GOTLAND: JAGTEN PÅ DEN STORE HAVØRRED

– Rustet med adskillige fiskepladser på begge sider af øen – både nogle, som jeg selv havde plottet ind, og nogle jeg havde fået fra gode kammerater, der tidligere havde besøgt øen – var jeg forberedt på den tur til Gotland, jeg altid har drømt om. Sådan lyder der fra Rene Voltelen. – Woblerne var nymalede, fluerne bundet, og efter en lang køretur i godt selskab var vi endelig fremme.

– De første par dage begrænsede vinden os til at fiske på pladser, hvor der ikke var mange fisk at spore. Dette til trods fangede vi en brakvandsgedde og et par havørreder – et par undermålere og en enkelt over 50 cm. Herefter lagde vinden sig betydeligt, og det smittede af på fiskesuccessen: Vi fiskede på en fantastisk klippekyst, hvor jeg fik mit livs havørred på krogen. Efter at have kæmpet et kort stykke tid, fik jeg et flot glimt af den, da den sprang helt ud af vandet og til min store ærgrelse sprang linen, da den landede.

– Herefter havde vi flere store følgere og landede en del fisk mellem 50 og 60 cm. På grund af de svære vejrforhold de første dage, forhandlede jeg mig frem til halvanden ekstra fiskedag – og det skulle vise sig at give pote: Jeg kastede den første wobler i vandet, før solen var nået at stå op over Østersøen og havde kort efter allerede den første store følger. I andet kast mærkede jeg forsigtige hug i wobleren, og i tredje kast sad den der. Fisken leverede en superfight med mange, lange udløb, men det lykkedes mig at lande den flotte, farvede hanfisk på 65 cm med mit lette UL-grej fra Sportex. Med dette UL-grej mærker man ethvert lille hovedrusk, og det er altid en fornøjelse at lande fisk på.

– Turen til Gotland levede bestemt op til mine forventninger, og jeg ved, at jeg en dag vil vende tilbage for endnu en gang at jage den store, gotlandske havørred.  

 

Friluftsland

Friluftsland

BURHØNS PÅ KNUDSHOVED

– Klokken er 9.15. Vejret er vådt og blæsende fra øst. En kammerat og jeg har valgt at tage på fisketur til mit lokale vand omkring Knudshoved ved Vordingborg efter de undslupne regnbueørreder i Grønsund. Sådan lyder rapporten fra Kenneth Risby Frederiksen der var tidligt ude i morges.

– Stængerne bliver gjort klar, og jeg har til dagen valgt fluestangen, som jeg tror mest på. På spottet står allerede 4-6 fiskere, men jeg vælger at blive på stedet alligevel, for at hjælpe til med at få samlet så mange regnbuer op fra den danske kyst. Vi går til vandet og ser med det samme en lille stime komme stille og rolig forbi langs kysten, og vi tænker, at det nok skal blive en dag med flex i stangen.

– Jeg får lagt mit første kast til en ny stime af regnbuer som kommer forbi, men der er ingen reaktion. Herefter får jeg strippet langsomt ind igen, og får lagt mit andet kast. BUM – så er der en regnbue, som ikke kunne modstå min flue i dalende tilstand, og jeg får givet et godt modhug. Fisken bliver udkæmpet med stram line og giver en relativt god kamp med flere rul i vandoverfladen. Jeg får fisken på land og med tanken på, at jeg nu har afhjulpet vores elskede havørreder fra en trussel mindre, giver det mig et stort smil på læben.

Læs udmeldingen fra Snaptun Fisk Export, som ejer det havarerede havbrug, i denne nyhed på fiskogfri.dk her.

Se hvordan du lettest og sjovest fanger regnbuerne på flue i disse videoer

Kystregnbuer – sådan fanger du dem

Kystregnbuer på flue

 

Tradera

Friluftsland

UNDSLUPNE GRØNSUND REGNBUER – MINDST HALVDELEN MENES DØDE

Forleden skrev vi om det store haveri af seks bure med regnbueørreder i Grønsund. Vi har i dag talt med direktør Tim Pedersen fra Snaptun Fisk Export, som ejer anlægget. – Alle de havarerede bure er nu på land, og det viste sig, at en stor del af fiskene var døde i burene, fortæller han. – De er nu sendt til destruktion. Ud af de måske cirka 40.000 regnbuer, der totalt set har været i nettene er – et meget groft slag på taksen – måske cirka halvdelen døde i burene. Resten er undsluppet. På grund af den kraftige strøm er mange fisk mast i nettet, og der er derfor stor sandsynlighed for at mange af dem, som rent faktisk er undsluppet i live gennem de store huller i burene – efterfølgende er døde, slutter han.

Dette passer meget godt sammen med de de relativt få sightings og fangster, der har været af de undslupne regnbuer efterfølgende. Noget tyder altså på, at det kun er relativt få levende fisk, som er undsluppet set i forhold til fx de store udslip sidste år.

Har du selv været ude og har fundet nogle af de overlevende regnbuerne – så send gerne en beretning og et godt foto til fiskogfri.dk. Du kan sende til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Se hvordan du lettest og sjovest fanger regnbuerne på flue i disse videoer

Kystregnbuer – sådan fanger du dem

Kystregnbuer på flue

 

 

Friluftsland

ØRESUND & BÆLTERNE: TOTALT FORBUD MOD TORSKEFISKERI I 2024

Bestandene af torsk, laks, sild og brisling har det ikke godt i Østersøen. Som en konsekvens af dette bliver der nu strammet markant op på reglerne for målrettet fiskeri på disse arter. Fiskeriministerrådsmødet hos EU i Luxembourg er netop afsluttet – og her blev det vedtaget, at der i 2024 kommer et totalt forbud mod fiskeri efter torsk i det rekreative fiskeri i ICES-zonerne 22-26 – dvs Øresund, Bælterne og farvandet mellem Stevns, Møn og Falster samt Bornholm – plus farvandet øst for Bornholm (se kort nedenfor). Laksefiskeriet vil være underlagt samme restriktioner som sidste år.

I en dagens udmelding fra EU hedder det helt ordret følgende:

In addition to the above mentioned TACs, the Council also agreed on specific measures, including:

  • limiting the recreational fishing of salmon to no more than one specimen of adipose fin-clipped salmon retained per fisher per day. After catching the first specimen, recreational fishers will have to stop fishing salmon for the remainder of the day (RED: regler altså uændret fra 2023)
  • prohibiting the recreational fishing of cod in subdivisions 22-26 (RDE – vi vender etur med mere info når vi har det)

Læs mere om den præcise ordlyd af udmeldingen fra EU her.

Målrettet erhvervsfiskeri efter torsk og sild i ICES-zonerne 22-24 vil også blive forbudt i 2024. 

Fisk & Fri afventer pt svar på en mere præcist tolkning af reglerne fra EU Kommissionen vedrørende definitioner af fx målrettet fiskeri – et emne der åbner op for en masse svært definerbare gråzoner. Vil man eksempelvis forbyde alle metoder hvormed man med rette timing og teknik effektivt kan fange torsk – ja så kan man stort set forbyde alt fiskeri også efter havørred i de indre danske farvande. Og det var jo ikke meningen – antager vi. Endvidere er der flere meldinger i medfølgende dokumenter, som ved første øjekast virker modstridende. Vi vender retur, så snart vi ved mere. Redaktionen er pt i dialog med EU Kommissionens talsmand om tolkningen af reglerne.

 

Friluftsland

 

ICES-zoner. Kilde: EEA-Europe.

ICES-zoner. Kilde: EEA-Europe.

Friluftsland

HAVØRRED SOM BONUS UNDER ABORREFISKERI

Her forleden fik jeg en sjov bifangst, fortæller Simon Lind-Hansen. – Jeg var ude for at fiske efter aborrer med en ven. Efter et par timer, hvor der kun havde været hug fra små aborrer, blev der fest på min 14grams stang. Jeg troede lidt først, at jeg havde fejlkroget et eller andet, men næhh nej. Efter et par vilde udløb, kom den flotte havørred, du kan se på billedet, til syne. Fisken målte 80 cm og vejede 5,1 kg. hvilket er min ny PR på havørred, slutter han.

Har du selv fanget en flot fisk, så tøv ikke med at skrive din historie og sende et foto til jb@fiskogfri.dk eller sms til 30 70 02 36.

Husk du kan finde artikler om aborrefiskeri her – samt havørredfiskeri her.

 

Friluftsland
Friluftsland

HAVØRRED: EN HEFTIG MORGENTUR

– Kan man være utilfreds med en morgentur med 12-15 fisk oppe og vende, hvoraf 3 var 60’er fisk? Sådan lyder det fra Martin Bosen. – Umiddelbart ville det være den perfekte tur, hvor man rammer den “lige bagi”. MEN alligevel var turen hjem en skuffelse af olympiske dimensioner.

– Tidligt om morgenen gik turen til fjorden. Vandstand mv kunne ikke være mere perfekt, og nogen gange efter en storm kan alt gå op i en højere enhed, hvis man finder det rette sted. Denne tur var lige nøjagtig sådan en, og efter cirka 20 minutters søgen kom den første fisk – og herfra gik det slag i slag en god blanding af blanke og farvede fisk. Fire var under målet, men resten var alle over de 50 cm og tre af dem 60 cm eller lige over.

– Jeg var glad og nærmest høj af fiskelykke over at have ramt “den” og endelig at for alvor at få gang i fiskeriet efter cirka fem måneders pause. Egentligt skulle jeg til at finde op til bilen, da jeg lagde et kast på langs af kysten og fiskede over ca. 40 cm vand. Pludselig fik jeg det tungeste hug, som jeg nogensinde har oplevet til dato. Fisken lagde ud med at rulle voldsomt, hvorefter den stak af – bogstaveligt talt. Den flåede line af mit hjul og den blev ved. Jeg var ikke i tvivl om, at dette var FISKEN. Mit livs fisk.

– Da udløbet tog af, sprang den fri af vandet og her gik det op for mig, hvad jeg havde på krogen. Det var en kæmpestor blank havørred i den vildeste kondition. Mine ben rystede under mig og frygten for at miste den begyndte at melde sig for alvor, men det virkede som om, at den var kroget godt, da den tog flere spring og rul samt udløb uden krogen slap sit tag i fisken. Efter en del “tovtrækkeri” var fisken ca 5-8 meter fra mig, og jeg hev fangstnettet af magneten. Og her skete det alt overskyggende for denne tur: Fisken gik fri af vandet foran mig, idet jeg kunne se blink og krog ryge den modsatte vej. NEJ, NEJ – NEEEEJ 

– Mit umiddelbare bud er, at det var en 85-90 cm havørred i top stand, jeg ved ikke, hvad en sådan fisk ville veje, men den var stor. Et forsigtigt gæt herfra er et sted mellem 7-9 kg. Nå men fisken går derude endnu, og mon ikke jeg vender tilbage efter en revanche, hvis chancen nogen sinde byder sig igen.

– Turens smukkeste må være denne farvede hanfisk på billedet, som selvfølgelig fik sin frihed efter et hurtigt billede. Mit setup på denne tur var af den lettere slags. Det samme blink tog alle fisk – nemlig en 8 grams Stikpillen i rød/sort fra Sixtylures.

 

Friluftsland

Friluftsland

ØRESUND OG BÆLTERNE: RISIKO FOR TOTALT FORBUD MOD TORSKEFISKERI I 2024

I dag og i morgen afholdes Fiskeriministerrådsmøde i EU i Luxembourg, og noget tyder på, at et totalforbud mod torskefiskeri – ikke blot i den østlige Østersø, som det er tilfældet nu, men også i den vestlige Østersø – inklusiv Øresund og Bælterne på vej i 2024. Det er den 12. oktober varslet fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – Jacob Jensen, at det også skal gælde lyst og sportsfiskere, hvis der opnås politisk enighed om det til mødet: – For det rekreative fiskeri efter torsk foreslås en fuldstændig lukning i 2024, mens de nuværende restriktioner for laks foreslås videreført, siger han ifølge et notat fra ministeriet den 12. oktober. – Det er en svær situation i forhold til det rekreative torskefiskeri. I lyset af den alvorlige situation for torsk har jeg dog forståelse for, at alle må bidrage til genoprettelsen af torskebestanden. Jeg vil understrege, at forhandlingerne ser meget vanskelige ud. Det er ikke et nemt udgangspunkt. Læs notatet her.

I et andet notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 4 oktober kan man læse det forslag fra EU-kommissionen, der bl.a. danner grundlag for ministerens varsling af det totale torskefiskeforbud:

– Der foreslås (fra EU-kommissionen, red.) som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø i 2024, samtidig med at det nuværende forbud i østlig Østersø videreføres. Ifølge forslaget vil der som udgangspunkt uændret som i 2023 være forbud mod rekreativt fiskeri efter laks, dog må hver rekreativ fisker bringe én fedtfinneklippet laks i land pr. dag.

Endvidere hedder det i notatet:

– For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24 (se nedenfor)) foreslår Kommissionen et fuldstændigt forbud hele året (I 2023 er der fastsat en “bag limit” på et styk torsk, som hver rekreativ fisker må bringe i land pr. dag, bortset fra i lukkeperioden 15. januar til 31. marts, hvor der er et total forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. Dog må rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 24 i 2023 alene finde sted ud til seks sømil målt fra basislinjen.). Læs notatet her.

Et totalt forbud mod torskefiskeri vil være endnu et hårdt slag mod turbådene, hvor mange desværre allerede har måttet dreje nøglen om de sidste par år. Vi følger derfor situationen tæt og vender retur med mere info, så snart der er nyt i sagen.

 

Friluftsland

 

 

ICES-zoner. Kilde: EEA-Europe.

ICES-zoner. Kilde: EEA-Europe.

Friluftsland

PÅ FISKEEVENTYR I ANDALUSIEN

Johnny Jensen og hans kammerat Kim har været i spanske Andalusien, og på bare én dag blev en 8 dages fisketur til en kæmpesucces. – Kim og jeg fiskede med vores spanske ven Pedro, og han inviterede os til at fiske med Raúl, som er professionel guide og fiske-tv-stjerne i Spanien. Raúl tog os til Guadalmena, som er en opdæmmet sideflod til en af Spaniens største floder, Guadalcevir.

– Vi fiskede fra solopgang til solnedgang og fangede godt over 30 stormundet bass på 2-3 kg, gedder over 5 kg og mange mistede; og for at det ikke skal være løgn så fik vi flere andalusiske barber på gedde/bass grejet på op til 5-6 kg. Selvom Raúl syntes det havde været lidt stille midt på dagen, så var Kim og jeg mere end tilfredse med dagen, og i det hele taget turen.

Raúl guider gerne, hvis du kommer til området:

La Kaña Fishing, Raúl Fraile, Tlf: +34 610 85 84 26. Email: info@lakañafishing.com, Hjemmeside: www.lakañafishing.com

 

Hvidovre Sporrt

 

 

 

Raul med en flot bass. Øverst Johnnys vend Kim Rygaard med sin flotte andalusiske barbe.

Raul med en flot bass. Øverst Johnnys vend Kim Rygaard med sin flotte andalusiske barbe.

 

Det blev også til flere fine gedder som denne på spinnegrejet i Andalusien.

Det blev også til flere fine gedder som denne på spinnegrejet i Andalusien.

Friluftsland

EFTER VILDE REGNBUER I BRITISH COLUMBIA

Jan Riisager er lige nu i British Columbia i Canada for at fiske River Nass på et stræk, der er omkring 200 kilometer fra havet. – Vi er blevet fløjet ud fra Smithers med helikopter og fisker kun med flue – mere præcist intruder rørfluer typisk i blå, rød og pink. Allerede fra starten af har vi haft et godt fiskeri og har på det første korte tids fiskeri både fået en han på 15-16 lbs og en hun dagen efter på 13-14 lbs.

– Vi fisker med tohånds fluestænger på 12 – 13 fod i klasse 7 og 8 kombineret med let synkende forfang. Vores team består af fem fiskere – en fra USA, tre svenskere og så mig. Vi har været her i to dage, og har endnu 10 dage tilbage. Vejret byder på høj klar, sol samt vind fra nord og frostvejr. Vi bor i en fed lejr med telte, varmt bad og god mad samt to guider, og to der passer lejren.

Læs mere om steelheads i British Columbias vildmark i artiklen her.

Har du selv oplevet nogle vilde fiskeeventyr i efterårsferien, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk

 

 

 

Lejeren Jan Riisager bor i byder på masser af komfort i vildmarken.

Lejren Jan Riisager bor i byder på masser af komfort i vildmarken.

Friluftsland