16, 2023 | Nyheder
– Forleden aften kørte jeg i retning af Frederikshavn, fortæller Mark Hemmingsen. – Jeg havde aftalt med min fiskemakker Danny Søhus, at vi skulle mødes ved en nordjysk kyststrækning, hvor vi skulle vadefiske med vores tungevinduer – også kaldet vandkikkerter – efter tunger og hvad havet ellers kunne byde på. Vi skulle begge ud med kutter fra Skagen dagen efter, hvorfor jeg startede med at få gravet lidt friske sandorm, og med dem ved hånden, mødtes jeg med Danny ved den tiltænkte kyststrækning. Fiskeriet var lidt træls med bølger større end vi havde håbet på, hvilket besværliggjorde brugen af vores vandkikkerter en del. Det afholdt os dog ikke fra at påbegynde fiskeriet alligevel, hvorefter vi fik afsøgt noget af strækningen for fisk.
Med ud havde jeg en isfiskestang, som jeg skulle fiske tunger med, og derudover medbragte jeg også en isfiskestang tiltænkt de mindre arter. Specielt én art var i mine tanker, for et par uger tilbage lykkedes det min anden fiskemakker Brian Kristensen at fange, hvad der stensikkert var den første stangfangede kortfinnede fløjfisk fra Danmark. Denne fiskeart er både sjælden og ikke mindst mega flot. Jeg havde kort efter Brians fangst, selv afsøgt selvsamme kyststrækning, hvor han havde gjort sin fabelagtige fangst, dog uden held til at spotte fiskearten. Af denne grund, jeg var begyndt at tvivle på, om det overhovedet ville lykkes mig at finde og fange et eksemplar.
Tilbage til fisketuren med Danny. Vi havde nok fisket omtrent 30-45 minutter, da jeg spottede, hvad der 100% var en kortfinnet fløjfisk. Fisken lå nedgravet i sandet, men hovedet var synligt og fri af sandbunden. Hovedets rhombeform afslørede, at det var en fløjfisk. Med rystende hænder fik jeg med en del besvær agnet lidt sandorm på en lille str. 28 krog, alt imens endnu en fløjfisk komme svømmende hen over bunden. Nu havde jeg pludselig to fløjfisk i mit synsfelt, hvilket var helt absurd! Jeg valgte at fiske til den første fløjfisk, som var absolut det største eksemplar af de to. Efter lidt lokkende bevægelser med agnen 5-10 cm foran fløjfiskens hoved, svømmede den hurtigt frem og nuppede agnen, hvorefter jeg med et forsigtigt tilslag og efterfølgende løft op i tungevinduet, kunne lande fisken sikkert i min ene hånd, knytte den anden hånd og efterfølgende juble. Yes! –fiskeart nr. 111 fanget inden for dansk farvand var nu en realitet.
Kort efter spottede, vi flere fløjfisk, som Danny selvfølgelig fik æren af at fiske til, og det lykkedes ham også at fange et flot eksemplar. Natten igennem så vi omtrent 10 kortfinnede fløjfisk, hvoraf Danny fangede et eksemplar, og jeg fangede hele fire eksemplarer. En vild nats artsfiskeri, som Danny og jeg sent vil glemme.

Hele fire kortfinnede fløjlsfisk blev det til for Mark.
maj 15, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Weekenden startede godt ud med besøg fra en god ven, nemlig Niels Svenningsen, skriver Johannes Thorbjørn Hansen. – Weekenden stod derfor i fiskens tegn. Vi startede ud med en kort tur til den lokale kystplads efter nogle hornfisk på flue. Fiskeriet var sløvt, men vi lod os ikke slå ud, for vi havde planer om en aftentur efter søørreder, og her var forholdene rigtigt fine.
– Der gik ikke mere end 45 minutter, før min vens fluekæp flexede, og en fin fisk på en 45-50cm blev nettet. Under fighten spurgte Niels “springer søørrederne aldrig under fight? “, og til det svarede jeg, at det er meget forskelligt. Få kast efter første fisk, krogede Niels igen en fisk, men denne gang gik den dybt. Efter et godt stykke tid sprang fisken helt fri at vandet få meter fra os, og det viste sig, at være en rigtigt stor fisk. Efter flere minutters fight og spring, nettede vi fisken, hvorefter vi fik målt fisken til 67cm og fik taget nogle billeder af Nielses nye PR-søørred.
– Herefter så vi flere fisk i det blikstille vand, men ikke noget der reagerede på vores fluer. Vi skiftede derfor spots nogle gange uden det store held, men pludselig da jeg begyndte at hive fluen mod overfladen, kom en stor søørred ud af det blå og inhalerede fluen. Efter en fin fight i solnedgangen blev ørreden nettet og fotograferet, hvorefter den kunne svømme videre ud i solnedgangens gyldne skær.
Dagene efter bød på fluefiskeri efter sømkasser under nogle svære forhold, men det lykkes os alligevel at få noget action med nogle fine gedder. Alt i alt en fed weekend, som gik helt i fisk, slutter han.
Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2023, hvor der hver måned er præmier for 2500 kroner – her.

Johannes med sin flotte sørred taget på flue.

maj 15, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Da det var længe siden, at jeg havde fisket aborrer, havde jeg aftalt med Jens Normark, at vi skulle ud på en af de større søer og prøve efter dem, fortæller Mads Davidsen. – Vi havde dog også taget lidt geddegrej med, og det var gedderne, vi startede med.
– Det eneste, der huggede på min Savage Gear Deviator Swim var en flot aborre lige over kiloet. Vi fik derfor hurtigt rigget aborregrejet til, og jeg startede med en Savage Gear Craft Shad – og fik hurtigt en håndfuld gode aborrer i båden. I løbet af fiskedagen fik vi også skiftet lidt endegrej, og da jeg kom til en SG Craft Canibal Shad, fik jeg en superfin aborre på 1,42 kg med en længde på hele 48 cm. Fiskeriet begynde dog at dø lidt ud, så jeg riggede i stedet om til dropshot, og det var det, der skulle til. Det resulterede nemlig i en del fisk, hvor flere kom op på 48 cm, og da dagen sluttede havde vi haft 37 aborrer i båden, hvoraf de 32 var over kiloet: Sikke en dag.

Mads med en af de flotte aborrer fra turen.
maj 15, 2023 | Nyheder
Freddi Hansen er som sædvanlig med, hvor det foregår med sin båd – og her i weekenden har han været ved svenske Hässelö for at trolle efter laks. Han fiskede fredag, lørdag og halvdelen af søndagen:
– Om fredagen fik jeg en på 7 kilo, og i lørdags landede jeg to laks med den største på 10 kilo, fortæller han. – Bedst gik det dog i går, hvor Hässelø var i topform. Her fik jeg blandt andet tre over 15 kg, hvor den ene på 15,6kg var uden fedtfinne, så den kunne hjemtages. Den store huggede på et Freddi Flutter blink i farven lolipop, slutter han.
Vil du have inspiration til trollingfiskeriet ved netop Hässelö – så tjek vores video med laksetrollingguruen Pelle Karlsson på Fisk & Fris Youtube her.
maj 15, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Fiskeriet er brandvarmt i øjeblikket herhjemme i lille DK, og de store alligatorer kaster de vildeste fights af sig! Sådan lyder det fra Daniel Stormly fra Team Sportex. – Året har indtil videre kastet ni plussere på listen med mere med to drømmefisk iblandt, og for tredje gang i år har jeg nu oplevet at få en stor fisk på minimum 10+ som dagens første hug. Jeg har også for tredje gang i år landet mere end én stor fisk på samme dag, og det er ufatteligt nok de samme tre dage det er sket.
– Én ting er at rejse rundt i verden efter big game, men personligt syntes jeg simpelthen, at der er noget helt igennem fantastisk ved det, når Danmark kaster et seriøst skarptandet sportsfiskeri af sig i de ellers pressede offentlige vande. Der er nemlig masser af store hårdtkæmpende fisk derude for de eksperimenterede, når alt kommer til alt. Denne 116’er var den lille af dem fra den seneste “monster double”, og den faldt – som mange af de andre – for en lille farverig paddletail, slutter han.
maj 14, 2023 | Nyheder
– Forleden gik turen endnu engang, til Storåen efter laks, fortæller Daniel Pedersen. – Min fætter Mick Nielsen hentede mig i Horsens klokken 04.30 og klokken seks landede vi ved dagens første plads, som så skulle vise sig at blive den eneste. Intet kunne have forberedt os på, hvad vi skulle opleve. Allerede ved første blik på åen var der ingen i tvivl om, at det lugtede af laks, og blot små 30 minutter skulle der gå, før min makker Mick havde fast fisk med en laks på 86 cm.
– 150 meter længere nede af åen var det så min tur. Jeg fik et resolut hug ved modsatte bred, og der var fast fisk. Denne flotte laks var 101 cm, og efter denne omgang skulle vi lige have en pause. Efter lidt mad og drikke fiskede vi videre – og efter kun en times tid, havde jeg igen bud efter ormen. Igen ved modsatte brink tog den ormen, og efter en super fight kunne jeg lande en 110cm sølvblank skønhed. Aldrig i vores laksetid har vi oplevet så intenst et laksefiskeri på så kort tid, slutter de.
Husk, at du kan læse en masse fede artikler om åfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Daniel og Mick fiskede med orm i Storåen – og blev belønnet med tre flotte laks.[/caption]
maj 14, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Amerikanske Penn har for nylig lanceret den nye hjulserie Authority, der ifølge producenten sætter nye standarder for toptunede spinnehjul til fiskeri i ekstreme miljøer: – Ved at kombinere et CNC-præcisionsfremstillet rustfrit gear med Penn´s ekstremt stærke og pålidelige Dura-Drag bremsesystem, har vi udviklet en serie af spinnehjul til alsidigt fiskeri i saltvand, der ikke bare har en blød og præcis gang, men som også har masser af kraft og overskud til at tæmme alt fra ”the deep blue”. Med en ny IPX8-forsegling af hjulhus, -rotor og sidegavle, har vi med Penn Authority opnået den bedst mulige forsegling og beskyttelse mod indtrængende vand nogensinde, og med et optimeret 12+1 kuglelejesystem sikres, at hjulet kører jævnt og problemfrit under alle forhold.
– Penn Authority fås i syv forskellige størrelser fra str. 2500-10500, og med et udvalg af forskellige gearinger fra 4.7:1 til 7.0:1 er der en model til enhver fiskesituation. De mindre størrelser på 2500-3500 er perfekte til kystnært fiskeri efter eksempelvis de hjemlige havørreder og havbars samt til fiskeri i åerne efter større rovfisk. Størrelserne fra 4500-7500 er oplagte til krævende fiskeri overalt i verden efter for eksempel store maller, brutale cubera snappers eller grove roosterfish. Størrelserne på 8500-10500 er med sit ekstreme bremsetryk op til 27 kg designet til at stoppe bluefin tun og GT i rekordstørrelse.
- IPX8-forseglet hjulhus og spole, der giver højeste beskyttelse mod indtrængende vand
- Full Metal-hjulramme, -sider og -gavle for øget styrke og stabilitet
- CNC Gear™ teknologi med ekstra forstærket drev i rustfrit stål, der sikrer et perfekt tilpasset gear med uovertruffen styrke
- Optimeret og forseglet Slammerâ bremsesystem med Dura-Drag™ for ekstrem bremsekraft og styrke
- 12+1 rustfri forseglede kuglelejer
- Levelineâ Slow Oscillation linefører-system for et optimeret lineoplæg
- Medfølgende og udskiftelig Hypalon-håndtagsknop
- Størrelse 2500-5500 har automatisk bøjle-tilslag
- Størrelse 6500-8500 har manuelt bøjle-tilslag
De vejledende priser ligger fra 5.999 kroner. For yderligere info om PENN kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com

maj 14, 2023 | Nyheder
– De sidste par ture har vi været på Det Gule Rev i søgen efter store fisk med kunder, fortæller Emil Østergaard fra Fishingbeyond. – Men i dag skulle der ske noget andet, for vi havde nogle positioner et godt stykke syd fra Hanstholm, som vi aldrig havde prøvet før. De første sten var ikke det store, men efterhånden som vi kom igennem de forskellige stenrev, fandt vi endelig nogle fine fisk på en skrænt. Det var et super spændende område, hvor specielt jigfiskeriet efter lubber var rigtig godt, men der kom også mange fine torsk op. Det er bestemt ikke sidste gang, at det skal afprøves!
Hvis du selv overvejer en tur på Nordsøen kan du booke ture med Fishingbeyond her.

Emil Østergaard med en af de flotte fisk fra turen.
maj 14, 2023 | Nyheder
– I går blev det til den anden majfisketur efter gedder, fortæller Jan Jensen. – Den første tur blæste væk, og resultatet var bare en lille pindegedde. Heldigvis lagde den, næsten evige, østenvind sig sidst på ugen. Jeg fik kajakken i vandet først på dagen – for så at tilbringe en hel dag på søen, med nogle gode pauser og blus under madgryderne.
– Den bedste gedde var på 93 centimeter, og huggede ude på dybere vand. Det var en lidt slank dame nu her efter legen. Jeg fik lige snuppet et par fotos af den, og så forsvandt gedden igen ned i dybet under kajakken. I alt beskedenhed, fik jeg en lidt større og tykkere kajakgedde midt i januar, men her drillede frosten, grejet frøs til med is og mørket kom allerede klokken fire. Nu hang solen og varmede over vandfladen, Gribskov stod lysende grønt, nattergalen sang, og de lange underbukser hang hjemme i garderoben – fedt at være kajakmand!