– I går blev det til den anden majfisketur efter gedder, fortæller Jan Jensen. – Den første tur blæste væk, og resultatet var bare en lille pindegedde. Heldigvis lagde den, næsten evige, østenvind sig sidst på ugen. Jeg fik kajakken i vandet først på dagen – for så at tilbringe en hel dag på søen, med nogle gode pauser og blus under madgryderne.

– Den bedste gedde var på 93 centimeter, og huggede ude på dybere vand. Det var en lidt slank dame nu her efter legen. Jeg fik lige snuppet et par fotos af den, og så forsvandt gedden igen ned i dybet under kajakken. I alt beskedenhed, fik jeg en lidt større og tykkere kajakgedde midt i januar, men her drillede frosten, grejet frøs til med is og mørket kom allerede klokken fire. Nu hang solen og varmede over vandfladen, Gribskov stod lysende grønt, nattergalen sang, og de lange underbukser hang hjemme i garderoben – fedt at være kajakmand!

 

Hvidovres Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This