– Kim Jæger og jeg er lige nu sammen med Jonas Dam og Jonas Eiberg Holm på Sørøya hos Sørvær Gjestehus, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Som sædvanlig har vi bokset lidt med vejret heroppe, men det er blandt andet blevet til en lille flyndertur.
– Forleden var den første rigtig gode dag, og jeg skal love for, at det blev en god dag. Der var nemlig hugvillige skrei hele dagen igennem, hvilket var årsagen til, at vi alle var fuldstændig flade nu. Det blev til hele 10 over 20 kg med den største på flotte 29.3 kilo til Kim, hvilket var et virkelig godt resultat. De fleste af de store torsk blev selvfølgelig genudsat, inklusive den store madame. Vi fangede allesammen 20′ ere, men både kim og Jonas, var fantastisk fiskende.
– I går lykkedes det så at få den drømmefisk, som vi alle havde håbet på: Jonas Dam slog sin egen personlige rekord noget så eftertrykkeligt, og kunne lande en kæmpe torsk på intet mindre end 35.5 kilo. Jeg havde lovet, at Jonas og jeg ville tage revanche efter forleden, og selvom jeg fik et par 20′ ere, så var det Hr. Dam, der fik vist “hvor skabet skulle stå”. Nu skal vi på kroen, slutter han.
Læs mere og følg Team Svinet på deres Facebook her.