Jans Lystfiskershop har igennem mange år afholdt Fiskeskole i Københavns Havn med stor succes. Efter en pause henover vinteren, er de utrolig populære arrangementer, hvor alle kan komme og lære at fiske, startet op igen.
– Tidligere har fiskeskolen været afholdt på Langelinje, men fordi der bygges om her lige for øjeblikket, foregår arrangementerne i den kommende tid på Lautrupkaj i stedet, fortæller Jan Kristoffersen fra butikken. – Jan fiskeskole afholdes hver tirsdag fra klokken 17 – og det førstkommende arrangement er nu på tirsdag den 23 april. Du kender sikkert allerede Lautrupkaj – for der er der turbådene fra Spar Lystfiskeri normalt ligger.
Du møder bare op – og har du ikke selv fiskegrej, så du kan låne. Du er også velkommen til at slå et smut forbi Jans Lystfiskershop på Nordre Frihavnsgade 47 og få vejledning til, hvilket grej du skal købe, hvis du vil have dit eget. På tirsdag bliver der især fisket fladfisk og havørred – og om kort tid, når hornfiskene kommer, så er der musikål på programmet. Glæd dig til nogle hyggelige eftermiddage i godt selskab – og det passer jo perfekt med, at du kan tage din fangst med hjem til aftensmaden klokken 19, hvor vi slutter, griner Jan.
Læs mere om Jans Fiskeskole her.
Se vores video om Jans Fiskeskole her.