– I dag havde jeg endnu en rigtig god tur ved Vejle fjord med fine fisk, fortæller Kristian Jørgensen. – Kort tid efter jeg kom til vandet havde jeg en rigtigt pæn blankfisk, der fulgte efter helt ind foran mig på ca 65-70 cm.

– Tænkte, at i dag var de der. Cirka 20 minutter senere fik jeg endnu en følger, som huggede lige foran min stangspids, og det var en flot nedfaldsfisk på 57 cm. Den fik selvfølgelig sin frihed igen. Små 15 minutter senere fik jeg endnu et hug – en lille grønlænder på 35-37cm. Så gik der kun 10 minutter mere, før jeg igen fik hug. Det var også en lille blank grønlænder på knap 40 cm. Desværre havde jeg ikke mere tid, da jeg skulle hente min datter. Der er ved at være masser af liv i Vejle Fjord. Jeg har været afsted fire gange de sidste 14 dage og har fanget 8 ørreder, så det må sige at være godkendt.

Har du selv fanget en god fisk, så har du i Westin Cup 2025 muligheden for at vinde en Westin W8 stang efter eget valg til en værdi af cirka 4000 kroner hver eneste måned. Læs hvordan du deltager i Westin Cup 2025 her.

Friluftsland

 

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This