I næste uge holder Øresundsakvariet i Helsingør åben om aftenen: Torsdag d. 2. november klokken 19.00 kan du opleve akvariet efter mørkets frembrud, og så er der er lagt op til et spændende foredrag om fiskene i Øresund, når lektor samt kurator Peter Rask Møller fra Fiskeatlasset holder foredraget ”Fiskeatlasset og Øresund”. Glæd dig til denne aften, hvor en af landets førende fiskeeksperter øser af sin store viden om de mange spændende fiskearter i det smalle stræde mellem Danmark og Sverige.

Fiskeatlasset påbegyndte tilbage i 2006 den nationale kortlægning af de danske fisk. Fra 2006-2009 var fokus på ferskvandsfiskene, og siden 2009 har kortlægningen af saltvandsfiskene haft første prioritet. Fokus i dette foredrag vil som sagt være fiskene i Øresund – samt hvad der er sket af nyt de seneste årtier. Læs mere og køb dine billetter via Øresundsakvariets hjemmeside eller på ”Oplev kulturen i Helsingør – Elsinore Evenings”. Torsdag d. 2. november holder Øresundsakvariet åbent fra kl. 10.00-20.30. Prisen for foredraget er 120 kroner inkl. et glas vin, øl eller vand.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This