ELFISKERI PÅ FYN: IKKE LET, MEN NOK OG FLOTTE ØRREDER

dec 1, 2023 | Nyheder

Hos Fyns Laksefisk, der i går var vært for Dansk Lystfiskeri´s branchedag, har man været i gang med el-fiskeriet efter avlsørreder siden slutningen af oktober. De tager sig af el-fiskeriet på hverdagene i otte fynske vandløb, mens Vandpleje Fyn og de lokale foreninger laver det vigtige arbejde ved andre fynske åer.

– Fiskeriet er gået godt, men det har ikke været lette forhold, fortæller Linda Bollerup fra Fynsk laksefisk. – Der har nemlig været utrolig meget vand i åerne, hvilket nogle steder har gjort det til ret hårdt fysisk arbejde at gå i dybt vand med ret hård strøm. Faktisk har jeg i de 20 år, hvor jeg har arbejdet med det, aldrig set så store vandmængder i åerne på dette tidspunkt. Vi har derfor skullet arbejde lidt mere for at få de nødvendige fisk, fordi de under disse forhold går højere op i systemet, hvormed de er mere spredt. Og – når de er mere spredt, så risikerer vi, at de kan være opkoncentreret på stræk, hvor vi ikke har tilladelse til el-fiskeri. Fordelen ved disse forhold har været nogle meget smukke fisk med få skader, skrammer samt tilfælde med svamp, hvilket gør, at jeg tror de vil være lette at modne helt i opdrætsanlæggene. Jeg tror derfor vi er tæt på at være i mål med det antal fisk, der skal til for at lave de cirka 48 liter rogn, der er nødvendige til at producere den mængde smolt, halvårs- og helårsfisk, som vi skal i mål med for at kunne supplere bestandene i 2025. For tyve år siden, da jeg startede, var der brug for cirka 80 liter rogn for at have nok til at supplere bestanden. Der er to grunde til, at vi skal have færre liter rogn nu. For det første skal vi sætte færre fisk ud, fordi bestandene har det bedre nu end dengang, hvilket er den vigtigste årsag. For det andet har vi nu en større overlevelse, fordi vi er blevet dygtigere til at opdrætte dem. .

– Med det varme efterår havde jeg en formodning om, at de måske kom senere i år, men de kom som “normalt”, hvilket måske indikerer, at det er lyset, som i høj grad er styrende for opgangen. Selvom fangsterne har varierede, er det mit indtryk, at antallet af opgangsfisk i år er meget normalt. Til gengæld synes jeg, det virker som om, at der over årene er blevet færre store fisk, hvormed snitstørrelsen er faldet. Dette er en mulig trend, der kunne være interessant at undersøge nærmere, slutter hun.

Læs mere om Fyns Laksefisk her.

Denne smukke havørred var blot én af flere smukke fisk fanget under el-fiskeri med Fyns Laksefisk i Lindved Å.

HVOR MANGE FISKER EFTER HVAD? – OG HVORFOR?

nov 30, 2023 | Nyheder

– DTU Aqua spørger i samarbejde med Danmarks Statistik løbende danske lystfiskere om, hvilket lystfiskeri de dyrker mest. Det sker som et led i indsamlingen af data om fiskebestandens tilstand. Sådan lyder det fra DTU Aqua på fiskepleje.dk. – Tallene fra undersøgelsen giver et billede af, hvilke typer af fiskevande og fiskearter som især benyttes og efterspørges af de danske lystfiskere, og de giver input til forvaltningen af lystfiskeriet.

– Undersøgelsen viser (ikke overraskende (RED)), at kysten er et populært fiskested for ca. 75 % af de adspurgte, og at mere end 50 % især fisker efter laksefisk, konkluderes det.

Et andet og måske for nogen mere overraskende resultat er, at fx søfiskeriet efter gedde, aborre og sandart ifølge undersøgelsen faktisk dyrkes af markant flere end laksefiskeriet i åerne. Og – fordi der i årtier reelt set nærmest ingen penge er brugt på tiltag, der gavner søfiskerne, hvor jeg tror, der traditionelt har været en meget udbredt holdning  á la – “hvorfor betale fisketegn, når det kun går til fedtfinner?”, kan netop  denne forskel i antallet af søfiskere vs laksefiskere meget let være underestimeret.  I undersøgelsen er det kun dem, der betaler fisketegn, som er spurgt, og dem der især betaler fisketegn er nok typisk dem, der får mest ud af det. Eller sagt på en anden måde – måske er der ikke bare 50 % flere søfiskere end laksefiskere, som undersøgelsen viser?

Hvis man kigger på, hvor mange penge fra fisketegnsmidlerne der er brugt på åernes laks gennem de sidste tre årtier og sammenligner dette med, at der reelt set er brugt næsten ingenting til gavn for søfiskeriet i samme periode – viser det, hvordan brugen af fiskeplejemidler igennem en lang årrække har været er fuldstændig ude af proportioner i forhold til det fiskeri der reelt set dyrkes af flertallet af dem, der betaler til fisketegnsmidlerne.

Heldigvis tyder det på, at de ret få penge der anvendes specifikt på søernes rovfisk i dag trods alt anvendes lidt bedre end for blot få år siden. Men – skal man reelt set bruge undersøgelsens resultater efter det, der bør være hensigten – nemlig som input til forvaltningen med det formål at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri, så burde man måske – med udgangspunkt i undersøgelsen resultater – bruge 50% flere penge på søernes rovfisk end på åernes laks? I følge undersøgelsen er der nemlig 50 % flere, der fisker efter søernes rovfisk – end efter laks.

Ser man udelukkende på forskning og monitering i forbindelse med konkrete sø-gedde/aborre/sandart-projekter vs ålakseprojekter i den senest tilgængelige handlingsplan for 2023, så bruges der dog pt cirka 250 % mere på åernes laks end på søernes rovfisk. Og – tæller vi fiskeplejekonsulenternes (gode) indsats med – primært for vandløbene – med i regnestykket, hvilket man naturligvis bør gøre, så bruges der sikkert mindst 500% mere på laks end på søernes rovfisk… I dette er slet ikke medregnet, hvad der bruges på udsætninger. Regner vi også dette med, bliver skævvridningen endnu vildere. Og det i en tid, hvor der bruges mere på søernes rovfisk end tidligere.

En anden tanke, man bør overveje, når man læser en undersøgelse som denne, det er, hvorvidt resultatet reelt afspejler potentialet i de forskellige fiskeformer – eller om det blot er et “øjebliksbillede”, som simpelthen er et produkt af, hvor godt/dårligt fiskeriet har været i en årrække. Det er DTU Aqua også selv inde på med eksempler fra fiskeriet efter torsk og brakvandsgedder: Hvis fiskeriet er godt, vil folk dyrke det mere, og der er basis for en popularisering – og omvendt.

Det er eksempelvis klart, at “ingen” tager ud efter sandart på søerne, hvis fiskeriet i lang tid har været elendigt – måske helt eller delvist forårsaget af dårlig rådgivning samt forvaltning gennem årtier. Og dermed risikerer man en selvopfyldende profeti – som måske ikke nødvendigvis giver en særlig præcis indikation af, hvordan resultaterne kan bruges mest fornuftigt i en langsigtet forvaltningssammenhæng. Lige præcis 20-30 år med underprioritering og dårlig rådgivning til fiskepleje eller forvaltning nævner DTU Aqua dog – pudsigt nok –  ikke selv som en mulig årsag til de relativt få søfiskere, der meget vel kan være en konsekvens af dårligt søfiskeri. DTU Aqua har i det seneste nummer af “Sportsfiskeren” travlt med at eksemplificere at god forskning og forvaltning kan bidrage væsentligt til bedre fiskebestande, men der findes også en variant over dette tema med modsat fortegn. Det er noget vi skal tænke over, hvis vi også vil have et bedre søfiskeri – og dermed udfolde det store potentiale der ligger her fuldt ud.

Læs mere om undersøgelsen fra DTU Aqua og Danmarks Statistik her.