KOM TIL FOREDRAG OM TUNENS BIOLOGI PÅ ØRESUNDSAKVARIET

På torsdag d. 15. december kl. 19 er der i anledning af Elsinore Evenings foredrag i Øresundsakvariets store auditorium, hvor du kan høre det spændende foredrag ”Havets atlet – den blåfinnede tuns biologi”. Foredraget holdes af en af Danmarks dygtigste forskere i fiskefysiologi – professor og marinbiolog John Fleng Steffensen fra Marinbiologisk Sektion under Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Anatomien hos tunfisk er ret speciel, idet de har udviklet varmevekslere, så den dybe kropstemperatur kan være op til 20 grader højere end det omgivende vand. Dette gør tunfisk i stand til at svømme langt og hurtigt samt fange meget hurtige fisk f.eks. makrel. Glæd dig til at høre meget mere om dette samt mange andre spændende fakta om den blåfinnede tun.

Læs mere om foredraget, pris og tilmelding på Øresundsakvariets hjemmeside her.

Foto . Frederik Bjare

 

Friluftsland

KOLDE GEDDER PÅ WOBLER

– Vejret er virkelig blevet koldt, og man kan tydeligt mærke, at aborrerne har været berørte af det. Deres fødeindtag er minimeret en del, og fangstraten faldet gevaldigt. Sådan lyder det fra Oliver Rhode. – Jeg har det sidste stykke tid fisket meget efter aborrer, men da det kolde vejr kom ind over Danmark, måtte planen ændres. Jeg indså, at gedderne formentlig ville være nemmere at få i tale, og har derfor tilbragt en del timer efter de grumme gedder. Det viste sig dog at være en sværere opgave end først antaget.

– På de fleste ture har jeg skiftet agn igen og igen, og har til tider været lidt frustreret over, hvilke agn de (ikke) ville hugge på, men som på så mange andre ture viste det sig, at Gravity Twitchen fra Savage Gear skulle være den rette medicin. Specielt farven Dirty Roach var på sidste tur ekstremt effektiv, og gav også to smukke gedder på henholdsvis 94 cm og 95 cm, slutter han.

Har du selv været ude at fiske og haft nogle gode oplevelser ved vandet, så send gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

NYT ÅLØB VED ROSKILDE – FRI PASSAGE TIL LANGVAD Å-SYSTEMET

Da man i går åbnede for det nye åstræk fra Store Kattinge Sø over Skt. Hans til Roskilde Fjord skete det ved, at Miljøminister Magnus Heunicke som vist ovenfor gravede hul i den sidste vold af jord, som hindrede vandet i at flyde syd om Boserup Skov til fjorden. Hermed er den nye faunapassage fra Roskilde Fjord til Langvad Å er færdig, så fx både havørreder og brakvandsrovfisk nu frit kan trække op og ned ad systemet for at gyde og søge føde. Den nye å er en klar forbedring af passageforholdene, da fisketrappen ved Kattinge Værk angiveligt ikke har fungeret optimalt. Med det nye åløb er der helt fri adgang til 80 kilometer vandløb – så må vi håbe, at de udtrækkende smolt kan snige sig fordi de mange rovfisk i søerne opstrøms – Store Kattinge Sø, Lille Kattinge Sø, Buesø og Kornerup Sø.

FOTO: LARS LAURSEN

 

Friluftsland

 

Miljøminister Magnus Heunicke som vist ovenfor gravede hul i den sidste vold af jord, som hindrede vandet i at flyde syd om Boserup Skov til fjorden

Miljøminister Magnus Heunicke gravede hul i den sidste vold af jord, som hindrede vandet i at flyde fra Store Kattinge Sø syd om Boserup Skov til Roskilde Fjord.

PRISVINDENDE WESTIN ESCAPE CAM – NU I BUTIKKERNE

I sommers vandt Westins nye suveræne undervandskamera Escape Cam prisen for bedste produkt i kategorien elektronik til den stor internationale messe for fiskegrej – ICAST 2023. Nu kan du endelig få den på de danske marked.

Westin Escape Cam er verdens mindste og letteste undervandsfiskekamera, som har kvaliteten til at give helt fantastiske filmklip fra livet under overfladen, når du er ude på fiskeeventyr. En helt suveræn feature er, at du med en kortaflæser, som stikkes direkte i telefonen, kan afspille det du lige har optaget ved bredden eller på båden, så du hurtigt kan se, hvad der sker under overfladen lige dernede – og fx ændre fisketaktik, hvis det er nødvendigt. På den måde vil du med dette nye kamera ikke blot få foreviget scenariet under overfladen og ved din agn – du vil også lære en masse om fiskenes adfærd og reaktioner på din agn, som du kan bruge til at blive en bedre fisker – og dermed fange flere fisk. Både nu og på den lange bane.

Med en vægt på kun 40 gram er det let at bære – og let at kaste med under mange forskellige forhold. Konstruktionen gør, at kameraet kan tåle en masse tæsk under det praktisk fiskeri, og med en vandtæthed ned til 200 meter vil der ikke være mange steder i Danmark, hvor du ikke vil kunne drage fordel af kameraet.

 

Westins nye Escape Cam er super lille og vejer blot 40 grams, hvilket betyder at det kan kastes med almindeligt spinnegrej.

Westins nye Escape Cam er super lille og vejer blot 40 grams, hvilket betyder at det kan kastes med almindeligt spinnegrej.

 

Kameraet leveres i en lækker stødsikker præsentationsbox, som inkluderer diverse add-ons, så du kan tilpasse kameraet til en række forskellige fiskesituationer. Med i box´en er blandt andet en stabiliserende finne, en “diving lip”, der som en woblerske får kameraet til at dykke – samt et lille profileret ringdæksel, der gør det lettere at skrue kameraets låg af med kolde eller slimede fingre. Hertil kommer to “on-the-go” kortlæsere til både USB-C og Lightning-stik (til Iphones før Iphone15) – samt en lille æske med de små rig-bits, der skal bruges til diverse opsætninger. Kameraet monteres på linen som en gennemløber – og til dette følger tre transparente tubes. Opladning og dataoverførsel sker med USB-C – og et kabel medfølger i boxen. Escape Cam oplader på cirka 4 timer – og når det er opladt, skrues låget kun halvt på, så det er klar til action. Som noget ret unikt for denne type UV-kameraer, kan du tænde uden at skrue dækslet af: Der tændes nemlig for optagelsen ved at stramme dækslet helt på, så to linjer kommer ud for hinanden – hvorefter en grøn, blinkende indikator – set gennem det røgfarvede og transparente dæksel – viser at du filmer. Super velfungerende og operationelt.

På trods af sin lille størrelse leverer kameraet, der har automatisk hvidbalancekontrol og dermed en virkelig god farvegengivelse, fuld HD 1080 px i hhv 30 oh 60 fps. Westin Escape Cam har en batterilevetid på 2,5 time og sælges til en vejledende pris på 1.299 kroner. Se en video om hvor  mere om kameraet, som kan fås i mange større danske grejbutikker, på Westins hjemmeside her.

 

Geddefeber

 

Den lille "diving Lip" hjælper kameraet til at komme ned i den rette dybde - præcis som en woblerske.

Den lille “diving Lip” hjælper kameraet til at komme ned i den rette dybde – præcis som en woblerske.

 

Westin Escape Cam

Westin Escape Cam

 

IS: SIDSTE CHANCE PÅ DE MINDRE SØER

Det har været koldt de sidste par dage. Så koldt at en del af de mindre søer efterhånden allerede er lukkede med 2-3 cm is. Og kigger man på vejrudsigten, er der udsigt til både dags- og nattefrost så længe øjet rækker. Eller sagt på en anden måde. Det er ved at væres absolut sidste chance på mange af de mindre søer – og måske også de lidt større. I hvert fald hvis man foretrækker at fiske over flydende vand.

Pt er det især de mere lavvandede og mindre søer, der er kommet låg på. Mange grusgrave er stadig isfrie af den simple årsag, at vandet tit er varmere her, fordi de ofte er kildefødte med 7 grader varmt vand, hvilket – lufttemperaturerne taget i betragtning, er relativt varmt. Men – selv nogle af de mindre grusgrave er her i nat, hvor der lokalt var ned til næsten minus ti grader, lukket – fx idylliske Store Rosenbusk ved Slangerup, som du ovenfor ser i badet i den kolde, mørke morgens sidste månelys.

Mange større naturlige søer er stadig åbne, men de kan hurtigt lukke om 4-6 dage, når der kommer både dags- og nattefrost kombineret med svag vind. Hvem ved – måske får vi chancen for isfiskeri i år? Hvis frosten holder sit tag – kan der måske være mulighed for at prøve dette unikke fiskeri om 2-3 uger. Ved stabil god frost vokser isen nemlig ofte cirka 1 cm om dagen – og med en tykkelse på 13-15 centimeter, vil isen være sikker mange steder. Husk dog, at især i grusgrave og vande med strøm og banker, kan isen udhules nedefra, hvilket kan gøre, at den ikke er lige tyk og sikker alle steder. Tilsvarende vil isen være tyndere langs kanten og over undersøiske kildevæld, hvor temperaturen som ovenfor antydet, normalt er højere.

Husk altid at følge de lokale anbefalinger samt evt. forbud mod færdsel på isen. Tænk dig om og gå aldrig ud på isen uden det vigtigste sikkerhedsudstyr som fx issyle til at trække sig op, hvis uheldet er ude. Find inspiration til isfiskeri efter gedder i videoen her på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Geddefeber

FINE HAVØRREDER PÅ TUR MED NY FLUESTANG

– Den anden dag var jeg en tur på kysten for at prøve min nye stang – en LTS Complete Graphene 9” #6, som jeg virkelig er blevet glad for. Sådan lyder det fra Andreas Horn Sloth. – Turen startede hårdt ud, og det var det sydlige Djursland, som stod for skud. Vinden var  dog i sydøst, og det gjorde mange af fiskepladserne ufiskbare.

– Jeg tror jeg var igennem fire eller fem pladser den dag. På den sidste plads mødte jeg lokal lystfisker. Vi fik en rigtig god snak, og han fortalte, at han havde fanget to undermålere lidt længere ned af kysten. Jeg aftalte med ham, at jeg lige ville gå derned og tage et par kast. Han var spinnefisker, og jeg selv fiskede med flue, så jeg tænkte, at det kunne være, at jeg kunne lokke dem til at tage fluen i stedet for. Det resulterede i et par rigtig fine fisk på ca. 50 cm og et par undermålere. Ud over det smed jeg en stor, tyk blankfisk, som sprang fri af vandet flere gange. Kort tid efter forsvandt lyset, og fiskeriet døde ud, men alt i alt var det en godkendt tur, slutter han.

Husk, der er masser af fede, gratis havørredartikler du kan gå ombord i på fiskogfri.dk´s artikelarkive her. Og det er ligegyldigt om du er flue-, mede- eller spinnefisker.

 

GLADE FISKEDAGE PÅ GEDDESØERNE

– Jeg har det sidste stykke tid fisket rigtig meget efter de lidt større gedder, men det er ikke altid lykkes at få dem på land, fortæller Mads Davidsen. – For godt et par uger siden havde Jens Normark og jeg en tur, hvor vi satte båden i en af de lidt større søer. Der skulle dørges, og vi startede med at bomme en del fisk, så der blev rigget lidt om, hvorefter vi begyndte at få lidt flere gedder i båden – også fisk med en god størrelse. Jens fik en super fin fisk på 109 cm, og jeg selv landede to over meteren; en på 105 cm og en meget tyk dame på 104 cm. Ud over det mistede vi to, som vi slet ikke var i tvivl om var over meteren, men efter denne gode tur, begyndte en periode med lidt sværere fiskeri.

– Vi fik dog stadig fisk i hånden, men det var som om, at de store fisk ikke ville med på land. Jeg var en tur ude ved en mindre sø alene, og i denne sø har jeg tidligere fået fisk op til knap 11 kg. Her fik jeg dog kun tre fisk på en hel dag. Heldigvis var der en på cirka 95 cm, som ville have min Savage Gear Hard Pike.

– Efterfølgende havde jeg to ture uden en eneste fisk i hånden, så var lidt nervøs for, om søen jeg havde valgt, var blevet overfisket af madfiskere, da jeg har set mange af dem det sidste halve år. Alligevel valgte jeg igen at smide min båd i sammen med Danny Vitting for at give det et forsøg mere. Til at starte med skete der ikke det store, men jeg havde én enkelt, der fulgte min Deviator Swim helt ind til båden. Men – tiden gik, og endelig fangede Danny en fin fisk på cirka 80 cm. Snart efter var der dog dødt igen.

– Først hen på eftermiddagen begyndte der at ske lidt, og her var det som om, at alle gedderne vågnede op, for på to timer fik vi otte fisk mere i båden, og jeg mistede en del – inklusivt en ret stor fisk. Men skidt – vi sluttede turen med en pizza og tidligt i seng, da vi skulle afsted igen dagen efter.

– Den følgende dag skulle der fiskes fra land, og vi fik ret hurtigt fem mindre fisk. Vi skiftede derfor sø i håbet om en større fisk. Her var der dog også en del mindre fisk, men endelig fik jeg en fisk på, som virkede noget større. Desværre slap den krogen lige foran mig. Turen sluttede med en del fisk i hånden, og da vi var færdige, kørte Danny til Fyn igen, mens jeg fik pakket fiskegrejet til turen jeg skulle på dagen efter sammen med Jens Nordmark og Yana R. Ada Berntsen. Med dem skulle jeg ud og dørge på en af de store søer for at satse på de helt store gedder.

– Vi var egentlig lidt bekymrede for, om de overhoved ville bide, da temperaturen var faldet rigtig meget. Heldigvis ville de dog gerne hugge, men de var meget forsigtige. Vi fik fem fisk i båden: Det var igen kæmper, men det var en super hyggelig tur – på trods af, at der kom en del sne.

 

Geddefeber

 

Mads Davidsen med en af sine fine gedder fra den seneste tids fiskeri.

Mads Davidsen med en af sine fine gedder fra den seneste tids fiskeri.

 

Mads Davidsen med en af sine fine gedder fra den seneste tids fiskeri.

 

Mads Davidsen med en af sine fine gedder fra den seneste tids fiskeri.

Mads Davidsen med en af sine fine gedder fra den seneste tids fiskeri.

TORSK PÅ FLUE I KØBENHAVNS HAVN

– Efter en travl uge med arbejde og studier var en hurtig fisketur tiltrængt, fortæller Andreas Sørensen. – Eftersom jeg er bosat i København, var det oplagt at give torskefiskeriet i havnen et skud. Så jeg pakkede min 7-delte fluestang og lidt grej, hvorefter jeg cyklede ud til en af de mange gode fiskespots, som der er i byen.

– Jeg bandt en hjemmebundet clouser minnow for enden af forfanget. Efter 20 minutters fiskeri, hvor jeg nød den flotte og klare aften, blev min indtagning stoppet brat. Min første indskydelse var, at jeg havde fået fat i bunden eller en gammel cykel, men pludselig begyndte det at ruske voldsomt for enden af linen. Jeg fik ført fisken hen til et sted, hvor jeg sikkert kunne lande den, og jeg var meget begejstret, da fisken kom på land over bolværket. Heldigvis var jeg ikke mutters alene. En flink spansk turist fik taget et par flotte billeder, inden fisken kom retur. Jeg indstillede fiskeriet kort tid efter, da jeg var mæt af indtryk, hvorefter jeg cyklede hjemad med en god fornemmelse i maven, og en fiskefeber kureret, slutter han.

Se mere om havnefiskeriet i Københavns Havn i denne fede video med Valdemar Floutrup – eller denne havnefiskevideo med Mikkel Poppelhøj. Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube – det er gratis.

 

Geddefeber

 

Andreas Sørensen Københavns havn torsk flue

 

Det var på denne flue, at Andreas fik sin fine torsk i Københavns Havn.

Det var på denne flue, at Andreas fik sin fine torsk i Københavns Havn.

FYRAFTENSØRRED I MÅNESKINNET

– Forleden eftermiddag kunne jeg lige nå en hurtig fisketur efter arbejdet, fortæller Antonio Frederik. – Valget faldt på den østsjællandske kyst, og det var med blandet optimisme. Det var nemlig ikke de bedste vejrforhold til havørreder med høj sol og spejlblankt vand.

– Lige da det var ved at blive mørkt, og månen var stået op, overvejede jeg efter en time, om det ikke var på tide at skifte plads. Der var nemlig ingen synlige tegn på fisk. Men så mærkede jeg helt ude i kastet et lille skub til blinket. Jeg rullede 5-6 gange mere ind og lavede et spin-stop. Så eksploderede vandet op i luften. På 40 meter afstand ser de ikke så store ud, men denne her fisk blev større, jo mere den fløj mod mig… Jeg var alene på strækningen og kunne derfor ikke få hjælp, men efter andet forsøg med nettet lykkedes det mig at lande den. Fisken, der var 55 cm, blev fanget på en ny S-Sømmet i 20 gram i kobber/sort monteret med en lille enkelt krog. Knæk og bræk, slutter han.

– Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gene 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Antonio Frederik kysten havørred måneskin