LÆR AT FISKE: VÆR MED TIL JANS FISKESKOLE

Jans Lystfiskershop har igennem mange år afholdt Fiskeskole i Københavns Havn med stor succes. Efter en pause henover vinteren, er de utrolig populære arrangementer, hvor alle kan komme og lære at fiske, startet op igen.

– Tidligere har fiskeskolen været afholdt på Langelinje, men fordi der bygges om her lige for øjeblikket, foregår arrangementerne i den kommende tid på Lautrupkaj i stedet, fortæller Jan Kristoffersen fra butikken. – Jan fiskeskole afholdes hver tirsdag fra klokken 17 – og det førstkommende arrangement er nu på tirsdag den 23 april. Du kender sikkert allerede Lautrupkaj – for der er der turbådene fra Spar Lystfiskeri normalt ligger.

Du møder bare op – og har du ikke selv fiskegrej, så du kan låne. Du er også velkommen til at slå et smut forbi Jans Lystfiskershop på Nordre Frihavnsgade 47 og få vejledning til, hvilket grej du skal købe, hvis du vil have dit eget. På tirsdag bliver der især fisket fladfisk og havørred – og om kort tid, når hornfiskene kommer, så er der musikål på programmet. Glæd dig til nogle hyggelige eftermiddage i godt selskab – og det passer jo perfekt med, at du kan tage din fangst med hjem til aftensmaden klokken 19, hvor vi slutter, griner Jan.

Læs mere om Jans Fiskeskole her.

Se vores video om Jans Fiskeskole her.

 

Friluftsland

 

Til Jans Fiskeskole blev der sidste gang fanget godt med fladfisk.

 

Der bliver fanget både torsk og fladfisk til arrangementerne, men de bliver naturligvis genudsat, da man ikke må hjemtage hverken torsk eller fladfisk fra havnen.

Der bliver fanget både torsk og fladfisk til arrangementerne, men de bliver naturligvis genudsat, da man ikke må hjemtage hverken torsk eller fladfisk fra havnen.

GIGANT STORSKREI TIL TEAM SVINET

– Kim Jæger og jeg er lige nu sammen med Jonas Dam og Jonas Eiberg Holm på Sørøya hos Sørvær Gjestehus, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Som sædvanlig har vi bokset lidt med vejret heroppe, men det er blandt andet blevet til en lille flyndertur.

– Forleden var den første rigtig gode dag, og jeg skal love for, at det blev en god dag. Der var nemlig hugvillige skrei hele dagen igennem, hvilket var årsagen til, at vi alle var fuldstændig flade nu. Det blev til hele 10 over 20 kg med den største på flotte 29.3 kilo til Kim, hvilket var et virkelig godt resultat. De fleste af de store torsk blev selvfølgelig genudsat, inklusive den store madame. Vi fangede allesammen 20′ ere, men både kim og Jonas, var fantastisk fiskende.

– I går lykkedes det så at få den drømmefisk, som vi alle havde håbet på: Jonas Dam slog sin egen personlige rekord noget så eftertrykkeligt, og kunne lande en kæmpe torsk på intet mindre end 35.5 kilo. Jeg havde lovet, at Jonas og jeg ville tage revanche efter forleden, og selvom jeg fik et par 20′ ere, så var det Hr. Dam, der fik vist “hvor skabet skulle stå”. Nu skal vi på kroen, slutter han.

Læs mere og følg Team Svinet på deres Facebook her.

 

Team Svinet

 

Jans Lystfiskershop

 

 

Jesper Lyngsie med en af sine mange storskrei fra Nordnorge.

Jesper Lyngsie med en af sine mange storskrei fra Nordnorge.

STORTORSK I DANMARK – HVOR MANGE BLEV DER EGENTLIG FANGET?

Josef Hochmut med stortorsk fra Øresund. Foto: Jens Bursell

Stortorskefiskeriet i Danmark er en æra, der definitivt er slut – indtil videre i hvert fald. Men hvor mange stortorsk blev der egentlig fanget af lystfiskerne i gamle dage? Henrik Carl har taget et tankevækkende tilbageblik på fangsterne – en statistik der inspirerer til en bæredygtig forvaltning af torskefiskeriet i fremtiden.

 

AF HENRIK CARL

 

TORSKEFISKERIET – og især det traditionsrige ”bulefiskeri” efter stimer af gydemodne torsk om vinteren og foråret – har igennem adskillige årtier trukket lystfiskere til det nordlige Øresund fra nær og fjern. Selvom metoder, fiskegrej og fangstpladser har ændret sig meget i årenes løb, og derved gør det statistisk svært at sammenligne fangsterne mellem de forskellige perioder, giver de mange fangstoplysninger alligevel et solidt udgangspunkt for at bedømme ændringer i torskebestanden på. Særligt har de såkaldte ”målere”, som er torsk over 10 kg, fået meget omtale i lystfiskermedierne, og opgørelser over især fangsterne af disse ombord på turbådene har i perioder været offentliggjort. Det følgende bygger på registreringer fra Fiskeatlassets database, omtale i lystfiskermedier (særligt Fisk & Fri, Sportsfiskeren og Fiskeavisen) samt på interviews med erfarne lystfiskere i forbindelse med forberedelserne til nærværende rapport.

 

Hvidovre Sport

 

Antal stortorsk fanget over årene i Fredagsklubben på Øresund.

Antal stortorskemålere pr. mand fanget over årene i Fredagsklubben på Øresund.

 

Stortorsk helt tilbage til 1940´erne

Fra 1940’erne og 1950’erne findes der i Fiskeatlassets database spredte oplysninger om lystfiskerfangster af torsk over 10 kg fra Øresund, men der blev ikke fisket målrettet efter de store torsk i disse årtier. Rent geografisk er fangsterne også gjort meget spredt sammenlignet med de følgende årtier. Fra 1960’erne findes enkelte oplysninger om fangst af store torsk. Fx nævner fiskebladene fangsten af flere torsk over 20 kg i midten af 1960’erne. Omkring 1970 voksede interessen og muligheden for at fiske målrettet efter store torsk for alvor. Der blev fra turbådsskippernes side brugt kræfter på at lokalisere nye fiskepladser, hvor torskene samlede sig i såkaldte ”buler” i forbindelse med gydningen. Fiskeriet efter de store gydetorsk var dog begrænset af datidens ekkolodder og navigationsudstyr, så turbådene kunne være lang tid om at lokalisere fiskene. Men når det så lykkedes at finde dem, blev der til gengæld fanget stortorsk i massevis.

Bedre teknikker gav flere stortorsk i 1970´erne

Op gennem 1970’erne blev teknikkerne og kendskabet til pladserne forfinet, og de dygtigste lystfiskere fik ofte adskillige ”målere” pr. tur i højsæsonen. Typisk lå de største torsk hvert år et stykke over 20 kg og nogle gange omkring 30 kg. I Sportsfiskeren nr. 1, 1975 står fx, at der i 1973 blev fanget ca. 100 torsk over 15 kg, og af disse var 24 stk. over 20 kg. Der står også, at en stor del af stortorskene mistes under fiskeriet som følge af dårligt grej og ussel teknik. I Sportsfiskeren nr. 2, 1979 kan man læse, at torskefiskeriet i Øresund var verdensberømt, og at alene de danske turbåde havde fanget mere end 1.000 torsk over 10 kg op til i sæsonen 1978. Den 28. januar 1979 fangede 20 mand fra ”Fredagsklubben” 59 ”målere” med 22 stk. over 15 kg og 3 stk. over 20 kg. Selv de dygtige lystfiskere fra denne klub havde dog også mange fiskedage uden storfangster, hvilket fremgår af statistikken over fangsterne fra deres ”ugeture” (se diagram nedenfor).

 

”Fredagsklubben” på Helsingør Havn med en stribe stortorsk fanget på en tur i 1978. Arkivfoto.

”Fredagsklubben” på Helsingør Havn med en stribe stortorsk fanget på en tur i 1978. Arkivfoto.

Blandede stortorskefangster i 1980´erne

I 1980’erne var fiskeriet rigtigt godt i nogle perioder, men der var også perioder, hvor der var meget langt mellem de store torsk. Fx står der i Sportsfiskeren nr. 5, 1983, at det ikke ligefrem har vrimlet med store torsk i Øresund i sæsonen 1983. De områder omkring Hven, hvor det meste af det målrettede fiskeri var foregået, begyndte at svigte, og biolog Ole Bagge fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser mente, at gydetorskene var meget standfaste, og at lystfiskerne simpelthen havde opfisket hovedparten af bestanden. Om det virkelig forholdt sig sådan, er uvist, men under alle omstændigheder begyndte lystfiskerne at søge efter stortorskene længere mod nord i Øresund.

Det lykkedes at finde nye fiskepladser i det nordlige Øresund, men i slutningen af 1980’erne var resultaterne også her noget svingende. Nedgangen i antallet af stortorsk ved Hven afspejler sig også i resultaterne fra pokalstævnerne i Dansk Havfisker Forbund. Her var vinderfisken kun over 10 kg i to år i perioden fra 1981 til 1986 (gennemsnit på 9,7 kg), mens den i alle årene fra 1987 til 2006 med undtagelse af 1994 var over 10 kg (gennemsnit på 16,74 kg).

Vildt stortorskefiskeri på Øresund i 1990´erne

I 1990’erne begyndte som 1980’erne endte, men i Sportsfiskeren nr. 5, 1992 står, at der endelig i 1992 for første gang i fem år havde været noget at skrive hjem om vedrørende torskene på Øresund, og at der var fanget 100-vis af torsk over 10 kg. Det blev begyndelsen på en periode med fantastisk fiskeri – i hvert tilfælde nogle år, hvor lystfiskerne landede 1000-vis af ”målere”. Der var også en del helt store torsk, og Sportsfiskeren nr. 1/2, 1994 angiver, at der fanges ca. 50 torsk over 20 kg om året. I sidste halvdel af 1990’erne blev fiskeriet bedre og bedre, og ved en status over 1998-sæsonen (som ikke var slut endnu) den 22. februar 1998, stod der i Fiskeavisen nr. 3, 1998, at alene de tre mest succesfulde turbåde havde landet 528 ”målere”, og at sæsonens største var 24,9 kg.

I 1999 var fiskeriet også i verdensklasse, og en opgørelse fra den 22. marts dette år viste, at de tre mest succesfulde turbåde havde landet 673 ”målere” op til 24,5 kg. Efter årtusindeskiftet fortsatte det fantastiske fiskeri i en årrække. Den 2. april 2000 blev fangsterne af stortorsk for sæsonen 2000 opgjort, og alene de tre turbåde med de største fangster havde fået 1.015 målere op til 23,9 kg. Årets største var hele 25,7 kg. Ved en lignende opgørelse 1. april året efter var tallet for de tre mest succesfulde både 1.051 målere op til 22,7 kg.

 

Stortorsk fra Øresund nær Helsingør i 2009, hvor fiskeriet stadig var relativt godt. Foto: Henrik Carl.

Stortorsk fra Øresund nær Helsingør i 2009, hvor fiskeriet stadig var relativt godt. Foto: Henrik Carl.

Småbåde fanger massevis af stortorsk på Øresund i 00´erne

Foruden turbåde fra både Danmark og Sverige deltog en masse småbåde også i fiskeriet, og de stod for massive fangster. Fx nåede en af de mest ihærdige småbådsfiskere personligt op på mere end 1.500 målere i løbet af en årrække frem til 2011. De kommende år bød også på store fangster, men herefter begyndte der at ske ændringer, og der var store udsving fra år til år. 2005 blev det sidste år med rigtig store fangster. Ved en status fra den 27. marts dette år havde alene den førende turbåd fanget 438 ”målere” med 22 stk. over 20 kg og andre turbåde havde også fået adskillige stortorsk (op til 28,5 kg.

2006 blev lidt skuffende, og i Fiskeavisen nr. 3, 2006 står, at årets slutresultat formentlig ville blive under halvdelen af de foregående års fangster. Der blev dog stadig landet mange hundrede ”målere” med de største omkring 25 kg. De følgende år kunne man spore ændringer i fangsten/bestanden. I Fiskeavisen nr. 3, 2009 står således, at antallet af torsk over 15 kg var lavere end normalt, men at der stadig var mange ”målere”.

 

Jens Bursell med 6,8 kilos torsken fra 2021 på Øresund. Fisken huggede på en mindre jig fisket på let kastegrej.

Jens Bursell med 6,8 kilos torsken fra 2021 taget fra skibet “Fyrholm” på Øresund. Fisken huggede på en mindre Daiwa Prorex jig fisket på let kastegrej.

Stortorskefiskeriet går stærkt tilbage i 2010-2020

Fra omkring 2010 begyndte man dog også at mærke en nedgang i antallet af ”målere”, og de helt store torsk var nærmest væk. I Fiskeavisen nr. 4, 2012 omtales fangsten af en torsk fra 6. marts 2012, og i den forbindelse nævnes det, at det var to år siden, at der sidst var fanget en torsk over 20 kg på Øresund. De kommende par år faldt antallet af ”målere” markant. Den 16. marts 2013 viste en opgørelse over sæsonen således, at den førende turbåd ”kun” havde fået ca. 60 målere, og de øvrige både havde fået meget færre. Nogle af småbådsfiskerne ramte dog stadig et rigtigt godt fiskeri. Fra omkring 2015 begyndte nedgangen i antallet af stortorsk dog for alvor at kunne mærkes på lystfiskeriet.

Turbåden Fyrholm, der dyrkede stortorskefiskeriet intenst, har noteret fangst af 103 torsk over 10 kg dette år. I 2016 var tallet 72, og i 2017 var det nede på 33 stk. Samme tendens blev set på andre turbåde, og siden er det gået helt galt. I 2018 blev der kun registreret 3 torsk over 10 kg samlet for alle bådene. Året efter var tallet 1, og i 2020, 2021 og 2022 er der ikke registreret én eneste torsk over 10 kg på alle turbådene tilsammen. Lystfiskerne beretter nu, at der i perioder stadig fanges ret mange torsk, men de er små i forhold til tidligere. Topvægten har de sidste par år kun været 5-6 kg. Hvor galt, det står til, illustreres af, at en torsk på 6,8 kilo, der blev fanget af Jens Bursell i slutningen af april 2021. Den var med god margin var den største torsk, der var landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i sæsonen 2021. Det står i skærende kontrast til de mange år, hvor man nærmest ikke regnede torsk under 10 kg for noget som helst.

Geografisk fordeling af lystfiskernes fangster af torsk over 10 kg fra den danske del af Kattegat. Udtræk fra Fiskeatlasset.

Stortorsk i Kattegat

 Stortorskefiskeriet i Kattegat har ikke haft nær samme opmærksomhed fra lystfiskerne som fiskeriet i Øresund, og fangsterne kan slet ikke måle sig med Øresund, men i perioden fra 1950’erne og nogle årtier frem er der fanget mange og store torsk under lystfiskeri. Særligt fra 1970’erne rummer Fiskeatlassets database mange oplysninger om fangster af torsk over 10 kg (op til 26,8 kg). Fiskeriet kollapsede imidlertid allerede i begyndelsen af 1980’erne, og siden er der kun registreret enkelte fangster af torsk over 10 kg. Den sidste registrering af en lystfiskerfanget torsk over 10 kg i Kattegat er fra 2005. Geografisk er fangsterne af torsk fordelt helt fra Gilleleje til Skagen-området, men langt de fleste store torsk er registreret ved Djursland. Specielt området omkring Sletterhage var tidligere et yndet sted for lystfiskere. Det er det ikke længere, og den seneste registrering af en lystfiskerfanget torsk fra det dybe område ved Sletterhage stammer fra 1983.

 

Antallet af torsk over 10 kg fanget af lystfiskere i Kattegat registreret i Fiskeatlassets database.

Antallet af torsk over 10 kg fanget af lystfiskere i Kattegat registreret i Fiskeatlassets database.

Stortorsk i andre danske farvande

I perioder er der også fanget store torsk i både Lillebælt, Storebælt og i Østersøen, men datamaterialet i Fiskeatlassets database er for spinkelt til, at der kan konkluderes noget sikkert om udviklingen. Det ligger dog fast, at fangsterne af stortorsk er gået meget tilbage de seneste år. Det samme gør sig gældende for lystfiskerfangsterne i Nordsøen/Skagerrak, der dog er sværere at bedømme ændringer i, da fiskeriet foregår over et meget stort område, hvoraf det langt fra er alt, der er i dansk territorialfarvand. Også her er der dog tilsyneladende blevet længere mellem de helt gode dage. Tidligere hørte man undertiden om turbåde, der havde landet omkring 100 ”målere” på én dag, og der var også meget store torsk mellem fangsterne. Danmarksrekorden på 36,25 kg fanget den 8. juli 2014 er således fra Nordsøen.

Hvis stortorskene kommer tilbage

Vi må håbe, at de tiltag, der er sat i gang med begrænsninger i fiskeriet de seneste år, vil kunne bidrage til at ophjælpe bestandene af torsk. Og hvis det lykkes, så er det – belært af historien – oplagt at udtænke en langsigtet, bæredygtig strategi for fiskeriet, hvor man både sikrer bestanden for eftertiden og samtidigt tillader et skånsomt lystfiskeri. Det kan eksempelvis være gennem baglimits eller lokale fredninger i bestemte perioder, hvor fiskene kan være særligt følsomme.

Hør mere om torskefiskeriets historie i videoen “Den sidste nytårstorsk” på Fisk & Fris YouTube, hvor du også får en masse information om, hvordan det gik så galt, samt hvilke faktorer der for alvor har haft stor betydning for den store nedgang i torskebestandene vi har set – fx erhvervsfiskeri – lovligt som ulovligt, forurening fra landbruget, skarv og sæler mm.

Data er analyseret og publiceret i WWFs Havet Kalders Faktaark ”Lystfiskernes fangster i Danmark” i 2022.  Projektet er finansieret af AAGE V JENSEN NATURFOND

 

Tradea brugt fiskegrej

WIN-WIN? KAN TORSK GYDE I HAVVINDMØLLEPARKER

Med det store indhug, som det moderne menneske har gjort på mængden af oplagte gydepladser for torsk – eksempelvis stenrev, er det oplagt at forsøge at tænke en re-etablering af gydeområder ind i planlægningen og bygningen af fremtidige strukturer på havbunden – eksempelvis havindmølleparker og lignende. Hvis gjort rigtigt er det oplagt, at de måske lokalt kan blive vigtige erstatninger for de gydemuligheder, der engang var på oprindelige stenrev.

Hvorvidt vindmølleparker rent faktisk vil kunne styrke fiskebestandene, såfremt fx torsk gyder i vindmølleparkerne, er DTU Aqua nu ved at undersøge i et nyt projekt: – Hvis torsk gyder i en vindmøllepark, så kan torskeynglen sprede sig fra vindmølleparken og over meget store områder, lyder det på DTU Aquas fiskepleje.dk – Måske fungerer en vindmøllepark som et fiskereservat, hvor voksne fisk gyder og producerer en masse yngel. Hvis det er tilfældet, så kan ynglen sprede sig med strømmen til forskellige områder. Det kan måske give bedre fiskeri langt uden for vindmølleparkerne. Derfor er det vigtigt at vide, om torsk gyder inde i de danske vindmølleparker.

Forskerne skal derfor nu til at kortlægge torskenes bevægelser i en vindmøllepark med specielt fokus på deres gydesæson. – Dette gøres ved mærkning af torsk fra området og opsætning af lyttestationer i havvindmølleparken Horns Rev 2, som ligger ude i Nordsøen 30 sømil nordvest for Esbjerg, fortæller de.

Læs mere om projektet med torsk i havvindmølleparkerne her.

 

Jans Lystfiskershop

 

EN PERFEKT FISKEDAG PÅ NORDSØEN

– I tirsdags, da alle i landkrabber sikkert frøs på land, fik vores båd Joanna gæster, og vi havde en fantastisk tur ud fra Vesthavnen i Hirtshals, fortæller Marek Kwiatkowski. – Vi blev hurtigt overrasket over hvor varmt, det faktisk var på vandet, og da solen stod op, var det somme tider så varmt, at vi tog vores jakker af.

– Vandet var næsten fladt, og vi drev heller ikke hurtigt, så det var en perfekt dag til at besøge vragene. Fiskene var dog fuldstændigt mætte og lidt dovne. De havde alle fuld mave med rejer, men på hvert spot fangede vi alligevel både fine og tykke fisk. Vi besøgte mange forskellige vrag og sejlede med op til 24 knob mellem fiskestederne. I alt sejlede vi næsten 100 sømil, og vi var på vand med over 100 meters dybde. Ombord var gode mennesker med højt humør – og sidst, men ikke mindst rigtig gode lystfiskere, som godt vidste, hvordan man fanger fisk, selvom den er mætte og svære. Vi ser frem til næste fisketur. Jeg håber på godt vejr i næste uge, men indtil da kan I lære min båd at kende på min FB-gruppe her, slutter han.

Læs mere om småbådsfiskeri på Nordsøen og det gule rev i denne artikel.

 

Jans Lystfiskershop

 

:n fin lange fra Det Gule Rev.

En fin lange fra Det Gule Rev.

 

Torsk og lubber som disse blev der landet flere af på turen.

Torsk og lubber som disse blev der landet flere af på turen.

 

Havnehygge I Hirtshals.

Havnehygge I Hirtshals.

NY VIDEO: DEN SIDSTE NYTÅRSTORSK? HVOR BLEV DEN AF – OG HVA´ NU?

Danmark har i årtier haft et fantastisk torskefiskeri fra tur- og småbåde på blandt andet Bælterne og i Øresund. Fiskeriet toppede med stortorsk i 1975-2015, men siden da er fiskeriet gået stødt ned ad bakke med både færre og mindre fisk – især de sidste fem år. I bælterne er fiskeriet nærmest helt kollapset, men i Øresund er der stadig en relativt god bestand af mindre fisk. Desværre står det samlet set så dårligt til, at man per 1. januar 2024 har forbudt al hjemtagning af torsk i de indre danske farvande.

I denne video er Jens Bursell taget ud efter den sidste nytårstorsk på skibet Fyrholm med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri – samt i småbåd med sine venner på Øresund. Undervejs får vi en snak med Gorm Siiger om fiskeriet i de gode gamle stortorskedage – samt hører, hvad både skipper Martin Hubert samt lystfiskere og forskellige repræsentanter for branchen, har at sige om situationen, der er katastrofal for dansk lystfiskeri. Vi møder blandt andet Gordon P. Henriksen fra Dansk Lystfiskeri samt taler med formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, politikeren Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre, Lars Nielsen fra Garmin, Jan Kristoffersen fra Jans Lystfisksershop, Marie Brandt fra Fiskeklub København, Thomas Petersen fra grejproducenten Westin Fishing og fiskeguiden Jan Svenstrup.

Glæd dig til et par hyggelige fisketure med masser af sjove historier, tankevækkende betragtninger – samt konstruktive løsningsforslag på de kæmpestore udfordringer, som dansk lystfiskeri står over for lige nu. Og så får du også opskriften på en ret god cocktail – Black Velvet.

Se videoen på Fisk & Fris video, hvor du kan abonnere gratis, her.

 

Tradea brugt fiskegrej

UAMBITIØSE ANBEFALINGER FRA FISKERIKOMMISSIONEN

– Fiskerikommissionen har netop afleveret sin rapport om fremtidens fiskeri til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V). Rapporten består af 19 anbefalinger til, hvordan fremtidens fiskeri skal se ud, hvor etableringen af et Havråd, mere selvforvaltning og økosystembaseret dansk fiskeri og anbefalinger om en trawlfri zone i Bælthavet er i blandt. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Blandt nogle af de anbefalinger, der potentielt vil kunne gavne lystfiskeriet, hvis vel og mærke de nødvendige tiltag eksekveres hurtigt og effektivt, er anbefalinger om ”håndtering af sæl og skarv”, ”implementering af en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang” samt den noget vagt formulerede ”reduktion af eksterne presfaktorer”.

Desuden nævnes ”mulig betaling for brugsretten til den fælles fiskeressource” – en interessant tanke, der måske kunne gavne fiskebestandene, hvis betalingen – i lighed med lystfiskernes fisketegn – blev brugt på tiltag, der kan styrke fiskebestandene.

Desværre ikke anbefalinger om totalforbud mod trawl

Endvidere er der ”anbefalinger om trawlfri zone i Bælthavet”, som desværre blot er nogle generelle anbefalinger til reducering af fisketryk med trawlfri zoner, men ikke et decideret totalforbud mod trawl overalt i fx Bælthavet. Man kan derfor have sin tvivl, om det reelt set vil have en særlig stor effekt.

I rapporten pointeres det – med rette, at det altoverskyggende problem i mange af de indre danske farvande er ildsvind forårsaget af især kvælstofudledning fra landbruget. Desværre virker det som om, at man indirekte bruger dette som én ud af flere undskyldninger for at undvige et totalt forbud mod trawl.

I rapporten hedder det: ”Dette medfører, at der er en stor uvished om, hvilke implikationer et generelt trawlforbud vil have for havbundens miljøtilstand i de områder, hvor iltsvind er hyppige. Fiskerikommissionen understreger derfor, at hvis formålet ved at indføre et trawlforbud i Bælthavet er at forbedre miljøtilstanden ved havbunden i området, vil det kræve virkemidler, der er målrettet årsagerne til de dårlige iltforhold i området. Dette betyder, at når/hvis der indføres begrænsninger ift. fiskeri med bundslæbende redskaber, skal der samtidig ske en betydelig reduktion af næringsstofudledning fra landbruget for på sigt at opnå den fulde miljøeffekt af indgrebet.”

Dette er som sådan en fin pointe, men brugen af ordet ”hvis” signalerer desværre, at en potentielt manglende handling overfor landbruges forurening, måske – og højest sandsynligt –  vil blive brugt som undskyldning for så ikke at gøre noget reelt ved de ødelæggelse af havbunden som trawlfiskeriet er årsag til.

Endvidere indeholder Fiskerikommissionens arbejde anbefalinger som fx ” Øget selvforvaltning” i dansk fiskeri. Når man ser på, hvordan begrebet ”selvforvaltning” – læs ”frivillighed omkring de tiltag, der er nødvendige for at styrke naturgrundlaget”, normalt foregår i primær erhverv som fx landbruget, kan man desværre godt blive lidt bekymret for, hvor meget godt denne forvaltningstilgang vil gøre for de danske fiskebestande. Det er i hvert fald ikke gået hurtigt med frivillige udtagelse af lavbundsjorder…

Læs Fiskerikommissionens rapport – samt ministeriets pressemeddelelse med hovedpunkterne her.

 

Jans Lystfiskershop

MASSER AF TORSK I KØBENHAVNS HAVN

De sidste dage har der været flere meldinger om virkelig mange torsk i Københavns Havn. En af dem kommer fra Kenneth Goldmark:

– Søndag eftermiddag havde Johnni Codfatherdk og jeg aftalt at mødes klokken 15 og fiske nogle timer i kulden, fortæller han. – På det første spot fik Johnni hurtigt tre fisk, men vi valgte at skifte spot, da jeg ikke kunne få fiskene til at hugge. Snart var vi på et nyt spot, og igen fik Johnni hurtigt fisk. Pludselig var han foran 8-0, og frustrationen var til at spores i mit ansigt. Men så fik jeg fat, og nu var jeg ikke til at stoppe. Jeg havde fisk på i hvert eneste kast, og Johnni havde det samme, så det blev et battle, vi nok aldrig vil glemme. Kampen og resultatet blev dog aldrig rigtig spændende, da Johnni’s gode start var umulig at indhente. Da vi havde fisket 3,5 time stod det 51-40 til Johnni, men jeg stod for den største, som du kan se på billedet. Den vejede vel cirka 2 kg. Fiskene blev fanget på tailspin og jigs, slutter han.

Savner du mere inspiration til dit havnefiskeri, så tjek denne video med Valdemar Floutrup på Fisk & Fris Youtube.

 

Friluftsland

 

TORSK PÅ FLUE I KØBENHAVNS HAVN

– Efter en travl uge med arbejde og studier var en hurtig fisketur tiltrængt, fortæller Andreas Sørensen. – Eftersom jeg er bosat i København, var det oplagt at give torskefiskeriet i havnen et skud. Så jeg pakkede min 7-delte fluestang og lidt grej, hvorefter jeg cyklede ud til en af de mange gode fiskespots, som der er i byen.

– Jeg bandt en hjemmebundet clouser minnow for enden af forfanget. Efter 20 minutters fiskeri, hvor jeg nød den flotte og klare aften, blev min indtagning stoppet brat. Min første indskydelse var, at jeg havde fået fat i bunden eller en gammel cykel, men pludselig begyndte det at ruske voldsomt for enden af linen. Jeg fik ført fisken hen til et sted, hvor jeg sikkert kunne lande den, og jeg var meget begejstret, da fisken kom på land over bolværket. Heldigvis var jeg ikke mutters alene. En flink spansk turist fik taget et par flotte billeder, inden fisken kom retur. Jeg indstillede fiskeriet kort tid efter, da jeg var mæt af indtryk, hvorefter jeg cyklede hjemad med en god fornemmelse i maven, og en fiskefeber kureret, slutter han.

Se mere om havnefiskeriet i Københavns Havn i denne fede video med Valdemar Floutrup – eller denne havnefiskevideo med Mikkel Poppelhøj. Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube – det er gratis.

 

Grejxperten

 

Andreas Sørensen Københavns havn torsk flue

 

Det var på denne flue, at Andreas fik sin fine torsk i Københavns Havn.

Det var på denne flue, at Andreas fik sin fine torsk i Københavns Havn.