mar 10, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Rasmus Christensen, der er prostaffer for Westin, og hans far Casper satte sig for noget tid siden for at fange nogle af de helt store hollandske gedder, og med hvad der nok kan betegnes som den vildeste geddefangst nogensinde på verdensplan – lykkedes de bedre end godt med deres projekt:
– Som sagt tidligere på året havde vi planlagt at bruge meget tid på at lede efter et nyt vand som holder kæmpe gedder, fortæller han. – Vi har vande som vi ved kan give mange 10+ fisk, men var er målet at se, om vi kunne skubbe den grænse og finde færre, men endnu større fisk.
– For nylig gik jagten så ind. Vi var afsted på flere ture og udforskede nye vande samt helt nye måder at fiske dem på. Mange teorier var i spil, men efter en af turene, hvor vi faktisk ikke havde succes, fik vi idéen, som både jeg min far Casper vidste ville være godt. Men hvor godt det endte med at blive, kunne vi aldrig have drømt om.
– Vi kørte til Holland, som nok er det hårdest fiskede sted i Europa pt – og især med LiveScope, som er monteret i alles både og bruges af rigtig mange dagligt. Men at bruge udstyret ordentligt og mest effektivt er noget helt andet. Vi havde som sagt en ny idé, der skulle afprøves – og skulle teste den om natten.
– Efter meget kort tid eksploderede fiskeriet, og det viste sig at være bedre end noget, vi kunne have forestillet os. Én enkelt tur gav 13 fisk over 10kg med 9 af dem over 13 kg med topfisk på 17,3kg, 16,1kg og 15,8kg. Vi var blæst bagover af den mængde kæmpefisk på blot seks timers fiskeri. Store agn og de korte vertikal stænger som ikke var for kraftige til de store fisks kæmpe hovedryst lige under stangtoppen – var vigtigt. Jeg brugte Westins vertikalstænger i XH modellen, som er perfekt til formålet. Agnen var selvfølgelig Westins Twin Teez i sort.
– Tilbage i hytten planlagde vi at give området fred en enkelt dag, inden vi ville vende tilbage. Dagen efter var vejret dårligt, men det var heldigvis fiskbart. Der var ingen andre på rampen og ingen både på vandet. Vi havde fundet et fiskeri for os selv lige her midt i centrum af Europas lystfiskeri. Vi havde flere nye idéer til, hvordan vi kunne finde flere større fisk og fiske på dem på en anden måde – og det virkede bare. Dag 2 i området gav således 10 fisk over 10kg, men med 5 af dem over 17 kg. PÅ 6 TIMER!
– Vi er stadig helt i chok over, hvor vildt det var. Det var både ny båd-PR og PR til den gamle på 20,6kg – efterfulgt af fisk på 19,3, 17,8, 17,5 og 17,1kg! Dagene derefter fulgte trop og var også vilde. Vildt nok at ingen andre har fundet det her fiskeri? Jeg tror helt enkelt det er fordi at folk tænker ikke ud af boksen. Vi fisker anderledes, tør tage sats og har også mange nulture. Fiskeriet kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre uden LiveScope, men om man er til det eller ej, så viser den her tur, at det vilde fiskeri ikke kommer med udstyret uden at ligge timerne i det – og gøre noget anderledes – samt ikke mindst komme på vandet altid – lige meget vind og vejr.
Se Rasmus´s video om fangsterne på sin YouTube, hvor han viser fangsterne og deler tricks og viden fra geddeturen til Holland.
Tjek også de mange videoer med Casper og Rasmus på Fisk & Fris YouTube her.
mar 9, 2025 | Nyheder
– Til årets havørredpremiere i går ved Odense Å var der ikke specielt mange fisk til indvejning, men snitvægten var lidt højere, lyder det fra arrangørerne. – Med sol, varme og svag vind varder dog god basis for at hygge sig.
– Det lækre vejr var nok en del af årsagen til at fiskeriet var lidt svært – og så var der dagen igennem også en sæl, der trak rundt i åen og inderfjorden. Det har nok heller ikke gjort det lettere at være havørred. Der blev fanget godt på Åsumstrækket, hvor tre ud af fem fisk fra præmierækken efter sigende fanget.
– Premierens største og flotteste fisk blev fanget af Søren Christiansen, og det var en havørred på 2877 gram og 64 cm. Alle de havørreder vi så til indvejningen, havde deres fedtfinne i behold, så det må være vilde fisk. Der var nærmest ingen fisk, som var mærket af skarvangreb, og det er ikke nemt for udtrækkende udsatte smolt at finde igennem Odense Fjord med det nuværende prædationstryk. Så har du fanget ørreder uden fedtfinne, vil vi gerne høre om det.
– Søren Lørup landede en kæmpe hanfisk oppe ved Bellinge på 92 cm og 7.5 kg. Den var desværre kroget dybt og kunne ikke genudsættes. Til indvejning havde den manglet et halvt kilo, derfor så vi den ikke. Der er altså store fisk i åen, og i løbet af marts og begyndelsen af april er der tradition for, at der trækker nogle rigtigt flotte blankfisk op. Måske det bliver dig, der fanger en af dem?
Willy Dannevang fra OÅS slutter af med at takke sponsorerne af premieren (alfabetisk): Bauhaus, Blue Rock Fiskepark, Dan Nielsen. DK Fishing & Outdoor Logde, GoFishing, Michaels Jagt og Fisk, Odense Jagt og Fritid, Odense Sportsfisker Klub, Tropica Mesinge og Woodfish.
Læs meget mere om fiskeriet i Odense Å i denne fortræffelige artikel af David Nielsen fra Specineers.dk
mar 8, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Nyheder, Predatorfiskeri
Theis Kragh med sin fantastiske 17,2 kilos gedde
Theis Kragh har fisket målrettet efter storgedder i mere end 40 år. Her får du historien om en af drømmefiskene – samt nogle af hemmelighederne bag de mange fisk.
AF JENS BURSELL
THEIS KRAGH fra Farum Lystfiskerforening bralrer ikke op om sine fangster. Men tag ikke fejl – gennem snart 45 år har han hvert eneste år fanget flere storgedder end en almindelig dansk geddefisker fanger på et helt liv. Selvom Theis har fået et utal af grove gedder, så er der alligevel en af dem, som ikke engang er den største, der står skarpt i erindringen. Fisken blev taget for 16 år siden – og var dengang hans PR.
– Min fiskedag starter ved en sø, hvor jeg har fulgt med i temperatursvingningerne i en periode, fortæller Theis. – Vandet viser sig at være faldet 0,8 grader på blot én uge, hvilket let kan gå hen og betyde, at de store gedder bliver svære at få i tale. I stedet beslutter jeg mig for at fiske på en større sø med højere vandvolumen. Vandet i dybe søer reagerer nemlig langsommere på temperatursvingninger i luften, hvilket ofte giver mere stabilt fiskeri ved kraftige temperaturfald.
Sejlretning har betydning for geddehug
– Vandtemperaturen i den nye sø er over tre grader, og da jeg har søsat båden, sætter jeg straks kurs imod et område, hvor jeg tidligere har fået store fisk, fortsætter Theis. – Det viser sig hurtigt at være en god taktik; inden for tyve minutter lander jeg nemlig en god håndfuld fisk på 5-8 kilo.
Det er ikke altid ligegyldigt, i hvilken retning man sejler, når agnfiskene skal præsenteres optimalt. Årsagen er, at den måde lyset falder på agnen, kan have stor betydning for, hvorvidt hugget udløses. Derfor afsøger jeg altid potentielle pladser ved at dørge i en sløjfe over pladsen, så agnens præsenteres på flere forskellige måder over fisken.
Theis Kragh i en situation han er vant til. Her er der en bomstærk 10 kilos gedde for enden af linen.
En gigantgedde spottes på ekkoloddet
– Fuld af optimisme for dagens fiskeri, tager jeg igen en sløjfe over et område, hvor jeg finder store koncentrationer af byttefisk på loddet. Pludselig spotter jeg en gigantisk fisk, og lægger med det samme et waypoint. Hugget udebliver da jeg passerer fisken første gang, men da jeg sejler ind over fisken anden gang, sker der noget.
Lige inden jeg kommer til spottet giver jeg båden gas, for at få agnfiskene til at stige i vandet, så den store fisk har en større chance for at spotte agnen. Når de er så aggressive, som de har vist sig at være i dag, er det ofte bedst at fiske, så gedderne skal stige tre – fire meter til agnen for at fange den. Idet samme taklet kommer ind over fisken, tager jeg farten af båden, så agnfisken stille og roligt daler ned mod den glubske storgedde. Da skallen er sunket næsten hele vejen ned, dykker flåddet i et splitsekund under overfladen, idet monstergedden ubesværet inhalerer den store agnfisk. Men som så ofte, når en gedde sluger byttet kommer flåddet lynhurtigt til syne igen. Belært af erfaring ved jeg, at denne karakteristiske bevægelse af flåddet betyder, at fisken har agnfisken i munden. For at undgå kaos med de andre liner sætter jeg min frontmonterede elmotor på autopilot, så jeg ikke risikerer at drive ind i de andre liner, mens jeg fighter storfisken.
Drømmegedden hugger
Modhugget falder straks efter. Klingen flekser fuldstændig sammen, så det knager helt ned i bundproppen, og når det også knitrer i beviklingerne, så ved jeg, at det er en rigtig god fisk. Undervejs til overfladen tager fisken 5-6 udløb, og i det sprit klare vand kan jeg se fisken, allerede da den er 7- 8 meter under båden. Fem minutter senere glider den massive fisk ind over netrammen.
Forsigtigt afkroger jeg den ned i nettet, ruller toppen af nettet et par gange om rammen, binder det til båden og sejler langsomt mod land for at veje og fotografere fisken. Først da jeg får den ud på afkrogningsmåtten, indser jeg, hvor stor den er. Den fylder næsten hele den 130 centimeter lange måtte ud – og har fuldstændig samme dimensioner som en anden fisk jeg har fanget på 14,2 kilo 112 centimeter. Da vægten første gang falder i hak ved 17,2 kilo, tror jeg ikke mine egne øjne. Først nu indser jeg, hvor enorm fisken er. Skæv af lykke over den fantatiske fisk sacker jeg den 120 centimeter lange gedde i et par minutter, inden jeg tager et par hurtige fotos og genudsætter kæmpefisken. Resten af dagen laller jeg rundt i min lykkerus, uden at fange det store. Men mon ikke også man kan overleve det efter sådan en fangst?
Endnu en flot storgedde, der huggede på en flådfisket levende skalle præsenteret på et 40 lbs Climax Hardmono forfang – Theis’s foretrukne forfangsmateriale. Det er stærkt, bidfast, let at arbejde med og mere usynligt end wire.
Sådan finder du de bedste storgeddevande
– Det perfekte storgeddevand kan man lede længe efter, forklarer Theis. – Skal søen have optimale betingelser for at producere gedder i maksimalstørrelse, er det vigtigt, at der er masser af mad i alle størrelser, så gedderne har gode vækstbetingelser gennem hele livet. Desuden er det vigtigt, at der ikke er for mange gedder – dels fordi det giver øget fødekonkurrence, men også fordi en tæt geddebestand gør, at skallerne er mere på vagt, hvorved gedderne skal arbejde lidt mere for føden – og det kan godt gå ud over væksten.
Søer, hvor der også er input af fisk udefra – fx vandrefisk som passerer via vandløb – er også oplagte, fordi der ofte er rigeligt med byttefisk. Og ligger søen tæt på havet, hvor vandrefiskene er velnærede brakvandsbyttefisk i solide størrelser, gør det ikke søen mindre attraktiv. Sidst, men ikke mindst er det selvsagt en fordel med et lavt fisketryk på vandet – eller at folk praktiserer catch & release, så fiskene får en reel chance for at vokse sig store.
Klarere vand giver ikke nødvendigvis større gedder
– Storgeddepotentialet behøver, stik mod hvad mange tror, ikke nødvendigvis at have noget at gøre med, hvor klart vandet er, pointerer Theis. – Mange af de storfisk, som mine kammerater og jeg har fanget – inklusiv min 17,2’er, er taget i særdeles uklare vande, hvor sigtdybden om sommeren til tider ikke er mere end 25-30 centimeter.
En god genvej til flere storgedder, er at sætte sig grundigt ind i byttefiskens biologi og vandringsmønstre. For ved du først, hvor byttefiskene er, så er der ikke langt til storgedderne. Især på uklare vande er det med at finde byttefiskene ofte den vigtigste faktor. Af samme årsag er det derfor altid vigtigt at have et øje på loddet hele siden, så du bider mærke i hvor og i hvilke dybder byttefiskene befinder sig. Om vinteren er oplagte steder ind eller udløb af åer, dybe huller samt især kilder, hvor der siver grundvand ud i søen.
– Kildevand er 7-8 grader varmt, og når vandet kommer under 6 grader, vil mange fisk derfor søge mod disse områder, for at kunne opretholde et basalt stofskifte. En af de mest oversete områder om vinteren er det helt lave vand, som ofte kan samle store stimer og byttefisk – og dermed også rovfisk. Selv i dybe søer står byttefiskene i nogle tilfælde helt inde på 0,5-1 meter vand – selv når isen knager over vandet. Ofte kan der være tale om gigantiske stimer med flere ton byttefisk, og så er der sjældent langt til de skarptandede. Fisker man kun i de dybe huller, kan man altså let gå glip af en hel masse fisk. Ofte står gedderne lidt væk fra småfiskestimerne – fx 50-200 meter. Men de ved, hvor de skal svømme hen, hvis de bliver sultne.
Problemet med store stimer af byttefisk kan så være, at gedder, der bogstaveligt talt svømmer i mad, kan være sværere lokke til hug end fisk, der skal arbejde hårdt for føden. Agnfiskene, skal derfor præsenteres perfekt, hvis man vil udløse geddernes hugrefleks. Desuden skal agnfiskene være super friske. Jo flere livlige impulser de udsender i vandet – desto sværere bliver det for storgedden at modstå fristelsen.
Tre af Theis’s favoritter. Til jerkfiskeriet er Westin Jerk i farven skitmört en allround topfavorit. Til venstre ses den lille Westins Jätte i geddefarven, som han især bruger til afsøgning af store områder. Bemærk versionen med den afsavede ske, der er ekstremt effektivt til kastefiskeri på lavt vand i det tidlige forår.
Find info om de bedste geddevande
– Drømmer du om storgedder er det vigtigt at sætte sig grundigt ind de vande, du har planer om at fiske, understreger Theis. – Start eksempelvis med at søge informationer på nettet. Desværre giver biologiske rapporter sjældent den store indsigt i bestanden af store gedder.
En god indikation på større forekomster af rigtig store gedder er dog, når de biologiske rapporter viser en knæk i byttefisk bestanden, hvor en del årgange mangler fuldstændig i bestanden. Det kan fx være, hvis der er masser af byttefisk i optimale størrelser til mindre gedder på op til 3-5 kilo, mens perfekte byttefisk til gedder i størrelsen 4-10 kilo stort set mangler. Det kunne fx være, hvis skallerne kun fandtes i 50-150 grams størrelsen, hvorefter det næste trin på byttefiskpyramiden var brasener eller skaller fra kiloet og opefter (eller andre gedder).
De gedder, der vokser sig store nok til at svælge i fede fredfisk, har ingen fødekonkurrence overhovedet – og så går det stærkt med at vokse. Et godt eksempel på en sø i denne kategori er Sunds Sø ved Herning, der for nogle år tilbageblev vidt berømt for sit eminente storgeddefiskeri. At der blev udsat ørreder i søen gjorde ikke geddernes vækst mindre. Alene fra min båd blev der fanget tre-fire tretten kilos, fem over fjorten og en enkelt på 15,4 kilos til min kammerat Adam Skov. Hertil kommer temmelig mange fisk i 10-12 kilos klassen.
Til at starte med gav det godt på almindelige geddeskaller, men efterhånden som gedderne begyndte at associere en båd, et flåd og derefter en skalle med fare, blev vi nødt til at tage andre skyts frem. For at tirre storgedderne maksimalt, måtte vi fremprovokere huggene med halvandenkilos giga-agnfisk, som vi trak lige efter båden. Men da det er mere eller mindre umuligt at kroge gedderne på så store agnfisk, begyndte vi at praktisere et decideret »bait & switch« fiskeri: Når storgedderne huggede efter de grove agnfisk, trak vi simpelthen de alt for store agnfisk ud af munden på dem, for i stedet at servere en mindre snack i form af en mindre agnfisk, som de nu frådende aggressive gedder lappede i sig med det samme. Dette fiskeri resulterede i spektakulære hug, hvor kæmpegedderne eksploderede i overfladen lige bag båden. Og taktikken blev belønnet med storfisk til 14,2 kilo. Jo – det var gyldne tider.
Den klassisk »optimale geddesø « med klart vand og masser af rankegrøde kan, hvis den er relativt uforstyrret, sagtens rumme hele spektret af geddestørrelser – inklusiv fisk i maksimalstørrelsen. Men chancen for at fange den er bare ikke så stor, som i søer med en mere skæv størrelsesfordeling af byttefiskene.
Find storgedderne på din sø
Lokalisering af fiskene har stor betydning, for det nytter selvsagt intet at fiske, hvor der ikke er nogle fisk. Det kan derfor altid betale sig at bruge noget tid på at lære vandet at kende og finde fiskene, inden man for alvor går til makronerne.
Har man først fire flåd med agnfisk bag båden går afsøgningen af søen alt, alt for langsomt. Hvis ikke jeg kender vandet godt, er min favoritafsøgningsmetode at sætte nogle woblere bag båden og afsøge de store søflader for gedder med en noget højere hastighed – fx op til 3 kilometer i timen.
Mine favoritwoblere til dette er Westins Jätte i store og små udgaver. Selv på dage med fint fiskeri, kan jeg sagtens finde på at bruge tre-fire timer midt på dagen udelukkende på at sejle rundt for at finde nye fiskepladser med ekkolod og GPS. Når jeg har fundet fiskene skifter jeg stort set altid over til fiskeri med levende agn, der er min favoritmetode efterår og vinter. Kun om foråret, når temperaturen er stigende, og fisken er inde på det helt lave vand, er jerkbait og woblerfiskeriet de levende agn overlegent.
Hvis jeg allerede i forvejen har en ide om, hvor der er fisk, starter jeg altid min afsøgning ved at dørgemed levende agn i en halv til en lille times tid. Hvis du får fisk bør du som hovedregel skynde dig at afsøge pladsen igen. Når der er en fisk, er der normalt altid flere i farvandet. Mange fiskere glemmer dette, fortsætter deres fiskeri i samme retning og fanger meget færre fisk end de kunne have gjort, hvis de havde vendt tilbage til fangstpladsen. Et godt eksempel på, at det kan svare sig at vende tilbage er en dag, hvor jeg fangede tre forskellige 10’ere på 2 x 2 meter – eller en anden dag hvor jeg fightede en 12,8’er, imens jeg styrede båden tilbage over samme spot, hvor min svoger straks efter krogede en 12’er.
For at fisken mærker minimal modstand, når den hugger frikobler Theis hjulet og sætter linen i lineklipsen, der ses inderst på klingen.
Kendskab til vandplanter kan give storgedder
Viden om grødebælter og deres struktur kan også være nyttigt. Eksempelvis er grødbælter af fx vandpest, der har en meget tæt struktur ofte dårligere pladser en grødeælter med en mere åben rankegrøde. Årsagen er, at de store fisk rent fysisk har svært ved at skyde ud og overfalde byttefiskene hurtigt nok, hvis grøden er for tæt. Områder med kildemos er ofte også gode. Fiskene kan ikke gemme sig i det, men de kan godt kan lide at ligge i det – måske på grund af, at det ofte forekommer på relativt iltfattig barbund helt ud til 15-20 meters dybde, hvor alene tilstedeværelsen af planter, som danner ilt, giver et lokalt forhøjet iltindhold, som lokker fisken til.
Der kan være forskel på, hvad man rent lokaliseringsmæssigt går efter på hhv. klare og uklare søer. På klare søer er de oplagte steder ofte fysiske strukturer fx skrænter, banker, knolde, øer eller odder – med deraf følgende strømskel forårsaget af vind og drift, der kan være afgørende for hvor bytte- og rovfisk befinder sig. I de uklare søer derimod, bør du stort set udelukkende gå efter at spotte byttefisk på loddet – og så gennemfiske disse områder.
Forårsfiskeri efter storgedder
Fiskeriet om foråret efter gedder i Danmark adskiller sig en del fra fx det svenske. Da de fleste danske søer er relativt små i international sammenhæng og har lavvande sivpartier stort set alle vegne, er der ofte kun få minutters svømmetur fra vinterpladser til gydepladser. Af samme årsag opholder fisken sig ofte kun på deciderede gydepladser i få dage, mens de resten af tiden er at finde på de mere klassiske vinterpladser, slutter Theis Kragh.
Læs biolog Theis Kraghs store afsnit om geddens biologi samt lokalisering af fisk i nogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2009
Theis er medforfatter på vores bog ”Geddefeber” som du kan købe her (REKLAME)
mar 8, 2025 | Nyheder
– Jeg har på det seneste taget flere testture til forårspladserne på det sydlige Sjælland, fordi teorien gik på, at der måtte komme liv før normalt med den milde vinter, som vi har haft, fortæller Michael Sahl Jensen. Vi skulle dog forbi 1. marts alligevel, før der sådan rigtig kom gang i den. Pladsen her, hvor jeg var forleden, gav ni havørreder i hånden på den første tur, hvor der var liv. – Den største havørred var på 57cm.
– Næste tur skulle dog vise sig at blive helt anderledes, for inden for de tre første kast var der en 50´er fisk på, som jeg mistede halvvejs inde. Så er vi i gang, tænkte jeg, og på de næste kast prøvede jeg speedspin og kontante spinstop hele vejen – bare lige for at se, om de var tændte på det!
– Det skulle vise sig, at med agnen halvt retur blev overfladen på vandet levende, og jeg troede faktisk, at der var flere 50 centimeters havørred om buddet. Men det blev ét stort og tungt hug! Herfra startede en kamp uden lige for at få den her kraftfulde havørred, som du ser på billedet, ind. Fisken tog utallige udløb, og for hver gang strammede jeg bremsen endnu mere! Hjertet sad helt oppe i halsen, men jeg måtte bare få styret den her fisk uden om bundbeplantningen og op i nettet.
– Og det hele lykkedes også efter, at den blev kørt træt. Da den kom i nettet, kunne jeg godt mærke, at der var noget vægt bag, så den her gav mening at veje og måle: 74cm og 4.4kg sagde tallene, og det var ny PR for hobbyfiskeren her. Krogen sad rigtig fint i saksen, og det var fedt både for landingen, og fordi at den her fisk skulle ud igen! Jeg fik taget billeder og videoer af den samt genudsætningen, og selvom det ikke er det samme som at stå i hånden med den, er det fede minder der lever for evigt.
– Fiskene blev alle fanget på kystwobleren Loose Scales Sandeel Ghost (grøn) i 19gram – en agn, som jeg har fanget utroligt mange fisk på. Se mere om Loose Scales i denne video på Fisk & Fris YouTube
Michael Sahl Jensens havørred fra Sydsjælland huggede på en Loose Scales Sandeel i farven Ghost.
