ESRUM SØ: GRÅDIGE SKARV & OPSPRÆTTEDE GEDDER

– De seneste par år, har jeg oplevet flere og flere gedder med skarv bid i bugen, og jeg ser selvfølgelig også skarv, der æder de små gedder. Sådan lyder det fra Jan Jensen, der har fisket den store sø i mange, mange år. Jeg fanger efterhånden alt for mange gedder over 70 – 80 cm med dybe skære sår fra skarvens næb. Forleden krogede vi, som det er typisk en gedde 12 meter nede i vandsøjlen. Fisken var i fin kondition og gav en fantastisk fight på det lette aborregrej. Den var 90 cm lang, med smukke tegninger og farver. Det triste var dog, at gedden havde et langt dybt snitsår i siden efter skarv bid, et sår hvor indvolde og tarme hang ud. Jeg har set det flere gange før, men ikke så ofte på plus 5 kilos gedder. Vores gedder i søen går ofte dybt, givet også på grund af skarven, men jeg tror ikke, at de sultne fugle kan se hvad de hugger ud efter, nede i dybet og mørket på 10 – 12 meter. Måske er de store rovfisk ikke så opmærksomme på at blive angrebet oven fra, lang nede i dybet – mit gæt.

– Trist at se de skadede gedder hen over sæsonen. I øvrigt beundrer egentlig de smukke og effektivt jagende fugle, dog vi efterhånden så kolossale flokke i perioder, at jeg opgav at tælle de mange hundrede, sultne fugle, der jagtede lidt panisk oppe i søens nordende her i sensommeren. Jeg er jo selv løbet lidt træt i at fiske på Nordkysten og i Sundet, efter tre årtier med småbåd, så jeg vil næsten sige, at jeg forstår de kolossale flokke af fiskesultne skarv – vi har noget til fælles…

 

Geddefeber

 

2

Flere og flere store sjællandske søer huser kæmpestore flokke af skarv.

Flere og flere store sjællandske søer huser kæmpestore flokke af skarv.

 

Morten Wandall med en smuk gedde - vansiret af en sulten skarv.

Morten Wandall med en smuk gedde – vansiret af en sulten skarv.

Hvidovre Sporrt

FOREDRAG: FISKEATLASSET FORTÆLLER OM FISKENE I ØRESUND

I næste uge holder Øresundsakvariet i Helsingør åben om aftenen: Torsdag d. 2. november klokken 19.00 kan du opleve akvariet efter mørkets frembrud, og så er der er lagt op til et spændende foredrag om fiskene i Øresund, når lektor samt kurator Peter Rask Møller fra Fiskeatlasset holder foredraget ”Fiskeatlasset og Øresund”. Glæd dig til denne aften, hvor en af landets førende fiskeeksperter øser af sin store viden om de mange spændende fiskearter i det smalle stræde mellem Danmark og Sverige.

Fiskeatlasset påbegyndte tilbage i 2006 den nationale kortlægning af de danske fisk. Fra 2006-2009 var fokus på ferskvandsfiskene, og siden 2009 har kortlægningen af saltvandsfiskene haft første prioritet. Fokus i dette foredrag vil som sagt være fiskene i Øresund – samt hvad der er sket af nyt de seneste årtier. Læs mere og køb dine billetter via Øresundsakvariets hjemmeside eller på ”Oplev kulturen i Helsingør – Elsinore Evenings”. Torsdag d. 2. november holder Øresundsakvariet åbent fra kl. 10.00-20.30. Prisen for foredraget er 120 kroner inkl. et glas vin, øl eller vand.

 

Geddefeber
Hvidovre Sporrt

FKK HAVNECUP I KØBENHAVN STOR SUCCES

– Det var TÆT løb, da årets Havnehersker-titel skulle kåres til Fiskeklub Københavns efterhånden traditionsrige Havnecup lørdag d. 28. oktober, fortæller Andreas Findling- Rottem fra FKK. – 90 frisk lystfiskere trodsede den kolde østenvind og gav sig allerede fra kl. 7.00 i kast med en prestigefyldte kamp om dagens længste torsk.

– Klokken 15 – efter mange tusind kast med jigs og blink i havnen, kunne vinderen kåres, men det skulle vise sig at være tæt i toppen. 69 cm var dagens længste torsk – en længde, der blev indrapporteret af ikke mindre end tre forskellige deltagere under konkurrencen. Vi måtte derfor have gang i luppen og en seriøs nærstudering af målebånd på de indsendte billeder. Resultatet blev således: 1. Plads: Mathias Staberg-Pedersen 2. Plads: Oliver Newman 3. Plads: Steven Carmin. Dertil blev der også honoreret for dagens bedste foto. Dette gik til Tristan og Oliver, der leverede kreativitet og humor på højeste plan! Havnehersker Mathias fik desuden tildelt en særlig ekstra præmie. Allerede om formiddagen meddelte han nemlig, at have fanget en torsk på 71 cm, men at den ikke kunne tælle med i konkurrencen grundet krogningen, som sad lige præcis på den forkerte side af gællerne. Sportsmanship på absolut flotteste vis!

– Tusind tak til @jagtogfiskerimagasinet, der sammen med @pfblures og @shimano_nordics_fishing sponsorerede dagens flotte præmier! Og TAK til alle deltagere, der endnu engang var med til at gøre Havnecup til årets fedeste fiskeevent. Som vi har nævnt undervejs på dagen, er dette års Havnecup det sidste af sin slags for nu. Dette skyldes de nye regler om torskefiskeriet der træder i kraft per 1. januar 2024. Det skal dog ikke afholde os fra, at holde fiskekonkurrence i det kommende år (omend ikke efter torsk), og vi glæder os til at løfte sløret for, hvad det går ud på! Og så håber vi naturligvis meget på, at Havnecup vender tilbage om ikke alt for mange år.

Du kan også selv være med i Københavns Fiskeklub – læs mere her.

Tjek også denne video om torskefiskeriet i Københavns Havn på Fisk & Fris Youtube.

 

Hvidovre Sporrt

DANMARK HOLDER VEJRET KL. 12.00 I MORGEN

Iltsvindet i de indre danske farvande skal stoppes – og det skal være NU. Der er ikke behov for flere syltekrukke undersøgelser for at finde ud af, hvad der skal ske. Vi ved allerede, hvor der skal sættes ind, for at det batter mest muligt – og det er landbrugets udledning af næringsstoffer, som står for 70 % af kvælstofbelastningen, der sker Danmark – inklusiv det naturlige. Tager vi kun de menneskeskabte udledninger, som vi kan gøre noget ved – så er landbruges andel af forureningen langt højere. Der skal handles nu og ikke i morgen, i næste uge, eller om nogle år. Det kommer til at gøre ondt, og det er trist, men sådan er det bare. Det bør være forureneren – og ikke samfundet samt naturen, der betaler regningen for landbrugets og de ansvarlige politikeres systematiske ødelæggelse af den danske natur.

Hjælp med at kræve handling nu ved at støtte op om ”Danmark Holder vejret” i morgen klokken 12.00. Happeningen er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforenings i samarbejde med blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund.

Du kan få et overblik over hvilke af de mange lokalarrangementer, der er nærmest dig, her.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Geddefeber

Hvidovre Sporrt

EFTER ABORRER I MALMØ KANAL

– Jeg og en ven var forleden taget på en lille dagstur over broen for at prøve lykken med aborrefiskeriet i Malmø Kanal, fortæller Søren Bang. – Vi landede først ved kanalen ved en 13-tiden, hvorefter vi stille og roligt gik turen rundt for at prøve at finde nogle hugvillige fisk. Det tog heldigvis ikke så lang tid, før vi fandt en stime, og dagens blot anden aborre var en ordentlig klods på 45 cm.

– Fiskedagen bød på en del mindre fisk mellem 20-30cm, men heldigvis var der også en kleppert på 41 cm til undertegnede på vejen tilbage mod bilen. Alle fisk blev selvfølgelig nænsomt genudsat. Vi mødte flere fiskere på vejen, og fik fortalt at der var fanget flere fisk på 40+ på dagen, andre steder i kanalen. Utroligt at sådan et fiskeri kan eksistere midt inde i byens mylder. Det er bare om at passe godt på det, slutter han.

Du kan læse meget mere om aborrefiskeriet i Malmø Kanal i denne artikel fra 2020 på fiskogfri.dk.

 

 

 

Malmø Kanal - en kort køretur fra København - byder på et rigtig godt aborrefiskeri.

Malmø Kanal – en kort køretur fra København – byder på et rigtig godt aborrefiskeri.

Hvidovre Sporrt

GEDDETUR – REDDET PÅ MÅLSTREGEN

– Jeg har for nylig været på en tur til Midtjylland alene for at fiske efter de lidt større gedder, men uden held, så på vejen hjem valgte jeg en af de lokale søer, fortæller Mads Davidsen. – Det skulle vise sig at være det helt rigtige valg. Jeg hoppede i mine waders og fik rigget min Savage Gear Power Game stang op med en SG Deviator Swim for enden af linen, og gik til mit første spot, hvor jeg ved, at der tit er mange fisk.

– Jeg ved ikke helt, hvad det er, der er ude på bunden, men det er helt tydeligt et område som tiltrækker en del gedder. Og netop derfor var det jo oplagt at starte her. Til at begynde med var de lidt svære, og i løbet af den første time bummede jeg to fisk, så jeg var ikke helt overbevist om, hvorvidt de helt var i hugget, men så… Lige pludselig var det som om, at der blev tændt på en knap, så gedderne nærmest gik i blodrus: I cirka 10 kast i træk havde jeg hug, men det var ikke dem alle sammen, som blev siddende. I de efterfølgende 1,5 time fik jeg 10 gedder i hånden og jeg havde nok aktivitet af tæt på 20 mere. Den største er den, som I kan se her på billedet, der er cirka en meter lang. Ud over den fik jeg flere lige på den gode side af 90 cm, så det, der startede med at være en mislykket fisketur, blev reddet på målstregen.  

 

Hvidovre Sporrt

EFTERÅRSTUR TIL DEN NYE MOLE PÅ SKAGEN HAVN

– Efterårsferien skulle bruges i sommerhus i det nordjyske, fortæller Karsten Bech. – Jeg havde hørt, at den nye mole på Skagen Havn, var blevet færdig, og at de nye fiskeplatforme var helt ideelle til en hurtig fisketur med ungerne. Så grej, forplejning og alle tre drenge blev stoppet i bilen, hvofreftrer vi kørte mod Skagen Havn. Og man må sige, at den nye mole egner sig til lystfiskeri. Der er bygget nogle flotte platforme med gelænder man kan fiske fra, og der kan parkeres lige bag platformen.

– Når man står på de store fiskeplatforme, og fisker ud over ni meters dybde, så der er mulighed for at fange mange forskellige arter. På et par timer lykkedes det mine tre drenge at fange rødspætte, ising, skrubbe, torsk, hvilling og en stor berggylte. På turen skulle de nyindkøbte fiskestænger fra Zebco testes. En udfordring ved molefiskeri og børn er, at stængerne virkelig får nogle tæsk, men de nyindkøbte Zebco Mare Flatty Scratcher Cast stænger kunne virkelig klare mosten.

– Dagens storfanger blev min ældste søn, som fiskede med de nyeste rigs fra Zebco. De hedder Flatty Scratcher Rig, og består at et specielt formet lod, der hvirvler sand op, når det trækkes hen over bunden. Efter loddet er monteret en flydeperle af skum og en langskaftet enkeltkrog størrelse 2. Flydeperlen kan sprøjtes med diverse lokkeolier. Vi brugte Flavour Spray fra Black Cat i udgaven Monster Crap. Det var et tip jeg havde fået fra en tysk surffisker, og man må sige, at det virkede. Ud af dagens 12 fisk, huggede de 9 på dette setup. Så alt i alt en godkendt tur for både grej og de nye lystfiskerplatforme på Skagen Havn.

 

Tradera

 

En flot berggylte blev det også til. Øverst Dagens første torsk, som efter et hurtigt billede blev genudsat. De nye lystfiskerplatforme på Skagen Havn er virkelig flotte og praktiske.

En flot berggylte blev det også til. Øverst Dagens første torsk, som efter et hurtigt billede blev genudsat. De nye lystfiskerplatforme på Skagen Havn er virkelig flotte og praktiske. 

 

Dagens storfangerrig. Flatty Scratcher Rig fra Zebco. De kan varmt anbefales.

Dagens storfangerrig. Flatty Scratcher Rig fra Zebco. De kan varmt anbefales.

Hvidovre Sporrt

TORSKEFORBUD KAN DRÆBE DET SIDSTE AF TURBÅDSERHVERVET

I går proklamerede EU Kommissionen et totalt forbud mod rekreativt torskefiskeri i 2024 – blandt andet i Øresund og Bælterne. Vi har talt med Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, som har flere turbåde på Øresund, om de potentielle konsekvenser for erhvervet – samt alle de tusindvis af lystfiskere, der i generationer har haft Øresund som et tiltrængt fiskeåndehul fra hverdagens stress i storbyregionen.

– Det er trist, at man endnu en gang vil stramme begrænsningerne for torskefiskeriet til det maksimale, kommenterer han. – Det, at ingen torsk må hjemtages i 2024, ligger fast, men præcist hvordan forbuddet skal tolkes ifht eksempelvis et catch and release fiskeri afventer vi stadig svar på. En ting er sikkert – må man ikke engang hjemtage én torsk pr mand pr. dag, ja så vil lystfiskerflåden reduceres til stort set ingenting – eller måske forsvinde helt til næste år. Og – skal forbuddet tolkes som, at man slet ikke må fiske efter torsk – dvs man ikke må fiske med alle metoder, hvormed man kan fange torsk – ja så betyder det jo i praksis en nedlukning af alt saltvandsfiskeri i Sydøstdanmark – både langs kysterne, molerne og på havet.

– Når man tænker på, at der for halvtreds år siden var 40-50 turfiskebåde i Øresund og vi nu er nede på 11-12 stykker, så kan man jo allerede nu se, hvor ringe udsigterne er for det traditionsrige fiskeri, der gennem generationer har bidraget med fantastiske fiskeoplevelser til alle generationer på tværs af alle samfundslag i Øresunds-området.

– Når man hører DTU Aquas tal for, hvor mange torsk der bliver taget i Øresund af lystfiskere, må jeg indrømme, at jeg stiller mig meget tvivlende over for det datamateriale, som tilsyneladende ligger til grund for forbuddet. I et interview i tv2kosmopol nævnes tal fra DTU Aqua, som postulerer, at lystfiskere i 2022 fangede hele 82 tons torsk alene i Øresund. Det stiller jeg mig meget uforstående for med den viden, jeg har om fiskeriet. Jeg mener, at der er behov for at få mange flere detaljer om, hvordan tallet er fremkommet, før man kan bruge det som argument for at forbyde torskefiskeriet i Øresund fuldstændigt. Man bør helt klart genoverveje forbuddet, når der er 100 % klarhed over, hvordan disse tal for lystfiskerfangster i regionen er fremkommet. Det duer jo ikke, at man træffer beslutninger på et grundlag, der måske ikke er korrekt.

– Til sidst vil jeg understrege, at jeg finder det besynderligt, når man vælger at inkludere Øresund i forvaltningen af Østersøen. Der er jo helt klart tale om et område, som adskiller sig markant med meget mere liv – og langt flere fisk. Hvad jeg ser til daglig 365 dage om året på vandet – er et mylder af liv og masser af torsk i Øresund. Det rimer ikke godt på det totalforbud, meget vel kan komme til at betyde, at et helt erhverv – og en hel subkultur omkring turbådsfiskeriet i Øresund må lukke ned, slutter han.

Læs mere om forbuddet her.

Læs den omtalte artikel fra Tv2kosmopol her.

 

Friluftsland

Hvidovre Sporrt

SYDSJÆLLAND & OMEGN – SÅ ER REGNBUERNE PÅ FINNERNE

Under stormen havarerede et havbrug i Grønsund – og siden er der kommet meget varierende meldinger om sightings og fangster. Direktøren for havbruget mener mindst halvdelen af fiskene er døde, men som tiden går bliver der spottet og fanget flere og flere fisk.

Vi har her på redaktionen i dag talt med flere fiskere, der lige nu – som du læser dette – fanger godt med fisk, og meget tyder på, at de undslupne fisk, der er overlevet, nu virkelig er ved at være i hugget. Der er helt klart ikke tale om samme mængder som sidste år, hvor der undslap 70.000 fisk. Der er måske tale om under en tredjedel. Men – til gengæld virker det som om, at dem der er – de til gengæld er ret hugvillige allerede nu.

– Jeg sidder lige og afslutter madpakken, imens jeg fordøjer morgenens vilde fiskeri i området omkring udslippet ved Falster, fortæller Casper Larsen på telefonen. – Min kammerat og jeg har indtil videre fanget 20 regnbuer på Fidusen siden i morgens – og så også lige en flot havørred, der tog en putflue i allerførste kast. Det har især været blinket Fidusen nr. 1 der har spillet – og det virker som om, at farverne har været underordnet. Der er helt klar færre fisk en sidste år, og der er ikke tale om kæmpe stimer, som det nogen gange er tilfældet, men derimod mindre flokke på 3-10 fisk, der cruiser rundt. Men – til forskel fra, hvad man ofte oplever – så er mange af fiskene i hugget lige nu. I dag fisker vi fra båd – og vi har både spottet samt fanget fisk på alt fra 30 meter fra land til 500 meter fra land. De kan således findes mange forskellige steder, hvis blot man har øjnene på stilke og søger aktivt efter dem hele tiden.

– Men fisk endelig ikke som du plejer at gøre efter havørred, for så får du ikke noget, understreger Casper, der om nogen ved, hvad regnbuer vil ha´. Det gælder om at spinne så langsomt og monotont ind, som du kan. Uden spinstop. Det er det, der for alvor udløser huggene. Præcis som når du fisker i putten – bare på kysten, slutter han.

Se hvordan du lettest og sjovest fanger regnbuerne på flue i disse videoer

Kystregnbuer – sådan fanger du dem

Kystregnbuer på flue

 

 

Friluftsland

 

 

Casper larsen med dagens første fisk - en flot havørred. Øverst Casper Larsen med to ud af 20 regnbber ham og hans kammerat fangede inden frokost i dag.

Casper Larsen med dagens første fisk – en flot havørred. Øverst er han med to ud af 20 regnbuer han og hans kammerat fangede inden frokost i dag.

Hvidovre Sporrt