– DTU Aqua spørger i samarbejde med Danmarks Statistik løbende danske lystfiskere om, hvilket lystfiskeri de dyrker mest. Det sker som et led i indsamlingen af data om fiskebestandens tilstand. Sådan lyder det fra DTU Aqua på fiskepleje.dk. – Tallene fra undersøgelsen giver et billede af, hvilke typer af fiskevande og fiskearter som især benyttes og efterspørges af de danske lystfiskere, og de giver input til forvaltningen af lystfiskeriet.
– Undersøgelsen viser (ikke overraskende (RED)), at kysten er et populært fiskested for ca. 75 % af de adspurgte, og at mere end 50 % især fisker efter laksefisk, konkluderes det.
Et andet og måske for nogen mere overraskende resultat er, at fx søfiskeriet efter gedde, aborre og sandart ifølge undersøgelsen faktisk dyrkes af markant flere end laksefiskeriet i åerne. Og – fordi der i årtier reelt set nærmest ingen penge er brugt på tiltag, der gavner søfiskerne, hvor jeg tror, der traditionelt har været en meget udbredt holdning á la – “hvorfor betale fisketegn, når det kun går til fedtfinner?”, kan netop denne forskel i antallet af søfiskere vs laksefiskere meget let være underestimeret. I undersøgelsen er det kun dem, der betaler fisketegn, som er spurgt, og dem der især betaler fisketegn er nok typisk dem, der får mest ud af det. Eller sagt på en anden måde – måske er der ikke bare 50 % flere søfiskere end laksefiskere, som undersøgelsen viser?
Hvis man kigger på, hvor mange penge fra fisketegnsmidlerne der er brugt på åernes laks gennem de sidste tre årtier og sammenligner dette med, at der reelt set er brugt næsten ingenting til gavn for søfiskeriet i samme periode – viser det, hvordan brugen af fiskeplejemidler igennem en lang årrække har været er fuldstændig ude af proportioner i forhold til det fiskeri der reelt set dyrkes af flertallet af dem, der betaler til fisketegnsmidlerne.
Heldigvis tyder det på, at de ret få penge der anvendes specifikt på søernes rovfisk i dag trods alt anvendes lidt bedre end for blot få år siden. Men – skal man reelt set bruge undersøgelsens resultater efter det, der bør være hensigten – nemlig som input til forvaltningen med det formål at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri, så burde man måske – med udgangspunkt i undersøgelsen resultater – bruge 50% flere penge på søernes rovfisk end på åernes laks? I følge undersøgelsen er der nemlig 50 % flere, der fisker efter søernes rovfisk – end efter laks.
Ser man udelukkende på forskning og monitering i forbindelse med konkrete sø-gedde/aborre/sandart-projekter vs ålakseprojekter i den senest tilgængelige handlingsplan for 2023, så bruges der dog pt cirka 250 % mere på åernes laks end på søernes rovfisk. Og – tæller vi fiskeplejekonsulenternes (gode) indsats med – primært for vandløbene – med i regnestykket, hvilket man naturligvis bør gøre, så bruges der sikkert mindst 500% mere på laks end på søernes rovfisk… I dette er slet ikke medregnet, hvad der bruges på udsætninger. Regner vi også dette med, bliver skævvridningen endnu vildere. Og det i en tid, hvor der bruges mere på søernes rovfisk end tidligere.
En anden tanke, man bør overveje, når man læser en undersøgelse som denne, det er, hvorvidt resultatet reelt afspejler potentialet i de forskellige fiskeformer – eller om det blot er et “øjebliksbillede”, som simpelthen er et produkt af, hvor godt/dårligt fiskeriet har været i en årrække. Det er DTU Aqua også selv inde på med eksempler fra fiskeriet efter torsk og brakvandsgedder: Hvis fiskeriet er godt, vil folk dyrke det mere, og der er basis for en popularisering – og omvendt.
Det er eksempelvis klart, at “ingen” tager ud efter sandart på søerne, hvis fiskeriet i lang tid har været elendigt – måske helt eller delvist forårsaget af dårlig rådgivning samt forvaltning gennem årtier. Og dermed risikerer man en selvopfyldende profeti – som måske ikke nødvendigvis giver en særlig præcis indikation af, hvordan resultaterne kan bruges mest fornuftigt i en langsigtet forvaltningssammenhæng. Lige præcis 20-30 år med underprioritering og dårlig rådgivning til fiskepleje eller forvaltning nævner DTU Aqua dog – pudsigt nok – ikke selv som en mulig årsag til de relativt få søfiskere, der meget vel kan være en konsekvens af dårligt søfiskeri. DTU Aqua har i det seneste nummer af “Sportsfiskeren” travlt med at eksemplificere at god forskning og forvaltning kan bidrage væsentligt til bedre fiskebestande, men der findes også en variant over dette tema med modsat fortegn. Det er noget vi skal tænke over, hvis vi også vil have et bedre søfiskeri – og dermed udfolde det store potentiale der ligger her fuldt ud.
Læs mere om undersøgelsen fra DTU Aqua og Danmarks Statistik her.
