LAKS: STORÅEN FINT FRA START

I Storåen er der siden premieren landet 80 laks hvoraf de ni er genudsat. En af dem, der har haft held i sprøjten de sidste dage er Henrik Stubkjær:

– Jeg startede tidligt ud hjemmefra, jeg havde udset stykket ved Idom Bæk, men da jeg ankom kl. 6.00 var der allerede 8 biler. Kort forinden havde jeg krydset Bur Bro, og der holdt ingen biler, så det blev valget.

– Fiskeriet blev startet med spinner, og jeg fiskede vel en times tid, hvor jeg så en enkelt fisk, men mærkede ikke noget. Så skiftede jeg til en Salmo wobler 9 cm synkende og startede forfra. I det første sving bemærkede jeg en fisk ved modsatte bred, som bulede rundt, så den fik en del kast. Da jeg næsten havde opgivet, huggede den to meter fra stangspidsen, og så gik den helt amok. Den sprang i flere saltomortaler og røg nedstrøms, opstrøms og nedstrøms i et vanvittigt tempo. Jeg troede flere gange, at den var væk, da jeg ikke kunne følge den, men til sidst overgav den og jeg kunne lande den flotteste fisk jeg til dato har landet: 97 cm og 10 kg rent – helt uden skader. En utrolig flot laks.

Læs mere om laksefiskeriet i Storåen her.

Se alle vores mange store artikler om åfiskeri efter laks og havørred her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

LAKSEPREMIERE I STORÅEN

Der er landet fint med fisk på premieredagen i de lakseførende vestjyske åer her i dag – toppet af en laks på over 18 kilo fra Skjern Å. Ved Storåen er der også taget flotte fisk:

– Denne fantastisk flotte forårs laks, stod på pladsen ved “Præstegård Spids” i Storå, og kunne ikke modstå en 22 grams kondomspinner. Sådan lyder det fra Per Møller. – Hugget var kontant, hvorefter fisken tog nogle dybe udløb. På trods af en relativ hårdt spændt bremse, gik den flere gange opstrøms i konstant tempo, og blev ved med at gå dybt. Fredrik Iversen stod klar med fangstnettet, men da fisken efter 7-8 minutter endelig viste sig ved overfladen, og vi kunne se, at det var en pæn størrelse fisk, og så blev nettet byttet ud til fordel for gaffen, hvorefter Frederik landede den hurtigt og sikkert. Efter endt jubelbrøl, kram og håndtryk til alle tilstedeværende, kunne vi måle fisken til 110 cm. Indvejning skete efterfølgende ved Laksefiskeri-Storå/Plexus i Idom, og fisken blev målt til 13,9 kg. Sikke en premiere ved skønne Storå.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

SLUT PÅ LAKSESÆSONEN I SKJERN- OG STORÅEN

Så sluttede laksesæsonen 2021 ved Skjern- og Storåen her i nat klokken 24.00, og der er nu et halvt år til man igen kan nyde livet ved disse vestjyske lakseåer med fiskestangen i hånden. I Storåen var mange ude for at nyde den sidste dag ved åen, og der blev ifølge statistikken på HOFs hjemmeside landet intet mindre end 18 laks med den største på 117 centimeter til René Jensen fanget hos en lokal lodsejer. Ud over denne blev der også taget en flot 100 centimeters laks af Finn Nielsen.

Ved Skjern Å bød finaledagen også på fint fiskeri med 19 laks op til 100 centimeter taget af Flemming Hansen opstrøms Tarp Bro.

Laksesæsonen i strømvand er dog ikke helt slut endnu, for der er stadig åbent for laksefiskeri i de mindre sydlige vadehavs lakseåer indtil 31 oktober. I Gudenåen kan man som dagkortsfisker kan fortsætte med at fiske indtil den 15. november. Som medlem af Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening kan man fisk helt indtil den 15. november.

I de lakseførende Vestjyske åer – Brede Å, Vidå, Ribe Å, Kongeåen, Sneum Å, Varde Å, Skjern Å og Storåen åbner fiskeriet igen den 16 april 2022. Ved Gudenåen kan medlemmer af Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening starte fiskeriet den 1 marts, mens dagkortsfiskerne her må vente til den 1. april.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

SIDSTE CHANCE VED LAKSEÅERNE

På fredag klokken 24.00 stopper laksesæsonen 2021 i de vestvendte åer, så det er med at komme ud, mens du kan. En af dem, der har været ude ved åen for at nyde det sidste fiskeri er Senja Furbo Hansen:

– Lakse sæsonen lakker jo efterhånden mod enden, og derfor skulle jeg da have en af årets sidste ture til Storåen, siger hun. – Vejret var fantastisk med drivende skyer samt skiftevis sol og ingen vind. Åen var faldende, og forholdende var lige efter bogen.

– Jeg startede med at fiske med en sort/orange spinner med guld blad, og efter en times tid skiftede jeg til min personlige favorit, som er sort med gul slids og guld blad. Da jeg havde fisket små 20 minutter, kom der et kraftig hug, og jeg kunne lande en smuk laks på cirka 88 – 90 cm. Fedt. Efter en lille pause, gik jeg i gang igen – og efter det andet kast var der hug igen… Denne gang var det en noget anderledes følelse, og det gik hurtigt op for mig, at det var en stor havørred. Efter en god fight kunne jeg lande en smuk farvet hanørred på cirka 70 cm. Den var kroget perfekt og fik friheden igen. Jeg fiskede omtrent en halv time mere og fik til sidst endnu en flot laks på omkring 65 cm. Sikke en fantastisk dag.

 

 

drømmerejse iFish Travel

MALLER I STORÅ-SYSTEMET?

– Verner Sig gjorde en bemærkelsesværdig fangst i sine skrubbegarn i Nissum Fjord i går, da han fangede en europæisk malle. Sådan lyder det på Fiskeatlassets facebook her i dag. Det er første gang europæisk malle er konstateret i Storåsystemet, fortæller Henrik Carl fra Fiskeatlasset – så hvis nogle skulle kende til andre fangster fra fjorden eller tilløbene, hører vi meget gerne om det, siger han.

Mallen er naturligt hjemmehørende i Danmark og de er efterhånden registreret en del steder. Hvorvidt mallen i Nissum Fjord, hvor den lakseførende Storå udmunder, er kommet som naturlig indvandring via fuglespredning eller er udsat vides pt ikke.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

DELE-LAKS OG STORLAKS

– Det var ved at være oppe over, og dagen gik på hæld, fortæller Jesper Gregory Skindhøj Iversen til Fisk & Fri. – Tiden var kommet til, at vi måtte afslutte dagens succesfulde tur med en flot laks på godt 80cm og en utrolig flot dele-laks på cirka 90cm. Men det stoppede ikke her, fordi dagen efter havde jeg en aftale med en anden fiskemakker, som jeg har introduceret for ormefiskeriet.

– Vi fiskede samme stræk som, Jacob og jeg havde gjort dagen forinden. Han gik også forrest, og jeg bagerst. Dog uden kontakt. Vi valgte derfor at køre videre til et andet spot. Det var dog ikke en succes, for vi mistede begge to vores ormerig, og alt drillede. Derfor valgte vi at køre ned til sidste spot. Min kammerat skulle lige lave et nyt rig, da han ikke havde fået lavet nyt, før vi ankom til det sidste spot. Jeg var klar, og tog et kast opstrøms et stryg, lod ormen drive, og pludselig stoppede ormen med at drive. Jeg var sikker på, at jeg sad fast, fordi jeg ved der er en masse sten og skidt opstrøms stryget. Jeg står derfor og rykker og trækker, men den rokker sig ikke. Men – så lige pludselig er der noget, som rykker på sig.

– Jeg løfter stangen og lægger pres på klingen. Det føles tungt og sejt. Først tænker jeg, at det nok er en stor gren, jeg har fat i, så jeg trækker endnu hårdere, så “grenen” går fri, men det skulle ret hurtigt vise sig ikke at være en gren, men i stedet en grov hanlaks, der bare gik tungt langs bunden. Der gik noget tid, før jeg overhovedet så fisken. Jeg kaldte på min kammerat, der var fuldt optaget af at rigge sin stang til. Han kom ned og stod klar med nettet, men fisken vil ikke i nettet lige med det første. Langt om længe lykkedes det dog at nette drømmelaksen, som var den smukkeste hanfisk med en kæmpe kæbekrog. Laksen var helt fejlfri og totalt fuldfinnet. Sikke en fisk! Fisken målte 101cm og vejede et sted imellem 8-10 kg.

 

Tradera

 

Jesper kammerat Jacob med en smuk laks. Øverst Jesper med sin storlaks.

Jespers kammerat Jacob med en smuk laks. Øverst Jesper med sin storlaks.

drømmerejse iFish Travel

FINE LAKS FRA STORÅEN

I den forløbe uge er der fanget en del fine laks – blandt andet fra Storåen: – I sidste uge skulle jeg atter en tur til Storåen, og det var min anden tur i år, beretter Kirstine Petersen. – Irena Mathiasen og jeg, startede ud det første sted, og der gik ikke lang tid, før jeg fik en flot laks på spinneren. Det var en utrolig stærk fisk, der gav flere udløb.

– Irena fik heldigvis guidet mig i mål, så jeg kunne lande denne flotte dame på 75 cm. Efter et hurtigt billede, blev den genudsat, og jeg måtte derefter lige sunde mig oven på adrenalin kicket. Alt i alt en rigtig god dag. 

Har du også været en tur ved åen – så send os gerne dine historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

DA MARTIN FIK SIN FØRSTE DANSKE LAKS

–  Vores årlige laksetur til Norge blev desværre aflyst grundet corona-restriktioner, lyder det fra Martin Lang. – Derfor måtte min bror Christian, mine to kammerater Thor og Claus og jeg blive hjemme. Men da fiskefeberen var brudt ud, skulle der naturligvis fiskes. Vi blev enige om at fiske Storåen et par dage, og vi var overbevist om, at vi nok skulle fange laks, da forholdene på papiret var gode. Men efter to dages intensivt fiskeri i øsende regn og hård blæst var det kun blevet til en håndfuld aborrer og nogle mistede fisk.

– På andendagen lykkedes det mig dog at lande en flot havørred på omkring 65 cm. Den kom hurtigt tilbage til sit rette element. Efter flere meldinger om store laks og godt fiskeri i Norge, hvor vi skulle have fisket, fik vi endnu mere blod på tanden efter en dansk laks. Derfor besluttede vi at give det en dag mere ved Storåen. På tredjedagen startede vi på det stræk, vi havde fisket på førstedagen, da vi trods alt havde haft kontakt til laks der. Efter at have fisket strækket af var der stadig ingen gevinst. Dog havde Thor set en pæn laks springe fri af vandet helt oppe i begyndelsen af strækket, men han havde ikke fået den til at hugge.

– Det meste af tiden havde vi benyttet kondomspinnere, men mange andre agn var også blevet afprøvet. Lige inden jeg ankom til campen, kom Thor op til mig og pegede på den busk, hvor han havde set laksen springe. Uden den store tro på, at fisken ville hugge, fik jeg lagt den klassiske Mepps Aglia i størrelse 4 over foran busken. Jeg nåede imidlertid blot få rotationer på hjulet, da laksen huggede kontant. Jeg vidste med det samme, at laksen var over 75 cm, og at den skulle fightes hårdt for at få den hurtigt ud igen.

– Claus og Christian kom løbende med det store gummibelagte net, og efter en intens fight på få meter line, fik min bror udført en perfekt netning. Der i nettet lå en utrolig smuk og letfarvet hunlaks, og jeg sprang i vandet med det samme. Hurtigt fik jeg målt den flotte fisk til 84 cm og taget et foto af min første danske laks. Min største laks fra tidligere ture til Norge var 85 cm, så jeg var svært tilfreds med min debutlaks i en dansk å. Det tog ikke mange sekunder fra den lå i nettet til den igen svømmede ud i Storåens strømmende vand. Det var ganske enkelt en fantastisk oplevelse.

– Til fiskeriet benyttede jeg min Sportex Curve Spin 9 fod, 10-30g. Den dybe aktion i klingen gjorde, at jeg problemfrit kunne kontrollere fighten på kort line. Hjulet var et Daiwa Caldia LT i størrelse 3000, og det var fyldt op med en Climax Carat 12 i 0,20 mm. Det var et skønt sæt at fiske med i de tre dage, hvor Storåens brinker blev travet lystigt igennem.

 

drømmerejse iFish Travel

EN GOD DAG VED STORÅEN

– Vækkeuret ringede klokken 04.00, beretter Sebastian Larsen. – Yes tænkte jeg; endelig på laksetur igen, for det var ved at være længe siden sidste tur. Brormand og jeg satte derfor turen mod Storåen fra Bjerringbro, og humøret var højt, som det plejer at være. Vi snakkede forskellige zoner samt hvilke pladser, der plejer at fiske godt – og det endte med, at vi startede ved Præstegårdsspids, som før havde givet os begge fisk.

– Vi mærkede intet de første to timer. På pladsen gik min brors efterhånden godt brugte Stradic-hjul i stykker, og planen var at køre til nærmeste grejbiks, når de åbnede, da vi slet ikke var klar til at køre hjem efter så lidt fisketid. Jeg foreslog, at vi kunne fiske lidt opstrøms ”Bænken”, imens vi ventede, hvilket var et godt valg. 10 kast efter kom der et hårdt hug ved egen bred, og kampen med en sur hanlaks kunne begynde. Den blev kæmpet hårdt og landet sikkert. Det var en fin 84 centimeters.

– Min bror købte et midlertidigt hjul, så dagen kunne forsætte. Zone 2 var næste destination. Efter cirka 40 minutters fiskeri kom næste laksehug. ”Kast ved egen bred”, sagde brormand, og BOOM, så var der laks igen. Denne gang var det en semi-blank laks i rigtig god stand, som tog mange fine udløb. Længden var cirka 85 centimeter. Min bror mistede en fin 80´er 10 meter efter. 30 minutter efter banker der en laks mere på, som flyver afsted nedstrøms. Fisken syner meget større, end den faktisk er. Det bliver en hurtig kamp, og igen bliver laksen sikkert nettet af brormand. Denne laks var 82 centimeter og desværre garnskadet.

– Så var det tilbage til zone 3, hvor jeg oplevede noget, som jeg nok aldrig kommer til at opleve igen. Inden for 10 kast når jeg at miste hele 3 laks. Den ene, som nok er 60 centimeter springer fri af vandet og røg af, og den anden tager helt sindssyge udløb, som jeg ikke når at indhente, så den røg også af. Og så får jeg en mere på, som bare gik dybt og smuttede efter et minuts kamp. Vi nåede ikke at se fisken, men den var rigtig god. Herefter fiskede vi lidt videre nedstrøms, hvor vi ikke mærkede noget.

– Jeg gik herefter tilbage til spottet, hvor jeg mistede mine tre laks, dog uden held. Så indhentede jeg min bror nedstrøms, og han havde ikke havde mærket noget. Jeg tog et kast, også var der igen bud efter spinneren. Min bror når lige at sige ”Ej nu stopper du fandme”. Igen er det en rigtig fin fisk, som faktisk er turens største fordelt på 94 cm hunlaks. Den gav en konge kamp – og igen, igen sikkert nettet af brormand. Fedt at kunne dele denne oplevelse med ham. Alt i alt en fantastisk tur, med masser af flex på Lesathen. Det regnede helt vildt, men hvad gør det, når der er laks i åen.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel