Iltsvindet i de indre danske farvande skal stoppes – og det skal være NU. Der er ikke behov for flere syltekrukke undersøgelser for at finde ud af, hvad der skal ske. Vi ved allerede, hvor der skal sættes ind, for at det batter mest muligt – og det er landbrugets udledning af næringsstoffer, som står for 70 % af kvælstofbelastningen, der sker Danmark – inklusiv det naturlige. Tager vi kun de menneskeskabte udledninger, som vi kan gøre noget ved – så er landbruges andel af forureningen langt højere. Der skal handles nu og ikke i morgen, i næste uge, eller om nogle år. Det kommer til at gøre ondt, og det er trist, men sådan er det bare. Det bør være forureneren – og ikke samfundet samt naturen, der betaler regningen for landbrugets og de ansvarlige politikeres systematiske ødelæggelse af den danske natur.
Hjælp med at kræve handling nu ved at støtte op om ”Danmark Holder vejret” i morgen klokken 12.00. Happeningen er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforenings i samarbejde med blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund.
Du kan få et overblik over hvilke af de mange lokalarrangementer, der er nærmest dig, her.
Vi ses derude – Jens Bursell